Очистить поиск
Efterårs-eventyr 2024
  • Passepartout

Efterårs-eventyr 2024

Så er vi startet på endnu en efterårstur. I år har vi taget cyklerne med, og vil bruge lidt mere tid i Tyskland, Østrig og Norditalien end vi plejer, inden vi drages mod de franske Alper igen. Читать далее
ПодписатьсяОбзорКалендарьПоделитьсяПоделитьсяКорзина
Сначала новые
  • Начало поездки
    4 сентября 2024 г.
    PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Schwedenschanze 3 km nord for Stralsund

    Damme - Stralsund

    4 сентября 2024 г., Германия ⋅ ☀️ 26 °C

    Vores efterårs-eventyr i år starter på en rekordvarm septemberdag. Vi tager færgen fra Gedser til Rostock i brændende sol og 30 grader. Kører gennem Vorpommeren ad små veje mod nord og øst, gennem landsbyer med stråtagsbeklædte huse, via landtanger med sandstrande på den ene side og sivbevoksede laguner på den anden.
    Vi slutter ude ved vandet i en lille og stille lystbådehavn 3 km nord for Stralsund. Så kan vi få rørt cyklerne i morgen!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    På cykelsti ind til Stralsund
    Skt. Nicolai kirke og rådhus i StralsundHavnekvarteret i Stralsund!Broen over til RügenLangs flade marker på NordrügenDen lille landsby VittKlinten på RügenOg en af strandeneSkulptur af guden SvantevitFiskerlejet Vitt

    Rügen

    5 сентября 2024 г., Германия ⋅ 🌬 23 °C

    Det er altid dejligt at bevæge sig rundt med det transporttmiddel, som de fleste lokale også benytter. Så føler man sig mere som en del af egnen, og her på Rügen er det så afgjort cyklen.
    Så i morges startede vi med at tage cykelstien fra vores parkeringsplads langs kysten ind til Stralsund, og cykle lidt rundt ved havnen og i den gamle bydel. Og derefter kørte vi med Passepartout over broen til Rügen og nordpå op mod Kap Arkona på nordspidsen. Vi tog den lille Wittower færge mellem Vaschvitz og Fährhof og spiste frokost i Wiek, og kørte så ellers til landsbyen Altkirchen, hvor vi parkerede. Herfra cyklede vi på små cykelveje mellem store marker og små landsbyer op til kysten og langs denne ud til spidsen med Kap Arkona. Her lå Vendernes borg, som Valdemar den Store sammen med Absalon erobrede i 1168, hvor de også tilintetgjorde statuen af vendernes gud; Svantevit.

    Den nordlige del af Rügen minder jo på mange måder om Møn og Møns klint, dog også med brede sandstrande ind i mellem kridtskrænterne, og når man ser hvor populær Rügen er blandt tyskere, er det ikke så underligt, at de også synes godt om Møn! Vi havde nu også en dejlig cykelrundtur på ca 22 km i det fantastiske sommervejr, inden vi kørte mod syd igen, hvor vi holder ved det lille færgeleje Glewitz for natten. Den sidste færge tilbage til fastlandet var gået, men her er også dejligt fredeligt, så det gør ikke noget!

    Se cykelturen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/cykling-spor/kap-arkona-…    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Den gamle klapbro ved Wieck
    Og gamle sejlbåde i GreifswaldNaturområde ved Zwochau (Leipzig)Cykelsti rundt om gammel brunkulsmine

    Greifswald og Wieck

    6 сентября 2024 г., Германия ⋅ ⛅ 28 °C

    Vi tog morgenfærgen over til Stahlbrode på fastlandet. Der var mange traner på markerne, nogle steder store flokke andre steder bare et par stykker. Det er stadig varmt, op mod 30 grader, men frisk vind.

    Vi kører til byen Greifswald og holder på en parkering ved floden Ryck. Herfra cykler vi langs floden ud til den lille by Wieck, der ligger ved bugten Dänische Wiek. Navnet stammer fra nogle danske Cistersiensermunke, der var med til at grundlægge klosteret Eldena ved Wieck i 1199. Det er også langs floden Ryck i Greifswald, at der ligger en utrolig samling af sejlskibe, og ikke bare sejlskibe, men gamle sejlskibe! Det er virkelig en flot cykeltur ud til den gamle klapbro ved Wiek og tilbage igen.

    Ved middagstid starter vi så på en motorvejsetape sydover. Vi kører udenom Berlin og ned til lige nord for Leipzig uden nævneværdig kø. Her finder vi en fredelig parkeringsplads bare 5 km fra motorvejen i et genoprettet naturområde, der tidligere har været brunkulsmine. Vi havde aldrig fundet hertil, hvis det ikke havde været for App’en Park4night. Nogle gange er den virkelig god at have, andre gange skal man selvfølgelig passe på ikke at lade sig styre for meget af den, og glemme at se sig omkring med egne øjne! Men her til aftens var det helt perfekt, og vi nåede en cykeltur i naturområdet rundt om søen inden solen gik ned.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Cykelsti ved Donau
    Badestrand ved floden RegenOg holdeplads ved Donau

    Leipzig - Regensburg

    7 сентября 2024 г., Германия ⋅ ☀️ 24 °C

    Vi tog en hurtig træningstur med cyklen i morges, inden vi fortsatte med at æde os igennem kilometerne sydover. Det gik fint uden den store trafik, men det er stadig tæt på de 30 grader, og varmt når man holder stille. Lige nord for Regensburg fandt vi et lille strandområde ned til floden Regen. Vi troede, der ville være mange mennesker på sådan en varm lørdag eftermiddag, men det var ikke slemt. Der var hyggeligt og stille, græs og fin sandbund, og vandet i floden var betydeligt varmere end det vi badede i ved Møn inden vi startede vores tur. Til gengæld var der meget strøm, men heldigvis ikke så dybt, så man kunne bunde, hvis man ikke ville føres ned af floden!

    Efter lidt afkøling kørte vi det sidste stykke ned forbi Regensburg og ud til hvor Donau løber forbi. Her fandt vi en holdeplads ned til vandet, hvor cykelstien løber forbi, og så blev det også til en aftencykeltur langs med Donau.

