France
Gresse-en-Vercors

Discover travel destinations of travelers writing a travel journal on FindPenguins.
Travelers at this place
    • Day 7

      Dauphiné

      June 28, 2020 in France ⋅ ⛅ 14 °C

      Nun haben wir es - nach etwa 1.200 km Fahrstrecke - ins Herz der Dauphiné geschafft. Dabei handelt es sich um eine historische, jedoch keine geographische Gebietsbezeichnung. Im Grunde finden sich hier drei Departments: Isere, Drome und Haut Alpes. Und im Hinblick auf die Gebirgszüge gliedert sich das Ganze in Vercors, Drome, Buech und Devoluy.

      Wir übernachten heute und morgen in Gresse-en-Vercors. Das Dörfchen liegt südlich vom aristokratischen Grenoble auf einer Hochebene (1.200m), die festungsartig im Halbkreis vom Vercors-Massiv eingerahmt wird. Aus dem Hotelzimmer blicken wir auf den Grand Veymont, beachtliche 2.341 m hoch. Gresse selbst bemüht sich offensichlich vergeblich um Wintersportler, denn das an den alten Ortskern angrenzende Ski-Feriendorf wirkt verlassen und heruntergekommen. Die typisch französische Bettenburg beherbergt ein Kino, das nur noch einmal in der Woche einen Film zeigt, und die meisten früheren Lokale stehen leer. Der historische Ortskern selbst hat sich hingegen mit einigen rosenbewachsenen alten Häusern und eifrig bewirtschafteten Gemüsegärten herausgeputzt. Passend zum ländlichen, wenig mondänen Ambiente gibt es heute - als Kontrastprogramm zum üppigen Abendessen gestern in Aix-les-Bains - Baguette, Thome und Rotwein.

      Die Fahrt hierher führt uns am Vormittag durch das Chartreuse-Gebirge. Liebe Freunde, wie Ihr wisst, schätzen wir den gleichnamigen hochprozentigen Kräuterlikör durchaus, egal ob in grün oder gelb. Aber wo er genau herkommt, das war uns bislang eigentlich nicht klar. Vielleicht war es uns auch irgendwie egal. Aber nun wissen wir es eben.

      Noch ein Wort zum Verkehr: Zwar ist im Vergleich zu beispielsweise den Dolomiten weiterhin nicht viel los auf den Straßen, aber ganz alleine sind wir auch nicht. Vielmehr teilen wir uns die Pässe mit Radsportlern, Langläufern auf Rollenski, Selbsthilfegruppen mit Eseln und einem Rudel Vespa-Fahrern. Aber wir wollen uns keineswegs beklagen, denn man kann hier wirklich hervorragend Motorrad fahren.
      Read more

    • Day 8

      Umrundung des Unbegehbaren

      June 29, 2020 in France ⋅ 🌙 16 °C

      Wandertag! Schon um 7.30 stehen wir am Käsestand des Marktes in Gresse, denn wir brauchen Proviant für die für heute geplante Umrundung des Mont Aiguille. Rike steht nicht im Verdacht, verschwenderisch einzukaufen, aber es werden aus irgendeinem Grund 800 Gramm Käse aus der Region. Diese Menge könnte eine hungrige Schulklasse ernähren. Wir sind aber keine Schulklasse, weshalb ein nicht unerheblicher Teil unserer Käsevorräte heute gut 20 km über 1.000 Höhenmeter und etwa 7 Stunden lang um die markante Felsnadel getragen wird.

      Los geht´s etwa 7 km südlich von Gresse in Les Pellas. Wir erreichen das Örtchen um 9 Uhr bei wolkenverhangenen Himmel. Es geht auf den Col de l'Aupet auf der Westseite des Aguilles. Oben angelangt treffen wir auf zwei nicht mehr ganz junge, aber kernig aussehende französische Kletterer, die schon wieder auf dem Rückweg sind. Man hätte nur eine Seillänge gemacht, es wäre zu kalt, ob wir Glühwein dabei hätten. Tatsächlich ist es vormittags noch recht frisch, doch von Stunde zu Stunde bessert sich das Wetter und irgendwann geben die Wolken den Berg auch zum Fotografieren frei.

      Der Rother Wanderführer erklärt uns, dass die schroff aufragende Bergformation lange Zeit als unbegehbar gilt. 1492 jedoch schickt ein französischer König einige seiner Soldaten hinauf, um klarzustellen, wer das Sagen hat. Das Unterfangen gelingt, und bis heute ist das Massiv bei Kletterern beliebt. Beeindruckend, wozu Menschen fähig sind.

