Lang søndagsetape til Møn

Det er søndag. Det er tørrevejr. Der er meget stille på vejene ved Düren sydvest for Köln, og vi benytter os af det og kører mod nord. Det går utrolig hurtigt, der er næsten ingen trafik, ogRead more
Det er søndag. Det er tørrevejr. Der er meget stille på vejene ved Düren sydvest for Köln, og vi benytter os af det og kører mod nord. Det går utrolig hurtigt, der er næsten ingen trafik, og vi formår ikke at køre i kø på et eneste tidspunkt på hele den 775 km lange strækning, vi ender med at køre. Og kun på et lille stykke oppe mellem Hamburg og Lübeck er der afspærring på motorvejen, og vi må en lille svingtur ud på landet.
Det bliver næsten mørkt inden vi kører ombord på færgen i Puttgarten, så vi kommer til Møn i mørke men får hurtigt tændt op i brændeovnen i Hybenhuset. Og hermed slutter vores efterårs-eventyr 2024. Tak for denne gang!Read more
Det dryppede af tåge på vores tag hele natten, fra træerne vi var parkeret under, og det så også ret gråt ud i morges, men efter en lille tur rundt i den nydelige gamle by Monschau, kørte vi til Rurberg og parkerede, og da var det allerede lysnet noget. Og på vores cykeltur rundt om søen Rursee, kom solen frem i små glimt, og gav os en dejlig tur, med frisk luft og duft af efterår gennem bøge- og egeskoven.
Der ligger faktisk tre søer, som alle mødes ved Rurberg. Alle er de opstået ved etablering af dæmningen i 1930erne, så for 100 år siden var der bare en stor skov i området, og så selvfølgelig floden Rur, der løber igennem søen. Der findes også et væld af vandre- og cykelstier rundt i området, som i 2004 blev til den lille Eifel Nationalpark. Det er jo ikke så stort - hverken i højde eller i areal - som de områder vi kommer fra i Pyrenæerne og Alperne, men det var et dejligt naturområde lige at lave et stop i på denne lørdag i november. Bladene falder af træerne nu, og på søen havde de travlt med at tage både og bådebroer op. Temperaturen var på fem grader i morges, så vinteren er ikke så langt væk her i Eifel.
Se cykelruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/cykling-spor/rursee-rund…Read more
Vi overnattede i den hyggelige lille landsby Saint-Saëns, som ligger i et område af Frankrig hvor næsten alle byer og landsbyer ellers hedder noget der slutter med -ville! Det var i hvert fald det vi registrerede i går, da vi kørte gennem Normandiet og så på ikke så få vejskilte undervejs. I dag ville jeg så undersøge, om der var noget om det, og spurgte “vores ven” Google. Og jeg var ikke den første der spurgte! Og selvfølgelig var der et svar: Normandiet er den region i Frankrig med allerflest byer der ender på -ville, og det er helt op til 20% af byerne.
Forklaringen er sådan lidt flydende, men i det fleste tilfælde kommer første del af navnet enten fra en person (grundlæggeren af byen “ville”) eller et kendetegn fra området; f.eks Querqueville, hvor Querque faktisk kommer fra “kirke” på skandinavisk, og ja, det er os vikinger der har påvirket navngivningen af mange af byerne, da de er grundlagt tilbage i den tidlige middelalder, hvor skandinaviske vikinger hærgede - og måske også bosatte sig - i Normandiet!
Nå, det var så dagens historieundervisning! Vi forsatte jo mod øst gennem det nordligste Frankrig. Vi lavede det sædvanlige sidste indkøb i Frankrig i byen Valenciennes (så nu er der god vægt på Passepartout), og så kørte vi ellers ind i Belgien og videre mod Liege. Og selvom vi har været så glade for vores cykler i år, så har vi altså ikke nogle planer om at prøve lykken på nogle af klassikerne her i Belgien, men vi har udset os den lille Nationalpark Eifel, der ligger på grænsen mellem Tyskland og Belgien lidt syd for Køln, som nok det sidste sted at lave en lille vandre- eller cykeltur på denne efterårsrejse.Read more
Byen Honfleur har mange flotte gamle huse.
