• Fra hektisk storby til paradisø

    2018年3月14日, タイ ⋅ 🌙 16 °C

    Bangkok er en by, der aldrig sover – en eksplosiv blanding af kaos, dufte og uventede oplevelser. På hvert gadehjørne mødes vi af små madvogne, hvor damp og røg fra grillen blander sig med den tunge, tropiske varme. Her sælges alt fra saftige kødboller på spyd og dampende skåle med Pad Thai til eksotiske frugter, vi knap nok kender navnet på – og for de modige: grillede insekter, der angiveligt ‘bare smager af chips’. (Vi er ikke helt overbeviste). Det er her, de lokale spiser, og det koster nærmest ingenting, så vi kaster os frygtløst ud i de fremmede smagsoplevelser.

    Aftenen ender på legendariske Khao San Road, Bangkoks pulserende backpacker-hovedkvarter. Neonlys flimrer over gaden, musikken pumper fra barerne, og vi bliver hurtigt en del af menneskemylderet – en farverig blanding af rejsende fra hele verden, gadesælgere med blinkende gadgets og bartendere, der sælger ‘spande’ med drinks, som nok ikke har bestået en officiel alkoholprocent-måling. Vi fester, vi griner, vi oplever.

    Næste dag står i skarp kontrast til nattens løjer. Med lidt tunge hoveder (måske på grund af de førnævnte spande) slentrer vi gennem byens markeder, observerer det hektiske byliv og finder tiltrængt ro i en af de overraskende frodige parker, hvor Bangkoks evige larm dæmpes en smule af træernes grønne tag.

    Men eventyret fortsætter. Om aftenen drager vi mod togstationen, klar til vores første store transportetape: et nattog mod syd. Klokken halv otte finder vi vores vogn, og det tager os ikke mange sekunder at konstatere, at den ikke ligefrem er designet til mennesker af vores størrelse. Sengen er teknisk set der, men at ligge strakt ud? En illusion. Med knæ, der truer med at blokere gangarealet, og hoveder, der rammer loftet, forsøger vi alligevel at gøre det komfortabelt. Men vi har senge, vi har hinanden, og vi har snacks – så vi klager ikke.

    Ved daggry ruller toget ind på stationen, og vi tumler søvnige (uden rigtig at have sovet), men spændte, ud på perronen. Klokken er fem om morgenen, og vi venter på bussen, der skal tage os det sidste stykke mod havet. Den næste time er en tåget blanding af halvsøvn, ventetid og morgengry. Endelig stiger vi om bord på færgen – og da vi nærmer os Koh Tao, bliver vi straks forelskede.

    Sikke en ø! Krystalklart vand, svajende palmer og en udsigt fra vores dorm room, der kunne være revet direkte ud af en postkortreklame. Livet her er simpelt og ubesværet: god, billig mad serveret under åben himmel, kolde drikke i hånden, et poolbord i skyggen og en konstant stemning af afslappet lykke. Vi er fremme, vi er i paradis – og vi er kun lige begyndt.
    もっと詳しく