    Vi holder os til floden i morgen med, da det stadig skulle være varmt, og vi først skal besøge vores venner over ved Kufstein og grænsen til Østrig på mandag-tirsdag.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Regensburg
    Den gamle stenbro over Donau ved RegensburgIndgangen til RegensburgGadeteater og gøglEt lille grønt hjørneAn der schönen grünen Donau!Weltenburg Kloster

    Regensburg - Kelheim

    8 сентября 2024 г., Германия ⋅ ☁️ 22 °C

    Det er ikke så tit, at vi bliver positivt overrasket af en by. Det gjorde vi altså i dag af Regensburg!

    Igen cyklede vi ind til byen, og denne gang langs med Donau. Donau er jo Europas anden længste flod, og sikkert meget forskelligartet i dens løb fra Schwarzwald, hvor den springer ud, til Sortehavet, hvor den ender. På det lille stykke vi har fulgt den, er den meget idyllisk. Den virker ren, og det er et meget grønt og frodigt landskab den løber igennem.

    På vej ind til Regensburg cyklede vi langs med små grønsagsmarker. Porer, selleri, kartofler og salat. Nærmere byen dukkede der udendørs fitness faciliteter op i skyggen af de store træer, og legepladser til børnene. Og pludselig var vi ved et skønt grønt område, lige ved den gamle bro og indfaldsvejen til den gamle bydel.

    Regensburg har eksisteret siden Romertiden, og gennemgået mange forandringer og udvikling gennem tiden. Den blev bombet under 2. Verdenskrig, men er genopbygget nænsomt, og står flot med en masse kirker, tårne og farvestrålende facader. Den er udnævnt som UNESCO-site, men ikke spoleret af en masse souvenirkiosker og caféer. På vores vandring gennem byen denne søndag formiddag, blev vi i stedet bombarderet af lyde og synsindtryk: gudstjeneste i domkirken, gadeteater med gøgl og musik og glade mennesker i gaderne. Vi kunne ikke rigtig løsrive os, men købte nogle stykker pizza vi kunne sidde på trapperne ved floden og nyde til frokost, inden vi langsomt cyklede tilbage til Passepartout, nu på den anden side af floden, og igen igennem et fredeligt mylder af mennesker; gamle og unge, enlige og familier, der alle var ude og nyde den måske sidste sommerdag, langs den grønne Donau.

    Sidst på eftermiddagen kørte vi til nabobyen Kelheim, hvor vi nåede endnu en cykeltur ud til det berømte Weltenburg kloster, denne gang ikke kun fladt langs med floden, men også lidt op og ned gennem en skov!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Björn og Ingrids fine hus med have (biergarten) i Kiefersfelden
    Der er tændt op i den hjemmebyggede pizzaovnPizzaerne gøres klar...Og bages på 2 minutter!Byen LandshutLandshut på en regnvejrsdag

    Hos venner i Kiefersfelden

    9 сентября 2024 г., Германия ⋅ ☁️ 14 °C

    Så er vejret slået om. Fra 30 grader og lummert i går aftes, til 15 grader og regn her til morgens. Et lidt barskt vejrskifte! Men vores plan for i dag er bare at køre til Kiefersfelden på grænsen til Østrig, hvor vi skal besøge Björn og Ingrid som vi kender fra Grønland. De bor i det her fine hus med en dejlig lille have, hvor Passepartout kan holde. Og så har de fået bygget en ny udendørs pizzaovn, som vi skal afprøve! I sommer har de sejlet i kajak fra Sisimiut til Ilulissat, og vi deler mange oplevelser og drømme, der bliver udvekslet denne aften.

    På vej dertil gør vi dog et lille stop i byen Landshut, hvor vi vandrer lidt rundt blandt de farvestrålende husfacader og op i parken ved slottet Trausnitz. Da vi kører videre fra Landshut ned mod Rosenheim og grænsen til Østrig kommer der pludselig mørkegrønne bjerge til syne i horisonten mellem skyerne. Det er græsmarker og små landsbyer der præger dalene, og vi er kommet til Tyrol.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Kirken i landsbyen Birgitz

    Og på besøg i Birgitz

    10 сентября 2024 г., Австрия ⋅ ⛅ 12 °C

    Vi har endnu et besøg på programmet på vores vej gennem Alperne. Det er Alfred Sperlich og hans familie, der bor i den lille landsby Birgitz lige uden for Innspruck i Østrig, så der er ikke så langt at køre i dag. Alfred plejer at besøge Grønland med hans vandrerkammarat Günther, men hans datter Therese har også været i Tasiusaq af flere omgange, hvor hun har hjulpet Aviaja. Det er hyggeligt at gense dem begge. Therese har fået en lille pige (1 1/2 år) og Alfred og hans kone har også rejst og boet mange steder rundt omkring i verden. Derudover spiller og underviser de begge i violin, og de sidste år (siden Corona) har Alfred så lært sig selv at bygge/konstruere violin-buer! Det er et stort arbejde; består af specielt og dyrt træ fra Brasilien, der skal snittes og bøjes (under opvarmning) i form. I enderne bliver der indsat små anordninger, som strengene kan sidde fast i, og strengene skal helst være hestehalehår fra Mongolske hingste eller vallakker! Hopper duer ikke!

    Ja, vi havde endnu en rigtig hyggelig dag og aften, og kunne lige få klemt Passepartout ind i deres lille gård, i den lille landsby med udsigt til Alpetoppe.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    En af de slanke, spidse kirketårne
    Og en af kirkerne med løgkuppelFørste syn af en lille gletscher i det fjerneOg en østrigsk Milka-ko

    Østrig, Schweiz og Italien

    11 сентября 2024 г., Италия ⋅ ☁️ 18 °C

    Det er første gang, at vi kører længere strækninger på de små veje i Østrig, og det er faktisk flot, synes vi. Landskabet består af brede, grønne dale med græsmarker, og der hvor dalene slutter, bliver det meget hurtigt stejlt med flotte grå bjergtoppe. De små landsbyer ligger tæt. Altid med gamle gårde og kostalde lige ud til gaden. Traktorer kører op og ned af de stejle gader i byerne, og blomster i altankasser pryder alle husfacader. Og så er der to typer af kirketårne: enten det maget smalle, og spidse, - eller løgkuplen. Det skifter nærmest i hver anden landsby, så man kunne få den tanke, at der bare har været to kirkearkitekter i sin tid, som har konkurreret indbyrdes om at bygge flest kirker!

