Pointe de la Pissine 2.844 m.

Vi havde fået idéen til turen i dag, lidt fra en bog vi købte det første efterår vi var her i Alperne. I bogen startede turen bare et godt stykke inde af en vej, som det ikke er muligt at køre på i dag! Vi måtte derfor starte ca 5 km og 300-400 højdemeter lavere end Les Mérégers, en stor hytte og vinterrestaurant, der bare er åben når skilifterne her oven for Valloire er det.

Men herfra ligger dalen Combe de l’Aiguille Noire åben for én, og det er en rigtig flot dal at vandre ind igennem. For enden af dalen ligger toppen Aiguille Noire, og ligner hovedet på en hare med de to ører der stikker op! Et flot syn hele vejen indad.

Dalen er så afgjort en “køernes dal”, og det er for en gangs skyld ikke malkekøer, der græsser på skråningerne. Det har det jo nok været på et tidspunkt, for der var igen virkelig mange sæterhytter og ruiner af beboelse ind gennem dalen, men i dag er det kødkvæg og kvier og kalve, der holder græsset nede og laver stier.

Turen op på toppen Pointe de la Pissine er en af de få hernede, hvor der ikke rigtig er en vandresti til toppen. Det var kun det allersidste stykke fra passet; Passage de la Pissine, hvor der var bygget lidt varder. Og det er sjovt for en gangs skyld selv at skulle vælge sit spor. Fra vi forlod stien i dalen og begyndte opstigningen, og til vi kom ned igen på den anden side af toppen, var det fri vandring over græsskråninger og mindre slugte med sten! Vi mødte ikke en eneste anden vandrer i dag, men på vej ned fra toppen så vi endelig lidt dyr i form af en stor flok (15-20 stk) årvågne gemser! De opdagede selvfølgelig os med det samme, og var hurtige til at flygte, men vi så dem så lidt senere igen, men stadig på behørig afstand.

Og ja, så var udsigten fra toppen jo en af de flottere! Vi kunne kigge ned i dalen fra Valmenier, hvor vi gik for over en uge siden. Over mod Mont Thabor massivet på den anden side, som vi også har været på for flere år siden. Mont Blanc lå endnu engang helt alene og hvid ude i horisonten (der er bare ingen skyer over Frankrig i øjeblikket!). Og så var vi jo meget tæt på vores tre ynglingstoppe; Les Aiguilles d’Arves, som vi så første gang fra Jura-bjergene med kikkert for tre uger siden! Allerede på vej op, kom de to af toppene til syne gennem et pas, og fra toppen lå de alle tre der - lige på den anden side!

Der var utrolig smukke efterårsfarver på vej ned til dalen igen. Helt inde ved foden af Aiguille Noire dækkede blåbærkrattet skråningerne og på vej ud gennem dalen igen, gik vi på en yndig sti mellem slanke birketræer og buskede elletræer, og med duften af enebærkrat i næseborene!Read more