Nede omkring havnen spejler de sig i vandet, og rummer cafeer og restauranter, men det der er lidt fint ved byen er, at selv når man går længere op ad gaderne og væk fra det gamle centrum, er det stadig de gamle huse der dominerer, her nænsomt restaureret og brugt til beboelse. Så det er flot også at gå lidt væk fra hovedstrøget nede ved havnen. Byggestilen er meget farvestrålende og en blanding af mange materialer: nederste etage er som regel et stenfundament, herefter kommer bindingsværket, som er meget tætstående og tilsyneladende kan være i alle farver, og endelig er der tit en af de øverste gavle/sider, der er beklædt med tynde, sorte skifersten.
Da vi kørte videre nordpå i Nordmandiet, kom der også murstenshuse til, som det mest almindelige både i byer og landsbyer. Men ikke rent murstenshuse. Ofte bliver murstenene bare brugt rundt om vinduer og døre, og som enkelte rækker der veksler med natursten, og ude i kystområdet var naturstenen flintesten, hugget til i mindre firkantede stykker.
Fra Honfleur tog vi den store bro over Seinen, og kørte så ellers ad små veje op mod Étretat (nord for Le Havre). Området er kendt for Nordmandiets kystklint af kridt og flintelag (ligesom vores Møns og Stevns klint). Vi cyklede først ud til fyrtårnet Phare d’Antifer, der ligger ude på en stor græsmark, højt hævet over havet, og med køer der græsser rundt omkring i samme hvide farve som fyrtårnet!
Derefter stoppede vi ved Étretat, som er et godt eksempel på hvor meget man kan ødelægge et flot område, når man tillader at bygge grimme hoteller helt ud til stranden! Det ligner noget der er blevet bygget i 1960-70erne, men jeg bliver bare så glad for, at vi i Danmark har haft en nogenlunde striks bebyggelseslov i forhold til vores kystlinje, for hvor kan man bare ødelægge noget, der kunne havde været flot og charmerende! Den lille by Étretat har denne her fine lille bugt med en stenstrand, og på begge sider tårner den hvide klint sig op i næsten 100 meters højde. Og så ligger der et faldefærdigt hotel og restaurant til den ene side, og et spillecasino til den anden, som bliver toppet op med en golfbane, der går næsten helt ud til klippekanten! Og så har de ovenikøbet sat skilte op, med at man ikke må samle sten op fra stranden!!
Nå, vi har måske bare fået besøgt lidt for mange såkaldte seværdigheder de sidste dage, og savner bare Alperne eller Pyrenæerne, hvor man kan nyde luften, klipperne, vandet og himlen helt gratis og i stilhed! Så vi har nu forladt kystområdet og kører østpå. Tager en rejsedag i morgen.Read more
Vi har været forbi østersbyen Cancale og bugten med klippeøen Mont Saint Michel flere gange, men vi har aldrig været ude på selve øen før. Så i morges da vi kørte fra Saint Malo, kørte vi først helt ud på spidsen; Pointe du Grouin nord for Cancale, og gik det sidste lille stykke ud forbi radiofyret. Og bagefter kørte vi rundt om bugten og parkerede ved den lille landsby Beauvoir, som ligger bare 4-5 km fra Mont Saint Michel.
Øen er forbundet med fastlandet via en lang vej/dæmning, som kun ved ekstremt højvande (nogle få gange om året) står under vand. Man kan derfor næsten altid gå eller cykle over (gratis). Ellers betaler man først for at parkere sit køretøj på fastlandet, og derefter for at blive transporteret med bus ud til øen, man kan ikke køre dertil i egen bil. Det er et meget turistet sted, og derfor noget vi har holdt os fra tidligere!