    Da vi senere kommer ind i Schweiz, er det ikke helt det samme. Selvom vi fortsat holder os ude af motorvejene, er det bare ikke lige så charmerende. Bebyggelsen ændrer karakter, færre landsbyer og mere moderne hotelbyggeri. Måske hænger det også sammen med, at vi kører mod St. Moritz, der er kendt, som der, hvor de rige holder til. Pludselig kører vi langs med golfbaner og en landingsbane til privatfly, og der bliver langt mellem græssende køer!

    Det er den italienske del af Schweiz, og grænsen bugter sig lidt tilfældigt mellem de to lande, men vi slutter dagen med at køre ind i Italien gennem passet Maloja og byen Castasegna. Og med ét er vi nede i det hektiske Italien med trafik og hasarderede overhalinger. Det slår bare aldrig fejl! Vi kører langs med den store Como sø, og nu er der næsten bebyggelse ud i ét, og meget langt mellem charmerende landsbyer, men der er dog et par stykker med små stenhuse og skiffertage.

    Vi ender ved en lille sø ude i lidt skov. Det er blevet fugtigt og varmt igen. Vi er nede i 200 meters højde efter at have snust til den klare og kølige alpeluft. I morgen kører vi mod Frankrig!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Col d'Agnel 2.744 m. Og Mont Viso i baggrunden
    Rismarker på Po-slettenOg vinmarker klar til plukning ved AlbaLige før Col d'Agnel

    Col de l'Agnel - Frankrig

    12 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☀️ 3 °C

    Vi fortsatte hvor vi slap i går, på smalle italienske veje mellem bebyggelse og langs søer - nu Luganosøen. Men det kan bare ikke anbefales med en autocamper her i Norditalien, hvis man gerne vil køre langsomt og have udsyn! Så ved Varese nordvest for Milano overgav vi os, og kørte ind på motorvejen. Straks blev vi belønnet med et glimt af den store sø Maggiore og sneklædte toppe fra Matterhornmassivet i baggrunden, og der var også noget mindre stress og trafik, så det kan altså klart anbefales i dette område af Italien.

    Snart bevægede vi os ned over den flade Po-slette, hvor de gule rismarker endnu venter på at blive høstet. Vi kørte syd om Torino via Asti, Alba og Bra, da vi sigtede mod passet Col d’Agnel, der fører ind til Frankrig i Queyras-området, som vi kender så godt. Oprindelig havde vi regnet med at skulle over grænsen oppe i Savoie, men vejrudsigten for de næste dage er bedre hernede. Længere mod nord skal der komme sne og regn, hvor der her i Queyras bare skal være koldt og blæsende - men klart og sol. Nu får vi se om det holder? Men derfor fortsatte vi på tværs mod vest, hvor vi pludselig kom igennem et flot bakket landskab med massevis af vinmarker, inden vi kørte op ad den lange dal, hvor floden Vareita løber i bunden, og som ender med den sidste lille landsby; Chianale.

    I de sidste hårnålesving før passet Col d’Agnel så vi de første murmeldyr, og utroligt nok også en lille familie stenbukke, lige på vejen! Så kom den ensomme top Mont Viso til syne, og vi kørte ned i Frankrig (bare lige på den anden side af passet) for at få aftensol så længe som muligt. Det er blæsende og 1 grad udenfor nu! Det er ikke mange dage siden vi lå og svedte i 30 grader.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Starten af vores vandretur i morgesUdsigt. Tete des Toillies længst til venstreMont Viso fra Pic de CamantranBlomsterne blev også lidt overrasket af frostvejret!Saint-Veran

    Pic de Caramantran 3.025 m.

    13 сентября 2024 г., Франция ⋅ ⛅ 5 °C

    Minus 4 grader kom den ned på i nat, og det var stadig frost i morges, da vi klædte os på til vores første vandretur. Det kriblede ellers lidt i tæerne på mig, at gå på toppen med det fine navn; Pain du Sucre, der ligger lige nord for passet Col d’Agnel, hvor vi holdt i nat. Men da vi begge har haft lidt knæproblemer i vinter og forår, har vi lovet os selv ikke at lægge for hårdt ud med højdemeter i år, og derfor faldt valget på toppen syd for passet; Pic de Camantran. Det var stadig en 3.000 meter top, men når vi starter i 2500 meter er det ikke så slemt.
    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pic-de-car…

    Og hvor var det dog skønt bare at komme ud at gå i den her klare luft og med udsyn igen! Vi nød det i fulde drag, selvom det var blæsende koldt, og vi var pakket ind, næsten som var vi i Grønland om vinteren! På vej op tænkte vi: at det her er rigtigt stenbukketerræn, men det var svært at se noget i den skarpe sol og skyggerne. På vej ned viste to hunner sig, sikkert med unger, som vi bare ikke så, da de er så godt kamufleret i stenene.

    Vi kørte lidt ned i dalen, for at slippe for den værste kulde i nat. Er kørt op til den flotte landsby Saint-Veran, som stadig ligger højt (ca 2.000 m.), men det skulle gerne blæse mindre i morgen, og så håber vi på endnu en flot vandredag.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Fåreflokken med det lille Chapelle de Clausis i baggrunden
    Toppen Tete des Toillies med søen Lac Blanchet i forgrundenSæson for blomstrende kær-uldVandring retur via Rocher des MarrousEndnu en dag med udsigt til Mont VisoTypisk landskab i QueyrasDer var stadig frost i morgesLa Marmotte

    Les Lacs Blanchet - Saint-Veran

    14 сентября 2024 г., Франция ⋅ 🌙 5 °C

    Fra Saint-Veran går en grusvej ind i dalen til en gammel kobbermine og et lille kapel (Chapelle de Clausis). Om sommeren er vejen lukket for biltrafik, men man kan tage en minibus ind til det refugie, der også ligger derinde. Men vi er altid kommet forbi så sent på sæsonen, så minibussen ikke kører mere, og vi har så prøvet at spørge os for, om hvordan vi kunne komme derind, da vi gerne ville spare de 5-6 km, for at kunne gå en længere tur for enden af dalen. Vi har ikke rigtig ville køre med Passepartout de tidligere år, da der står skilte med at vejen kun er for beboere/brugere (=fåreholderne i dalen), men i år, da vi kom til Saint-Veran, fik vi snakket med en person, der så ud til at have en vis myndighed, og han sagde vi godt kunne køre derind med vores autocamper! Så vi købte en dagsbillet og kørte så uden problemer ind til en lille parkering her til morgens.

