• Dennis Jensen
  • Susanne Strange Jensen
juni – juli 2025

Sommerferie Pacific NW 2025

En 29-dags äventyr från Dennis & Susanne Strange Läs mer
  • Resans start
    21 juni 2025

    Fra Strøby Egede til Seattle

    21 juni, Förenta staterna ⋅ 🌧 10 °C

    Så kører bussen endelig igen!
    Fire uger sammen med min ynglingsperson. Hvor heldig har man egentlig lov at være?
    Dagen startede uundgåeligt med mine tre ærkefjender - fly, lufthavne og mennesker. En lille opgradering af sæderne viste sig at være pengene værd. Vi kunne sidde med helt strakte ben, og det gjorde virkelig en forskel på 10 timers flyvning. Nintendo og film hjalp med at slå tiden ihjel.
    Da vi endelig kom frem til Seattle manglede chefens kuffert. Vi var allerede i fuld sving med at panikke, da den dukkede op 20 minutter efter. Den havde været til razzia. På en måde var det lidt ærgerligt, for jeg ville ellers gerne have set hende i mine underhylere i et par dage. Derefter ventede vi 70 min i kø til paskontrol (sammen med en million asiater), og til sidst endnu kø til billeje. Kø, kø, kø…
    Vi ankom til Federal Way kl. 02.30 dansk tid, til et hotel som var endnu mere slidt end os.
    Det eneste rigtige valg efter 24 timer på farten, er som bekendt en hazy IPA (eller to) og aftensmad/morgenmad.
    …. åh ja vejret. Det var overskyet og 15 grader.
    Note til os selv…. der findes ikke små portioner mad i USA.
    Läs mer

  • Jetlag dag

    22 juni, Förenta staterna ⋅ ☁️ 12 °C

    Hele søndagen var en planlagt jetlag-dag. Natten gik ret skidt og kl. 04.00 gav vi op. Efter en overdådig morgenmad (no way) sov vi den første middagslur 07.20.
    Vi gik i Walmart og købte ind til det kommende roadtrip. Da vi kom hjem havde en gospel-enhed overtaget conference room ved siden af os. De sang og råbte “praise the lord”.
    Dagens eneste udflugt var en køretur til et par states parks med selvsmurte sandwich ved vandet. Dejligt og roligt område.
    Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har været så hårdt ramt af jetlag. Jeg håber at vi tager revanche i morgen.
    Aftensmaden spiste vi på et fedt sted med neon, nummerplader, country i højtaleren og burgeren serveret i hjulkapsel. Love it. På trods af vores skræntende fysiske tilstand, er det svært at bevare pessimismen. Bring it on Pacific North West!
    Läs mer

  • Rygsæk, oddere og en togvogn

    23 juni, Förenta staterna ⋅ ☀️ 19 °C

    Natten var en smule bedre, men vi var stadig alt for tidlig oppe. Det gjorde heldigvis ikke noget, for vi ville gerne tidlig afsted. Jeg begyndte at pakke kl. 06.00, men jeg så til mig gru, at jeg ikke havde min rygsæk. Den lå nemlig på restaurant vi spiste på søndag aften. Neeeej, for helvede….. I rygsækken lå såmænd bare lidt småtterier som fx, mastercard, visa og kørekort. Flot Jensen. Virkelig…. VIRKELIG flot! De åbnede kl. 11.00, og jeg var i krise. Fire unødvendige timer i Federal Way. For at gøre en lang historie kort, havde jeg held med at banke på ruderne i restauranten og tilkalde en medarbejder. Vi kom derfor afsted kl. 9.00.
    Væk fra den hektiske storbytrafik, og ud i den den flotte natur. Vand, bjerge og oddere har aldrig gjort nogen noget. Via Port Townsend endte vi i Sequim, hvor vi skulle bo i en gammel togvogn med western-tema. Vildt gennemført udsmykning. Den overnatning bliver husket.
    Sushi og hazy IPA i vognen. Sikke en mandag.
    Dagens tur blev 300 km.
    Läs mer

