Wrestedt

Tænk, nu er der allerede gået 14 dage siden vi genså Rasmine i hendes vinterhavn Heidanger.
Dejligt at have en søster og svoger, der helt frivilligt kørte os og alt vores habengut herned. Nød et par gode dage sammen og så var vi så heldige at blive inviteret til hele to 1. maj fester. Den første (aftenhygge den 30. april) til en lokal grillfest i den lille havn, hvor den smukke majstang blev hejst, grillen tændt og mange “prost” fulgte.
Næste dag - altså 1. maj var der inviteret til fest i Bortfeldt, som er en hyggelig lille landsby med eget parkanlæg, sådan ca på størrelse med en dansk parcelhusgræsplæne, og selvfølgelig med kirken som nærmeste nabo. Her var der, som altid i de sidste 75 år gjort stads - boder, scene, flag, borde og bænke og alt var parat til at den flotte majstang kunne hejses. Det “freivillige feuerwerker” var mødt taltstærkt op (der skal nemlig gode armmuskler til at hejse den tunge og meget høje majstang), øllet var klar til at løbe i glassene og pølserne, brødet og gurken ( syltet agurker) var parat til de flere hundrede fremmødte lokale borgere. Hatten af for de lokale, store som små, sikken en opbakning.
Majstangen blev hejst under akkompagnement af det lokale 10 mands blæsehornsorkester, herefter holdt
den nydelige borgmester tale, efterfulgt af “kulturministeren for museet”, der takkede for enhver donation til det nye stråtag på det gamle museum, som nedbrændte forrige år. Et dejligt indslag var også det lokale børnekirkekor - så herligt. Dejlig dag i solskin og varme.
Nu skulle Rasmine så gøres klar til hjemrejsen. Spørg ikke om humøret - det er bestemt ikke det samme, som da vi var for udadgående. Ingen sommerfugle i maven, vi er på vej hjem - I kender sikkert følelsen. Men vi kunne jo dreje til venstre ad Mittellandskanalen og snuppe et gensyn med Paris foreslog jeg, men nej vi må vente lidt med gensynet. Det er nu 4. sæson på Europas floder og kanaler, og det har været pragtfuldt, men der venter også andre eventyr.
Sammen med humøret faldt varmegraderne ligeså hurtigt og ekstra dyner fandt vej til agterkahytten, men den "forbandede hoste” fandt ny næring i kulden. Vi hoster om kap, men Leifs er værre (siger han).
I Tyskland er det lige nu højsæson for hvide asparges - dem har vi allerede spist os mætte i flere gange. De er så lækre og kan bruges som tilbehør til næsten alt. De skal bare skrælles og koges i 7 (syv minutter), så er de perfekte.
Den 10. maj slipper vi fortøjningerne og siger på gensyn til Heidanger og vores søde tyske venner - Frida synes ikke helt tilfreds, nu gik det jo lige så godt i Heidanger, synes hun at sige. Hun har fundet mange nye venner, både de to- og firebenede.
Vi drejer altså til højre (mod nord) og turen går nu mod Lübeck, hvor Rasmine skal have sin mast på og igen blive en rigtig sejlbåd.

Kærlig hilsen osOkumaya devam et