Col Agnel

Vi fortsatte hvor vi slap i går, på smalle italienske veje mellem bebyggelse og langs søer - nu Luganosøen. Men det kan bare ikke anbefales med en autocamper her i Norditalien, hvis man gerne vil køre langsomt og have udsyn! Så ved Varese nordvest for Milano overgav vi os, og kørte ind på motorvejen. Straks blev vi belønnet med et glimt af den store sø Maggiore og sneklædte toppe fra Matterhornmassivet i baggrunden, og der var også noget mindre stress og trafik, så det kan altså klart anbefales i dette område af Italien.

Snart bevægede vi os ned over den flade Po-slette, hvor de gule rismarker endnu venter på at blive høstet. Vi kørte syd om Torino via Asti, Alba og Bra, da vi sigtede mod passet Col d’Agnel, der fører ind til Frankrig i Queyras-området, som vi kender så godt. Oprindelig havde vi regnet med at skulle over grænsen oppe i Savoie, men vejrudsigten for de næste dage er bedre hernede. Længere mod nord skal der komme sne og regn, hvor der her i Queyras bare skal være koldt og blæsende - men klart og sol. Nu får vi se om det holder? Men derfor fortsatte vi på tværs mod vest, hvor vi pludselig kom igennem et flot bakket landskab med massevis af vinmarker, inden vi kørte op ad den lange dal, hvor floden Vareita løber i bunden, og som ender med den sidste lille landsby; Chianale.

I de sidste hårnålesving før passet Col d’Agnel så vi de første murmeldyr, og utroligt nok også en lille familie stenbukke, lige på vejen! Så kom den ensomme top Mont Viso til syne, og vi kørte ned i Frankrig (bare lige på den anden side af passet) for at få aftensol så længe som muligt. Det er blæsende og 1 grad udenfor nu! Det er ikke mange dage siden vi lå og svedte i 30 grader.Read more