Alperne kalder 2023

I Bretagne og Normandiet har orkanen Ciaran hærget i nat, og ved Pointe du Raz, hvor vi holdt for tre år siden, har de slået rekorden med vindstød på 57,5 m/sek (207 km/t). Så vi er glade for, at vi ikke var der, men selv i vores lille landsby i Auvergne stormede og regnede det godt i nat, og vi vågnede en del gange. Så vi havde ikke de største forventninger til i dag, men kørte langsomt afsted mod nord, fandt et sted og handle lidt, og pludselig klarede det op og der kom blå himmel.

Vi lagde så kursen mod vulkanen Puy de Dôme, som ligger lige vest for Clermont-Ferrand, og på vej derop kørte vi nærmest i “læ”, og dermed klart vejr, af rækken af gamle vulkaner der ligger på en nord-syd gående linje. Vi kunne dog godt se, at toppene blev ved med at ligge i skyer, og da alt vores tøj og sko lige var blevet tørt efter vandreturen i går, havde vi ikke så meget lyst til at skulle ud og gå i silende regn eller slud igen.

Men vulkanen Puy de Dôme kan man jo køre til toppen af med et lille tog! Og det blev dagens tur. Faktisk er det en tandhjulsbane. Turen er på 5,1 km og stiger 350 højdemeter, så et tandhjul under toget griber fast i en række tænder (tandstænger) mellem skinnerne, for at toget kan køre så stejlt både op og ned. Det er ikke så tit vi kommer op på en top på den måde! Men sjovt nok at prøve lidt andet en gang i mellem, og som forventet var der absolut ingen udsigt fra toppen i dag!

Nede igen var det dog nogenlunde klart, og vi kørte videre ind til Clermont-Ferrand, hvor vi holder for natten.Weiterlesen

Søndag formiddag vandrer vi fra campingpladsen på vej og sti gennem Boulogneskoven, ind til Seinen og langs denne ind mod øen Ile de la Cité, hvor kirken Notre Dame ligger. Det går vist fremad med genopbygningen af den efter branden i 2019, men den er stadig godt pakket ind i stilladser, og mangler det høje kirkespir midt på taget. Lige bag Notre Dame, i Latinerkvarteret, bor vores gode ven Michel, i nok en af verdens bedst beliggende ældreboliger! Han fylder snart 96, og har så meget livserfaring, oplevelser og idealisme at dele ud af, og så husker han stadig alle personer og begivenheder, fra de år han og Jacky var sammen i Grønland! Så vi tilbragte en hyggelig dag hos ham, inden vi sent på aftenen fandt vej tilbage til campingpladsen, denne gang med metro og taxi.

Mandag tog vi endnu en tur ind til byen. Vejret var tørt og blæsende og solen kiggede frem. Vi har ikke noget behov for at gå på museer eller se på seværdigheder, når vi er i Paris. Vi kommer der for at besøge vores venner, og tager det så som en oplevelse at gå rundt i gader og parker, og især langs med Seinen, hvor man kan kigge på pramme og husbåde. Vi sejlede også et stykke med en af bådene, hvor man kan stå af og på, på begge sider af floden, som man vil. Om aftenen var vi inviteret ud til Jackys fætter Abdelwahab, der også har en ret fantastisk beliggende lejlighed; i området La Defence med den nye Triumfbue og alle skyskraberne. Fra hans lejlighed i den 47-etage høje bygning, kan man se Eiffeltårnet lyse op i nattehimlen ude i horisonten. Jacky og Abdelwahab fik en hyggelig aften sammen. Der går gerne et par år imellem at de ses. Jeg måtte give op efter et par dage med storbyens larm og indtryk, og gik tidligt i seng i Passepartout. Det er meget hårdere at blive udsat for civilisationen i en storby, end at bestige alverdens 3000-meter toppe!Weiterlesen