    Det var dejligt endelig at opleve et område, som vi har kigget langt efter de andre år, og der er ret flot derinde, så forståeligt nok at der er mange besøgende om sommeren, men også bare dejligt at opleve det uden så mange andre, på denne her årstid.

    Vores første møde på rundturen op til søerne Les Lacs Blanchet var en stor flok brune merinofår. Men derefter så vi ellers både: en stor flok gribbe der svævede i luften og landede på skråningen, tydeligvis for at spise et eller andet, vi dog ikke kunne se. Der var mindst 30 stk set gennem kikkerten. Et par gimser - også opdaget gennem kikkerten. En stor flok stenbukke (hunner med unger) inde i Italien. Og endelig heste og køer (også på den Italienske side), samt små haletudser fanget under den tynde nyis på søen Lac Blanchet. Og så selvfølgelig murmeldyr (Marmotte) over det hele! Så endnu en begivenhedsrig vandredag!
    Se ruten på Wikoloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/les-lacs-b…

    Det var betydelig varmere end i går, og dejligt med sol til at starte med. Om eftermiddagen kom der lidt skyer, men nu til aften er det koldt og klart igen. Vi er blevet en nat mere i Saint-Veran, også for at kunne gå ud og spise, i en af de få restauranter, der stadig har åbent - et nok 100 år gammelt hyggeligt sten- og træhus.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Gardiole de l'Alp 2.786 m.
    Fra Col du Clot du Loup og op ad højderyggenMed udsigt til de høje toppe med gletschere i Les ÉcrinsSommet de BataillerKig tilbage af ryggen Crete de BataillerVandring med udsigt til Pic de Rochebrune (den sorte pyramide)To på vagt!Retur mod Hameau du Coin

    Gardiole de l'Alp 2.786 m.

    15 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☀️ 16 °C

    Dagens rundtur: 910 højdemeter og 12.5 km - og vi er levende endnu! Det var en test af knæene, og i morgen vil vi afveksle lidt og tage cyklerne i brug, men det gik fint, og det var også den varmeste dag endnu. Måske den sidste sommerdag i Queyras i år? For de næste dage bliver vist lidt mere blandet hvad vejret angår.

    Vi gik fra den lille hameau Coin, opad til passet Col du Clot du Loup, og derfra videre på højderyggen over et par toppe til Gardiole de l’Alp. Flot udsigt i åbent terræn. En virkelig fin rundtur, og vi mødte ikke et eneste andet menneske. To stenbukke på højderyggen og et utal af murmeldyr hele vejen rundt. Sol og frisk brise!
    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/la-gardiol…

    Vi er så kørt lidt ned af den ene dal og op i den anden, hvor vi holder lige før vores ynglinsgslandsby i Queyras; Ceillac. Herfra vil vi udnytte de sidste dage med nogenlunde vejr her i området, og bare være glade for at der findes vejrudsigter, og at vi ikke cykler rundt langs med Donau længere, som vi gjorde for bare en uge siden! Og så selvfølgelig have ondt af de mennesker, der bor i de områder af Europa, som lige nu er hårdt ramt af nedbør og oversvømmelser!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Cykling i dalen Cristillan
    Én af de små tidligere sætre i dalenSæteren Hameau Rioufenc"Marmotte""Moutons" (får)Grønlandsk kvinde?!"Hibou" (ugle)"Canards" (ænder)"Serpent" (slange)"Coccinelle" (mariehøne)

    Hviledag - Vallée du Cristillan

    16 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☁️ 12 °C

    Vi har købt en bog om en mand (Rémi), der har været fårehyrde næsten hele sit liv, og i over 30 år i dalen Cristillan her ved Ceillac. Vi er i gang med at læse den, og den giver bare sådan et fint indblik i alt det, jeg synes, der er så spændende ved området her: Historien, landskabet som det er skabt af landbruget her med græsning og sæterdrift, bjergene, livet som hyrde, kendskabet til naturen, forholdet til ulven, til de dyr (får og hunde) han lever sammen med, betragtninger og filosofiske tanker og meget mere.

    Så jeg er lidt opslugt af bogen, og samtidig er det bare sjovt at være lige i det samme område. Så i dag, hvor vi ville give knæene en hviledag, tænkte vi, at vi ville udforske vejen ind i dalen Cristillan på cykel. Vi kunne se på kortet, at det ville gå en del opad, men det er meget bedre at cykle afsted, når man gør det for at opleve, end når vi nogle gange har gjort det, for at komme ind og starte en vandretur. Det er en ret fin dal langs en lille krystalklar elv, og med hele syv små samlinger af sætere, der ligger på bjergskråningen på vej ind til bunden af dalen. Der var faktisk asfalteret vej det meste af strækningen, og først til sidst, lod vi cyklerne stå, og vandrede et lille stykke op til en hytte, som fårehyrderne bruger, hvor vi spiste frokost ved elven.

    Turen blev i alt på 19 km og 550 højdemeter, så det var jo heller ikke en ren hviledag! Langs vejen har en stenkunstner moret sig med at bygge små varder, der forestiller forskellige dyr mm. På vej op havde vi bare overskud til at bemærke dem, men på vej ned stoppede vi for at fotografere dem, og køle mine gamle bremseklodser på cyklen!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Tête de Jacquette
    Det startede ellers varmt og solrigt nede fra Hameau le VillardOg enebærerne er blevet blåFra Col des Estrongues mod Col FromageUdsigt fra toppenHvor det er koldere end det ser ud på himlen!Aften i Ceillac

    Tête de Jacquette 2.757 m.

    17 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☁️ 6 °C

    Vi er blevet endnu en dag i Ceillac, som nok er vores favoritsted her i Queyras. Det er noget med blandingen af landsby, fårehold, historien, flotte bjerge og en beskeden turisme som er her, men ikke har taget over, der gør at vi føler os meget hjemme. Vi møder af og til rejsende i Grønland, der udtrykker at de gerne vil prøve at leve et helt år på det samme sted i Grønland. Opleve årets gang og årstidernes skiften. Sådan har jeg det med Ceillac her i Queyras. Her ville jeg virkelig gerne bo et år, og opleve naturens foranderlighed, og komme tættere på miljøet i landsbyen.

