Aubrac

Det blæste godt i nat, men heldigvis holdt vi lidt i læ, og stormen gjorde også, at skyerne i morges blev drevet afsted over himlen, og ikke havde tid til at dale ned som tåge over vores plateau. Så vi havde faktisk en ret flot formiddag, hvor vi kørte ud over vidderne, og fik associationer til det engelske højland, med stendiger, lyng, pigtrådshegn og udsigt så langt øjet rækker.

Plateauet i Aubrac ligger oppe i omkring 1200 meters højde, og der er ikke mange træer. Dem der er, er enten små forblæste bøgetræer og lidt plantet gran og fyr i små bitte plantager. Til gengæld er der masser af vand! Der løber åer gennem landskabet, og der er søer, vandhuller og enkelte vandfald, og tydeligvis ikke mangel på nedbør.

Og så kan man ikke fortælle om Aubrac uden at nævne køerne! Jeg tror, det er den mest elskede ko i hele Frankrig, og det siger jeg, selvom vi hvert år kører gennem Savoie og oplever lovprisningen af køerne i Beaufortain og ostene overalt i Savoie. Her er der skilte overalt med “opdræt af Aubrac”, og billeder af de flotte gule køer med deres sorte øjne og lange horn. På postkortene kan vi se, hvordan det er en fest om foråret, når de driver køerne op på plateauet, hvor de græsser hele sommeren. Køerne får flettede blomsterkranse om hornene, og alle hjælper til. I gamle dage flyttede man med op, og boede i nogle små stenhuse (som bliver kaldt: Burons) hele sommeren, hvor man malkede og fabrikerede oste. Aubrac-koen kunne bruges både til mælkeproduktion og til kød (slagtning), og det var nok dens redning som race, for da man opgav sæterdriften og malkningen, var det stadig den mest robuste race, til at lade græsse på plateauet og passe sig selv og sine kalve hele sommeren igennem. Det fandt landmændene ud af i 1970erne, hvor de satte et stort avlsprogram i gang, for at redde racen mod indblanding af andre kødkvægsracer. I dag er der kun et enkelt mejeri tilbage i området, hvor man laver lokale oste, ellers bliver kalvene opdrættet til slagtning, og bidrager derudover til at vedligeholde det store åbne plateau og den naturtype og biodiversitet der følger med det.

Nå, det blev en lang fortælling om køer! Men vi kørte en flot rundtur i dag, og lavede også et smut ned i dalen langs med floden Lot. Vi fulgte den et langt stykke, på en strækning hvor der også går en cykelrute, men vi synes faktisk ikke, at det var så anbefalelsesværdigt. For man kører på skrænten i en skov, og ser næsten ikke floden, og landsbyerne er heller ikke noget specielt - lige bortset fra Sainte-Eulalie-d’Olt! Det er en smuk lille landsby, hvor vi gik en lille tur, og fik en snak med en ældre mand der passede et lille museum/åbent rum med gamle ting.

Så her til aftens er vi kørt op på plateauet igen. Regnen er kommet, men vi håber den stopper i løbet af natten…Read more