Solududhkunda

Torsdag morgen travede vi fra vores hostel i Junbesi mod Thupten Choeling Klostret, som ligger halvanden times gang op ad bakke. Ved ankomsten blev vi mødt af utallige vanddrevne 'bedemøller' og en meget smuk indgangsportal. Kort efter indgangen lå en buddhistisk skole, hvor børn løb rundt i munkeklæder og legede, som børn nu engang gør. Det var bl.a. pudsigt at se en lille munk give en anden en 'nuggi' 😅 Området var en helt lille by, hvor hver munk/nonne havde sit eget hus, og så var der selvfølgelig også selve templet, eller 'Gumbaen', som det hedder her. Da vi ankom blev vi vist rundt inde i Gumbaen, som var pyntet smukt fra gulv til loft. Inde i gumbaen var en ældre munk, som ikke kunne et ord engelsk, men han syntes vist, at vi var lidt gode, så han prøvede at vise os lidt rundt derinde, og udpegede forskellige figurer og billeder, og fortalte os deres navne. Herefter bandt han en rød snor om vores halse, hvorefter han gav os en kugle et-eller-andet. Kuglen skulle spises, og suk... Den smagte rædselsfuldt. Karin måtte til sidst give op og spytte den ud, for ellers var den skam røget ud igen helt af sig selv 🤢 Så meget for at være høflig og prøve at være respektfuld 😅

Under gumbaen var der et stort køkken, hvor de havde et kæmpe stort brænde 'komfur' (bygget af ler), og der var nogle dertilhørende gigantiske gryder. I køkkenet var en håndfuld nonner godt i gang med at lave frokost, og da det blev tid til at spise, blev vi gennet ind i en lille spisesal ved siden af køkkenet. I spisesalen tilbragte vi en god del af dagen, hvor vi løbende fik serveret te og kiks, og så fik vi (gennem vores guide) stillet lidt spørgsmål til den håndfuld munke og nonner, som var i rummet. Her fortalte de bl.a. at den nuværende 'Llama' af templet, som er en 10 årig dreng, er intet mindre end den 33. Reinkarnation af Lamaen. Vi havde før hørt, at det var den 14., men det er åbenbart Dalai Lama, som er d. 14. Reinkarnation. Desværre var Lamaen på besøg i Kathmandu da vi var der, så ham fik vi desværre ikke mødt. Dog fik vi set den tidligere lama, som var udstillet i templet. Han er åbenbart blevet mumificeret og dækket med guld, så ham havde de inkorporeret i en stor skulptur i templet.

Fredag stod vi tidligt op for at være med til morgen-bønnen. Her startede de med at 'chante' kl. 6.30 (en slags messen af hellige skrifter); og hold nu op, hvor lyder det egentlig vildt og betagende! Efter en lille time blev vi tilbudt at gå i køkkenet efter en kop te, og da vi kom tilbage igen, var de stadig i fuld gang. Det viste sig, at det åbenbart skulle stå på i hele 2 timer; og det gør de så hver dag, vildt!

Ud mod formiddagen var vi endelig klar til at gå trekkets sidste stræk, som var en 5 timers vandretur mod byen Phaplu. Her skulle vi bo på et hyggeligt lille hostel, og for at fejre at vi var kommet helskindet igennem turen, skålede vi i lidt øl om aftenen. Dagen derpå havde vi endnu en laaang jeeptur tilbage Kathmandu, og efter 11 timer i jeep var vi endelig fremme i den hektiske by, som er en diametral modsætning til den smukke og rolige natur i bjergene.

Alt-i-alt har vi haft en helt vidunderlig uge i bjergene, og vi er meget taknemmelige for vores fantastiske og søde team fra 3Sisters (Indra, Kumari og Ratu), som var med til at gøren turen endnu bedre 🙏🥾Meer informatie