Alperne kalder 2023

september - november 2023
Efter et dejligt forår og sommer i Grønland kalder Alperne igen. Vi skal gense steder vi kender og udforske nye, besøge venner og familie, og lade os føre hen hvor vejret, tilfældigheder og pludselige indskydelser tager os. Les mer
  • 62fotspor
  • 6land
  • 68dager
  • 399bilder
  • 2videoer
  • 5,9kkilometer
  • 1kilometer
  • Dag 21

    Vandretur ved Saint-Dalmas

    26. september 2023, Frankrike ⋅ ☀️ 16 °C

    Vi ville gå en rundtur i dag, som vi gik for 4 år siden, og som stadig står for os, som en af de fineste her i Mercantour. Lidt oven for landsbyen Saint-Dalmas-le-Selvage parkerede vi Passepartout, og gik så fra Sestriere Basse gennem den fineste gamle lærkeskov - vi har fået fortalt, at træerne er op til 300 år gamle her - forbi en yndig lille skovhytte op til passet Col de la Braissa. Da vi sad og hvilede ud i passet, opdagede vi på en bjergkam et godt stykke oppe til venstre, 3 store stenbukkehanner der vandrede målrettet afsted. Deres silhuet sås så tydeligt mod den blå himmel, og med kikkerten så vi flere mindre stenbukke i deres følge. Vi fulgte dem med kikkerten et stykke tid, og tænkte så, at vi ville prøve at gå over til et andet pas, og bag om, og op på en af de toppe, der var tættere på dem. Det gjorde vi så, men det tog lidt tid, og da vi kom op, og kunne kigge ned over der, hvor vi sidst havde set dem, var de ikke til at finde! Enten har de ligget i skjul et sted, eller også er de allerede gået videre, mens vi var på vej mod dem? På vejen op, og nu ned igen, fik vi dog overrasket nogle gemser, som også bare er utrolig elegante, når de flygter afsted over en stenet bjergskråning.

    Nå, vi måtte så fortsætte vores planlagte tur, og da vi sad i det næste bjergpas og hvilede ud, kom endnu 4 flotte stenbukke hanner så gående bag os, og overlegent videre på tværs af en stejl klippe. Man skulle næste tro, at de tænkte: vi skal lige vise de der vandrere, at vi er her, men de kan altså ikke følge os alle steder!

    Det var en rigtig fin dag, og foruden stenbukke og gemser så vi også et rådyr i morges, flere murmeldyr, og et egern på vej ned igennem skoven igen! Og så mødtes vi med Karin og Karin her til aftens i Saint-Etienne! Så hyggeligt at få besøg og kunne dele nogle af de steder hernede, som vi holder så meget af.
    Les mer

  • Dag 22

    Cime de la Bonette. 2.860 m.

    27. september 2023, Frankrike ⋅ ☀️ 17 °C

    Det er vist godt, jeg ikke giver ordet til Passepartout i dag, for så tror jeg ikke, han ville have haft så meget pænt at sige om hverken os eller dagen! Men vi andre har nu haft en fin dag! Og endda besteget en top på 2.860 meter!

    Vi kørte afsted i morges, ud af Saint-Etienne og op mod landsbyen Saint-Dalmas, Passepartout forrest, og den lille, smarte, hvide Audi A1 med Karin og Karin bagefter! I Saint-Dalmas gik vi en lille rundtur i den stemningsfyldte landsby. De fleste huse er ret velholdte, og der er også gang i restaurering af nogle af de mere forfaldne huse, så det er vist en populær landsby, både at bo i om sommeren, og også leje sit hus ud i. Landsbyen havde dog sin storhedstid i 1830erne, hvor der boede 785 indbyggere. I dag er der ca. 100 fastboende.