  • Overload

    24 juni, Förenta staterna ⋅ ☁️ 14 °C

    Hvor meget kan man egentlig rumme på én dag?
    Vi kørte fra togvognen kl 6.30, fulde af energi og eventyrlyst - og netop dét er nødvendige grund-ingredienser, når chefen har planlagt tur.
    Første stop var en vandretur på Hurricane Ridge i Olympic National Park. Holy moly, vandring i sneklædte bjerge, deers, chipmuncks, murmeldyr og bjørne fik vi set. Ikke dårlig hvis man tænker på at klokken knap nok havde passeret 11.00.
    Næste stop var Lake Crescent, hvor vi kylede endnu en hjemmesmurt sandwich i skrutten, og nød synet af søen omkranset af bjerge.
    Jeep’ en drønede derefter mod Hoh Rain Forest, hvor vi så en vaskeægte regnskov. Der var en sær stemning. Der bor stensikkert både trolde, hekse, hobbitter, tyttebøvser og rumpenisser i den skov. Det er et af de vådeste steder på jorden (det siger de i hvert fald), og hvis man kommer forbi en tør dag, er man meget heldig. Det var vi åbenbart.
    Sidste stop var Ruby Beach ved stillehavskysten. Havgusen og de lave temperature blæste ind over stranden og klipperne i vandet. Fedt sted.
    Til sidst ramte vi Lake Quinault i en fin hytte med pejs og boblebad. Ja, man har vel stil. (Vi havde ikke andre muligheder)
    12 timer på farten og 330 km kørt. Vi var trætte og mætte på oplevelser, så den (de) dejlige øl ved ankomsten var fortjent.
    Läs mer

  • Next stop Ocean Shores

    25 juni, Förenta staterna ⋅ ☁️ 13 °C

    Onsdag blev en hviledag. Ovenpå gårsdagens marathon havde vi brug for at sætte tempoet ned. Vi stod op kl. 5.00 og sov middagslur 8.30. Rytmen er stadig skæv.
    Chefen klarede sin morgenbadning i søen, og bagefter gik vi tur til et gammelt fint hotel. Ved siden af vores hytte, voksede verdens største Sitka grantræ, det skulle selvfølgelig krammes lidt.
    I Aberdeen så vi Kurt Cobain’s (Nirvana) barndomshjem, og den lille memorial park som lå ved siden af. Det var sgu et utrygt gangsteragtigt område. Helt generelt var Aberdeen bare et shithole. Til deres ros skal det dog siges, at ca halvdelen af de mennesker vi mødte i supermarked, stadig havde alle deres tænder. Man falder aldrig igennem i US ;)
    Det blev et hurtigt farvel og tak til Aberdeen.
    Vi flygtede til Ocean Shores, som er et ret befolket område ved kysten. Vi boede på et klassisk motel, men det var heldigvis rigtig nydeligt.
    Vi gik nogle ture på stranden og beundrede muslingeskallerne og krappernes størrelser.
    Bonusinfo: Nøj, hvor er der mange træer i Washington. Det er helt passende, at der står “Evergreen State” på nummerpladerne.
    Läs mer

  • Regnvejr og forsinkelse mod Cannon Beach

    26 juni, Förenta staterna ⋅ ☁️ 14 °C

    Afsted i små-regnvejr kl. 7.30, til en forholdsvis kort køredag.
    Første stop var en state park med museum om Lewis og Clark, som via støtte fra præsident Jefferson opdagede denne del af landet.
    Næste stop var Fort Stevens state park, hvor vi skulle se resterne af et forlist skib fra 1906 på stranden. Omkring 2.000 skib er forlist i dette område pga havet som møder Columbia River.
    I nogenlunde god tid, skulle vi ende i Cannon Beach, Oregon, men så ramte en kø og et kaos - 15 km før vores destination. En færdelsulykke havde lukket highway 101, og vi sad i kø 45 min. Vi opgav og kørte tilbage til Seaside, hvor vi dinglede rundt i en time. Derefter måtte vi køre en omvej på 75 km gennem bjerge, for at nå til Cannon Beach af omveje. Det kostede en forsinkelse på 3 timer, og vi var først frøemme 18.15. Suk… 380 km i alt.
    På vores tur i dag, så vi den kedelige side af US. Små grimme og misligeholdte byer som lugtede langt væk af fattigdom og usunde folk uden tænder. Trist. Jeg havde håbet at Washington var lidt bedre kørende.
    Cannon Beach var derimod et fedt og indbydende område.
    Läs mer

