Discover travel destinations of travelers writing a travel journal on FindPenguins.
Top 10 Travel Destinations Solududhkunda
Show all
Travelers at this place
    • Day 11

      Trekking til Pikey Peak og Junbesi

      March 17 in Nepal ⋅ ☁️ 7 °C

      Vi har nu haft fire vandredage i Himalaya 🥾

      Den første dag stod på en let vandretur på en 4-5 timer (fra Dhap til Jhabre). Hele vejen blev vi fulgt af en hund, som så lidt medtaget ud. Vi kaldte ham Gustav. Gustav tog simpelthen med hen og overnattede ved vores tehus i Jhabre. I tehuset faldt vi i snak med en flok jævnaldrende tyskere, samt en østrigsk kvinde, som alle skal ud på nogenlunde den samme rute ved 'Pikey peak'.

      Dagen derpå forsøgte Gustav at følge med os videre, men vi fik ham til at blive tilbage. Dagen stod på et længere og hårdere trek, hvor vi skulle gå i 7-8 timer med en masse højdemeter. Her skulle vi ende ved 'basecamp' til Pikey peak og overnatte i et tehus beliggende i ca. 3700 m.o.h. På vejen spiste vi frokost ved et lokalt lille køkken, og her mødte vi igen tyskerne... - og Gustav! Han var simpelthen fulgt med dem, så nu begyndte han at være langt hjemmefra 😅 Heldigvis kom en flok trekkere den modsatte vej, og Gustav gik nu med dem, så forhåbentligt kommer han godt hjem igen 🤞🏻 I basecampen var der masser liv og sniksnak om aftenen. Her boede vi bl.a. sammen med tyskerne fra tidligere, et par amerikanere og nogle mountainbikere. Alle skulle tidligt op, for at kunne nå op til solopgang på Pikey peak dagen derpå 🌻

      Som sagt så gjort; i går stod vi op, så vi var klar til at gå kl. 4.30, så vi kunne se solopgangen på toppen (4067 m.o.h). Der var helt stjerneklart, og vi kæmpede os op af bjerget iklædt varmt tøj og pandelygter. Kl. 5.40 var vi fremme på toppen, og hold nu op en udsigt! Her havde vi den smukkeste morgen med udsigt over til store bjergkæder; og nåhr ja, så kunne vi da også se Mount Everest 😎

      Herefter skulle vi egentlig bare gå ned ad i ca. To timer, og så var vi fremme ved et nyt tehus (i Jasmane Bhanjyang), hvor vi skulle have en rigtig slappe-dappe-dag. Vi fik læst, sovet lur, og badet (okay, vi fik en spand varm vand og sæbe), og så spiste vi en masse 'momo', som er en slags Tibetansk dumpling 🥟

      I dag er vi gået videre til bjergbyen Junbesi (5-6 timers trek). Da vi vågnede i morges, var det overskyet, og mens vi spiste morgenmad så vi et par enkelte snefnug falde. Sneen tog dog til, og de første timer gik vi i snevejr, og undervejs fik vi brug for kæder om skoene, så vi ikke skøjtede rundt Heldigvis var det kun i en kort strækning, at det var nødvendigt. Vi fik frokost i et tehus på vejen. Her var der tændt op i brændeovnen og vi kunne varme samt tørre os selv og vores grej, inden vores videre færd. Efter nogle timer i støvregn kom vi endelig frem til tehuset i Junbesi. Her mødte vi igen tyskerne og østrigeren, så det er smadder hyggeligt, at man efterhånden kender hinanden. Nu sidder vi i fællesrummet, nogle spiller kort, andre læser, og nogle tyske pensionister har købt øl fra hjemlandet. Det kan altså noget det her trekkingliv 🥾😁⛰️
      Read more

