Pic de Chateau Renard. 2.989 m.

Jacky vandrede alene i dag op til toppen Pic de Chateau Renard og stjerneobservatoriet med samme navn. Det er et højt og langstrakt bjergmassiv, der fra Saint-Veran-siden er beklædt med græs, og ikke så stejlt, så jeg tænker det også må være et virkelig spændende langrend/turski-område. Det er der en del af her i Queyras.

Jacky beretter om 1000-vis af Edelweiss på bjergskråningen! Flere end han nogensinde har set i hele Savoie! Og så kunne han kigge ned i dalen med passet Col d’Agnel, der går til Italien, og hvor vi vandrede og overnattede sidste år, og han kunne også kigge ind i den dal fra Saint-Veran, hvor vi ellers havde snakket om at tage på tur i dag, men som jeg var for træt og sløv til i morges!
Se ruten her: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pic-de-cha…

Stjerneobservatoriet er i sin tid blevet bygget af lokale amatører fra Queyras, men den perfekte placering højt, og i et område (Queyras) med ikke ret meget lysforurening, gør at det i dag, er velbesøgt af folk fra hele Europa.

Inden vi forlod Saint-Veran, var vi også lige en tur på det lille museum “du Soum”, som er byens ældst bevarede hus fra 1641. De har deres helt egen byggestil i Queyras, med nogle virkelig store huse, hvor grundmurene er af sten, men overbygningerne og terrasser/altaner og tage er af træ. Hovedrummet i huset var til både mennesker og dyr (køer og høns), hvor alt foregik! Man sov, spiste, malkede køer, forarbejdede uld, arbejde med træ og levede her hele vinteren! Korn, hø og brænde blev tørret på de overdækkede altaner. Jeg kunne skrive meget om Queyras’ spændende, og også barske historie!

Vi har nu bevæget os ned til den sydligste dal og landsbyen Ceillac, hvor vi også var sidste år. I år har vi brugt lidt mere tid, og både genset steder og udforsket nye, og jeg synes stadig virkelig godt om området, og kunne sagtens forestille mig at tilbringe mere tid her, forår/efterår såvel som vinter.Baca selengkapnya