    Og selvom vi har været her nogle gange efterhånden, kan vi stadig finde ture og variere dem, så det ikke bliver ren gentagelse. I dag kørte vi et lille stykke ind i dalen Cristillan (som vi cyklede i går), og gik så ellers opad mod passet Col des Estronques. Derfra op på toppen Tete de Jacquette og så ned mod Col Fromage og tilbage til Ceillac. Det var en fin rundtur på 13 km og 1.050 højdemeter, så nu er vi ved at være oppe på vores sædvanlige standard (sådan ca i gennemsnit). Vi startede i sol og varme og kom op i bitterlig kold vind og mørke skyer i passet og på toppen, så vi brugte alt det forskellige tøj vi havde med i rygsækken, lige bortset fra regnfrakken! Lige under toppen er der en masse små lavninger, og samtidig et meget stenet område, med små flade sten der er ideelle til at bygge med. Så hyrder og vandrere har gennem tiden lavet mange små læ-mure og sten-huler, man kan søge ly i for de forskellige vindretninger.

    Se ruten på Wikiloc; https://da.wikiloc.com/vandring-spor/tete-de-ja…

    Vi er flyttet hen på den store natur-campingplads der ligger i udkanten af landsbyen for i nat, og sidder nu i varmen inde i Passepartout og kigger ud på de flotte bjergtoppe!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Morgen i Ceillac - med sne på bjergene mod Ubaye
    Aftenudsigt fra Rabou mod Pic de Bure (til venstre)

    Mod vest - Rabou

    18 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☁️ 16 °C

    Ja, her til morgens var der så kommet sne på bjergtoppene som vi havde udsigt til lige øst for os (og også på toppen vi var på i går). Så efter at have kigget lidt på vejrudsigten, besluttede vi at køre mod vest. De næste dage skal det være betydeligt varmere og mere stabilt bare en lille smule vest for, hvor vi er nu, så derfor kørte vi ned fra Queyras, forbi den store sø Lac de Serre-Poncon og til Gap hvor vi provianterede lidt, inden vi kørte op mod bjergmassivet Devoluy. Vi starter fra den lille landsby Rabou, hvor vi ikke har været før. Her holder vi med en fin udsigt til toppen Pic de Bure (som vi har været på for et par år siden), og vil gå en lille rundtur i morgen, inden vi flytter os videre.Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Vandring op ad Puy de Rabou
    Toppen med udsigt til Pic de BureUd af ryggen og ned mod passet Col de FarlieuEt ældre skilt!Ned gennem skov heriblandt bøgetræer, hvilket normalt ikke er så almindeligt, der hvor vi vandrerSti hugget ind i klipperne i 1901. Fører til den nu nedlagte landsby ChaudunStien erstattede en sti nede i bunden af dalen, hvor man ellers måtte krydse elven flere gangeNyt udsigtspunkt i nat. Mod Rocher Ronde og Grand Ferrand

    Le Puy de Rabou 1.834 m.

    19 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☁️ 13 °C

    Vi havde udset os en rundtur op til toppen Puy de Rabou, der så ud til at følge en etableret sti hele vejen rundt. Der var også masser af markveje og fårestier i starten, men overhovedet ingen skilte eller mærker, så det var lidt svært at vide hvilken vej, de havde tænkt, at man skal gå? Heldigvis var det en meget rolig Patou, der holdt vagt ved den lille flok får halvvejs oppe af toppen, så det gjorde ikke noget, at vi gik udenfor sti gennem terrænet op på den kegleformede top Rabou.

    Fra toppen fandt vi det lille stykke ned gennem bøgeskov til passet Col de Farlieu, hvor der stod et gammelt træskilt, men ellers var der stadig ikke spor af, at der var andre der vandrede denne rute. Men mens vi sad i passet og studerede kort, kom to gående med grensaks og lille sav, og klippede grene af de laveste buske og træer, akkurat lige som vi gør op af Signalhøjen og på Højderyggen i Narsarsuaq hvert forår, for at holde stien ved lige. Og de sagde, at den vej de kom fra var meget tydelig, og også at det var flot at gå den lidt længere variant rundt, hvor man kommer længere ned at gå i slugten med floden Petit Buech (Sentier des Bans). Så det gjorde vi, og det var faktisk det flotteste stykke på turen, så alt i alt en fin rundtur i dejligt vejr (sol og ikke for meget vind).
    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-puy-de-…

    Vi har så flyttet os et lille stykke mod nord, ind i hjertet af Devoluy. Holder i spøgelsesbyen la Joue-du-Loup (som er et skisportssted om vinteren), men med en meget flot udsigt over mod bjergene Rocher Rond og Grand Ferrand, hvor vi gerne vil gå i morgen, hvis ellers vejret holder!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Det var de her bjerge vi holdt og kiggede på i går, og gerne ville op til!
    Startede fra den lille landsby LachaupUde af skoven, med kig over mod bjergmassivet ved la Joue-du-Loup, hvor vi holdt i gårOg kig ind i dalen Vallon de Charnier, som vi skal ind afUdsigt fra Col de Charnier ned til søen Lac du Lauzon, som vi faktisk har været ved engangUdkig!På vej op ad højderyggen med toppen Grand Ferrand bagerst i midtenDevoluy når det tager sig allerbedst ud!Kig ned til passet Col de Charnier og toppen Rocher Rond i midten

    Vandring i hjertet af Devoluy

    20 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☀️ 9 °C

    Måske vores flotteste vandredag hernede endnu i år? Måske fordi at de andre år, hvor vi har været her i området, har det altid været med grå og truende himmel, lave skyer eller torden, så vi har kun haft en fornemmelse af, hvor flot det kunne være, med disse kalkbjerge i solskin og blå himmel.

    Og så gik turen i dag ind igennem dalen Vallon de Charnier, som ligger lige for foden af toppen Grand Ferrand, i noget af det mest spektakulære bjerglandskab med hvide og grå forvitrede toppe, stenede grønne dale, huler og karstlandskaber. Vi gik op til passet Col du Charnier og videre op på en lille crete med et par toppe. Og selvom vi snart har gået på mange højderygge, var denne nok den korteste men måske den med den mest fantastiske udsigt af dem alle!