  • Oregon imponerer

    27 juni, Förenta staterna ⋅ ⛅ 13 °C

    Susanne havde tændt for den elektroniske pejs inden vi gik i seng (hun troede den blev slukket). Der blev rigtig meget varmt, da vi vågnede i en sauna ved midnat.
    Der var bestemt ikke meget varme i luften til morgen. 10 grader, små-regn og lidt blæst. Tak Oregon. På med regntøjet og en tur på Cannon Beach til nærstudering af Heystack (klippen på stranden). Søstjerne, søanemoner og pelikaner kunne vi genkende. Resten af dyrelivet skulle man nok være lidt nørdet for at finde glæde i.
    Vi forlod det fine Cannon Beach og blev mødt af en flok Elks som stod ved vejen og kiggede helt roligt på os. Vi talte os frem til 15 stk. Vildt!
    Vi bevægede os sydpå ad 101. Til vores store overraskelse blev byerne og kysten smukkere. Solen kom endda også frem.
    Mellemtiden var god, så vi havde tid til små byer på ruten. De lugtede lidt mere af strandgæster og penge, end de triste byer i Washington.
    Frokosten spiste vi på flotte Whiskey Creek Road. Selvom det lyder enormt country, må jeg indrømme at vi drak en sukkerfri sodavand til vores madpakke.
    I nærheden af vores destination ved Otter Creek, holdte vi en pause for at kigge ud over kysten. Hende den rødhårede fortalte kækt, at hun skulle se en hval - nu. Tro på det, grinede jeg. Famous last words! Fem minutter senere så vi fandme en hval. Vi var begge fuldstændig høje, og fulgte både hvaler og turist-skib tæt på vores køretur langs kysten. Crazy!
    På vores hotel “fik” vi et room langt over vores standart. På altanen kunne vi sidde i solen, og se klipperne, bådene og hvalerne i stillehavet. Madness! På altanen lå en meget træt kolibri og bød os velkommen. Den var rigtig meget træt.
    Vi gik en tur til Devils Punch Bowl, en tur på stranden og i hotellets jacuzzi, inden vi endelig måtte knappe en ynglingsøl op på altanen. Det er hårdt at være på ferie.
    Aftensmaden var sushi med udsigten over stillehavet, hvor ørnene kredsede omkring strand og klipper.
    Oregon, what a day!
    Läs mer

  • You win some, you loose some.

    28 juni, Förenta staterna ⋅ ☀️ 14 °C

    Morgenmaden var dejlig havregrød, juice og en håndfuld kosttilskud som hun fylder i mig hver dag. I dag så vi en levende kolobri til morgenkaffen. Cool.
    Vi rev plasteret af og forlod Otter Creek, velvidende at det kun blev dårligere. Det skulle vise sig, at blive endnu værre end frygtet.
    Først råbte vi hej til en koloni sæler ved et nærliggende fyrtårn. Susanne er ved at udvikle en usund vane, med at se fyrtårne. De er mega kedelige. Det er heldigvis mig som kører bilen, så jeg skyndte “os” væk, til en grotte med søløver. Det var faktisk meget hyggeligt.
    Turen langs kysten var både lidt bjergkørsel, skovkørsel og scienic drives langs den imponerende smukke kyst. Vi stoppede en masse gange for at tage billeder. En af gangene fik en en tur på stranden, og hende den søde, tegnede et hjerte på strandet og D+S. Vildt sødt af hende (selvom jeg bad hende om det).
    Vejret har rettet sig til solskin og 22 grader. Det er fedt, for jeg er mest en “clear blue sky, kinda guy”.
    Vi så hyggelige byer undervejs, og krydsede fingre for at det var sådan en by, vi skulle bruge de næste to dage i. Ved ankomst til Gold Beach kunne vi ret hurtigt konstatere, at vi havde lavet et kæmpe skævskud. De havde hverken en stemningsfuld restaurant eller et bryggeri. Så er det jo ikke en rigtig by!
    Vi havde to overnatninger, men det komme ikke til at ske. Det går simpelthen ikke. Vi skrider allerede i morgen.
    Läs mer

  • Hello California

    29 juni, Förenta staterna ⋅ ☀️ 12 °C

    Goodbye Gold Beach, Oregon. Hello Eureka, California.
    Morgenmaden var en pakket pose fra hotellet til os. 5 ml juice, 12 stk frugt i sukkerlage og en banana-muffin. Bum. Ikke ligefrem chefens livret.
    Turen ud af Oregon var endnu engang smukt og fyldt med store sten i vandet. Temperaturen var mellem 17 og 20 grader, men når havgusen indtog fastlanden blev det ret koldt.
    På vej mod Californien, skulle vi se Redwood National Park. Det var en god oplevelse med nogle seriøst store træer. De kan blive helt op til 3.000 år.
    Vi var fremme i god tid, og lagde en snedig plan for de kommende dage.
    Eurekas gamle bymidte var helt mennesketomt - måske fordi det var søndag. Vi gik på bryggeri og spiste i baren. Total ynglingsbeskæftigelse.
    Läs mer

  • Avenue Of The Giants

    30 juni, Förenta staterna ⋅ ⛅ 13 °C

    En rimelig lang men urolig nattesøvn, betød at vi startede lidt trætte. Første stop på ruten var den lille by Ferndale, som vi havde fravalgt til fordel for Eureka. Big mistake! Der er så meget grimt i US, men pludselig dukker en perle op. Dens gamle Main Street fra ca 1875, var drøn-charmerende - selv i alpeagtig tåge.
    På vej mod Mendocino skulle vi køre sidste del af Redwood National Park “Avenue of The Giants”. Det var en fed rute mellem verdens højeste træer.
    Da det var klaret, ventede de første kilometer på highway 1. Det viste sig at være bjergkørsel i næsten en time. Stigningerne var ikke voldsomme, men antallet af sving var heftigt.
    Solen som ellers var brudt gennem tågen, forsvandt så snart vi nærmede og kysten. Det blev koldt og fugtigt. Godt vi har passende tøj med.
    Mendocino er en lille by for det finere segment, og derfor havde vi kun råd til at bo udenfor byen. Vi gik en tur i byen, og kigge på dyr brugskunst, små-spiritualistiske indslag i butikkerne og ravne i gaderne.
    Vores dejlige bungalow blev mandagens restaurant. Der var kartoffelmos i en papkop og nudler på menuen.
    Det blev en aften i afslapningens tegn.
    Läs mer

