Pic de Chabrières. 2.746 m.

Vi har fået vores daglige træning i dag (13 km og knap 1000 højdemeter), og vi har fået frisk luft, men selve vandreturen er nok en af de få, måske den eneste jeg nogensinde har gået, som jeg ikke vil anbefale til andre! At vandre både op og ned på skipister er noget af det mest uinspirerende man kan gøre. Vi vidste godt vi skulle starte og slutte under skilifte, og det har vi også gjort før, men at HELE turen gik på tracerer og mountainbike-ruter havde vi ikke forestillet os.

Det er som om, at der i tidernes morgen var en vandresti til toppen Pic de Chabrieres, men så kom skistationen Vars, og den ene lift tog den anden, og de kom tættere og tættere på toppen (også efter vores vandrekort blev trykt!), og pludselig var vandrestien blevet opslugt af pister og mountainbikespor, men man glemte at fjerne vandreskiltene, der stadig ind i mellem viser mod toppen.

På toppen står et skilt, hvor man endda har skrevet, at husk: “Bjergene er også til at opleve om sommeren”! (De fleste der læser det, er nok lige kommet op med skiliften om vinteren!), og så står der også; “at man skal tage vare på naturen, og ikke efterlade sig spor” - Og så kigger man ellers ud over et landskab, der er fuldstændig overplastret med pister, lifte, snekanoner, master - og om vinteren små huse hvorfra der sælges drinks og snacks! Jeg tror ikke dem, der har sat skiltet op, har læst hvad der stod på det…

Nå, men nu kan vi da advare andre :) Det skal også siges, at vi havde endnu en dag, hvor skyerne ikke ville lette rigtigt og det var koldt og fugtigt. Så havde der været en udsigt, kunne det jo være, at den trods alt havde været fin at skrive om. Jacky har taget i alt 6 billeder, og 4 af dem er af køer! Jeg har mest taget billede af skyerne. Men her kan I jo selv se :)

Og så er vi kørt til Ceillac, efter at have provianteret lidt i Guillestre. Og Ceillac er jo et af vores ynglingssteder.Читать далее