Fest & Ballade

Efter Koh Tao ankom vi til Koh Samui. Her boede vi på et skæppeskønt hostel hvor vi mødte mange sjove og vidunderlige typer. Der var blandt andet Kevin, en 40-årig Irer der startede hver morgen med en bajer og en smøg imens han slængede sig i en Fatboy og hostede som et svin: “I’m gonna quit smoking tomorrow, I promise!”, var sætningen vi fik hver morgen. Vi stødte en i 3 piger fra Nordjylland og nogle amerikanere som vi hurtigt fik aftalt at feste lidt med. Ikke at hver aften gik ud på fest og ballade, men det blev da til et par stykker.

Efter Koh Samui smuttede vi til Koh Phangan. Koh Phangan er kendt for deres ugentlige ‘Half Moon’, ‘Full Moon’ og ‘Black Moon’ fester. Men det kommer vi til. Vi besluttede os at se lidt mere natur her, end vi fik gjort på Koh Samui. Vi vandrede en 6 kilometer til et nærtliggende vandfald, hvorefter vi valgte den hårde tur, og klatrede barfodet op af selve vandfaldet. Det var hårdt, men det var det hele værd. Man kan godt mærke at de fleste restauranter er designet til de lokale. Bordene er simpelthen meget mindre. Nogle steder sidder man også blot på en pude på jorden og spiser fra et 40 centimeter højt bambusbord. Men så er det jo også lidt autentisk ik?
Vi fandt ud af at de 3 Nordjyder fra Koh Samui overnattede på et hostel kun 100 meter fra vores. Det betød selvfølgelig at vi da lige skulle ses til et slag pool og en bajer, og fulgtes da også ad til Half Moon Party.

Half Moon Party er svært at beskrive. Det er en kæmpe Ravefest (fest hvor man har maling på kroppen og høre dårlig elektronisk musik), hvor der nok deltog en 10.000-20.000 unge fulde mennesker. Det var en stor oplevelse, men samtidig er flere af os også enige om at det nok ikke lige bliver vores kop te - men vi har skam ikke fortrudt det. Det var det hele værd.

Efter 2 uger med sol, strand og pool har vi fået lidt farve. Jeg (Thomas) tog mig selv i at ville vaske noget snavs af mine fødder, og det gad bare ikke komme af. Jeg fandt så ud af, at det var bare min hud der er blevet lækker brun. Ikke dårligt. Så er der så os andre, der får lidt for meget sol, og måske bliver en kende rød. Men mon ikke farven komme alligevel i løbet af de næste 2,5 måneders tid.

Det var en kende hårdt at tage den lange tur til Chiang Mai, men her ligger vi nu. På vores senge i vores Aircondition-nedkølede værelse (en luksus vi måtte undvære på Koh Phangan), lige i centrum af byen. Vi kan allerede mærke en forskel i prisen. I aftes fik vi alle sammen aftensmad fra et gadekøkken (der var dog borde og stole) for i alt 30 kroner. Nu venter der sig 4 dag i Chiang Mai, afbrudt midtvejs af en 2 dags trekking tur ind i junglen, startende i overmorgen.Read more