Men nu var vi her med vores cykler, på et tidspunkt man må betragte som absolut lavsæson, så vi besluttede at give det en chance. Endelig var det også klaret lidt op i forhold til de sidste par dage, så det var en fin (og helt flad!) lille cykeltur ud til klippeøen, der jo ligger som taget ud af et eventyr.
Øens historie begyndte med et lille kloster og kirke som blev bygget på toppen af øen i år 708. Stedet blev hurtigt et mål for pilgrimme, og i løbet af 900tallet blev klosteret udvidet og en lille landsby begyndte at vokse op rundt omkring, indtil den nærmest fyldte hele klippeøen. En bymur rundt om det hele gjorde øen uindtagelig under hele 100-års krigen, men efter den franske revolution blev munkene smidt ud, og øen i stedet brugt som fængsel! I dag er det så en ren turistattraktion, så den lille ø har haft mange forskellige funktioner gennem tiden.
Man kan gå gratis rundt i landsbyen og på den nedre del af bymuren, men vil man helt op på toppen af øen, må man købe en billet til klosteret. Det gjorde vi, og det var faktisk ret flot og spændende at opleve alle de gamle rum i kloster og kirke, så det var det hele værd.
Tilbage på fastlandet fortsatte vi så gennem Normandiet i retning mod Caen og videre til den lille by Honfleur, der ligger ved Seinens udmunding. Det var blevet mørkt da vi kom frem, så vi kigger på byen i morgen!Read more
Saint-Malo er en rigtig havneby: Der er færgeterminalen med daglige afgange til/fra England og Kanaløerne. Der er en handelshavn for mindre fragtskibe. Så er der en stabil fiskerflåde på ca 70 skibe, og endelig er der to lystbådehavne hvor der sammenlagt er plads til over 1400 lystbåde!
Når vi cykler ind mod havnen, kører vi langs en række af butikker med skibsudstyr og bådværksteder. På restauranterne er hovedmenuen al slags seafood (muslinger, krabber, østers), og i butikkerne kan du købe flot maritimt regntøj og gummistøvler. Vi cyklede ind til havnen ved middagstid for at se den ved højvande, hvor fiskerbåde kom ind med dagens fangst af kammuslinger og krabber. Og ellers var planen at besøge Michel, der nu har opholdt sig på hospitalet her i Saint-Malo i seks uger, efter at han faldt og brækkede sit ben (under hans kunstige hofte), da han lige var kommet i land efter at have sejlet med sin elskede sejlbåd Nuka. Michel bliver snart 97 år, og det var som altid hyggeligt at mødes med ham. Bagefter var vi lige forbi hans sejlbåd, der ligger på en flot plads i lystbådehavnen lige ved den gamle bydel. En båd Jacky sidst har set - og sejlet med - i Grønland i 1982!
Vi gik også endnu en tur på bymuren omkring Saint-Malo her i eftermiddag. Det var klaret en smule op i forhold til i går, så man kunne se lidt flere øer, som dukkede op igen nu ved lavvande. Det er fascinerende så forskelligartet Frankrig er. For bare fire dage siden cyklede vi rundt mellem bjerglandsbyer i Pyrenæerne, i en helt anden verden end den maritime, vi befinder os i nu, og det er det samme land!Read more
Nantes er en af Frankrigs førende byer, hvad angår cykling i trafikken, til og fra og rundt i byen, så vi havde besluttet, vi ville opleve Nantes på cykel. Det var måske en lidt hovedkulds start om morgenen fra vores parkeringsplads i den sydlige del af byen ind mod centrum. Det var første hverdag efter to ugers efterårsferie, og det virkede som om alle forældre var på vej ind for at aflevere deres børn i institutioner og så på arbejde - på cykel! Derudover var der de øvrige løbehjul, biler og sporvogne, så det var med at holde tungen lige i munden, når vi også skulle stoppe op, og se om vi var på rette vej ind i mellem! Men det gik! Det vildeste var nok en stor gennemgående vej midt i centrum, hvor de havde lagt cykelstien inde på midten af vejen, med biler og sporvogne på hver side, og en masse rundkørsler! Heldigvis skulle vi lige ud hele vejen, og ikke af i en rundkørsel! Og der var jo også andre cyklister!
