Mont Archas (2.526 m.) og les Adus

Vores vandretur i dag var fra en parkeringsplads bare et lille stykke længere oppe af dalen end i går, og så på den anden side af dalen. Men dog i et helt anderledes landskab! Det var også skov vi gik op igennem, ligesom i går, og stien var smukt belagt med trærødder og grannåle det første stykke, men hurtigt kom der også et bunddække af blåbær, enebær og rododendron, og især blåbærplanterne står i de flotteste røde nuancer i øjeblikket, og så stadig med søde blåbær på! Så opstigningen blev lidt langsommere end normalt, da vi måtte stoppe og spise engang imellem. Det var en ret fantastisk bjergskråning, som stien snoede sig op over. Et paradis i forhold til de stenede skråninger i går, men ingen vilde dyr! Til gengæld et farveorgie af rødt, bordeaux og orange som vi ikke blev træt af at kigge på.

Oppe i passet var vi ude af skoven, og kunne fortsætte på ryggen op til toppen Mont Archas, og derfra videre af bjergrygge med udsigt til begge sider, og i en bue ned igennem skoven igen. På returvejen kom vi så igennem store felter med sten og blokke, så på den måde var det en meget varieret tur, men ikke så hård at gå som den i går. Og nede i blåbærskoven var det så ren idyl igen, ved den lille sø Lac Adus og refugiet med samme navn.

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-archa…

Vi bliver ved Saint-Martin i aften. I dag er det nøjagtig 4 år siden, at vi efter en vandretur heroppe ved Boreon besluttede at køre ned til kysten, da det skulle blive regnvejr de næste par dage. Næste dag, 2. oktober 2020, blev hele Vesubié-dalen forvandlet til et katastrofeområde, da veje og huse skyllede væk i sten- og jordskred, og floderne gik over deres bredder. På vej ned af vandrestien i dag mødte vi en mand, der var på vej op for at lede efter svampe, og snakkede lidt med ham. Han bor lige i det område, hvor flere huse forsvandt. Hans blev stående, men det gør stadig indtryk at høre om, hvordan det gik for sig…Læs mere