Wischhafener Süderelbe

Vi kører gennem Østfrisland i dag. Det er den tyske halvø der stikker op i Nordsøen, mellem Holland og der hvor Elben løber ud. Det meste af landet er inddæmmet område, med et utal af små kanaler langs med græsmarkerne/engene. Fra byen Norden kører vi langs med kysten mod vest, men vi kører bag et højt dige, og kan ikke se ud over vandet. Først ved byen Neuharlingersiel kommer vi helt ud til kysten. Her er bygget en lille slusehavn til de farvestrålende fiskerbåde, og vi kan kigge over det flade vadehav til de Østfrisiske øer, der ligger på række parallelt med kysten ikke ret langt ude i Nordsøen. Det har regnet det meste af formiddagen, men vi får pludselig 1/2 time med opholdsvejr og blå himmel ude over havet, og skynder os at gå en lille tur.

Derefter kører vi videre. Landskabet er virkelig som en modpol til Alperne, som vi har kørt rundt i de sidste to måneder. Fuldstændig fladt! Der er en verden til forskel, og det er svært at finde noget tiltalende ved de flade, mudrede jorde, når vi er så forelskede i bjerge, højland, vild natur og små bjerglandsbyer. Regnvejret, som snart har fulgt os nogle dage, hjælper heller ikke rigtig på det. Så vi kører til det bliver mørkt (ved 17-tiden), og holder så ind ved Wischhafen, hvorfra vi kan tage den lille Elbe-færge i morgen tidlig.Weiterlesen