Gioiosa Marea

Alarmen ringede kl. 8 og 2 timer efter var alt pakket, morgenmaden var spist samt resterne smidt ud og vi var klar til at møde Davide kl. 10 til udtjekning som aftalt. Vi ventede spændt i haven på den lille røde alfa romeo, som han kører i, men kl. 10.20 var der stadig intet spor af ham. Vi måtte ringe til ham og det lød ret meget som om at han havde glemt vores aftale om at han skulle køre os til stationen. Så da hans bror, som kørte i en lille citroén, ankom kl. 10.27, havde vi en kende travlt, vores tog afgik nemlig kl. 10.35 fra stationen nede i byen. Han rev den lille bil rundt i de skarpe sving i bjergene og vi var dernede på under 5 minutter. Da vi havde taget afsked med Davides bror, som i hvert fald ikke ville tage imod drikkepenge, kom han tilbage flere gange med oplysninger om togets ankomsttid og hvilken retning toget kom fra.

Vi tog det første tog til Messina, hvor vi skulle vente på næste tog. Vi havde lidt under 2 timer, så vi fandt en café, hvor vi fik focaccia, pølsehorn, æblejuice og en frappé (endnu en italiensk opfindelse bestående af forskellig is, som bliver blended til ugenkendelighed, og som derfor bliver til en slags is-drik). Derefter stod vi på toget, som kørte ombord på en båd, som skulle sejle os ind på fastlandet. Man har ikke bygget bro mellem Sicilien og Italiens fastland, for så har man (man er i denne sammenhæng den italienske mafia) nemmere ved at kontrollere, hvad der kommer over vandet.

Under sejladsen forlod vi toget og gik op på færgen for at nyde udsigten og den kølige brise i ansigterne. Da vi kom over på den anden side tog det dem meget lang tid at få gang i det tog (og den aircondition!) Og selv da toget kom undervejs og airconditionen kom på, var det så varmt at man sad og småsvedte hele vejen, og turen var altså på over 5 timer! Puha, det var varmt. I forlængelse af denne tur, skulle vi så på et nattog, som skulle køre fra Salerno kl. 20:52 til ankomst i La Spezia kl. 04:23. Vi havde en aftale med hotellet i La Spezia, om at vi kunne lægge vores tasker hos dem kl. 06:30, men check-in på værelset kunne først være senere på dagen. Derfor var planen at tage et tog ud til den først af de fem Terre-byer og solopgangen derfra.

Med en interrail billet har man adgang til en masse toglinjer, men på nogen af dem, skal man lave en pladsreservation, og denne varierer så i pris parallelt med den luksus, man så får. Til dette nattog havde vi bestilt ’second class’ billetter til 3 euro pr. person, altså de billigste af slagsen. De dyre kostede intet mindre end 39 euro. Vi fandt så også hurtigt ud af hvorfor. ’First class’ billetterne gav adgang til sovevogne, hvor man lå i køjesenge, og der var på denne måde rig mulighed for at få en god nats søvn på skinnerne. Nede hos os på ’second class’ var det en helt anden snak. Vi havde pladser over for hinanden i en kupe med to rækker af tre sæder placeret ansigt til ansigt. Sæderne var sådan set behagelige nok at sidde i. Det var ligesom tre dele, en siddepude, et ryglæn og en nakke støtte, hvor de i to førstenævnte hang sammen. Man kunne så hive siddepuden og ryglænet fremad, så det dannede en slags seng, men hvor ens siddepude mødte genboens siddepude inde på midten. På den måde kunne man to og to over for hinanden så strække sig helt ud og ligge sådan nogenlunde godt. Her er det dejligt, at man ikke er specielt høje mennesker.

Der var generelt fyldt godt op i toget, og vi var i kupé med halvdelen af en italiensk familie, og frem til kl. 22. havde vi konstant besøg af den lidt yngre anden halvdel af familien, og de larmede godt nok meget. Det var generelt ikke en specielt god nats søvn vi fik, men vi kom da igennem. Det er en billig måde at rejse på, og så kom vi godt nok hurtigt langt nord på, må man sige.Okumaya devam et