  • Gennem tåge til Sausalito

    30 juni, Förenta staterna ⋅ ☀️ 16 °C

    Afsted med os i tåge og 12 grader. Vi kørte 6 timer i en sky, og så solen i ca 24 sekunder. Til tider kunne vi kun se vejen 20 meter frem. Highway 1 gav os en Pinocchio-lang næse, og vi havde lidt ondt af os selv. Heldigvis var vi blevet forkælet på kystvejen i Oregon.
    I mangel af bedre, besøgte vi Fort Ross som er et 200 år gammelt russisk fort, og spiste en sund sandwich på et flipper-øko-sted.
    Vi mødte også en halvtam kæmpemus (eller hamster), som nærmest var glad for at blive filmet. Vi kunne måske have klappet den.
    Så snart vi forlod kysten kom solen, og temperaturen steg fra 15 til 30 grader på 15 km kørsel. Tætheden i trafikken steg med nogenlunde samme hast, og inden vi kunne nå at sige lorte-tåge, sad vi på en travl motorvej. The Bay Area har en befolkning på 7 mil.
    Vi ankom til byen Sausalito nord for SF. Den havde en stemning af sydeuropa og var eksklusiv og overskudsagtig. Temperaturen var til chefens held faldet igen.
    Jeg tog et billede af en fin gade, og få sekunder efter knækkede en stor gren af træet, og landede ovenpå to biler. Vildt.
    Vi kunne se til San Fran, som vi skal besøge i morgen på cykel.
    Note til mig selv… hvis du en dag finder på at lave the og kaffe i bilen, skal du være virkelig forsigtig med armbevægelserne. Chefens the kan risikere at vælte ned i madkurven - hvis du er virkelig uheldig.
    Läs mer

  • Cykeltur til San Francisco

    2 juli, Förenta staterna ⋅ ☁️ 11 °C

    Endelig en dag uden kørsel - altså i bil. Dagens plan var en cykletur over Golden Gate til San Fran. Cyklerne lejede vi hos en flink ældre herre. Han fortalte, at selvom resten af US boksede med hedebølger, var det altid koldt og tåget i The Bay Area.
    Ruten var på 14 km, og de 3 km på Golden Gaten var larmende, blæsende, kold og virkelig fed. Tænk at cykle på Golden Gate.
    Vi ankom til Fishermans Warf, og var ikke rigtig klar over at der ventede et turist-spetakel af dimensioner. Jeg troede bare at det var en fredelig havnefront med søløver. Think again. Det var nu meget hyggeligt alligevel, og vi nåede da også at køre en time i cable car og se Lombard St. Vejret var dejligt, men i løbet af 10 min skiftede det til tåge og iskold blæst igen.
    Hjemme ved hotellet blev vi hilst velkommen af en søløve.
    Vi var trætte da vi kom hjem, men det var en fed tur. Man bliver glad i låget af at cykle.
    Läs mer

  • California dreaming

    3 juli, Förenta staterna ⋅ ⛅ 29 °C

    Turen fra Sausalito bød på travl motorvejskørsel omkring storby. Vi måtte ud i en semi-katastrofeopbremsning. Puha, det er ikke rigtig noget for mig.
    Vejret blev varmere efterhånden som vi kom længere væk fra kysten. Hvem tror I pev lidt? Jeg prøver at bære over med hende, også da hun skulle udtale bynavnet. Copperopolis. Det var sgu sjovt og lidt svært.
    Vi så den charmerende by Jamestown, som blev etableret under California gold rush. Byen havde en skjult perle. Railtown 1897 Historical State Park bød på gamle togvogne og historier. Kronjuvelen i samlingen var det mest filmede lokomotiv i staterne - Sierra Railway No 3. Der lyder umiddelbart lidt usexet, men det flotte lokomotiv har været brugt i utallige reklamer og film, bl.a. Back To The Future III. Det var lokomotivet som skubbede Marty McFlys Delorean i slutningen af filmen. Det kaldes The Movie Star Locomotive, og filmen blev filmet på dette sted. Genialt!
    Chicken Ranch Casino Resort var vores næste stop. Det hedder det faktisk, og temaet med høns går hele vejen igennem det kæmpestore casino hotel. Sjovt. Værelserne er helt vildt fede. De forventer nok at man smider en masse dollars i deres slotmachines. Not going to happen. Mest fordi vi ikke kan finde ud af det.
    Vi kørte forkert utallige gange i dag, og selv da vi skulle ud fra Walmarts p-plads fjumrede vi rundt. Vi håber på bedring i morgen.
    Läs mer