    Jeg vil lade billederne tale for sig selv i dag. Der er ikke så meget at tilføje, andet end at det også var dejligt at se murmeldyr igen (dem var der mange af på trods af den stenede undergrund), og selvfølgelig var der også gemser (chamois) på de allermest stenede partier af bjergskråningerne!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/vallon-de-…    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Saint-Etienne-en-Dévoluy
    Samlede stenbunker mellem små marker i QueyrasOg i DévoluyPå vej op til Col de RabouEfterårsfarverne er kommet til Dévoluy

    Col de Rabou og Sigoyer

    21 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☁️ 17 °C

    Jeg forbinder det at “samle sten” i marken (som barn på gården jeg er fra) med noget hyggeligt. Først at gå ud over markerne, med en greb, og lave små bunker af de største sten. Senere at køre ud med den lille traktor og kassen og hente stenene hjem til stenbunken bag laden. Det var som regel på dage med dejligt vejr, og ikke særlig hårdt (det var jo små sten).

    Efter at have vandret den sidste uges tid i først Queyras og siden Dévoluy, er jeg godt klar over, at bønderne fra disse områder nok har et lidt andet billede af det at samle sten! Vi har hørt fra Queyras, en ældre mand fortælle, hvordan de altid blev sendt ud som børn for at samle sten. Og når man ser de små jordlodder der er i dag, med bunker af sten overalt mellem markerne, er det tydeligt hvor stort et arbejde, det har været at rydde bare små områder til at kunne slå græs på til vinterfoder. Og hvordan mange års arbejde nogle gange er blevet spoleret, af elve, der efter meget nedbør, fører nye sten med sig ned over græsskråningerne, og stenrydningen kan begynde forfra!

    Så i dag, når vi sveder og bruger vores kræfter på at vandre (for sjov), kan vi ikke lade være med at snakke om, det arbejde lokale bønder har lagt igennem generationer på de samme bjergsider, for at få brød på bordet!

    Efterårsfarverne er kommet til Dévoluy, og i dag vandrer vi en fin rundtur fra Saint-Etienne-en-Dévoluy op til passet Col de Rabou og ned på den anden side af dalen. På stier og markveje og gennem en lille skov. Det har været dejligt at besøge Dévoluy i godt vejr, men nu siger vi farvel til området for denne omgang.
    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-de-rab…

    Om aftenen kører vi ned til vores venner Pierre og Francoise. Pierre er oppe i Bretagne og sejle, men vi har en hyggelig lørdag aften med Francoise i den lille landsby Sigoyer.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Hos Jackys søster Jeanine

    Søndag. Tallard og Peyruis

    22 сентября 2024 г., Франция ⋅ ⛅ 20 °C

    Det er søndag og tid til at hvile knæene lidt. Så vi tager en stille formiddag i Sigoyer, besøger Jackys niece Murielle i Tallard til frokost, og kører langsomt mod Peyruis og Jackys storesøster, hvor vi parkerer ved oliventræerne sidst på eftermiddagen. Så er vi pludselig i Provence.Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Les Pénitents-des-Mées
    Ved foden af demOg på stien oppe over dem - med udsigt over Durance-dalen mod PeyruisDet var faktisk ret fint vejr denne dag!Klipperne består af en masse små afrundede sten, der er kittet sammen af "naturlig" cementOg de gamle huse og vægge i Les Mées er bygget af de samme sten - også kittet sammen af cement!Georges de la MéougeIdeelt at opleve på cykel!Flere steder langs vejen er der sti ned til floden, og man kan bade!Torvet i den lille søvnige landsby Salérans

    Rolige efterårsdage

    25 сентября 2024 г., Франция ⋅ ☁️ 20 °C

    23.09, 24.09, 25.09
    Der er ventet regn over det meste af Frankrig i disse dage, og det er en af grundende til at vi er søgt ned til området omkring Jackys søskende. For at benytte lejligheden til lidt besøg og samtidig planlægning af det store familiemøde om en uges tid, hvor Jackys børn og børnebørn kommer herned for at besøge os og deres franske familie (kusiner, fætre etc.)

    Samtidig holder vi os lidt i gang (mellem alle de franske måltider!) med lidt cykling i området, og udforskning af steder vi aldrig har været før, skønt vi har kigget på dem hvert år! Vi tager til det ugentlige marked i Forcalquier, og får tjekket Passepartout på det lokale Peugeotværksted. Vi havde jo en underlig lyd og en alarm (der så gik væk igen), da vi holdt oppe i passet Col d’Agnel i minus fire grader og næsten ingen mobilsignal! Men siden har der ikke været noget, og mekanikeren mente, at det har været en rem og noget fugt og derefter frost…

    En af vores udflugter i dagene her går forbi klipperne Les Pénitents ved Les Mées. Det er nogle meget markante klipper, der er dannet ved foldningen af Alperne og nu står alene tilbage som følge af erosion. De ligger lige over for Peyruis, så vi har udsigt til dem hver gang vi er her, og vi har kørt igennem landsbyen Les Mées hvert år, men aldrig gjort os den ulejlighed at gå op til dem! I år cyklede vi over til den gamle bydel af Les Mées, og herfra gik vi stien der snor sig først neden om klipperne, og derefter op igennem et pas og ovenfor dem. Det er en sti, der først er blevet etableret i 1994, af nogle lokale i deres fritid. Det var en rigtig fin lille rundtur, og det er bare lidt sjovt at opleve, hvor blind man nogle gange er overfor det, der er tættest på!

    Onsdag 25.09 kørte vi med Passepartout et lille stykke op i baglandet vest for Sisteron, hvor vi holdt i den lille landsby Chateauneuf-de-Chabre. Her spændte vi cyklerne af, og cyklede så på vejen igennem Gorges de la Méouge. Det er en flot lille bjergslugt, med en lille flod i bunden, der slår nogle store sving. Vejen var uden den store trafik på dette tidspunkt af året, og det var en rigtig fin cykeltur til landsbyen Salérans og tilbage igen samme vej. Netop i en gorge som denne er det fint at køre samme vej frem og tilbage, da man ser landskabet fra begge sider, og så er det nemmere at stoppe op, når man er på cykel end i bil! Igen er det også fint at komme gennem nogle landsbyer, der ikke ligger på de mest turistede ruter gennem Provence. Nogle af de her områder er virkelig langt fra nærmeste lille by, og der har været meget affolkning, og huse der er ubeboede, men der er også altid et par meget velholdte huse imellem, med blomstrende haver og søvnige katte der ligger i efterårssolen.
    Se cykelruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/cykling-spor/chateauneuf…    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Byporten i den gamle by Entrevaux
    Regnen er stilnet af i de smalle gader

