Arrondissement de Saint-Quentin

Så nåede vi Namur og herfra skulle turen være gået stik syd mod Givet og Dinant over Ardennerne, men nu er det, at den franske kultur og livsstil folder sig ud.
En sluse ved Givet er gået i stykker og første melding lyder på " i morgen", næste melding "om to dage", "om en uge", "muligvis hvis alt går vel om to uger", så mange både incl. os valgte omvejen på 200 km. Har hørt om en tunnel, der faldt sammen i 2006 og den var lovet færdig i 2013, men endnu er den ikke sejlbar.
Vi måtte derfor gå lidt nord på igen til Charleroi - og tro mig, en ganske rædselsfuld by og endnu værre, her bor mennesker, ja selv børn. Svær og tung industri, grimme huse, støv og møg. Da vi kom ud fra slusen sejlede vi lige igennem et kæmpe forbrændingsanlæg, der spyede støv og møg ud over os alle sammen. Kanalerne er også fyldt med masser af "sejlende" affald, plasticflasker, diverse plasticgenstande, ja hele skraldesække, lort an masse (undskyld mit sprog).
Kom til byen Mons med havn af de lidt bedre, og knap så meget affald, men havnemesteren var taget på ferie, så bad blev det ikke til denne gang. Til gengæld fik vi besøg af vores dejlige børnebørn med far og mor lige ankommet fra ferie i Paris og det var en glæde. Vi havde dejlige dage med løbeture med Alma og Vega , spil, pandekager og masser af snak og hygge. Savner dem ofte.
En lille detalje - på vej mod Mons skulle vi sluses 73 meter nedad via et hejseværk - her skal du ikke lide af højdeskræk..
Nu skulle Belgien bare overstås - det har været et sørgeligt syn - en kulsort plet i EU.
Min "depression" over denne del af Belgien kunne jeg ikke slippe og så gjorde jeg DET - jeg skrev min frustration til den Belgiske Ambassade. Fik et meget venligt svar og en opfordring til at videresende mine tanker og billeder til den Waloniske "regering" (miljø), så nu venter jeg i spændning på svar. Jeg ved jo godt at det ikke rykker noget, men den sejllads i en losseplads på de indre vandveje, det var altså virkelig så deprimerende.
Så blev flaget hejst - altså det franske 🇫🇷- en milepæl er nået. Det med affaldet blev dog ikke så mærkbart anderledes, men alligevel kunne vi se og mærke forandringer til det bedre.
På vores vej møder vi mange dejlige mennesker og lige nu nyder vi samværet med to andre danske både - hyggelige og søde ægtepar fra hhv. Køge og Læsø. Mennesker vi nok aldrig havde mødt på vores vej, som nu er en kanal - og det er en super gevinst.
Vi sluser sammen i et utal af sluser, ja forleden blev det til hele 16 af slagsen og en tunnel på hhv. 5,6 km og 1,5 km. Den første blev vi trukket igennem efter først at blive bundet sammen med fem andre både. 2x30 meter tovværk var navlesnoren til båden foran. Det gik smertefrit, men der var mange sommerfugle i maven. Vi hygger os ofte sammen efter dagens strabadser - snakker, griner meget, synger med hjælp fra Leif og harmonikaen, så ja, vi hygger os.
Vi har ca. 160 km til Paris og glæder os meget til gensynet - denne gang dog fra søsiden, anderledes og spændende.
Vejret, ja det har været lidt omskiftelig de seneste uger, men temperaturen er fortsat i den gode ende. Solen er fremme hver dag, men skyer og lidt småregn er også gæster - men pyt, vi nyder det hele.
Vi har fødselsdag i dag i nabobåden og nu skal der spises og hygges.
Også god dag til jer, vi snakkes ved.
I må også ha' en rigtig dejlig dag og vi snakkes vi ved.

Sendt fra min iPhoneЧитать далее