  • Yosemite day one

    4 juli, Förenta staterna ⋅ ☀️ 13 °C

    Afsted til Yosemite. Vi synes egentlig at trafikken på vej mod parken (1,5 time) artede sig fornuftigt. Måske var det en rolig dag uden hysterisk turisme? Not! Vi havde lagt en plan om at køre hurtigs til det mest populære sted. Det havde tusindvis af asiater og indere åbenbart også. Det var umuligt at få en p-plads, så vi parkerede langt væk, og blev fragtet som kvæg i stuvende fulde busser. Det var værre end The Tube i London. Forrykt.
    Vi vandrede op til Vernon Falls og ned igen. Turen var over 10 km med ret mange højdemeter, så vi var godt trætte. Det tog næsten 4 timer, men udsigten undervejs var heldigvis fantastisk.
    Da vi sluttede dagen af med en frokost-sandwich kl. 15.00, holdte en grum ravn øje med os på 5 meters afstand. Meget uhyggelig fugl.
    Til aften minglede vi lidt med de fejrende amerikanere. Overvægtige og klædt i stars and stripes. Happy 4th. Yndigt.
    I starten af vores ferie sendte vores bankrådgiver os en buket blomster (pga af fejl i omlægning af lån). Det fortryder hun nok nu.
    Läs mer

  • California goes country

    5 juli, Förenta staterna ⋅ ☀️ 24 °C

    Sidste morgenmad på altanen, og derefter afsted mod Yosemite én gang mere. Turen gik tværs gennem parken og Sierra Nevada bjergene. Det foregik i meget roligere omgivelser end dagen før. Bjerge, søer, lidt sne og clear blue sky. Whats not to like?
    Vi nåede ikke hele Yosemite, resten må vi tage en anden gang.
    Rejselederen havde planlagt et stop ved Tenaya Lake, hvor hun skulle bade. Det var en god plan. Hun strålede om kap med søen.
    Da vi kørte ud af parken og troede det smukke var overstået, dukkede flotte Mono Lake op i noget der minede om et ørkenlandskab.
    Vores destination Brigdesport var en cowboyby. Det kunne man se med det samme. Byen fejrede stadig independence day med livemusik ved kirken. Folk havde cowboyhatte og støvler på - også børnene. Vi var virkelig under dressed. Værelset var til gengæld en anden klasse. Hvis billeder kunne lugte, så ville I få jer én på opleveren.
    Det blev til en lille smule shopping, for det var eddermugme svært at lade være, når general store forkælede os med den helt rigtige musik. Spil Tyler Childers, så køber jeg.
    Til aften var vi på en ærke amerikansk bar/restaurant med neon, dollarbills, country, stars and stripes alle steder. Nøj, hvor var det fedt. Love it.
    Läs mer

  • Lake Tahoe

    6 juli, Förenta staterna ⋅ ⛅ 27 °C

    Vi sov næsten længe. På vej væk fra Bridgeport kørte vi ca 20 min ud på landet. Vi skulle besøge ghost town Bodie. En gammel mineby som i storhedstiden husede 7.000 indbyggere. Da guldårerne i de omkringliggende bjerge var tømt, blev byen forladt. Tilbage står gamle huse med inventar som ser lidt træt ud.
    Turen til Lake Tahoe gik via et bjergpas, for resjelederen tager aldrig de letteste veje. Åbenbart heller ikke ved ankomsten til Lake Tahoe. Det blev til smal bjergkørsel på flere af strækningerne, og udsigten over søen var imponerende. Det var hotelværelset til gengæld ikke.
    Vi (mest mig) tog en slapper ovenpå mamge dages kørsel. Jeg lagde mig på sengen og så en fodboldkamp imens chefen vaskede tøj.
    Vi gik en lille tur, og kunne konstatere at det virkede som en slags amerikansk Gardasø. Området er sandsynligvis for rige mennesker med en båd.
    Läs mer

  • En slags hviledag

    7 juli, Förenta staterna ⋅ ☀️ 21 °C

    Tempoet er ved at blive taget ud af mig. Jeg er helt klart det svageste led i kæden. Apropos kæde, så lejede vi to fede el-cykler, og kørte lidt rundt i området.
    Langs Lake Tahoe var det faktisk småt med god udsigt over søen. Det var dog en dejlig tur på 40 km alligevel.
    Efter en kort kaffepause, kørte vi langs floden. Det var en meget bedre tur på 20 km, og turguiden skulle selvfølgelig bade i floden.
    Senere badede hun også i den dybe sø, som ligger i 1.900 meters højde. Så det var en frisk oplevelse begge steder. Jeg holdte vagt på land.
    Det var en varm dag, og det lykkes mig at få en rød arm.
    Bonusinfo. Vinter OL 1960 blev holdt i Squaw Valley 9 km fra vores hotel i Tahoe City.
    Läs mer

