Onsdag d. 21.6.

Nætterne bliver gradvist bedre, uden det ligefrem er imponerende. Kl. 04.00 blev vi vækket af en galning, som råbte og skreg aggressivt på gangen udenfor vores værelse. Vi lå begge og ventede på et gunshot, som heldigvis aldrig kom. Puha…
Hele formiddagen gik med tur til state capital bygningen, et stort lukket stadion (9. største i verden!), campus på University of Texas og til sidst på History of Texas museum.
Universitet har 50.000 studerende og deres sportshold (Texas Longhorns) spiller i orange/brunt og hvidt. Disse farver bar de studerende i stor stil. I udkanten af campus fandt vi en butik som solgte alverdens fan merchandise. Der var et gigantisk udvalg. Lang større end jeg har set til NFL-hold og europæiske fodboldklubber. Vildt!
Til aften gik vi i til centrum i ørkenvarme 39/50 grader. Chefen blev meget rød i hovedet og helt stille.
Da vi skulle finde et spiseted, blev det som sædvanligt lidt svært. Vi var ved at opgive, da en kæk ung rickshaw fyr kom kørende, og spurgte om vi havde brug for hjælp. Vi afviste ham naturligvis, men han fik alligevel ovetalt os. Så kørte vi i Austins trafikerede gader med “99 luftballon” og “Take on me”brølende ud af højtalerne. Cykelstier? - nej nej. Cykelhjelm? nej nej. Dumdristig beslutning? Åh ja. Vi nåede heldigvis sikkert frem, og var en oplevelse rigere.
Mexi-restuaranten var egentlig ganske fin, men undervejs eksploderede vejret i storm og regn. Møblerne og personalet blæste rundt, og træerne truede med at knække. Vi bevarede overblikket og drak en ekstra frozen margherita. Det betød at tiden gik, og vi gik hjem i tørvejr. Heldigt.

Dagen starter som regel skyet. Ikke dårligt.Okumaya devam et