Okkerminen Bruoux - Lacoste og Bonnieux

Vi havde besluttet at besøge okkerminen i Bruoux, efter at vi i går havde vandret rundt blandt de røde og gule klipper ved Roustrel. Da vi kørte forbi om formiddagen, var alle rundvisningerne imidlertid fyldt op, men der var plads om eftermiddagen, så vi lavede en lille rundtur forbi nogle små landsbyer; Lacoste og Bonnieux for at udnytte tiden. Mange af landsbyerne her i området omkring Apt ligger højt placeret og ofte befæstet med en lille borg/slot højest oppe. Og ellers er det jo stenhuse, stenmure og brosten i de gamle gader - sten overalt! Vi fik nogle kraftige regnbyger om formiddagen, men ved totiden klarede det op, og solen vendte tilbage. Det skallede bjerg Mont Ventoux dukkede såmen også op af skyerne mod nord.

Minen Bruoux var spændende at besøge. Den var startet som et åbent brud i 1870erne, men så udvidet med gange og tunneller senere, så der i alt var 40 km gange. Okker bliver jo især brugt som pigment til maling og mørtel, men i en periode blev det også anvendt til at forstærke gummi, inden man fandt på andre materialer til det.

I dag foregår der bare en lille produktion af okker fra minen i Bruoux, som det eneste sted i Europa. En overgang fandt man på at bruge de gamle gange til at dyrke champignon i, men man var nødt til at varme lidt op, for at få den ideelle temperatur, så det var ikke konkurrencedygtigt i længden. Men fra 2009 åbnede man så en lille del af minen til guidet rundvisning, så der nu er over 40 beskæftigede i turismedelen - og bare 11 i minedriften!

Vi fik også flere interessante fakta om selve minedriften: Alle gange er jo hugget ud på et tidspunkt, hvor det foregik med håndkraft. Fremgangsmåden krævede at man huggede sig frem i gangene til begge sider, så det krævede at man var lige stærk og kunne hugge præcist med hakken til både højre og venstre. Da der jo er markant færre venstrehåndede end højrehåndede, var der mangel på venstrehåndede minearbejdere, og de var dermed lønnet dobbelt så godt som højrehåndede! Og så var der selvfølgelig nogen, der trænede sig op til at være lige stærk til begge sider, og de fik så det højest-lønnede job, som var det at hugge for øverst oppe, når man startede på gangene. Børnene, fra omkring 14 år, blev sat til at skovle og skubbe blokke og sand ud, efterhånden som det blev hugget ned. Og kvinderne fik lov at arbejde på fabrikkerne, hvor de sorterede og pakkede de forskellige farvepigmenter.Lue lisää