U Viru

Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet at blive skuffet, når jeg kom op på en top! Lige meget hvor mange slidsomme højdemeter man kæmper sig opad, hvor varmt det er, hvor meget træerne ligner hinanden (da man ofte går opad i en skov), er det altid det hele værd, når man kommer op og får udsyn! Sådan var det også i dag. Og så havde vi også fundet en kontrast til turen i går. Jeg tror ikke, at der er særlig mange, der vandrer, der hvor vi har gået i dag. Ikke engang om sommeren.

Og så var det endda ganske tæt på Corte. Vi kørte op til det lille pas Bocca d’Ominanda, og fandt der en lille sti mod Bergerie de Padule. Jævnt opad, først mellem bregner, kastanjer og en sjov busk med en masse røde frugter, som vi nu har fundet ud af hedder et jordbærtræ! Senere mellem store fyrretræer, nogle med sortsvedne stammer fra en skovbrænd tilbage i 1980erne. Til sidst mellem enebærkrat og tornede buske, da vi endelig kom op på et flot plateau. Og fra den lille top Pinerole var der udsigt hele vejen rundt, også til Monte Cinto, som vi var oppe på for nogle dage siden.
Se turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/monte-pine…

Vi kørte så videre af den lille vej, som går mod Korsikas højeste bjergpas (på vej), men inden da er vi stoppet, og holder under nogle kastanjetræer, hvor der gik vilde grise og gravede i jorden, da vi kom. Så de kommer nok til at pusle lidt i nat.Read more