Korkege på Nordsardinien

Vi kørte mod syd fra morgenstunden, og vejen snoede sig hurtigt ud langs kysten og det fine blå vand. Så vi måtte lave et stop ret hurtigt, da der lå en yndig lille strand i en bugt, med helt stille vand, klipper og sand! Det er virkelig et perfekt tidspunkt vi er her på lige nu, da vi ikke er ret mange turister sammenlignet med om sommeren, og i modsætning til da vi besøgte Sicilien i februar måned for nogle år siden, så er vandet virkelig varmt endnu her i Middelhavet. Så vi havde stranden helt for os selv! Tog en svømmetur, byggede en varde og begav os så ind i landet mod den lille by Calangianus.

Vi kørte i et område der hurtig blev lidt småbakket og domineret af træer, og da vi holdt frokoststop var det i skyggen af kork-ege, som der var dukket flere og flere op af. De er let genkendelige, for de nederste 1-2 meter af stammen står med barken fjernet. Det er dog kun yderbarken man skærer af, så træet lever fint videre og barken kan høstes ca. hvert 10 år. I byen Calangianus besøgte vi et lille korkmuseum, og kunne der se hele processen fra træ til korkprop! Og endnu engang synes jeg, det er så fascinerende, hvordan mennesket har fundet ud af, at lige præcis barken fra det her træ, kan man tørre, og koge, og presse og skære ud i små stykker, og så har man en prop! Men det er også et flot naturmateriale, og sjovt at se hvor mange andre ting det kan bruges til, når man har en masse af det lige udenfor døren! Sardinien står for 90 % af Italiens korkproduktion, og det meste foregår i det område, vi kørte igennem i dag.

Efter Calangianus kørte vi videre mod syd af mindre veje. Vi kom op i lidt små bjerge, og vejen snoede sig ned igen mod en sø, hvor vi skulle over en bro, som imidlertid var lukket. Vi satsede så på en endnu mindre vej rundt (i stedet for at skulle køre tilbage), og kom nu igennem et fint landskab med små landbrug med blandet produktion af vin, får, køer og kork. Det passer fint med at køer og får kan græsse under de spredte egetræer, og vindruerne er nok et godt supplement. Landbruget på Sardinien ser på mange måder bedre ud end på Korsika. Meget mere pænt og ordentligt og seriøst. På Korsika virkede det sådan lidt tilfældigt og ligegyldigt med alle de grise og køer der bare gik vildt omkring langs veje og i skove…

Dagens sidste stop blev en kirke fra 1100-tallet med det fantastiske navn: Basilica Santissima Trinita della Saccargia! Den ligger helt alene ude på en mark, og her blev vi så også holdende for i aften. Kirken er bare en af flere fra samme periode i dette område, men denne her er ret speciel og flot, med sine vekslende sorte og hvide lag (kalksten) og (basalt).Read more