Jambes

Vi skulle bare lige se og opleve Holland for en kortere stund, men det blev til 6 spændende og oplevelsesrige uger.
Selvfølgelig skal Amsterdam opleves, men jeg kan varmt anbefale, Utrecht, Harlem og Maastricht til forlængede weekendophold.
Efter dejligt familiebesøg i Utrecht vendte vi stævnen mod syd - Maastricht - hvor vores børnebørn Alma og Vega med familie ville komme på ferie.
Vi nåede dog ikke så langt før første forhindring indtraf - en baksille af ukendt navn havde taget ophold i min mave, så slemt at jeg måtte sygemeldte mig en 4-5 dage og først to uger efter behagede det selvsamme baksille at finde et andet opholdssted - det positive ved den oplevelse var et minustab på vægten (dog kun for en kortere periode).
Næste "forhindring" var i byen 'S Hertogenbosch. Vi skulle i 2. sluse ud af 13 på en strækning af ca. 80 km., det var fredag eftermiddag, men ak og ve, borgmesteren havde besluttet, at der kun skulle sluses mandag og onsdag kl. 11, selvom øvrige broer og 11 sluser på selvsamme kanal var åbne. Så tålmodighed er en dyd - vi ventede til mandag, hvor det endelig behagede slusemesteren at sluse os videre, dog først kl. 11.30, men vejret og byen var hele ventetiden værd.
Nu synes jeg jo selv, at jeg er blevet verdensmester i at sluse og så fik vi en af de grimme oplevelser. Vi ligger og venter på at komme ind i en sluse - vi skal 11 meter op - sammen med en del andre både. Det går langsomt med at komme ind i slusen og på plads og vi er sidste båd i rækken, der har fået grønt lys. Ligger halvt inde ved de store 11 meter høje sluseporte (og ca 1 meter tykke) og nu vil en af bådene foran os ikke give plads og pludselig begynder portene at lukke i. Leif kan ikke forstå hvad jeg skriger, så højt er mit stemmeleje og efterfølgende kan jeg se et stort udslag på pulsmåleren på mit ur. Vi får bakket ud i et fart med hjertet uden på sommerblusen. Føj for en oplevelse - en af de værre. Der da efterfølgende blev givet grønt lys til næste slusning, blev der via højtaleren sagt, af den danske båd skulle have første prioritet til at gå ind - vi tog det som en undskyldning.
Super dejligt at se Alma, Vega og familie i Maastricht. Vi har savnet dem. Fandt en dejlig havn ca 1 km. fra centrum med swimmingpool mm. og havde hyggelige og varme dage sammen. Maastricht er en fantastisk by.
Holland er et dejligt land, men lidt malurt er der også. De har ingen pant på almindelige plastflasker og dåser og det ses overalt - sørgeligt.
Maastricht ligger kun et stenkast fra grænsen til Belgien. Du vil sikkert ikke tro det, men alt forandrer sig næsten lige, når du passerer grænsen. Landskabet går fra fladt til høje klippevægge, ingen taler og forstår engelsk længere, bilerne er skiftet ud til franske modeller og arkitekturen kunne være en by i Rusland. Denne del af Belgien er meget trist og kedelig. Liege er en by uden sjæl. Byens byggestil minder om russiske forstæder - grimme farveløse højhuse, og findes der endeligt et pænt gammelt hus, ja så ligger det indeklemt mellem disse. Jeg havde glædet mig til Liege i Vallonien - begge meget flotte navne - men det er en skuffelse. Her er desværre også rigtig mange hjemløse sølle stakler og andre mindre indtagende personer - det er faktisk første gang at vi har følt os lidt utrygge ind i mellem.
I dag ligger vi i en lille havn i Huy. Altid hyggeligt med et glas koldt hvidvin efter dagens sejlads og i dag blev den indtaget kun få hundrede meter fra et atomkraftværk - nu glæder vi os til at komme til Frankrig på landet.
Turen går nu videre mod Namur, og Givet, hvor vi igen får besøg af vores lille familie, der i mellemtiden har været en tur i Paris.
Selv regner vi med at nå Paris om ca 2 uger, men hvem ved - vi har tiden for os.
Pas på jer og jeg ønsker jer dejligt sommervejr. Vejret har indtil nu været dejligt med gode temperaturer og kun lidt regn. Det blæser næsten aldrig.

Sendt fra min iPadRead more