    Vi fortsatte op af vejen, vi også havde kørt i går, og drak formiddagskaffe i en lysning i skoven, inden vi kørte videre mod passet Col de la Moutiere. Her er man over trægrænsen og har flot udsyn til Mercantours efterårsgule bjergskråninger, og vi fik udpeget de nysgerrige murmeldyr for Karin og Karin. Men her måtte vi så efterlade Passepartout! Vejen fortsætter nemlig 3 km opad, hvor den er meget smal og ikke asfalteret, inden den kommer ind til den rigtige vej over passet Col de la Bonette. Og selvom Passepartout aldrig har svigtet os, ville vi ikke byde ham det stykke vej (og man må heller ikke med autocamper!). Så hellere en ny udlejningsbil, som de siger de har fået total-forsikret!

    Så vi fortsatte i Audien, op til Col de la Bonette, som er 2.802 meter højt, og hvorfra man så kan vandre de 58 højdemeter op til toppen Cime de la Bonette, hvor der er sådan et fint tabel d’orientation, hvor man kan se navnene på alle toppene 360 grader rundt!

    Tilbage i Saint-Etienne holder vi dejligt ved floden Tinee, og kan høre kirkeklokken slå hver time, og det kan Karin og Karin også fra deres lille lejlighed!
    Les mer

  • Dag 23

    Saint-Etienne-de-Tinee og Isola

    28. september 2023, Frankrike ⋅ ⛅ 16 °C

    Vi har givet Karin og Karin “fri” til at opleve Saint-Etienne-de-Tinee på egen hånd her i formiddag! Selv besøger vi Maison du Parc, et hus med udstillinger, bøger og information om nationalparken Mercantour, som plejer at have lukket, når vi ellers har været her. Og vi får også gået på den lille sti langs med floden Tinee, som vi de andre år enten har været for trætte til at gå (efter en lang vandretur), eller ikke haft tid til.

    Om eftermiddagen kører vi sammen til nabolandsbyen Isola, og mens franskmændene holder siesta, vandrer vi rundt i den søvnige men også lidt charmerende gamle landsby. Gennem små, stejle gader, forbi pladsen med fællesvaskeriet (et overdække med flere stenbassiner som vandet løber til), små torve, forbi fine køkkenhaver og hen til det enkeltstående kirketårn fra 1100-tallet. Selve kirken blev revet væk af vand og stenskred i 1600-tallet, men kirketårnet undslap og blev bevaret, selvom byen fik en ny kirke.

    Om aftenen tjekker vi en sidste gang op på situationen omkring Col de la Bonette. Passet er stadig lukket, da der er fare for at flere sten kan falde ned over vejen, og de arbejder med at få det sikret. Så vi bereder os på en tur tilbage gennem Italien, for at komme til Jausier i morgen.
    Les mer

  • Dag 24

    Tilbage til Italien. Col de la Lombard

    29. september 2023, Frankrike ⋅ ☀️ 18 °C

    Der er stadig en upåklagelig blå himmel, da de to hvide biler (som er blevet meget gode venner nu!) kører ned til Isola, op til Isola 2000 og videre til første stop i passet Col de la Lombarde. Det er jo også en ret fin tur og et flot pas! Bjergskråningerne over trægrænsen begynder at komme i efterårsstemning, med røde farver, og de få løvtræer man ser, er også blevet gule. Nede fra den Italienske landsby Venardio går det så opad igen gennem dalen til Col de Larche, hvor vi laver frokoststop.

    Lige efter (inde i Frankrig) ligger nemlig den flotte dal Lauzanier, som vi har vandret i før, og som vi gerne vil vise frem. Det er en bred dal, med en snoet elv i bunden. Græsskråninger, hvor der græsser får hele sommeren. Spredte lærketræer, og for enden slutter dalen med de afrundede men rå Mercantour-toppe. Sidste gang vi gik her, var der faldet sne, og det var virkelig koldt. I dag er det dejligt sommeragtigt uden at være for varmt, og der er også stadig flere fåreflokke, der græsser op af dalskråningerne.

