Signal du Petit Mont Cenis. 3.162 m.

Endelig var vejret med os fra morgenstunden, så vi kørte med Passepartout op til søen Lac du Mont Cenis, hvor vi har holdt før. Og ligesom tidligere brugte vi cyklerne til at komme tættere på vandrestierne. Vi cyklede op til omkring Refuge du Petit Mont Cenis og vandrede derfra mod Col de Sollieres over grønne græsskråninger afbrudt af efterårsrøde blåbærmarker. Igen var der fyldt med blåbær, og det må virkelig have været et godt bær-år i år. Selv murmeldyrene gnaskede lystigt blåbær i sig, mens vi gik forbi.

Fra passet Col de Sollieres var der stadig ca 500 højdemeter op til toppen, der deler lidt navn med Signalhøjen i Narsarsuaq. Den er bare noget højere! Hele bjergområdet viser jo tegn på, at det igennem tiden har været et strategisk vigtigt område. Der er masser af ruiner af gamle forter og militæranlæg på toppene rundt omkring. Nogle går tilbage til Napoleonstiden og flere har været brugt helt frem til 2. Verdenskrig, hvor der også var kampe mellem franskmænd og tyskere/italienere. Det er i hvert fald sikkert, at der fra toppen Signal du Petit Mont Cenis er en hel fantastisk udsigt 360 grader rundt. Man kan se rundt til alle de andre bjergpas i området, og det har dermed været en meget vigtig top at have kontrol over.

Vi nød bare udsigten også til toppene endnu længere væk. Nogle er høje og for os uopnåelige, andre har vi allerede været på! I dag mødte vi bare tre andre vandrere på toppen (den ene havde vi også mødt i går!), og de var alle tre over de 70! Så det giver da også håb for de næste år! Og vi skal ikke klage for meget over stive kroppe nu i aften!

Og så mødte vi de første gimser (chamois) i år. Eller rettere, vi kiggede ned på dem på vej ned fra toppen. Det var en lille flok på 20-30 stykker der græssede spredt ud over en grøn dal tilpas langt fra vandrestien. Dejligt at se dem igen.Читать далее