  • Formiddagstur til Nevada

    8 juli, Förenta staterna ⋅ ☀️ 22 °C

    Vi slap ud af det ækle værelse, uden at rejselederen fik en nedsmeltning.
    Vi forcerede endnu et bjergpas på Nevadas side af Lake Tahoe. Fed udsigt undervejs.
    Tiden var kommet til lidt shopping, så vi rundede Reno, Nevada. Skilsmissernes hovedstad (i modsætning til Las Vegas). Vi klarede dog skærende, selvom det faktisk er en ægteskabelig prøvelse, at finde vej ud af deres gigantiske parkeringspladser. I kit you not!
    Området omkring Reno var forbavsende pænt og ordenligt. Vi kunne også konstatere, at der var rigtig meget varmt i Nevada. Så varmt at de synes det er nødvendigt at vande græsset i haverne og midterrabatten. Virkelig bæredygtigt.
    Køreturen til næste stop var smuk, men en masse vejarbejde satte tålmodigheden på prøve. Det er imponerende, at man i den folkerigeste stat i US kan køre fire timer i ørke- og bjergterræn uden at møde nævneværdig civiliation.
    Vores overnatning var et hyggeligt sted i nærheden af Lassen Volcanic National Park, som vi skal besøge i morgen. Til aften så vi en bjørn i skoven (dog langt væk)
    Ruten havde mange afbrændte træer, og det viste sig at området var en del af den største skovbrand i Californiens historie. The Dixie Fire. Den næststørste skovbrand i USAs historie. Damen i receptionen fik nærmest frygt i øjnene, da jeg spurgte ind til det. Brandfolkende havde base på stedet hvor vi boede. Der er vilde naturkræfter på spil.
    Läs mer

  • Sne og 35 grader

    9 juli, Förenta staterna ⋅ ☀️ 25 °C

    Afsted til Lassen Volcanic NP.
    Det viste sig heldigvis at alle turisterne stadig var i Yosemite. Fredelig og rolig vandretur over stok, sten og snedriver til Ridge Lake. Hård tur med en 300 højdemeter og en helt passende belønning.
    Stedet hvor vi skulle spise frokost, havde bord og bænkesæt, men de stod vist under snedriverne. Så det blev en stående sandwich.
    Vi kom lidt for hurtigt ud af parken, men blev lukket tidligt ind på vores overnatning. Værelset er æld-gammelt, og vi håber at de elektriske installationer og byggekonstruktionen holder bare én dag mere.
    Den venlige mand som tog imod os var virkelig en karakter. Som taget ud af en amerikansk komedie. Da vi sad og nød en hazy IPA ude foran butikken, kom han målrettet gående, og spurgte om vi nogensinde havde set en rattlesnake. Lige derover på den anden side af vejen, ligger der nogle rattlesnake i boksen. Baby-rattlers. Min puls blev sky-høj. Endelig skulle jeg se en rattlesnak. Vi skyndte os derover sammen med ham, og kunne konstatere at baby-rattlers drejede sig om baby-rangler! Han morede sig stort, og det gjorde vi faktisk også. Da vi genoptog vores fyraftensøl og klappede os på låret af grin, kom der en ørn flyvende med en stor fisk i kløerne. Blæret.
    Det var en varm dag, og solen stod heldigvis tungt ind på vores værelse indtil solnedgang. Turguiden var absolut henrykt. Not.
    Aftensmaden var nudler og knækbrød. Vi var 35 km fra alting. Til dessert var der et stoppet toilet og en børnefilm på dvd. Sådan kan ferie i staterne også være.
    Läs mer

