Vandring i Queyras

Så fik Bodil og Peder også en 3000 meter top. Ja, det gjorde vi jo alle. Vi kørte op til passet Col Agnel, der danner grænse med Italien, og hvor man parkerer i ca 2.600 meters højde. Ganske tæt ved ligger der en fin top; Pic de Caranmatran, som er 3.025 m høj, nem at komme op på og med en rigtig flot udsigt hele vejen rundt. På vej op gik vi og spejdede efter stenbukke, da vi tidligere har set dem i området, men vi skulle helt op i passet; Col de Chamoussiere før vi så to. En mor med en unge der langsomt bevægede sig op ad bjergskråningen. Fint! Så har vi fået vist både Marmotte, Chamois og Bouquetin frem hernede!

Turen var ikke så lang i dag, så det var planen at køre til nabobyen Saint-Véran om eftermiddagen, og kigge lidt på de typiske træhuse her i Queyras, men fra passet Col de Chamoussiere kan man også vandre ned til Saint-Véran, så det besluttede Jacky og mig at gøre, mens Bodil og Peder gik langsomt tilbage til bilen, for så at køre rundt om.

Vi havde imidlertid også lidt kig på plateauet med stjerneobservatoriet, der ligger ovenfor Saint-Véran og lige under toppen Pic de Chateau Renard. Det så ud til at være muligt at gå lidt på skrå, fra hvor vi var, og ikke alt for meget ned, for at komme op igen til observatoriet. Jacky har været der engang før, så vi vidste at deroppe fra, er det rimelig nemt at gå ned til Saint-Véran, men turen derop var lidt mere strabadserende end vi havde forestillet os, med en masse vandring på skrå og op og ned udenfor sti. Det gik dog! Var en flot tur. Dejligt vejr, masser af afblomstrede Edelweiss, fire ryper og nogle efterårstykke murmeldyr!

Og så var det dejligt at komme ned til Saint-Véran og nyde en is på caféen sammen med Bodil og Peder, der sad og ventede på os.Читать далее