Fest & Ballade / Koh Samui & Koh Phangan

Koh Samui – Hostel-liv, festaber og en irsk legende:
Efter fire vidunderlige dage på Koh Tao ankom vi til Koh Samui – en noget større ø med lidt mere tempo, lidt flere turister og et hostel, der var så skæppeskønt, at vi næsten følte os hjemme. Næsten. Det var her, vi mødte en farverig parade af mennesker, der hver især satte deres præg på vores oplevelse.
Først og fremmest: Kevin. En 40-årig irsk legende med en livsfilosofi, der primært var bygget på to ting – øl og cigaretter. Hver morgen startede han dagen med en bajer i den ene hånd, en smøg i den anden og en hoste, der kunne få en kulminearbejder til at ligne et billede på sundhed. Han lå henslængt i en Fatboy-sækkestol og messede sin morgenbøn:
“I’m gonna quit smoking tomorrow, I promise!”
Hver dag. Aldrig i dag. Altid i morgen.
På hostelet rendte vi også ind i tre piger fra Nordjylland og en flok amerikanere, som vi hurtigt kom til at hænge ud med. Ikke at hver aften gik op i fest og ballade, men lad os bare sige, at der blev sat et par krydser i dén kategori.

Koh Phangan – Natur, vandfald og en nat vi aldrig glemmer:
Efter nogle dage på Koh Samui hoppede vi videre til Koh Phangan, en ø mest kendt for sine vilde strandfester – Half Moon, Full Moon og Black Moon. Men vi var ikke kun kommet for festen. Denne gang havde vi en mission: at se lidt mere af øens natur, nu vi ikke havde gjort det store ud af det på Koh Samui.
Vi besluttede os for at vandre seks kilometer gennem junglen til et nærliggende vandfald. En flot, men stegende varm tur, hvor vi hurtigt fandt ud af, at myg og svedige t-shirts er en dårlig kombination. Da vi endelig nåede frem, kiggede vi på hinanden og sagde: "Skal vi tage den lette vej rundt eller den hårde vej op igennem selve vandfaldet?"
Dumme som vi var, valgte vi selvfølgelig den hårde vej. Barfodede. Op ad de glatte sten, hvor hver eneste skridt krævede en blanding af balancekunst og ren tro på overlevelse. Men da vi endelig nåede toppen, var det det hele værd. Foran os lå junglen badet i gyldent sollys, og lyden af vandet, der brusede ned bag os, gav en følelse af eventyr.
Øens restauranter var en oplevelse i sig selv. Ikke alene var bordene designet til folk, der åbenbart ikke havde knæ, men mange steder sad man bare på puder på gulvet og spiste fra et 40 cm højt bambusbord. Lidt upraktisk for vores lange lemmer – men autentisk? Helt sikkert.
Vi fandt også ud af, at de tre nordjyske piger fra Koh Samui boede på et hostel kun 100 meter fra vores. Skæbnen ville det åbenbart sådan, at vi skulle dele endnu en aften – denne gang til Half Moon Party.

Half Moon Party – Eufori, neonmaling og et hav af mennesker:
Half Moon Party er svært at beskrive. Forestil dig en gigantisk junglefest, hvor 10.000-20.000 mennesker er smurt ind i neonmaling, danser til pulserende elektronisk musik og kaster sig rundt i et inferno af lys, røg og feststemning.
Vi ankom med åbent sind og en anelse skeptiske over for musikken – men atmosfæren var elektrisk. En eksplosion af farver, vilde mennesker og drinks, der blev hældt op i plastikspande med sugerør. Vi dansede, grinede og blev revet med af energien, men efter nogle timer måtte vi erkende: Ravefester med dunkende techno og folk, der opfører sig som om, de har glemt, hvad søvn er, er nok ikke helt vores kop te.
Men! Det var en oplevelse, vi ikke ville have været foruden. Og vi kan nu med sikkerhed sige: vi har prøvet det.

Chiang Mai – Fra solbrændt til solbrun, og en ny verden i nord:
Efter to uger med sol, strand og saltvand havde vi fået farve. Jeg (Thomas) opdagede det, da jeg forsøgte at vaske noget snavs af mine fødder – og det nægtede at komme af. Efter et kort øjebliks panik gik det op for mig: det var ikke snavs, det var min hud, der endelig var blevet lækkert brun! Ikke dårligt.
For andre var situationen en smule anderledes – nogle af os havde måske fået lidt for meget sol og bar nu en nuance, der kunne beskrives som “kogt hummer”. Men vi havde stadig 2,5 måned foran os, så mon ikke farven jævnede sig?
Næste stop: Chiang Mai.
Efter en lang rejse fra Koh Phangan, der involverede en båd, en bus og et nattog, ankom vi endelig til Nordthailands kulturelle hovedstad. Vi landede på vores hostel og mærkede straks en ny luksus: aircondition. Efter dage med varme sovesale på Koh Phangan, føltes det som at træde ind i en kølig himmel.
Vi kunne også hurtigt mærke forskellen i prisniveauet. I går aftes fik vi alle aftensmad fra et gadekøkken (som trods alt havde borde og stole) for den svimlende sum af 30 kroner – i alt!
Nu venter fire dage i Chiang Mai, hvor højdepunkterne bliver en to-dages trekkingtur ind i junglen, som starter i overmorgen. Nye eventyr venter – og vi er mere end klar!"Læs mere