Colombia
Jordán

Discover travel destinations of travelers writing a travel journal on FindPenguins.
Travelers at this place
    • Day 145

      Canyon del Chicamocha

      June 16, 2022 in Colombia ⋅ ⛅ 28 °C

      Onze laatste daguitstap was een flinke wandeling, op een verlenging van dezelfde stenen weg van in Barichara (de camino real). We wandelden echter een ander stukje, van het dorpje Villanueva tot aan Jordan.

      Deze 15km lange wandeling liep langs de adembenemende canyon del Chicamocha waar we ongestoord konden blijven genieten van een eindeloos zicht over glooiende heuvels rond de Chicamocha rivier.

      De tweede helft van de wandeling was steil bergaf en eindigde in Jordan, waar we toekwamen rond 17h30 in de avond, zonder vervoer terug naar ons hostel. Jordan was letterlijk twee straten groot, en er was op dat uur niemand meer te zien. We moesten nogal serieus onderhandelen met locals om ons met hun brommer terug naar omhoog te brengen (1.5km hoogteverschil) zodat we een bus terug naar huis konden nemen.

      Uiteindelijk is het ons toch gelukt en konden we gaan uitrusten, klaar voor vertrek richting Medellin.
      Read more

    • Day 28

      Camino Real - Dag 2

      October 1, 2022 in Colombia ⋅ ⛅ 27 °C

      Igår stod vi tidligt op kl 5, så vi var klar til en dag med vandring. Vi tjekkede ud kl 6 og fik mad med af hotellet. De første 8km vi gik var af en landevej som var ret mudret efter nattens regn, men ellers gik det stille og roligt og vi havde en flot udsigt det meste af vejen over marker og engang imellem over Chicamocha-kløften. Efter de 8km nåede vi kanten af kløften, hvor der var udsigt over hele kløften. Her spiste vi frokost, inden vi begyndte nedstigningen mod byen Jordan. Vi havde 6.8km ned til byen, og vi var ret sikre på vi kunne gøre det på omkring 2 timer. Vi startede nedstigningen omkring kl halv 11-kvart i 11 så vi håbede på ikke at gå i alt for hård sol. Nej, hvor tog vi fejl. Efter tog timer havde vi stadig lang vej igen og vi var løbet tør for vand. Klokken var blevet 1, der var ikke noget skygge, vi gik lige i den brændende sol og stigen var løse sten hele vejen ned. Der var desværre ikke meget andet at gøre, end at fortsætte med at gå. Og vi gik. Og vi gik endnu mere. Det føltes som en evighed inden vi nåede ned til bunden (det var nok mere 4 timers nedstigning i alt). Da vi endelig kom ned på flad jord kunne vi se et lille vandløb. Vi har vandflaske med filter med, så vi fyldte dem op, så vi havde noget at drikke. Aldrig har brunt flodvand smagt så godt. Vi var lykkelige for endelig at være på flad jord, men lykken var kort. Vi drejede lige rundt om et hjørne, og så var vores vej blevet til en flod. Vi var nødt til at krydse floden, for at kunne komme videre. Med geleben formåede vi på en eller anden måde at komme over, og nu var det værste endelig over. Vi var meget trætte, så det første sted vi fandt, hvor vi kunne overnatte, blev vi ved. Det var en eco-lodge, som heldigvis havde pool, så vi kunne blive kølet ned. Her sov vi indtil idag. Da det er søndag idag, kørte der ikke nogle busser ud af den lille landsby Jordan, men hotellet ringede efter en taxa, der kunne køre os til den nærmeste by. Det tog en bil med firhjulstræk en time at komme op af den kløft, som vi havde gået nedad igår (det kan man lige tænke lidt over). Så kom vi til byen Aratoca, hvor vi kunne tage bussen tilbage til San Gil, hvor vores store rygsække står. Vi sover en nat her, inden vi tager videre til byen Bucaramanga imorgen.Read more