      Uns genügt die Tour drumherum vollkommen. In Trezanne warnt ein selbstgebastelten Straßenschild vor freilaufenden Kindern, die hier endende Straße hat aber vermutlich seit langem kein Auto mehr gesehen. Genausowenig wie die Boulebahn Spieler, und auf dem Friedhof gibt es nur vier verschiedene Namen.

      Ein liebevoll restaurierter Bauernhof ("La Grange aux Loups") am Zielort versorgt uns schlußendlich mit Kaffee, Gartenromantik und einem letzten herrlichen Blick auf den "Mont Inaccessible". Wir rollen zurück nach Gresse, ausnahmsweise in nicht ganz kompletter Schutzkleidung.
      Read more

    • Day 39

      Grenoble og Gresse-en-Vercors

      October 12 in France ⋅ ☁️ 10 °C

      Vi kører ud af Mauriennedalen. Følger floden l’Arc forbi Saint-Michel-de-Maurienne og Saint-Jean-de-Maurienne. Kigger op til begge sider af dalen, hvor vi har lavet flotte vandreture de tidligere år. Drejer så mod syd (nord om bjergmassivet Belledonne) og ned mod Grenoble, hvor vi laver et lille stop, men fortsætter så det sidste stykke til Gresse-en-Vercors, hvor Eloïse (der var kok i Igaliku i sommer) bor.

      Vi besøgte hende også sidste år, på næsten samme tid, og vandrede dengang op bag hendes hus til bjergkammen foran Vercors’ plateau, hvor vi så flere stenbukke. Men i år har ikke været det bedste efterårsvejr i Frankrig. Det er nærmest alle vi snakker med rundt omkring, der siger, at det har været regnfuldt og ustabilt, og vi har jo også flyttet os meget rundt, for at finde tørrevejr. Eloïse har heller ikke været oppe på plateauet endnu, siden hun kom hjem fra Grønland. Til gengæld har hun samlet en masse svampe, som vi nyder godt af i en svampe-speltotto (risotto med spelt i stedet for ris!) til aftens, samt et glas med tørrede tragtkantareller, vi har fået med til vores videre tur.
      Read more

    • Day 51

      Gresse-en-Vercors

      October 26, 2023 in France ⋅ 🌧 11 °C

      Vi kører til den lille hameau (landsby) Les Petits Deux, der ligger lige udenfor Gresse-en-Vercors. Her bor Eloïse, der har arbejdet som kok i Igaliku i sommer, i et hyggeligt gammelt stenhus og med toppen le Grand Veymont og Vercors langstrakte bjergryg i baghaven. Det er et ret fantastisk vandreområde, at have liggende lige for ens fødder!

      På stedet er der både et par huse til overnatning for grupper, og så et lille kikse-bageri, som hun hjælper hendes søster med at drive. De laver nogle meget lækre små snack/knækbrød med lokale ingredienser: ramsløg, rødbeder, gulerod, boghvede mm.

      Skyerne ligger lavet og det regner ind i mellem, så vi sidder mest inde i varmen og snakker; både om Grønland, Frankrig og andre steder i verden. Eloïse har arbejdet mange spændende steder som kok: Abisko, Kirgisistan og den franske ø Iles Crozet, der ligger helt ned mellem Sydpolen og Madagaskar. Vejret skulle blive lidt bedre i morgen, så vi bliver holdende for at gå en tur i de fine efterårsfarver, der er her i Vercors, i morgen.
      Read more

    • Day 42

      Gresse-en-Vercors

      October 7, 2020 in France ⋅ ⛅ 8 °C

      Ja, vi har jo indset, at vi ikke kommer tilbage til Mercantour i år. De kæmper stadig med ødelæggelser fra oversvømmelser og leder efter savnede personer i de dale, vi normalt kører op i. Der er stadig landsbyer der er afskåret fra omverdenen og mange mennesker der ikke har vand, strøm og telefon/internet! Og der kommer til at gå måneder, måske først til sommer, inden de får genopbygget alle veje og broer. Det er virkelig voldsomt, hvad der er sket i vores elskede Mercantour, men selvfølgelig værst for de mange der bor i det ellers så dejlige område!