    Sidst på eftermiddagen kører vi så de sidste ca 18 km ned til Jausier, og da vi kommer forbi vejen, som kommer ned fra Col de la Bonette, står der minsandten “åbent”på skiltet for passet! Da vi tjekker på nettet, kan vi se at vejen fra Saint-Etienne-de-Tinee er blevet åbnet kl. 12.00 i dag. Vi kørte i morges kl. 9.30!

    Men vi har nu haft en fin dag og tur alligevel. Og takket være vores frihed med Passepartout, kan Jacky og mig jo altid vende tilbage igen om et par dage, hvis vi vil!
    Les mer

  • Dag 25

    Landbrugsmarked i Barcelonette

    30. september 2023, Frankrike ⋅ ☁️ 18 °C

    Der var marked i Barcelonette i dag, men ikke bare et almindeligt fransk marked. Det var det årlige landbrugsmarked, næsten som et mini-dyrskue, hvor fåreavlerne fra området, men også dem længere væk fra, der har deres får på sommergræs her i Ubaye, havde udvalgt deres fineste eksemplarer, som de havde bragt ind midt på torvet i Barcelonette til udstilling og bedømmelse. Men foruden de flotte får og sjover geder, var der også nogle æsler og køer, og også lidt maskiner og landbrugsredskaber som ved et dansk dyrskue. Endelig var der selvfølgelig en masse boder med landbrugsprodukter: ost, pølser, grøntsager, syltetøj, honning, sæbe, uldting, træskærearbejde osv. Det var et virkeligt flot marked, selv efter fransk standard, og tydeligvis også meget populært. Og vi endte også alle med at købe lidt forskellige ting og sager! Bl.a. en antik kobjælde, der nu hænger i Passepartout og ringer, hver gang det hopper lidt for meget i bilen!

    Efter formiddagen i Barcelonette, kørte vi ud af byen og op i dalen Vallee de la Haute-Ubaye, hvor vi vandrede for to uger siden, og hvor der er nogle fine landsbyer og landskaber, vi også gerne ville vise frem. Vi kørte ikke over broen til Fouillouse denne gang, men vi lavede et stop, og Jacky fløj lidt med dronen, for at tage et par billeder. Så fortsatte vi videre op gennem dalen helt ud til den sidste landsby Maljasset. Det er langs en lille elv, der nogle steder har skåret sig langt ned, andre steder løber den lige ved siden af vejen, og der er det fineste grønne græs at sidde og nyde eftermiddagskaffen på! Og inde for enden af dalen ligger de nøgne bjerge og lokker med vandrestier og udsigter.

    I morgen kører Karin og Karin videre på egen hånd, ned i det lidt blidere og velduftende Provence, og vi vender op til de højere bjergpas og toppe igen, for at møde stenbukke og gemser!
    Les mer

  • Dag 26

    I stenbukkens tegn

    1. oktober 2023, Frankrike ⋅ ☀️ 16 °C

    På vej op mod Col de la Bonette fra Jausier, ligger der en lille sø; Lac des Eissaupres, hvor man kan holde og overnatte. Det er før nationalparken og over trægrænsen, og det er næsten som at holde i et amfiteater, med gyldne og grå bjerge hele vejen rundt. Vi kørte derop om formiddagen, efter at have tanket vand og gas mm, og ville så gå en tur derfra, og blive der om aftenen. Vi har tidligere gået et stykke på en bjergryg lidt højere oppe, og vi sigtede efter der, hvor vi var kommet ned sidste gang, for så at fortsætte længere ud af ryggen fra det pas.

    Det blev en fantastisk tur, hvor vi mødte så mange stenbukke, at vi til sidst holdt op med at tælle dem, og faktisk også at fotografere dem! De første gik og græssede lidt neden for skråningen. Et par hunner. De næste var nogle gamle hanner, med kæmpe horn som stak op over stenene, de lå i. De gad næsten ikke at flytte sig, da vi nærmede os. Vi fulgte en sti (ikke markeret) det meste af vejen, men mødte ikke andre vandrere. Da vi nærmede os den højeste top, var der pludselig en hel flok stenbukke på nok 15 stk. Hunner med unger, som klart er de mest agtpågivende og beskyttende. Hannerne med de største horn var igen meget rolige. Vi måtte gå lidt udenom, for ikke at forstyrre dem, men de flygter ikke langt væk ligesom gemserne. Rykker sig bare lidt.

