• Ha Long Bay

    19. April 2018, Gulf of Tonkin ⋅ ⛅ 26 °C

    Via vores hostel i Hanoi, Flipside Hostel, bookede vi en “Chillout Tour” til Ha Long Bay – en tur, der lovede afslapning, smukke omgivelser og en pause fra byens kaos.

    Vi blev samlet op tidligt om morgenen, pakket ind i en minibus og sat kurs mod kysten. Efter nogle timers kørsel gennem Vietnams landskab ankom vi endelig til Ha Long Bay, hvor vi blev vist hen til vores båd. Og hvilken båd!
    Den var langt mere luksuriøs, end vi havde regnet med. Den fælles spisesal var overdådig – hvide duge på bordene, store panoramavinduer med den perfekte udsigt til kalkstensklipperne, og et par sjove bartendere, der tilsyneladende havde sat sig for at holde os konstant underholdt (og let berusede).
    Værelserne? Ja, de var små – men hvem har brug for et stort værelse, når størstedelen af tiden blev brugt på dækket, på kajakture og i spisesalen, hvor maden var intet mindre end overdådig.
    Vi fire delte bord (og soveværelse) med Justin – en australsk backpacker med en skæv humor og en evig tørst efter øl og eventyr. Måltiderne blev serveret som små buffeter ved hvert bord, hvor der var taget højde for vegetarer, veganere og pescetarer, så ingen gik sultne fra bordet. Hver ret føltes som et lille festmåltid – og vi spiste som konger.

    Den første aften blev brugt i spisestuen, hvor der hurtigt opstod to lejre:
    ✔ Karaoke-delen – primært befolket af to spanske familier, der tog mikrofonen som om, de var i finalen på X-Factor.
    ✔ Rejefisker-delen – hvor vi og en flok newzealændere satte os på agterdækket, svingede vores små fiskenet i vandet og skålede i kolde øl, mens vi i virkeligheden mest fangede myg og nattehygge.

    Næste morgen: Kajaktid.
    At sejle i kajak gennem Ha Long Bay er som at glide gennem en filmkulisse. De tårnhøje kalkstensklipper rejste sig dramatisk fra vandet, omgivet af små tømmerflåder, hvor lokale fiskere boede i uger – ja, endda hele deres liv.
    Overalt i bugten lå små flydende fiskerhuse. På nogle af dem boede fiskerne i et par uger ad gangen, før de sejlede mod kysten for at sælge deres fangst. Men nogle steder i Ha Long Bay – desværre ikke steder, vi selv besøgte, men kun så fra båden – var tømmerflåderne så store, at hele landsbyer eksisterede på dem.
    Børn blev født der. De voksede op der. De døde der. Aldrig satte de fødderne på fast jord.
    Det var et syn, der virkelig satte vores egen livsstil i perspektiv.
    Efter kajakturen gik vi på opdagelse på en nærliggende ø, hvor vi vandrede op til en fantastisk udsigtspost. Derfra fortsatte vi til en anden lille ø, hvor vi skulle overnatte i bungalows på stranden.
    Og så skete der et af de sammentræf, som kun backpackerlivet kan byde på.
    Da vores båd lagde til kaj, var en anden båd så småt ved at gene sine passagerer ned på stranden.
    På dækket af den stod tre danske drenge, vi havde mødt i Vang Vieng i Laos.
    “HVA SÅÅÅÅ!?” råbte vi efter dem.
    De råbte tilbage, grinende og lige så overraskede over at se os igen. Og som skæbnen ville det, skulle de også overnatte på øen.

    Aftenen udviklede sig hurtigt til en klassisk backpacker-aften.
    ✔ Fodboldkamp på stranden.
    ✔ Beachvolley med skiftende regler (og talentniveau).
    ✔ Poolspil, hvor halvdelen af os var bedre til at snakke end at spille.
    ✔ Bajere, grin og minder for livet.

    Ha Long Bay havde overgået vores forventninger – og turen var ikke engang slut endnu.
    Weiterlesen