  • Crater Lake

    10 juli, Förenta staterna ⋅ ☀️ 17 °C

    Vi gik i seng i stegende hede og vågnede op i 10 graders kulde. Køligt. Isoleringen i huset fra år 1850 var måske lidt mangelfuld. Wifi havde de også slukket for, så vi var ret hurtig på farten igen. Kl . 7.15 susede vi ud af Old Station.
    Vi kørte et par timer i det nordlige Californien uden der skete noget som helst - andet end ørken og 10-huse-byer. På gensyn California, det var en fornøjelse.
    Efter tre timer kørte vi på en morgenmads restaurant Starv’n Marv’n i Klamath Falls. Her fik vi en gigantisk morgenmad, og en ejer som stammede fra Danmark. Han blev meget interesseret i os, og fortalte os at de stadig brugte bedstemoderens opskrift på æbleskiver. Vi kørte smilende derfra. Dejlig oplevelse.
    Vores forventninger inden vulkanen Crater Lake var egentlig ikke kæmpestore, men jeg skal love for at det var en fed oplevelse. Rejselederen badede i staternes dybeste sø, og omgivelserne var helt outstanding. Sikke et sted.
    Søen er en kollapset vulkan. Den er næsten 600 meter dyb, og det bliver kun tilført regn og sne. Det gør den til den klarest sø.
    Da vi kom ud af parken, havnede vi i en lille ligegyldig by, som heldigvis havde et sted vi kunne spise en cheeseburger.
    En amerikansk roadtripper, lod os kigge og pille lidt ved hans Tesla Cyber Truck. Den er måske ikke særlig køn (hans kone hadede den), men den har en masse teknik og er kæmpestor.
    Fed dag.
    Läs mer

  • Snopperi i Bend

    11 juli, Förenta staterna ⋅ 🌙 21 °C

    Fire af strålerne i bruseren virkede heldigvis, og turguiden var ret sikker på, at nu var det slut med dårlige hoteller. Afsted med os. Dagens bød på en lille køretur til Bend, Oregon. På vejen dertil så vi noget vulkan-halløj med et krater og en masse størknet lava.
    Inden hotellet fandt vi en Columbia Outlet, og fik købt lidt t-shirts som passede min tiltagende fede torso.
    Chefen var lidt bekymret for vores kommende overnatning. Det var vist nok lidt vandrehjems-agtigt sagde hun. Men det var også et bryghus, som Bend er kendt for. Sikkert fint for mig. Vi har prøvet nogle rigtigt kiksede steder i de sidste tre uger, og jeg var ret sikker på, at det værste var overstået. Da vi parkerede i den skumle baggård, så og hørte vi de første tegn. Rap-musik og hippi-flippede unge mennesker. Da vi gik i receptionen var det som at være i ungdomshuset. Syret rock og flippet indretning. Jeg stivnede lidt. Efter en gennemgang i huset, følte vi os virkelig malplaceret. Jeg var ham parcelhusejeren i pastelfarvet polo som pludselig stod midt i “ungeren”. Shit… Værelset vi blev fulgt op til var nærmest et loftrum - uden toilet og badeværelse. Det skulle vi nemlig dele med de andre 5 værelser ovenpå. Shiiiit - fuck… piiis. Udsigten fra vores loftrum var scenen til aftenens kareaoke night. Vi blev fortalt at de skulle stoppe kl. 23.00. Oh no, vi går i seng kl 21.00.
    Vi sad chokeret på sengen og tænkte meget hurtigt på alternativer - dyre alternativer. Vi var dog enige om, at vi overhovedet ikke skulle være på Bunk+Brew House. Vi havde 2 overnatninger til 2.300,- pr. nat. Chefen mandede sig op, og forhandlede sig frem til en tilbagebetaling af den ene nat. Stærkt.
    Der foregår en masse i Bend denne weekend, så næsten alle hoteller var booket. Det lykkes os dog til sidst, at finde et shitty-inn. Vi var mægtig glade på trods af den tvivlsomme standard.
    Stædigheden bragte os til Bend City Center som var meget levende fredag aften. Musik, liv på barerne og mange mennesker i gaderne. Mega hyggeligt. Vi besøgte nogle barer og fik nogle gode IPA. Amerikanerne har styr på den disciplin, og det fortjente vi.
    Efter lidt dårlig musik gik vi hjem, og vi så vi et bryggeri, der nærmest bad om et pit stop.
    Det der issue med økonomien, må vi fikse sammen med bankrådgiveren.
    Chefen er stadig den bedste 💜
    Läs mer

  • Comeback til kysten

    12 juli, Förenta staterna ⋅ 🌬 15 °C

    Byen Bend virkede faktisk rigtig hyggelig, i stærk kontrast til hotelværelset. Det er svært at forstå, at der er flere idioter som os, der er villig til at betale så høj pris for så lav standart.
    Vejrudsigten lovede 36 grader, så det var fint at vi skulle lave et comeback til kysten.
    På vej mod Newport, gik vi en tur i Corvallis som huser Oregon State University med 38.000 studerende. Deres football stadion havde glemt at lukke en dør, så vi smuttede selvfølgelig ind og fik et kig. Temperaturen var 30 grader og vi led lidt.
    De sidste 5 km faldt temperaturen fra 30 til 17 grader. Oven i dette fik vi havgus og blæst. Resultatet var en bidende kulde og diset kyst. Var en halvering af temperaturen virkelig det vi havde ønsket?
    Hotelværelset er en fornøjelse. Det havde vi eddermandme også brug for.
    Läs mer