Nå, men det var sjovt. Og inde i centrum ville vi så følge sådan et grønt spor, der skulle være malet på asfalten som en cykelrute rundt forbi byens attraktioner. Det er skam en fin idé. Det er nok et par år siden, at ruten er blevet malet, så den var ikke lige tydelig alle steder, og der var også kommet opgravninger og afspærringer til siden, men vi kom faktisk forbi både det gamle slot og katedralen (der ligner en lille udgave af Notre Dame i Paris).
Vi blev ledt ind i den botaniske have, som var et dejligt grønt afbræk med en masse kunstværker rundt omkring. Drak kaffe på en cafe udenfor togstationen. Kørte langs husbåde på den lille sideflod Erdre, der løber ned i Loire her i Nantes, og endelig kørte vi tilbage over broerne til øen Ile de Nantes (der ligger som en del af byen i floden Loire), hvor bl.a. det tidligere store skibsværft og handelskaj-område er lavet om til et stort friluftsområde; Parc des Chantiers, med en masse forskellig gadekunst, legepladser, cafeer og byhaver. Det er holdt i et lidt industrielt udtryk, så der står stadig et par af de oprindelige kraner og dele af de gamle skibsbeddinger er også intakte endnu, men det er virkelig flot at cykle rundt i, også selvom det i dag var tåget, og alle cafeer mm var lukket ned nu efterårsferien er slut, og så mange turister kommer der nok trods alt ikke til Nantes om vinteren. Men vi havde en sjov og spændende formiddag og ca 20 km cykling rundt i byen, og følte os helt som indfødte, da vi fandt tilbage til Passepartout uden et eneste kig på kortet!
Og så kørte vi ellers videre i tågen, på tværs af Bretagne, på motorvej op til Saint-Malo ved nordkysten. Motorvejene er jo gratis i Bretagne, så det benyttede vi os af, og vi nåede frem til en parkering lige uden for Saint-Malo, som vi har holdt på før. Herfra kan man også meget nemt cykle ind til havnen, den gamle bydel med bymuren, og - ved lavvande - stranden med det gule sand og de sorte klipper. Vi benyttede os også af, at vi var kommet til en by i pandekagernes hjemland (Bretagne), og var ude og spise på et creperie om aftenen.Read more
Vi sluttede i en lille bitte landsby; Auriac-du-Périgord i går aftes, og i dag har vi så taget et langt stræk mod Bretagne. Det var en smuk søndag morgen med dug i græsset og nypløjede marker, vi kørte afsted i. Og helt stille. Også på vejene. Vi fortsatte mod nordvest ud af området Perigord, men i lang tid fulgte de lysegule sandstenshuse og rustrøde tegltage os.
Vi kørte på veje der var lige et tak større end i går, og det gik derfor lidt stærkere, men vi havde også planlagt at skulle igennem en del kilometre i dag. Landskabet blev ikke så kedeligt, som det nogle gange har været, når vi har kørt mod nord inde midt i Frankrig, og kommet igennem det flade pariserbassin, men efterhånden blev det mere og mere “nordeuropæisk” i udseende, hvad skove, marker, afgrøder og byer angik. Vi sigtede mod Nantes, hvor vi ankom en times tid før det blev mørkt, efter at have kørt 412 km. Det sidste stykke vej i tåge, og temperaturen er nu tilbage på 11 grader, efter de 20 vi havde i går. Vi spiste frokost udenfor i solen i dag, måske for sidste gang i år?Read more
Vi har sat kurs mod Saint-Malo, hvor vi skal mødes med Michel om nogle dage, men da vi har god tid, har vi valgt en rute nordpå lidt inde i landet, først gennem det østligste af Gascogne og derefter med et lille gensyn med Dordogne. Vi har tidligere kørt tættere på kysten her i Sydvestfrankrig, men syntes ikke det var så spændende. Til gengæld kørte vi for et par år siden mellem floderne Lot og Dordogne, og det landskab og især landsbyerne ville vi gerne se mere af.