    • Day 15

      Day 15: Ringmu to Jubing

      April 4 in Nepal ⋅ ⛅ 18 °C

      A funny one today. The hubbub of activity outside our door at the busy guesthouse made us hesitant to leave our beds, and only once our not so friendly Russian neighbours had cleared off, we emerged from our room for some breakfast. Eventually we set off for the day as late as 09:30, making the laborious ascent up to the top of the pass, 3071 m at Taksindu La. Here, after a pause for some sweeping views, we were shepherded for a while by a friendly black dog, who we dubbed 'Shishapangma' in homage to the 8027 m Tibetan mountain. Our friendly accomplice sadly didn't follow us for long though, and the 1500 m+ of elevation loss that followed became a feat of lengthy concentration and accurate foot placement. And yet somehow, as we'd descended onto perhaps the easiest terrain of the entire day: a dusty, descending road, I clearly lost my concentration and rolled my ankle, taking a tumble and scuffing my left knee. Patching up the blood in Nunthala and filling up on some bland (to Thomas's delight) spaghetti and apple pie in a fine teahouse, we soon got back to our descent. And boy did we descend, down to 1490 m, the lowest altitude we will experience for the remainder of the trek. With it now being Thomas' turn to question the motions of his stomach and pounding of his head, we then ascended back up again to Jubing, where we are once again the only guests. Over dinner, we discussed our dream meal each to distract from the heavily heaped greens on our noodles and took it in good spirits to pass out for another day.Read more

    • Day 14

      Day 14: Junbesi to Ringmu

      April 3 in Nepal ⋅ ⛅ 16 °C

      Leaving our packs behind in Junbesi, we decided to take a short break out of our trek and instead took a morning stroll up to Thubten Choling, the largest Buddhist monastery in Nepal. A huge untroubled community of nuns and monks living harmoniously in a 3000 m village embellished with intricate colourful ornaments. I have to say, it's the first time I've ever visited any place of religious significance and realised that this could easily be a salvation for its members. We saw the prayer wheels inscribed with mantras rotating due to the cleverly engineered flow of water, while robe-wearing monks roamed between vibrant buildings amid tranquil chiming and all the children seemed to be learning to make pottery at school. After wandering questionably into a very holy looking building, we found a place to buy some prayer flags, beautifully hand painted postcards, and a notebook handmade with an ancient paper making technique. It was such a peaceful place, and honestly, I'm not religious myself, but if I was, Buddhism would be the one for me. (And we did also buy toilet paper there, so maybe that'll make my holes holy after all?)

      Returning to our lodge in Junbesi, we each devoured another of our favourite pizzas yet and some cadbury's we'd wangled at a shop, before making haste in the heat onward on the trail. A stuffy ascent sent us up to Phurtheng, where I decided to stop to enjoy the view over a cup of tea. Here, the host of the teahouse was a very sweet guy, a Sherpa who had lived there his whole life, and entertained our stop by explaining the extent of the traditional route and how the sections from Jiri had suffered hugely in business since most people now choose to fly into Lukla. One thing about him, just as is common with many Nepalis, was just how humble he was, placing his hands together almost in prayer and grinning with a huge smile in response to every 'namaste'. Ending the day with a further down then up through a valley via a hanging bridge, we have called it a day in Ringmu, where a busier teahouse continues to wane our wearies.
      Read more

    • Day 12

      Day 12: Goli Gumba to Pikey Pk Base Camp

      April 1 in Nepal ⋅ ☀️ 17 °C

      Three whole kilometres of flat ground? Surely an April Fools' joke, we thought, but no. A gentle start from Goli Gumba eased us into the day's walking until we reached a dusty ascent, where some locals who were trying to kick a motorbike into gear (at 3000 m of all places) took an interest in us, and resulted in a bit of a bizarre selfie. What followed was a moderate climb through mossy, enchanting woods, which seemed to be dripping in colour: of red rhododendrons, blue blooms of flowers, rich in green shrubs, and bountiful in butterflies, especially given the altitude.

      The journey was honestly a peaceful and enjoyable one, and it felt like no time at all until we'd pulled into a little teahouse for some chow mein lunch at 3400 m, with the growing Himalayan range staring back at us. The Nepalese who we came across at that teahouse were exceptionally hardy people, and we saw the old lady who we figured must've been in her eighties and a lama at the adjoining monastery, hauling a giant basket of firewood up the steps all while balancing the load with nothing more than her head (!) I don't know about your nan, but my nan struggles to walk in a straight line while carrying a cup of tea in her living room even (bless her), god knows how she'd fare with a ton of bricks on Kilimanjaro (sorry nan.)