    Vi fortsatte op og ned over små toppe på ryggen, helt ud til den sidste top med kors på. Havde tid til at bygge en grønlandsk varde et sted, hvor alle stenene var så fine og flade, som var de hugget ud af et stenbrud. Gik så tilbage, op på den højeste top; Le Chevalier (2.886 m), og derfra ned igennem en anden dal. Her mødte vi de sidste 5 stenbukke, som stod lige der, hvor vi skulle ned! Forsigtigt passerede vi forbi, sigtede over mod et pas, og kom tilbage til vores sø. Det var en meget impulsiv og improviseret tur, og faktisk lidt svært at se på kortet bagefter, præcis hvor vi har gået, men et fantastisk landskab og helt utroligt at møde så mange stenbukke på en dag!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-chevali…
    Les mer

  • Dag 27

    Dalen Salso Moreno

    2. oktober 2023, Frankrike ⋅ 🌙 14 °C

    Dalen Salso Moreno besøgte vi første gang for 5 år siden. Det var her, vi så vores første murmeldyr (midt i oktober måned 2018), og det er et af de områder af Mercantour, vi bliver ved med at vende tilbage til. For geologer er det en spændende dal, med de forskellige processer og erosioner der har skabt det vilde landskab. For en kunstmaler må det være en drøm, at forsøge at gengive farverne i dalen. Og så er det et af de områder, hvor vi altid har set dyr, og derfor ville vi også tilbage og vandre en tur her i dag, selvom vi allerede nærmest har travet dalen rundt på kryds og tværs.

    Og måske havde vi opbrugt vores stenbukke-kvote i går, for i dag blev en relativ stille dag. Vi gik fra Camp des Fourches, en gammel militærlejr med stenbarakker, og hvorfra man hurtigt kommer hen til Col des Fourches og kan kigge ned i dalen. Vi gik ned i dalen og søgte ud i dens højre side, op langs kanten og i små etaper op mod den høje top; Mont Aiga (2.832 m). Foruden en masse murmeldyr, var en enlig hjort (hind), det eneste vi mødte på vej op. Hun var kommet noget op over skoven og sine vante omgivelser, og så også lidt forvirret ud, men var højest sandsynlig flygtet fra en brunstig kronhjort længere nede, for ham hørte vi brøle af og til!

    Fra Mont Aiga kan man så vandre på endnu en lang crete (højderyg), næsten hele dalen rundt. Dele af ryggen danner grænse til Italien, og her så vi faktisk 2 stenbukke. Fra det sidste pas fortsatte vi udenfor sti ned gennem nogle dybe kløfter, hvor vi tidligere har set muflon. Og sørme om de ikke var her igen. Ikke så store flokke som vi tidligere har set, men 7 lysebrune hunner blev det til. Men de er mindst ligeså meget på vagt som gemserne, og meget svære at komme tæt på.

    Bunden er dalen er tæt beboet af murmeldyr, og vi så nok 100 stk i dag, så hvor mange mon der lever her, hvis man regner alle dem med, vi ikke har set? Til gengæld mødte vi ikke en eneste anden vandrer! Også lidt usædvanligt i dette fantastiske område.

    Vi sagde så farvel til Tinee dalen for denne gang, men ikke til Mercantour.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-aiga-…
    Les mer

  • Dag 28

    Col d’Allos og Allos

    3. oktober 2023, Frankrike ⋅ ☀️ 17 °C

    Passepartout er glad i dag! Efter at have kørt rundt i Ubaye og den øverste del af Tinee dalen i over to uger, kørte vi i dag gennem passet Col d’Allos, en vejstrækning vi ikke havde prøvet før! Og derudover brugte vi hele formiddagen på at vaske os selv, tøj og Passepartout indvendig, så alt er som nyt!

