Tilbage til Italien. Col de la Lombard

Der er stadig en upåklagelig blå himmel, da de to hvide biler (som er blevet meget gode venner nu!) kører ned til Isola, op til Isola 2000 og videre til første stop i passet Col de la Lombarde. Det er jo også en ret fin tur og et flot pas! Bjergskråningerne over trægrænsen begynder at komme i efterårsstemning, med røde farver, og de få løvtræer man ser, er også blevet gule. Nede fra den Italienske landsby Venardio går det så opad igen gennem dalen til Col de Larche, hvor vi laver frokoststop.

Lige efter (inde i Frankrig) ligger nemlig den flotte dal Lauzanier, som vi har vandret i før, og som vi gerne vil vise frem. Det er en bred dal, med en snoet elv i bunden. Græsskråninger, hvor der græsser får hele sommeren. Spredte lærketræer, og for enden slutter dalen med de afrundede men rå Mercantour-toppe. Sidste gang vi gik her, var der faldet sne, og det var virkelig koldt. I dag er det dejligt sommeragtigt uden at være for varmt, og der er også stadig flere fåreflokke, der græsser op af dalskråningerne.

Sidst på eftermiddagen kører vi så de sidste ca 18 km ned til Jausier, og da vi kommer forbi vejen, som kommer ned fra Col de la Bonette, står der minsandten “åbent”på skiltet for passet! Da vi tjekker på nettet, kan vi se at vejen fra Saint-Etienne-de-Tinee er blevet åbnet kl. 12.00 i dag. Vi kørte i morges kl. 9.30!

Men vi har nu haft en fin dag og tur alligevel. Og takket være vores frihed med Passepartout, kan Jacky og mig jo altid vende tilbage igen om et par dage, hvis vi vil!Les mer