      Så vi har kigget vejrudsigt, og er nu kørt mod Vercors, hvor vi satser på at kunne få et par gode dage. Vercors er et fjeldområde sydvest for Grenoble. Det er adskilt fra Alperne og Les Ecrins af den dal Grenoble ligger i, men ligger ellers stik vest for/på højde med Les Ecrins. Det er dog ikke så højt. De højeste toppe er lige over 2.000 meter, og vi holder i ca 1.200 meter i nat i udkanten af en landsby med en lille skilift, men ellers er det langrends- og turskiområde, det er kendt for. Og også lidt at fjeldene er tilgængelige hele året rundt (cykling, vandring, snesko, ski), og ikke begrænset af en alpin skiperiode, som så mange steder i Alperne, og derfor har vi længe haft lyst til at udforske le Vercors.
      Read more

    • Day 43

      Gresse-en-Vercors. Vandring

      October 8, 2020 in France ⋅ ⛅ 14 °C

      I går fyldte Passepartout 1 år! Eller det var præcis 1 år siden, at vi hentede ham i Hedensted, og startede vores første tur ned gennem Europa til Frankrig. Så jeg tror, jeg vil overlade ordet til ham i dag, for en gangs skyld:

      “Jamen, jeg hedder altså Passepartout, og jeg er jo opkaldt efter Jean Passepartout, som var Phileas Foggs trofaste og pligtopfyldende tjener, på hans rejse jorden rundt på 80 dage, hvis I kender den historie? Faktisk bærer han en stor del af æren for, at dette eventyr overhovedet lykkedes, selvom det ikke altid er ham man hører mest om! Men jeg skal fortælle lidt om hvordan dagen i dag er forløbet. Vi holdt i ca 1.250 meters højde i nat, og temperaturen var nede omkring 3 grader, men heldigvis har de tændt for varmen om natten nu, så vi har det godt lunt indendørs, og mit vand fryser ikke! Om morgenen ved jeg altid, at når de begynder at smøre madpakke og henter rygsækkene frem omme bagfra, og fylder vand i deres drikkeposer, så er det fordi, de skal ud på en lang dagstur, og min opgave er så, at vente her imens, og lade strøm på batteriet ved hjælp af min solcelle, og ellers bare være klar, hvis de vil køre videre, når de kommer tilbage. Nogle gange er der så andre autocampere at snakke med, mens jeg venter! I dag var der bare en enkel anden kassevogn, men med tildækkede vinduer, og ikke særlig snakkesalig. Senere kom der dog flere små biler. Andre gange kan vi være mange, og I kan tro, at vi kan udveksle mange historier og oplevelser fra veje og landskaber vi har været igennem. Vi er jo meget forskellige (ligesom jer mennesker). Nogle er gamle og meget erfarne (slidte), nogle er store og nogle er ret små, nogle kommer mere omkring end andre, men vi er en meget tolerant og udsynet gruppe, når vi snakker sammen, og vi har ikke nær de samme fordomme om hinanden, som vores mennesker har! Nå, men når de så kommer hjem fra tur, så er der altid en hyggelig stund, hvor de pakker ud, og som regel sidder lidt udenfor, hvis vejret er godt som i dag, får en forfriskning, snakker om hvad de har oplevet, kigger på kort, og beslutter om vi skal videre, eller, som i dag, vi bliver her for natten. Jeg kigger gerne med, når de ser på de billeder de har taget, og derfor ved jeg, at i dag, var de på en ret flot tur, og så bl.a. en hel flok stenbukke oppe i det pas de gik op til (Pas de la Ville), så der er altså også stenbukke her i Vercors! Og så var de på nok den højeste top i området (Le Grand Vermont 2.342 m), hvor der kun var en lille smule sne, og en fantastisk udsigt hele vejen rundt, især over mod de steder, vi har været tidligere: Les Ecrins, Des Aiguilles d’Arves i Alperne, og endda også helt til Mont Blanc igen. Nu er solen så forsvundet bag fjeldene, her er blevet stille, og de (Jacky) skal nok snart til at lave mad, og så kan Birgitte få det her, jeg har skrevet, så det kan blive lagt ud i “skyen”, som de siger! Godaften, siger jeg.”
      Read more

    • Trièves 1/3

      September 15 in France ⋅ ☀️ 13 °C

      Ce week end à rallonge, je n'aurai jamais cru qu'il commence dès la ville grise et immonde d'Echirolles située en banlieue de Grenoble. En prenant Myriam en covoit il me semble que la magie des rencontres refait surface en un claquement de doigt. Parcours différent, histoire similaire, où comment en 1h de route tu en apprends plus qu'en 10 ans. Comme quoi, il faut toujours savoir se laisser surprendre.