      Our final stretch of ascent was drawn out over the next few hours as we battled a shortness of breath due to the dwindling atmospheric oxygen, while passing little patches of ice on our way up to Pikey Peak base camp at an altitude of 3730 m. Here, we were surprised to see one thing, other trekkers?! Where the hell have they come from, and why are there suddenly so many? Realising that we won't be enjoying much solitude beyond this stage, I think we both have renewed cheer for how we'd chosen to do the previous sections, having enjoyed whole teahouses to ourselves literally every day. Still, with the chance to talk to some fluent English speakers, we met a South African couple who'd been travelling for over 2 years straight, survived death from a Laotian bus crash, and where the husband had been an understudy to Archbishop Desmond Tutu back when he worked. Pretty cool. And with that, we set down the shutters and prepared for a 4:30 am awakening to ambush Pikey Peak at dawn.

      P.S. First day without signal so you won't see this as I write it!
      Read more

    • Day 13

      Day 13: Pikey Peak Base Camp to Junbesi

      April 2 in Nepal ⋅ ☀️ 15 °C

      Slept up against the outdoor wall of the shack at base camp, I spent the night huddled up with my water filter and electronics in my sleeping bag with me to save them from the bitter cold wind which spilled between the wall's wooden planks. And apart from synchronous 2 am awakenings to glug some icy water and stave off our severe dehydration, we appeared to be clear of any signs of altitude sickness.

      Cue 4:45 am and our plan kicks into action, mashing our things into our bags and throwing on our warmest layers to brave the strong icy crosswind of the dark dawn up to the peak. But we weren't alone, and in fact, we weren't nearly the first people to set off for the summit; the pastel colours of the sky revealing the lengthy line of trekkers making their pilgrimage to look out upon Nepal's 8000-metre monsters on the horizon. Among them: Everest, Lhotse, Annapurna, Dhaulagiri, Makalu, Manaslu, Cho Oyu, Kangchenjunga, all iconic names towering and jostling for space in one big line which seemed to expand from western Nepal one way to the Indian border in the east (though to be honest we struggled picking out exactly which mountain was which). We soaked in the view for a while even after almost every other trekker had moved on (and also after Thomas had made me take a photo of him with literally everything). Once we did decide to move on, Thomas couldn't help but run up the second summit at 4064 m, while I sat and admired looking down on a drifting plane from above.

      Following 500 m of descent, the adrenaline had long worn off, and we stopped for some breakfast to fend off our feelings of being gruesome: having not eaten, nor drank while sweating hard in clammy warm clothes with the sun now shining. Breaking up our brunch to have with some chat with welshman Rob and Portuguese Raul, we took off again to finish our long descent back down into the valley. Other than handing out some chocolate to Nepalese children during a lunch stop, the rest of the day became a simple trundle into the village of Junbesi, where we have struck gold with this gem of a teahouse, albeit containing a very naughty cat who kept trying to steal our dinners. But regardless, had my first hot shower since Kathmandu, and god it feels good to be clean!!
      Read more

    • Day 41

      1ere journée de trek 😍

      March 26, 2023 in Nepal

      Réveil à 5h45, sans grande difficulté comme nous nous étions couchés tôt.
      On avale quelques Muesli, on boucle nos sacs et c'est parti pour notre premier jour de trek !!

      Nous partons de 2400m d'altitude.
      Les 10 premiers km sont sans grande difficulté, nous suivons une piste forestière à travers la forêt. De temps en temps nous avons vue sur les massifs enneigés au loin, c'est superbe!
      Ensuite, nous attaquons une montée pleine de pierres pour atteindre le point culminant de la journée, le col de Takasindu à 3070m. C'était très physique, il fallait faire attention où mettre les pieds, et puis la pente était super raide !
      Une fois en haut, c'est l'heure du casse croûte. Ça tombe à pic puisqu'il y a une lodge au niveau du col. Nous commandons un Dal Bhat chacun.