    Peyruis - Entrevaux

    26 сентября 2024 г., Франция

    Ja, i de tre dage hvor det skulle regne, var det egentlig pænt vejr med en del sol, og i dag på fjerdedagen kom så regnen. Men vi starter alligevel på vores vej tilbage til bjergene. Vi kører mod Digne, men drejer fra inden til landsbyen Mézel, hvor vi plejer at købe honning hos Delphine Dast. Vi køber et års forbrug af lavendelhonning og cremet honning fra forårslyng (bruyere blanche). Derefter fortsætter vi mod øst af landevejen mod Nice. Vi skal ikke så langt, men op i Mercantour gennem én af dalene Var eller Cians. Vi har bare ikke besluttet helt endnu hvilken, så vi holder i aften i den historiske by Entrevaux (der ligger lidt imellem de to dale), og her venter vi til i morgen, hvor regnen skulle have trukket sig, inden vi vælger retning! Vi når lige en lille aftentur i de gamle gader, der ligger helt øde hen her på en regnvejrsdag i september.Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Gorges de Daluis
    Baumette hvorfra vi startede vandreturenPå vej op mod Col de CrousUdsigt mod Cime Negra (den sorte pyramide)Næsten på toppenUdsigt fra toppen mod Mont Mounier, hvor vi var for et par år siden1Frihed!ChamoisOg så går det nedad igen til Col de CrousBeuil - fra drone-view

    Cime Negra 2.553 m.

    27 сентября 2024 г., Франция ⋅ 🌙 9 °C

    Så er vi tilbage i Mercantour! I morges var himlen blevet blå, og vi kørte op gennem den spektakulære Gorges de Daluis mod Guillaume. Herfra drejede vi mod Péone, hvor vi også var sidste år, men i år fortsatte vi af den lille vej, helt op til hvor den slutter ved Baumette. Herfra gik vi op mod passet Col de Crous, hvor vi for et par år siden kom fra den anden side, fra den lille landsby; Hameau de Roya. Dengang var vejret lidt gråt og truende, i dag var det solrigt med en frisk vind, så det var en fin vandretur. Vi havde ikke planlagt at skulle så meget længere end passet. Måske lidt op af den ene side (crete), men da vi var kommet det første lille stykke op fra passet af, føltes det næsten som om, det gik lige ud, så vi fortsatte mod toppen Cime Negre (en sort pyramideformet top), og udsigten blev flottere og flottere, og pludselig var vi oppe!
    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/cime-negra…

    Vi kunne se langt omkring. Til pas og toppe hvor vi har været før, og med kikkerten helt til Cime de la Bonette (ved passet Col de la Bonette). Der lå også en flot Chamois og hvilede sig i stenene lidt nede af skråningen, og nede i passet Col de Crous var en enkelt Marmotte ude og nyde solen. Så det var dejligt på den måde, at føle sig tilbage i bjergene!

    Vi kørte så ned mod Beuil, hvor vi havde planlagt at skulle ud og spise i morgen aften (Jackys fødselsdag), men da vi ringede til vores ynglingshotel for at sikre os plads, var de allerede fuldt booket op i morgen, men havde lige plads i aften! Så det blev til en middag i aften, og gensyn med værtsparret, der altid modtager os så hjerteligt og er fulde af gode råd til ture i området! Så nu holder vi på en lille parkeringsplads lige nedenfor Beuil, og hører for første gang i år kronhjortene brøle nærmest lige uden for bilen - så vi er virkelig tilbage i efterårets Mercantour!    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    Roubion
    Gaderne i Roubion er ikke ligefrem til cyklingEn af de fint malede døre/porteHameau VignolKlippefyldt landskab lige bag VignolMen snart kommer man op til de her græsskråningerFårene er længere oppe på skråningerne, æslerne er blevet nede ved hyttenPå vej retur mod Vignol

    Roubion - cykling og vandring

    28 сентября 2024 г., Франция ⋅ 🌙 9 °C

    Vi har kørt forbi landsbyen Roubion flere gange, men har aldrig været oppe i den, da den ligger højt oppe på en stejl skråning, hvor det ikke er muligt at køre op med autocamper, og der er heller ikke rigtig nogle holdepladser på vejen, der går forbi. I år kørte vi så 1 km ned af en vej lige før Roubion, hvor vi kunne holde, og så tog vi cyklerne op til landsbyen. Der går nemlig også en vej videre op bag byen, ca 8 km op til den lille hameau Vignol (samling af huse), som vi synes har set spændende ud på kortet. Der er vist en parkeringsplads, og jeg har faktisk haft tænkt, at det er sådan en vej man skal tage, engang man er her sammen med nogen med en lille bil! Men det er vist meget godt, at vi nu har kørt vejen på cykel, før vi udsætter en udlejningsbil for den tur!

    Det er en jordvej. Ikke speciel stejl, men med sten og trærødder og huller og bestemt ikke som en idyllisk skovvej. Den er egentlig til mountainbikes, og efter at have kørt både op og ned, er vi faktisk ret stolte af, at vi har gjort det med vores turcykler, der hverken har affjedring/støddæmpning eller brede dæk! Og vi klarede det uden punkteringer! I sol på vej op og med hagl- og regnbyger på vej ned! Oppe fra Vignol skiftede vi til vandring, og gik et stykke op i landskabet bag den lille sæter/landsby. Man kan tydeligt se, at der engang har været seriøst landbrug med sæterdrift på en masse terrasser, og det giver god mening, for et stykke oppe bag landsbyen ligger et stort landskab med bløde, grønne bakker, som er ideelt til græsning, og hvor der også er både får og køer i dag.

    Vi gik ind til Les Portes de Longon og tilbage igen. Der ligger ellers også en top (Mont Gravieres), man kan gå op på, men det var lidt for langt i dag efter cykelturen. I alt blev det til 26,5 km og 900 højdemeter sammenlagt cykling og vandring, og så cyklede vi jo på en lille del af strækningen op mod Col de Couillole, som var med som afslutningen på den andensidste dag i dette års Tour de France!