      Myriam travaille dans la recherche et la sécurité sociale alimentaire. Vous connaissez? 

      Arrivée à Chichilianne, les nuages cachent le Mont Aiguille et toute la chaîne de montagne aux alentours. Une impression d'être venue pour rien... et il fait TRES froid... qu'importe je m'accroche aux prévisions météo annoncées bonnes. Et au bonnet en laine, car à force d'écouter, avec les garçons, Dj Matafan "chalet vindieu" j'ai pas voulu prendre de risque.

      Au premier contact sur ma selle Brook, la mémoire corporelle semble se réveiller, tout en moi semble à sa bonne place! Je savoure l'aérodynamie de mon Surly... go go go!

      Néo montagnarde, je regarde brièvement la carte et roule sur le raccourci de la D7 qui devrait m'aider à tirer directement vers le Nord à Gresse-en-Vercors. Je croise d'abord une magnifique chèvre égarée, quand à ce moment là arrive un scooter électrique et ses deux passagers qui viennent directement à ma rencontre comme une fléchette qui file vers sa cible. Pac! De surprise, je suis saisie par leurs paroles me disant qu'ils avaient bien prévenu la propriétaire de la chèvre comme s'il s'agissait de moi et non pas de la chevre dont on parlait "soyez tranquille..." Bon allez oui, détends-toi, réveille-toi ça va grimper dur.

      En arrivant au bout de l'asphalte, je reconnais le coin et j'ai du mal à croire que la D7 devienne une piste, et une piste déjà faite à pied avec mon grand ami Arjun voyageur cycliste. Une ballade lourde de sens qui m'avait remis dans l'esprit du voyage... Ici son blog:
      https://findpenguins.com/13bewdribhfsy/trip/65e…

      J'espère encore que cette D7 va se transformer en je ne sais quoi mais en autre chose. Et non! Je n'arrive pas à croire qu'en décidant venir faire 100km dans le Triève je me retrouverai sur ce trek salvateur. 

      Pour faire passer l'anxiété je me renseigne auprès d'un randonneur qui tente de me rassurer tant bien que mal. Ouep il va falloir grimper. "Vous n'avez pas oublier votre carte bleue pour dormir ce soir j'espère? _ J'ai ma tente ça ira, je dormirai quand ça ira bien. _ Vous êtes partie tôt ? _ Y'a 45 minutes. _ Bon avec une bonne condition physique... _Comment ne pas dire que mon corps de chewing gum va souffrir et que oui barjo je suis je resterai. Mais Mr est de Cahors, il connaît Brassac pour le rugby, l'association Cyclo camping international, et Warmshower, on cause trop rapidement de la Russie et d'Irkoutsk et de l'ancien blog. Tout ça me mets du baume au cœur. 

      Je marche, je pédale, je photographie, je marche, je pédale, je ... encore et encore.

      J'y crois pas. "ARJUN! WHAT THE HELL AM I DOING HERE!"

      Au col de Pellas, tout le monde semble indécis à la vue de mes sacoches. Je m'engage dans une piste VVT pour la première fois de ma vie et je te remercie Damien. J'adore ces pneus.

      A la Batie j'en ai marre comme ces randonneurs qui finissent leur tour du Mont Aiguille. Cooooomme je les comprends. Ce mont Aiguille prestigieux qui fumant son cigare nous regarde indifférent. On se suit dans leur dernière montée et clic j'apparais sur leurs photos puis ils me rattrapent pour me demander mon numéro et me l'envoyer. Chou!

      J'en ai marre mais j'avais un but minimal et loin d'être atteint. Pas si loin mais très dur. On s'arrête pour me demander si j'ai un problème de batterie à mon vélo. Ha non, le problème ce sont les jambes! Au col de l'Allimas, il fait très froid. Je m'engage sur une piste VTT espérant trouver le soleil sur une face Ouest. Bingo! 

      Le soleil couché, j'ai très froid. Ma douchette anti-sueur, et mes deux (trop) vieux sacs de couchage (à jeter c'est clair) ne suffisent pas. J'avais prevu cette éventualité et me prépare une bouillote illico, presto, dodo.

      Demain va falloir mettre les gaz et les ailes.

      La nuit a été mauvaise mais comme à mon habitude.

      Le matin je découvre la face Est du Vercors qui baigne en plein soleil... ça claque!
      Read more

    You might also know this place by the following names:

    Gresse-en-Vercors, 38650

    Join us:

    FindPenguins for iOSFindPenguins for Android