Crystal River

Dagen blev en ufrivillig rolig dag.

Gårsdagens dialog med ortopæd-fabrikken som skulle lægge gips på chefen, gik lidt “gebrokken”, så vi besluttede os at køre til fabrikken og tale med dem face to face. Det gik meget bedre, men det gavnede ikke udfaldet. Chefen kunne først få tid tirsdag (om 5 dage), men det kan simpelthen ikke lade sig gøre med vores tidsplan - så når vi sgu ikke flyet i Nashville om 14 dage.

Vi havde dog kontakt med forsikringsselskabet 3-4 gange, og telefonisk lægekontakt 2 gange. Rigtig fin service, faktisk.

Efter ortopæd-klinikken kørte vi tilbage til sygehuset og fik røngtenbillederne på cd. De ville ikke printe dem ud (noget med følsomme data-agtigt). Vi foreslog selv et bibliotek, og det synes de var en fin idé. På biblioteket sagde de, den er ikke noget problem... men det var det åbenbart, så vi måtte tage et billede af skærmen med vores mobil. Disse billeder blev så sendt til en læge i DK (lidt molbo-agtigt). Han kunne umiddelbart konstatere at DK var enige i diagnosen, og ville i første omgang tillade at den midlertidige forbinding/skinne blev siddende. Det kan ændre sig senere, men så må vi forsøge at få lagt gips på i en anden by.

Undervejs på vores tur rundt i medicinal-landskabet fik vi oplevet forskellige nieghborhoods, og det var vildt sjov oplevelse. Det er jo ligesom på film..... Den sætning siger vi faktisk tit :)

Humøret er på vej i den rigtige retning, og chefen havde ikke så mange smerter. Hun skal dog have hjælp med, bildøren, opsætning af hår, vask, klargøring af toiletpapir, påklædning og alt muligt andet.

Da vi var i et supermarked kiggede en dame på os og sagde: I know you two! Jeg nåede at tænke, åh nej..... genkendt igen!, inden hun sagde: you are the couple from the hospital.

Vi smilede og listede stille af. Heldigvis ikke en som kendte mig rigtigt.

Ellers har vi lært, at dounuts smager utroligt godt, og er desværre alt for billige.

Alt i alt er nogenlunde i god behold i Crystal River. Florida er for fed. Over and out.Meer informatie