    Passet Col d’Allos ligger mellem Barcelonette i Ubaye og så dalen hvor floden Verdon har sit udspring, så området heroppe i den nordlige del med landsbyerne Allos og Colmars, bliver kaldt for Haut Verdon. Vi er stadig i Mercantour, men i et område vi ikke har besøgt før, og holder i nat på en lille parkering lige før grænsen til nationalparken inde i en granskov. Det er længe siden, vi har været omgivet af træer, men faktisk er vi næsten i 1.800 meters højde, så der kan ikke være så langt opad, før vi er ude af skoven. Det får vi se i morgen, hvor planen er toppen Mont Pelat, som er 3.051 m.
    Les mer

  • Dag 29

    Mont Pelat 3.051 m.

    4. oktober 2023, Frankrike ⋅ ☁️ 14 °C

    Vi vandrede turen op til Mont Pelat fra Parking de la Cluite, hvor vi har holdt i nat. Små biler (under 2 meter i højden) kan køre videre til den sidste parkering, der ligger 3-4 km og ca 300 højdemeter længere oppe, men vi startede tidligt i dag, og gik stykket op gennem skoven uden at kny. Det er faktisk et fint stykke at gå på sti hele vejen. Ude af skoven hilste murmeldyrene os velkommen og længere oppe græssede gemserne, så alt var som det skulle være!

    Toppen Mont Pelat er ikke svær at komme op på, men det er jo en del højdemeter man skal overkomme i store, bløde sving. Jo højere man kommer op, jo mere kommer der til syne af den store sø Lac Allos, som også er en af attraktionerne i dette område. Den ligger i en stor rund dal, næsten som et vulkankrater, uden at det er det! Omgivet af toppe og lidt spredte træer på skråningerne ned til søen - meget idyllisk! Men udsigten fra Mont Pelat er heller ikke dårlig. Vi kan stadig se gletscherne ved Les Ecrins, og sørme også Mont Blanc i ensom majestæt langt ude i horisonten.

    På vej ned fik vi også set dagens stenbukke (en mor med en unge der græssede), og vi sluttede af ved Lac Allos, inden turen gik ned igen til Passepartout på parkeringspladsen. I alt 25 km og 1.530 højdemeter! Kørte ned til Allos, hvor der stadig var sol og ikke så mørkt som inde i skoven, hvor vi sov i går!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-pelat…
    Les mer

  • Dag 30

    Col des Champs

    5. oktober 2023, Frankrike ⋅ ☀️ 12 °C

    Endnu en dag hvor vi kørte på nogle veje og gennem et lille bjergpas, vi ikke har prøvet før.

    Fra Allos fortsatte vi ned af dalen langs floden Verdon til den næste landsby Colmar les Alpes. Det er en flot lille og meget velbevaret landsby, med en fæstningsmur fra 1600-tallet hele vejen rundt om byen, samt et forsvarsværk ved indgangen og udgangen.

    Det er sjovt som landsbyerne i Mercantour både ligner hinanden, men også er lidt forskellige fra dal til dal. Dalene har været ret isolerede fra hinanden. Nogle steder har der selvfølgelig været handel via de små bjergpas, men vejnettet går hovedsaglig på langs af dalene, og bjergområderne imellem hver dal er ret utilgængeligt. Så i dag, da vi efter Colmars les Alpes ville bevæge os fra Verdon over i Var-dalen, var det ad endnu en lille, stærkt snoet og stejl bjergvej over passet Col des Champs. Da vi kom op over skoven, var det et storslået landskab med nøgne bjergtoppe der mødte os. Næsten et Col de la Bonette i miniformat, for der var ikke så langt at køre som der, før det gik ned igen til Saint-Martin d’Entraunes og floden Var.

    Her har vi kørt før, men jo ikke vandret alle ture, så efter små stop i Entraunes og Estenc er vi nu kørt op til en lille holdeplads lige før grænsen til nationalparken. Og i morgen parkerer vi et par sving længere oppe ad vejen og går en tur!
    Les mer