Monte Cinto. 2.706 m.

Korsikas højeste top!
Vi startede tidligt i dag (før kl. 9), for der er en del højdemeter op til Monte Cinto, selv her fra bunden af Asco-dalen, og det er ret hårdt terræn at gå i. Stejlt, klipper og sten. Først efter næsten 3 timer, kom vi op til et pas. Det er også lidt sjovt at gå i, for der er mange steder, hvor man må tage hænderne til hjælp, og småklatre, og man har ingen fornemmelse af hvilken vej ruten går. Det er en labyrint mellem klipper og sten. Flere gange troede jeg, at nu var vi næsten ved passet, men så drejede vi bare længere ind i dalen, og videre opad i en anden retning! Fra passet kunne vi også se toppen, vi skulle op på, men der var ikke nogen lige vej op. Det gik ned og op, forbi flere små “toppe”, inden vi endelig kunne sætte fødderne på Korsikas højeste punkt, og nyde udsigten ud over øen.

Der er jo ikke helt så meget dyreliv i bjergene her, som vi er vant til fra Alperne, men faktisk er de muflon, vi har set i Alperne, indført fra Korsika, hvor de lever vildt, og i større antal end på fastlands Frankrig. Og vi så også to på vej op, på en kant, og på vej ned gennem den tynde fyrreskov lidt fra parkeringen, mødte vi en mor med en unge mere. Så lidt har vi da set! Det er jo også en ret befærdet rute om sommeren, som vi har gået på i dag, men heldigvis er vi uden for turistsæsonen, så vi har bare mødt et par stykker, som os selv, undervejs.

Vejen ned var en af de hårdeste for knæene, som vi har gået endnu i år, men solen skinner, det er behagelige temperaturer (15-22 grader), og vi er nu kørt tilbage til Ponte-Leccia, hvor vi holder ved en gammel bro, ved siden af den lokale bar, hvor vi har fået en øl/panache, og bestilt pizza, som vi skal hente lige om lidt. Så alt er godt!

Se dagens rute på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/monte-cint…Read more