Så vores første stop tidligt på formiddagen var den lille by Labastide-d’Armagnac. Ordet Labastide er faktisk betegnelsen for en type befæstet by, der blev bygget i 1200tallet her i Sydvestfrankrig, men også i England og Wales. Den blev planlagt og bygget som en enhed med forsvarsmurer, og ofte vinkelrette gader der førte op til en plads med arkader og en overdækket markedsplads i midten. Det er i hvert sådan de fleste af de bevarede byer her i området ser ud, og det er ret fantastisk at se træværk, mure og huse fra 1200tallet, som stadig står, og bliver brugt som caféer, lejligheder, små butikker og atelier.
Vi drak formiddagskaffe på torvet i Labastide-d’Armagnac, og syntes den var den fineste af de tre byer vi besøgte. Men i Tonniens havde der lige været det ugentlige marked på den gamle markedsplads, da vi kom frem, og det må også være sjovt at opleve. Og byen Villeréal var skam også meget fin.
Det er især landsbyerne her i området, der er attraktionen, men det er ellers også et fint landskab at køre igennem. I starten var det ret fladt, og vi oplever majshøsten i fuld gang på markerne lige nu. Men hurtigt blev det bakket med vinmarker og i Dordogne ligger der små slotte overalt, helt som i eventyrerne, med runde hjørnetårne og små spir.Read more
Vi holdt så fint i nat lige ovenfor landsbyen Bielle, og havde besluttet at slutte Pyrenæerne af med en cykeltur. Der var en fin lille vej videre op til passet Col de Marie Blanque med et langt stykke på et plateau, inden vejen fortsatte ned til landsbyen Escot, der ligger i dalen Aspe. Så det var en fin måde at slutte af på, med lige at kæde de to dale Ossau og Aspe sammen på cykel.
Der var også meget flot oppe på plateauet. En masse heste gik frit omkring og græssede, flot terræn og udsigt, og en masse andre mennesker havde fundet vej hertil (mest i bil) her den 1. November, som er en helligdag i Frankrig. Det gjorde ikke så meget, vi følte os frie på cyklerne, og fortsatte ned til landsbyen Escot! Hele stykket nedad var i skygge, og vi måtte bremse hele vejen, og mens det blev koldere og koldere, tænkte vi vist begge to; det bliver hårdt og kommer til at tage lang tid at komme op igen…
Heldigvis var der sol i Escot, så vi kunne spise og blive varmet op, studere det store skilt i landsbyen, der beskrev opstigningen kilometer for kilometer, og understregede at turen fra Escot op til passet Col de Marie Blanque er svær, og en betydelig udfordring for cyklister på alle niveauer! Især de sidste 4 km er hårde, med en gennemsnitlig stigning på mellem 10 og 12 procent.
Nå, vi begyndte opstigningen, kørte i vores eget tempo, som selv de bedste gør! Indhentede en anden cyklist som ellers var kørt udenom os. Jacky fik en snak med ham over et par kilometre, inden vi fortsatte - uden at sætte en fod ned - og kom hele vejen til toppen i et hug!
Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/cykling-spor/bilheres-co…
Vi var lidt stolte af os selv bagefter - og nød eftermiddagskaffen i solen på plateauet sammen med de fritgående heste og franske familier. En dejlig dag at køre fra Pyrenæerne på, som vi gjorde bagefter. Bare et lille stræk mod nord til lidt nord for Pau.Read more
Traveler Velkommen hjem
Traveler super bon repos .Demain il annonce de la neige !!!