Peyruis

29.09 - 03.10
Så er det tid til familiebesøg hos Jackys søstre og niecer mm. i området omkring Peyruis. De har haft en varm sommer hernede i Provence, men der er blevet helt normale temperaturer nu mellem 15 og 20 grader, og sol blandet med skyer. Jacky sætter et par myggenet op for nogle af hans søster Janines vinduer. Det gjorde han allerede sidste år, og det var en stor hjælp i sommers, så nu kommer der et par stykker mere op!

Ellers får vi vasket tøj, købt honning hos vores søde og trofaste biavler; Delphine Dast i Mezel, og spist med Jackys familie (både til frokost og aftens). Det er både tiltalende og nogle gange også lidt anstrengende hvor meget mad og måltider betyder hernede! Det er positivt, hvordan franskmænd sætter pris på og prioriterer gode råvarer og kvalitet af fødevarer. Hver lille landsby holder jo fast ved deres ugentlige markeder, og det er så flot at se, hvor meget der bliver gjort ud af at præsenterer de forskellige fødevarer på markedet, hvor flotte de er, og hvor livlig handel der er på markederne. Ved siden af alle madvarerne, er der også en masse andre boder. Og det er til gengæld ofte det værste skrammel, af billigt plastik og husgeråd. Og deres tøj på markedsboderne ligeså. Glitrende trøjer i akryl, billigt og ikke særlig god kvalitet. Det er noget af en kontrast! Og et eller andet sted, er det jo fornuftigt nok, at det man putter i munden, er af god kvalitet, og så betyder det mindre med det man har på! Hvis man altså ikke skal kunne holde varmen! Og det forekommer mig at vi i Danmark nogle gange går mere op i, at det “ydre” er perfekt, fint design osv. Og så sparer man og køber de billigste madvarer, man overhovedet kan få?!

Andre gange synes vi så også, der går lidt for meget tid med at spise! Når det er både til frokost og aftensmad, at man skal tilbringe flere timer ved bordet, og vi glæder os til at komme ud i bjergene igen, hvor vi selv kan styre det!

Vi når dog på en lille tur til den forladte landsby Le-Vieux-Noyer, i dalen Jabron syd for Sisteron. Det er sammen med Jackys søster Christiane og hendes familie. Landsbyen blev forladt efter første verdenskrig og de gamle stenhuse ligger i ruiner, bortset fra kirken. Der har dog altid været historier om, at der boede en eneboer deroppe, og vi mødte da også en ældre fyr, som faktisk boede der helt alene, men han var nu meget snaksalig af en eneboer at være. Han havde restaureret et lille hus. Han havde ikke strøm, men en næsten udtørret kilde lige udenfor døren, og så kørte han en gang om ugen på sin motorcykel ned til Sisteron for at handle og tage et bad! Hans forældre var fra Spanien, flygtet under Franco til Nordafrika, så han var født og vokset op i Algeriet, og derfra kommet til Frankrig. Havde boet og arbejdet mange forskellige steder - også i Tyskland, og kunne lidt af mange sprog! Og nu havde han trukket sig tilbage, og de sidste 26 år boet i Noyer, hvor han mediterede og levede efter østens filosofi, og viste os et 600 år gammelt, stort og flot lindetræ, som gav ham energi hver dag! Det er sådan nogle personligheder, der giver krydderi på en rejse!

Vi når også en hurtig tur op til Ganagobie, som vi besøger hvert år, og som også er sådan en fin lille vandretur, der altid giver ro i sindet og drømme om at kunne rejse tilbage i tiden! Måske er det klosteret på toppen og de små, krogede egetræer, der gør det!Read more