Pointe Cote de l’Ane 2.916 m.

Det er ikke altid nemt at se på et kort, hvordan en vandretur er? Man kan få en fornemmelse: Kommer man op og får udsigt? Går man meget i skov? Går ruten stejlt op eller ned? Men alle de små detaljer oplever man jo først på selve turen.

I dag var ruten på kortet måske ikke så interessant umiddelbart. Den gik på langs ind i en dal på den ene side, op på et par toppe, og retur i den modsatte side af dalen. Og som et lille plus skulle der gerne være stenbukke og gemser.

Men turen var jo en hel masse mere end det! For det første mødte vi ikke et menneske hele dagen. Det er alligevel ikke så tit hernede. Det første stykke op gennem skoven var helt meditativt at gå. Ikke en lyd. Ikke engang en fugl sagde noget. Vores fødder bevægede sig af sig selv lydløst hen over grannålene. Dalen længere oppe var enormt stenet. Store blokke overalt. Skråningerne vekslede mellem løse sten og fast fjeld med form som store mursten. Vi mødte heller ikke et eneste murmeldyr. De havde opgivet at prøve at grave huler i den her dal. Men på trods af det, var der flotte efterårsfarver, fra blåbærkrat, lavt pilekrat og enkeltstående træer.

Stien vi gik på er stadig et mysterium for os. Det var ikke bare en almindelig sti. Den var brolagt med kæmpe sten, der var lagt sirligt på plads i det uvejsomme terræn. Det ligner noget, som kun et kompagni soldater kunne finde på at lave, men der var ingen andre tegn på militær i området (som så mange andre steder vi har gået), og stien gik som sagt ind i bunden af en dal, og tilbage igen på den anden side, uden at gå op i et pas for enden af dalen, selvom det sagtens kunne have ladet sig gøre, når man nu var kommet helt derind!

Men vi klager bestemt ikke! Det var nemt og behageligt at gå på stien, og inden vi kom helt ind i bunden af dalen, tog vi en mindre sti op på toppen; Pointe du Trou de l’Ane, og videre over på den næste top; Pointe Cote de l’Ane og fra begge steder var der vilde udsigter og selskab af stenbukke (hunner med unger). Og så tog vi en stenbukkesti ned igen til den fine sti, og retur på den anden side af dalen holder gemserne så til, og de var allesammen på vej fra bunden af dalen, op over de smukke efterårsfarvede skråninger, forbi vores sti, og videre op på kanten. Det blev nok til 30-40 stk i alt.

Og vejen ned gennem skoven var lige så afvekslende som på vej op. Så alt i alt skriver turen i dag sig ind i top 10 af vores ture her i Mercantour, helt uden at vi havde forventet det i går, da vi kiggede på kort og planlagde den!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pointe-de-…Read more