  • Cannon Beach igen

    13 juli, Förenta staterna ⋅ ☁️ 15 °C

    Vi har ændret lidt i konceptet. Det sker hvert år. Nu er vi gået fra at rejse - til at holde ferie. Det betyder mere afslapning.
    Vi gik morgentur i på den disede strand, og tog det helt roligt. Vejret ved kysten er så vildt. Havgusen og solen kæmper om magten, og ændring af magtbalancen kan ske meget pludseligt. Det svinger mellem varme fra solen, til den iskolde havgus fra stillehavet.
    Formiddagen gik med shopping i et outlet center. Der var faktisk nogle gode tilbud på ting vi reelt manglede.
    Vores comeback til Cannon Beach var lidt usædvanligt. Vi plejer ikke at gøre det, men det var det sikre valg i stedet for små lusede byer og moteller på landet. Dem havde vi fået nok af.
    Cannon Beach blærede sig endda med solskind da vi ankom, og det er ikke en selvfølge på disse kanter.
    Vi landede endnu engang gang et dejligt sted. Gad vide hvad vi egentlig betaler for dem?
    På vej hjem fra fiske-restauranten gik vi på stranden i solnedgangen. Nøj, hvor var det smuk. Beklager de billede spam fra stranden.
    Läs mer

  • Intet nyt fra vestfronten

    14 juli, Förenta staterna ⋅ ☁️ 13 °C

    Det var en rekorddag. Jeg tror aldrig vi har lavet så lidt på en feriedag. Vi gik tur på stranden, var i værelsets jacuzzi og kiggede i byens souvenirbutikker. That’s it.
    Det var svigerdatter Signes fødselsdag. Hun fik en fødselsdagshilsen fra stranden, og nogle venlige tanker, fordi hun ikke har født endnu. Hold den en uge mere Signe.
    Chefen fandt filmen “The Goonies” som er optaget på disse kanter. Filmen er over 40 år gammel, og det kunne ses. Det var nu et meget sjovt gensyn alligevel.
    Jeg kom pludselig i tanke om at jeg havde fødselsdag “derhjemme”. Det var jo en god grund til at tage ud og spise - igen.
    Läs mer

  • Ukrainsk toilet

    15 juli, Förenta staterna ⋅ ☀️ 24 °C

    Jeg ved ikke om jeg havde fortjent det, men jeg fik faktisk en fødselsdagsgave. Uden jeg opdagede det, havde hende den søde købt et par Steelers strømper til mig. Jeg er ikke så svær at snyde.
    Farvel til charmetrolden Cannon Beach, kysten og havgusen. Goddag til solskin og clear blue sky.
    Vores tur mod Mount Rainier National Park blev kørt på en snedig smuk vej langs floden. Rejselederen tager aldrig den hurtigste, men derimod den smukkeste vej. Vi kiggede lidt til Mount Helen, men orkede ikke bruge et par timer på det.
    Next stop - Paradise Village som er ejet af ukrainere, og i receptionen brølede der ukrainsk mgp musik ud af højtalerne. Det var meget uventet, men de virkede sgu meget cool.
    Hytten (traileren) vi bor i, var ret fed og havde en stemning af campingplads. Toilettet er oplevelse. Det er elektronisk og åbner selv når man kommer i nærheden. Der er en fjernbetjening, som tilbyder varme i sædet og forskellige slags vask og tørring af understellet.
    Til aften ventede vi 1 time og 45 minutter på at komme ind på restauranten. Vi blev betjent af nogle søde unge mennesker (børn), og det var kun mig der fik mad. Susannes mad udeblev, og hun sad slukøret, sulten og spurgte om nogle af mine pommes. Jeg sagde selvfølgelig nej. Det var jo ikke hendes mad. Hendes mad kom 30 min efter, og vi var ikke tilfredse!

    Den følgende historie er måske lidt barsk, så du må fortsætte på eget ansvar.
    ….. du kan nå at stoppe endnu.
    …..
    Inden min fødselsdag-øl i solen, skulle jeg slå en streg på hightech toilettet. Da jeg nærmede mig kummen slog det låget op. Perfekt tænkte jeg, og fortsatte opgaven stående - måske for lang tid. Pludselig lukkede låget nemlig af sig selv. Jeg var desværre lidt uopmærksom, og nåede ikke at stoppe strømmen, og vendte kroppen hurtigt ud i brusekabinen (godt tænkt i en presset situation). Det blev noget værre griseri på det fine toilet, og jeg skyndte mig at tørre op. Da jeg stod med næsen i toilethøjde, løftede toiletbrættet sig selv, og jeg nåede kun lige at undvige med hovedet. Chefen var flad af grin, og for at gøre ondt værre, åbnede og lukkede det flere gange - inden jeg havde nået at tørret op. Vandet løb frem og tilbage, men til sidst fik jeg heldigvis overtaget.
    Jeg sætter mig 100% sikkert ned næste gang (sagde rejselederen).
    Läs mer