Mont Bégo. 2.872 m.

Det passer nærmest altsammen, hvad toppen siger!

Stien op til Mont Bégo nede fra Refuge des Merveilles snor sig jævnt opad på græs i fine sving i solen. Vi er midt i oktober, og er velsignet med sol og varme, ingen vind og blå himmel hele vejen op. Et par gemser siger godmorgen til os på vejen.

Vi er oppe på et par timer. Kun det allersidste stykke inden toppen kræver lidt opmærksomhed, og det må være derfor, at vi går direkte forbi flere stenbukke uden at se dem! Da vi når selve toppen beundrer vi udsigten; vi kan se det højeste af Korsika rage op over et hvidt skylag. Vi kan se Mont Viso i Italien, og Cime de Gelas (Mercantours højeste top, der ikke er så langt væk herfra).

Og mens vi sidder og kigger, opdager vi så de stenbukke, vi er gået næsten lige forbi på stien! Et par ældre hanner ligger i skyggen med deres store horn. To yngre hanner øver sig i at slås. De stejler og støder hovederne mod hinanden. Det brager højt, og vi kan rigtig se det med kikkerten. Det er tydeligt, at det ikke er alvor endnu, men om nogle uger går det løs, og så ligger de gamle hanner ikke bare og ser på. Så vil det være dem der kæmper for alvor!

Mens vi sidder helt alene på toppen og kigger på dette, lyder et par prust bag os; og 3 meter fra os står en hun med en lille bitte unge, og ser ud som om, hun gerne vil forbi. Men nu var det jo ligesom os, der kom først op på toppen! Den lille unge er meget nysgerrig, og springer om på den anden side for at kigge på os. Hunnen affinder sig med os, og bliver på bagsiden. Hun tænker nok, at vi ikke bliver siddende i al evighed, og så kan hun vel komme forbi senere!

Det er helt vildt, at have de her oplevelser, på en top der også går for at være meget besøgt af vandrere (jo især om sommeren). Vi er helt alene, men må jo også ned igen, og tilbage ud mod dalen Gordolasque, hvor Passepartout venter.

Vi går igennem passet; Pas de l’Arpette på vej ned til dalen. Det er en meget fin måde at tage afsked med Mercantour på. Dalen ned er så blid og smuk i efterårsfarverne, den lave sol, de store skygger, og græssende gemser. Blåbærkrattet er rødt, enebær- og rododendronbuske mørkegrønne, og lærketræerne på vej til at blive gule.

Og vi bliver i Gordolasque i aften. Får den sidste nat i bjergene med. Vi er trætte. De sidste to dage har vi gået sammenlagt 28 km og 2.400 højdemeter.Read more