    • Day 152

      Cañón de Chicamocha

      January 16, 2019 in Colombia ⋅ ⛅ 29 °C

      Punkt 6 Uhr steht Fabian vor der Hosteltür und holt mich ab, in der Hand eine Bäckertüte mit einem Crossaint, typisch kolumbianisch belegt mit einer dicken Scheibe Käse und Bocadillo. Wir laufen zum Terminalito und nehmen einen Bus nach Villanueva - einem super kleinen Kaff. Von dort laufen wir circa 10km bergauf-bergab, die Sonne brennt schon ganz schön obwohl es noch so früh ist und außer Kühen, Hunden und einiger Kinder auf dem Rad, die von denen im Nichts liegenden Fincas zur Schule fahren, begegnet uns hier nichts und es ist super schön und entspannt. Unterwegs halten wir bei einer Familie auf einem Hof an und Fabian zaubert jedem von uns einen riesigen Obstteller - eine ganze zuckersüße Ananas, Mandarinen, Banane und natürlih Schokolade und Bocadillo - ganz nach meinem Geschmack. Die Familie ist ganz neugierig und hat hier glaube ich noch nicht so viele blonde Menschen gesehen - die meisten Touristen hier in der Gegend machen nur die Adrenalin-Attraktionen wie Rafting, Paragliding, Canyoning, ... wandern geht hier keiner, das hab ich ja schon bei der Suche nach einer geführten Wanderung bemerkt. Sie löchern mich also mit Fragen, ganz süß zum Beispiel: Wie bist du denn hier nach Kolumbien gekommen von Deutschland? Alles gewandert? :) Hier leben sie wirklich in ihrer eigenen Welt. Am Baum hängt ein bunter quatschender Papagei und die ganze Familie packt im Haushalt an. Wir bedanken uns für die Gastfreundschaft und machen uns wieder auf den Weg - und nicht mehr lange, dann erblicken wir ihn - den Chicamocha Canyon! Er ist mit einer maximalen Tiefe von 2.000 Metern und einer Länge von 227 Kilometern der zweittiefste der Welt und wird geprägt vom Río Chicamocha, den man bis hier oben toben hört.
      Der Weg hinunter in den Cañón de Chicamocha ist sehr holprig, doch er wurde harmonisch in die Anden-Berglandschaft von den indianischen Ureinwohnern eingepasst. Je näher wir dem Talboden kommen, desto heißer wird es und desto üppiger sprießt die Vegetation, und schließlich tauchen wir Schritt für Schritt ein in dunkelgrünes Dickicht, ein tropisches Paradies. Wir wandern durch Zitrusplantagen, Kokoshaine und Tabakfelder, zwischen Bananenstauden und Kakaopflanzen, unter Mango- und Papayabäumen. Orangen, Mandarinen und Pampelmusen hängen an den Bäumen. Wir machen Pause in der Lodge El Tamarinde mitten im Grünen, springen in den natürlichen Pool, genießen die Abkühlung, essen lecker Fisch zum Mittag und machen ein kleines Schläfchen. Dann geht es weiter nach Jordan - hier im Talgrund rauscht der reißender Fluss, und ganz oben, jetzt in beinahe unerreichbarer Ferne, liegt der 2000 Meter höher gelegene Rand des Canyons. Von hier geht es wieder in Richtung nach oben, bis zu der Stelle, an der uns ein netter Fahrer abholt und nach Curiti bringt. Insgesamt waren es in etwa 25 km mit über 2000 Höhenmetern - klingt erstmal nicht viel, aber bei den 40-45 Grad im Canyon eine echte Herausforderung! Curiti ist ein süßes kleines Dörfchen, dessen Name so viel wie Dorf des Webens bedeutet. Hier werden Säcke, Teppiche und jede Menge anderes Kunsthandwerk aus gefärbtem Fique hergestellt, einer Faser aus einer Pflanze. Wir besichtigen eine kleine Werkstatt, die die Fique verarbeitet und ich lasse mir den Prozess erklären. Dann nehmen wir wieder einen Bus zurück nach San Gil und ich falle totmüde ins Bett.
      Read more

    You might also know this place by the following names:

    Jordán, Jordan, Q23689297

    Join us:

    FindPenguins for iOSFindPenguins for Android