Lotte

Mosel - den kan man bare ikke få nok af. Ustandselig udbryder vi “ih og åh” og “nej, se der”, “nej der”. Vi har nydt hver en dråbe af Mosel og set den ene smukke by efter den anden. Bindingsværker, vinranker, kirker, weinkeller, bierstuben, ja alles. Lad mig blot nævne et par små perler - måske jeres vej falder forbi: Bernkastel-Kues, Zell, Traben- Trabach, Cochem, jo jeg kan blive ved.
I Cochem fik vi besøg hjemmefra af min søster og svoger - dejligt gensyn og hyggelige dage og Poul Erik (Leifs bowlingven) og hans kone Jonna kiggede forbi, da deres hotelskib lagde til lige foran os og de bød på herlig vin på weinstube Hexenkeller.
Nu nærmer floden Mosel sig floden Rhein og der løber mange historier og myter om farlig strøm og sejlads på hende. Vi havde planlagt at bruge en uges tid på Rhinen - her passerer vi jo både Koblenz, Bonn, Køln og Dusseldorf og det skal selvfølgelig undersøges nærmere. Som jeg tidligere har fortalt, er der vandmangel på mange franske floder og kanaler og det samme gentager sig her. Kæmpe fragtbåds (op til 180 meter lange) kan kun sejle med halv last og deres sejlladsområde er meget indskrænket på Rhinen, alle skal selvfølgelig sejle på den dybeste del, hvilket ikke rækker dybere end 2,5-3 meter mod normalt 5-7 meter Dag 1 måtte vi sejle 90 km før vi fandt en havn vi kunne overnatte i og dag 2 måtte vi sejle 130 km. Det var et par spændende dage på Rhinen med stærk trafik, bl.a sik-sakkede vi dag to mellem 120 store fragtbåde og gik på grund et par gange i forsøg på at komme i havn, så Bonn, Køln og Dusseldorf måtte vi nøjes med at vinke til og se udefra - dem har vi så heldigvis tilgode til en anden gang.
Endelig kom vi ind på Rhein Herne kanal, stille vand og trafik til at overse. Her møder vi igen de store sluser, og her måtte jeg se sandheden dybt i øjnene. Lidt forklaring - jeg har et elektronisk redskab - en elendig badevægt, som jeg for flere måneder siden har lagt på is. Den er både utroværdig og hensynsløs. Den er fortsat ombord, men glemt og gemt væk langt nede i dybet af Rasmine.
Når vi skal sluse i de store sluser, kræver de, at vi har redningsveste på, hvilket jo er sund fornuft. Det er jo snart længe siden vi har sluset i “giganterne”, så på med vesten. Hvad er nu det, er det mon min vest, har jeg taget den forkert på eller er remmene snoet????- nej, den “utroværdige vægt” har taget hævn og ja, indrømmet, der manglede lige et par centimeter i, at den kunne lukkes. Øv, nu gik det lige så godt, nu er dagen ødelagt, og jeg må droppe den gode mad og vin og kun leve af vand og brød. Det lover jeg mig selv højt og helligt, (men altså først når jeg kommer hjem).😉
Nu nærmer vi os vores vinterhavn Heidanger om ca 200 km - en lille oase på en stikkanal mod Salzgitter. Vi har bestilt togbilletter til Paris/Nevers den 11. september. Her venter vores bil og gensynet med vores gode ven Christian, og planen er at opleve lidt af Normandiet inden vi vender blikket mod nord og Karrebæksminde.
Bedste hilsner fra os
tre på RASMIN,Okumaya devam et