      Il s'agit du plat typique Népalais. Il est constitué de riz avec une soupe aux lentilles ainsi que de quelques légumes. Ce qui est chouette, c'est que c'est à volonté ! Nous faisons les gourmands 🤤 !

      La reprise du chemin s'est donc faite d'un pas bien lourd 😂.
      Pour finir cette journée, nous avions 5km de descente, toujours dans des pierres, pour atteindre Nunthala et ses 2300m d'altitude. Ce n'était pas la partie la plus marrante.

      Et c'est la fin de cette première journée.
      Au total, c'est 19,5km pour plus de 800m de dénivelé positif et 1000 de dénivelé négatif.
      Nous sommes complètement cuits 😅.
      Read more

    • Day 15

      På besøg i Thupten Choeling kloster

      March 21 in Nepal ⋅ 🌫 0 °C

      Torsdag morgen travede vi fra vores hostel i Junbesi mod Thupten Choeling Klostret, som ligger halvanden times gang op ad bakke. Ved ankomsten blev vi mødt af utallige vanddrevne 'bedemøller' og en meget smuk indgangsportal. Kort efter indgangen lå en buddhistisk skole, hvor børn løb rundt i munkeklæder og legede, som børn nu engang gør. Det var bl.a. pudsigt at se en lille munk give en anden en 'nuggi' 😅 Området var en helt lille by, hvor hver munk/nonne havde sit eget hus, og så var der selvfølgelig også selve templet, eller 'Gumbaen', som det hedder her. Da vi ankom blev vi vist rundt inde i Gumbaen, som var pyntet smukt fra gulv til loft. Inde i gumbaen var en ældre munk, som ikke kunne et ord engelsk, men han syntes vist, at vi var lidt gode, så han prøvede at vise os lidt rundt derinde, og udpegede forskellige figurer og billeder, og fortalte os deres navne. Herefter bandt han en rød snor om vores halse, hvorefter han gav os en kugle et-eller-andet. Kuglen skulle spises, og suk... Den smagte rædselsfuldt. Karin måtte til sidst give op og spytte den ud, for ellers var den skam røget ud igen helt af sig selv 🤢 Så meget for at være høflig og prøve at være respektfuld 😅

      Under gumbaen var der et stort køkken, hvor de havde et kæmpe stort brænde 'komfur' (bygget af ler), og der var nogle dertilhørende gigantiske gryder. I køkkenet var en håndfuld nonner godt i gang med at lave frokost, og da det blev tid til at spise, blev vi gennet ind i en lille spisesal ved siden af køkkenet. I spisesalen tilbragte vi en god del af dagen, hvor vi løbende fik serveret te og kiks, og så fik vi (gennem vores guide) stillet lidt spørgsmål til den håndfuld munke og nonner, som var i rummet. Her fortalte de bl.a. at den nuværende 'Llama' af templet, som er en 10 årig dreng, er intet mindre end den 33. Reinkarnation af Lamaen. Vi havde før hørt, at det var den 14., men det er åbenbart Dalai Lama, som er d. 14. Reinkarnation. Desværre var Lamaen på besøg i Kathmandu da vi var der, så ham fik vi desværre ikke mødt. Dog fik vi set den tidligere lama, som var udstillet i templet. Han er åbenbart blevet mumificeret og dækket med guld, så ham havde de inkorporeret i en stor skulptur i templet.

      Fredag stod vi tidligt op for at være med til morgen-bønnen. Her startede de med at 'chante' kl. 6.30 (en slags messen af hellige skrifter); og hold nu op, hvor lyder det egentlig vildt og betagende! Efter en lille time blev vi tilbudt at gå i køkkenet efter en kop te, og da vi kom tilbage igen, var de stadig i fuld gang. Det viste sig, at det åbenbart skulle stå på i hele 2 timer; og det gør de så hver dag, vildt!

      Ud mod formiddagen var vi endelig klar til at gå trekkets sidste stræk, som var en 5 timers vandretur mod byen Phaplu. Her skulle vi bo på et hyggeligt lille hostel, og for at fejre at vi var kommet helskindet igennem turen, skålede vi i lidt øl om aftenen. Dagen derpå havde vi endnu en laaang jeeptur tilbage Kathmandu, og efter 11 timer i jeep var vi endelig fremme i den hektiske by, som er en diametral modsætning til den smukke og rolige natur i bjergene.