    Se hele ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/roubion-vi…

    Selve landsbyen Roubion kan vi godt komme tilbage til en anden gang. Den er meget hyggelig og fotogen med sine små stejle, snoede gader og trapper, stenhuse og døre med kunstmalerier. Vi havde gemt den til om eftermiddagen, men da skyndte vi os lidt for regnbygerne, så vi kom ikke helt igennem den. Vi valgte så at køre videre, for at udnytte det forhåbentlig gode vejr de næste tre dage, så i aften holder vi i Valdeblore. Og i morgen tager vi så en ny lille bjergvej op i et område, vi ikke har været i før.    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    På vej op mod Lacs des Millefonts (kig tilbage)
    Den sidste af søerne; Lac GrosUdsigt ned i dalen fra Col du BarnFlotte røde efterårsskråninger, og nysne på de højeste toppeToppen Mont Pépoiri - som alle stiler efter!Mont Pépoiri 2.874 m.Udsigt over mod det høje Mercantour og grænsen mod ItalienLac Gros ligner et blåt hjerte oppe fra Mont PépoiriFrokost-stopNedover - udenfor sti (god træning for knæ!)

    Lacs des Millefonts og Mont Pépoiri

    29 сентября 2024 г., Франция ⋅ ⛅ 10 °C

    Passepartout skal i hvert fald ikke klage over, at han ikke får kørt bjergkørsel i år! Parkeringspladsen Millefonts ligger 10 km opad fra Saint-Dalmas (Valdeblore) via en stejl bjergvej (heldigvis asfalteret) med en masse hårnålesving. Det er ikke et område vi har vandret i før, men vi havde set på kort, at det så spændende ud, og på Googles kort (billeder), at der også kunne holde små campervans deroppe.

    Selvom det nogen gange er fristende, at køre op til sådan en plads sidst på eftermiddagen dagen før, for at overnatte alene ude i naturen, har vi lært, at med visse små veje, er det bedst at følge trafikken, for ikke at møde for mange modkørende! Og trafikken går op om morgenen og ned sidst på dagen! Så det gjorde vi også denne søndag morgen. Og med det fine vejr, der var forudset, er det jo naturligt nok, at vi ikke var de eneste! Det er bare første gang i år, at vi vandrer et sted med så mange andre! Vi havde ikke rigtig forudset, at det var sådan et populært sted, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan der må være om sommeren.

    Og så ved vi jo også, at vi bare skal gå en lille smule væk fra stien, og finde vores egen rute rundt, så har vi det næsten for os selv. Vi gik op til søerne Lacs des Millefonts (sammen med de andre vandrere), derefter først til en lille top (Tete du Barn), så tilbage til den populære top Mont Pépoiri, men derefter videre ud til Mont Pétoumier og udenfor sti i en fin rundtur ned til parkeringen. Der var utroligt flot udsigt i alle retninger oppe fra toppene; både til kendte områder, og steder vi ikke genkender, og efterårsfarverne er ved at komme frem, så det var en flot dag! Manglede lige nogle vilde dyr. Dem ser man ikke, når der er så mange andre vandrere, men i morgen er det mandag, og så har vi nok bjergene for os selv igen!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-pepoi…    Читать далее

    Посмотреть перевод
  • PassepartoutEfterårs-eventyr 2024Passepartout
    En af dagens stenbukke
    Opad gennem gran-, lærke- og fyrreskovCol de Cerise ligger ret frem!To nysgerrige gemserSidste stykke før passetPasset og grænsen til ItalienStenbuk nr 2Med unge!På lille sti på tværsOg ned til Lac du MercantourOg her kunne vi ikke lige vælge...Så der kommer et par billeder!

    Col de Cerise og Lac du Mercantour

    30 сентября 2024 г., Франция ⋅ ⛅ 13 °C

    Én af de første gange vi var i Mercantour (i november måned for flere år siden), så vi gemser på en kort tur opad i skoven her fra Boreon. Så vi havde et lille håb her i morges, om at vi kunne møde dyr i dag. Vi havde udset os et pas, med det idylliske navn Col de Cerise (Kirsebærpasset), men hvordan nogen har fundet på det navn, er mig lidt af en gåde!

    Vi er i noget af det høje Mercantour her, og der er ikke meget grønt sæterlandskab over det mere. Stenede bjergskråninger og blokmarker beklædt med skov. Når man vandrer 600 meter opad igennem en blandingsskov, er der god tid til at tænke og filosofere! Grantræer stikker, lærketræer kilder, og fyrretræer kan gøre begge dele, afhængig af hvilken type, man kommer i kontakt med!

    Ude af skoven begyndte vi at spejde efter dyr, og der gik ikke lang tid, før vi så de første gemser i stenene. En stor spredt flok, hvor et par stykker kom tæt forbi os. Vi kom forbi en meget lille sø, der selvfølgelig bærer navnet Kisebærsøen (Lac de Cerise), selvom der er langt til et kirsebærtræ her, og så fortsatte stien ellers støt og roligt op mod et stejlt pas. Lige før passet sagde jeg, at nu mangler vi lige at se en stenbuk heroppe, men i selve passet var der bare udsigt ned i Italien, og et flot kig tilbage mod hvor vi kom fra. Lige over på den italienske side lå imidlertid et gammelt militærskjul (betonhus), og da vi gik over for at kigge nærmere på det, sprang først én stenbuk, og så en mere ud af et åbent vindue! Det var en mor med en unge, der åbenbart havde indlogeret sig der, og de sprang bare op på det flade tag, og kiggede nysgerrigt på os!

    Efter et frokoststop fortsatte vi af den lille, nu knap så tydelige sti, der gik lidt op og ud af den ene side af passet. Derefter ned i en stor stenet cirkusdal med søen, med det meget mere velklingende navn, Lac du Mercantour. Det var en virkelig flot rundtur ned til søen, hvor der græssede endnu en stor flok gemser. Faktisk har vi set ligeså mange gemser i dag, som vi tit ser murmeldyr! Og på vej ned til stien, der skulle føre os ned i skoven igen, var der såmen også et par stenbukke mere, der gik og nød solen!

    Og for så at afslutte det hele, så var der utroligt nok endnu en flok gemser, da vi kom helt ned i skoven igen. Og det er altså ikke de samme vi har set hele dagen! Men det gjorde de mange højdemeter nedad gennem skoven meget underholdende, med springende gemser foran os!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-de-cer…    Читать далее

    Посмотреть перевод