Sydøstasien

Så kom dagen vi har glædet os til længe! Den famøse Slowboat Ride ned af Mekongfloden.
Vi stod op klokken 05:30 i Chiang Rai og bevægede os ind i den Minivan, der hentede os for at køre til grænsen. Med det samme havde vi dog dagens første problemer med Chaufføren. Vi havde læst (hvilket også viste sig at være rigtigt) at fordi i år er Visit Laos Year, kan alle turister fra Skandinavien komme gratis ind i landet. Chaufførens hjemmelavede kort (der nok var en 5-10 år gammelt) sagde dog at vi skulle have 30 USD klar - pr. Mand. Derfor nægtede han at køre os videre før vi hævede dem. Nå, men vi fik hævet pengene, og nu har vi da penge til at komme ind i Vietnam.
Turen fortsatte mod grænsen i et dødsenshurtigt tempo - men vi overlevede.

Vi kom sikkert over grænsen og blev kørt til vores Slowboat, en 3 meter bred og 45 meter lang båd, der langsomt bevægede sig ned af Mekongfloden. I T-shirt og shorts sad vi dog nu og drømte om lange bukser og sokker, der var gemt langt væk i skibets lastrum - for wauw det var koldt. Regnen baskede ind og temperaturen faldt til under 15 grader, hvilket føles meget koldt når man er vant til +30.

Vi kom frem til Pakbeng efter nogen timer, hvor vi overnattede i et hyggeligt og billigt Guesthouse. Dagen efter var vi dog noget mere heldige. Vejret var skønt, vi fandt nogle venlige turister som vi hængte ud sammen med og med den nu muntre stemning fandt vi nogle bajere og et sæt spillekort frem, og så var vi da eller i gang.

Luang Prabang var en fed by. Masser af markeder, skønne mennesker og billige barer. Vi hang ud i et par dage sammen med vores nye venner, før vi i samlet flok tog en minivan til Vang Vieng. Vang Vieng er kendt for at være en fest by - og det kan man tydeligt sige det er. Her har de opfundet et koncept, der blandt vestlige turister er meget populært, kaldt Tubing. Ideen er at man sætter sig ned i en badering med en bajer i hånden og langsomt flyder ned af floden. En gang imellem kaster en lokal fyr et reb ud som man kan gribe fat i, for at blive transporteret til en bar.
Vang Vieng vat fedt, omend det blev lidt ensformigt, så vi har nu bevæget os imod Vientiane - hovedstaden. PT, er det nytår hernede, da regnsæsonen starter nu, og det fejres ved at der på alle gadehjørner står børn og voksne med vandpistoler og vandballoner klar til at spule alle til - lokale som turister. Og ja - vi er blevet rigtig våde.

Vi tog til en fest på et diskotek i byen for at fejre deres nytår hernede, og det var noget af en oplevelse. På intet tidspunkt købte vi alkohol selv. Hver gang vores hånd var foruden en øl, kom en lokal hen med en øl til os, ønskede os et godt nytår og vil have et billede eller to med os (vi var vist også nogen af de eneste europæere i klubben).
Lige nu sidder vi of venter på, at vi kan hoppe på et fly imod Hanoi i Vietnam - og det glæder vi os rigtig meget til.Read more