      Alt-i-alt har vi haft en helt vidunderlig uge i bjergene, og vi er meget taknemmelige for vores fantastiske og søde team fra 3Sisters (Indra, Kumari og Ratu), som var med til at gøren turen endnu bedre 🙏🥾
      Read more

    • Day 162


      September 7, 2023 in Nepal ⋅ ⛅ 19 °C

      Day 2: Nunthalla (2300) to Bupsa (2500)
      15 km ⬆️1000m ⬇️ 800 ⏱️ 7h
      6.15 Uhr klingelt der Wecker, 7.30 Uhr geht es los, der zweite Wandertag beginnt. Das Aufsetzen des Rucksacks fällt schon etwas schwerer, mal sehen, ob sich der Rücken noch an das Gepäck gewöhnen wird. Zuerst ging es die gestern hart erkämpften Höhenmeter wieder hinunter, um einen der zahlreichen Gebirgsflüsse zu überqueren. Danach hieß es wieder schwitzen bis wir unser zweites Teehaus erreichten.Read more

    • Day 179


      September 24, 2023 in Nepal ⋅ ☁️ 23 °C

      Day 19: Namche 3431 to Lukla 2980
      1 km ⬆️ 0m ⬇️ 50 ⏱️ 0,25h
      Bei endlich wieder schönem Wetter starteten wir in unseren letzten Tag. Noch schnell ein Bounty in Namche Bazar geholt und dann ging es los. Und dann kam alles anders als gedacht…Read more

    • Day 65

      25e jour : route avec des français

      April 19, 2023 in Nepal ⋅ ⛅ 17 °C

      Dès le réveil, la température m'a marqué. Non seulement, il faisait assez chaud pour partir en short / t-shirt, mais surtout dès 30min de marche, j'étais couvert de sueur !
      J'avais presque oublié ce que c'était de transpirer 😅.

      Après la grosse étape de la veille, c'est l'heure d'en profiter à fond pour les kilomètres de marche restants ! Donc petite étape, et je profite de la nature.
      Le chemin emprunté, et ce sera pareil jusqu'à la finish line, était quasiment désert ! J'ai donc pu marcher tout le long en entendant les oiseaux chanter ou les cours d'eau au fond des vallées. Ça fait plaisir d'entendre (de nouveau) cette nature, au dessus de 4000m on n'entends plus d'animaux.

      Aujourd'hui, j'ai de nouveau marché avec les français. Ils sont très sympa, donc j'en profite. Je resterai avec eux jusqu'au croisement de demain Phaphlu /Jiri, puisqu'ils continuent jusqu'à Jiri.
      Pour les repas, ils m'ont inité à leur super technique de prendre des plats différents et de tout partager. Et je dois reconnaître que c'est une excellente idée ! Dans le même repas tu peux ainsi manger un peu de riz, des pommes de terres sautées, de la soupe, des nouilles. Enfin bref, c'est très varié et ça permet de goûter à tout !

      Notre étape s'achèvait à Nunthala après une grosse montée pour passer de 1500m à 2200m.
      Pour la première fois depuis Monjo à l'aller, j'ai eu l'occasion de prendre une vraie douche ! Ça faisait quand même 20 jours 😬... Donc inutile de vous décrire ma satisfaction !

      En fin d'après midi, il y a eu un bel orage. Ce qui explique certainement les températures élevées de la journée !

      Depuis environ 2 soirs, j'ai retrouvé les lodges où les gens habitent à l'année. L'atmosphère y est tellement différente par rapport aux énormes lodges touristiques. Ici, il s'agit de leur maison, la partie lodge est un bonus, et non l'inverse !
      Lors du repas, nous sommes donc dans leur cuisine /salle à manger avec leurs enfants qui jouent autour, c'est vraiment un ambiance bien plus sympa je trouve.
      Read more

    You might also know this place by the following names:


    Join us:

    FindPenguins for iOSFindPenguins for Android