Rabou

Nu er der gået tre dage, hvor hverken Birgitte eller Jacky har fået skrevet noget i vores fælles dagbog, så i dag på min femårs fødselsdag, tager jeg altså over! Det kan jo ikke blive ved med at gå!

Jeg har prøvet at undersøge, hvad man skal gange en bils alder med, for at det svarer til “menneskealder”, men jeg har ikke helt kunne finde ud af det. Heste skal man gange med 4 år og hunde med 7 år, men en bil er jo mange ting! Og der er jo forskel på små benzinbiler og store lastbiler og så sådan nogle fine autocampere som mig. Forskel på hvor gamle vi bliver, og hvor meget vi bliver brugt!

Men jeg mener nu selv, at jeg bare er, hvad der svarer til et ungt menneske endnu! Stærk, nysgerrig, åben for hvad fremtiden bringer, og ikke bange for noget! Jeg synes allerede, at jeg har set og oplevet en hel del! Jeg har været mange steder, og så er der især nogle områder her i de franske alper, hvor jeg er rigtig godt kendt, og jeg rigtig kan øse ud af min erfaring, når vi holder og overnatter i nogle af de høje pas. Men nogle gange møder jeg jo også andre campere, der har været virkelig mange forskellige steder i verden, og som er meget ældre end mig, og kan fortælle om meget eksotiske ting. Men det glæder mig kun at høre om, for så ved jeg, at jeg nok også skal blive rigtig gammel, og har meget til gode at opleve endnu! Og jeg tvivler ikke på, at Jacky og Birgitte vil beholde mig mange år endnu, og at vi nok skal komme endnu mere omkring sammen!

Nå, men jeg skal jo fortælle om i dag. Og de har jo besøg af Jackys børn og børnebørn, og det er jo derfor, de har så travlt med at vise rundt hernede. Og her de første par dage, har de været sammen med Jackys søstre og deres børn og børnebørn, dvs. fætre og kusiner, og grandfætre og grandkusiner! Og de har været sammen, og spist, og gået ture, og besøgt hinanden, men jeg har tit bare stået ved de samme oliventræer, som jeg altid bliver parkeret under, når vi er her.

Men så i dag skulle vi lidt videre. Så vi kørte rigtig i kortege; jeg forrest selvfølgelig, og så de tre udlejningsbiler på række efter mig. En mørkeblå, en grå og en hvid! Det er sjovt at være førebil på den måde, og vi skulle op til Pierre og Francoise i Sigoyer, og dertil kender jeg jo alle stigninger og krumninger på vejene! Undervejs stoppede vi lidt i byen Sisteron, hvor de gik en tur, og derefter holdt vi frokostpause på en rasteplads. Så blev min persienne slået ud, hvis der skulle komme en regnbyge, og der blev sat borde og stole op, så de kunne smøre sandwich, og de små børn fik lov til at komme ind og sidde i varmen på sæderne! Det er dejligt at være centrum på den måde, - og de er også allesammen så glade for at kunne låne mit toilet!

Sidst på eftermiddagen nåede vi så frem til Sigoyer, og de har vist hygget sig her til aftens, for jeg har både hørt harmonikamusik, og kunne dufte røget skinke og smeltet ost, så de har vist spist raclette, og det er blevet ret sent her til aftens inden de kom ud for at gå i seng, hvor de også klagede lidt over, at de også havde fået spist for meget chokolademousse! Den slags bekymringer har jeg jo ikke!

Men nu må vi vist hellere gå til ro, for i morgen skal vi nok over et bjergpas eller to, på vej op til Jackys fødeegn Savoie, og der er lovet regnvejr det meste af dagen, så det bliver nok en lidt våd affære. Så jeg vil sige godnat herfra, og så håber jeg Birgitte kan overtage skriveriet igen i morgen!

Passepartout.Read more