Granville

I dag har vi vandret under havets overflade det meste af dagen!
Vi gik morgentur ned til havnen i Granville i morges for at se højvande, og over ved den lille rutebåd til øen Iles Chausey, fik Jacky overtalt mig til en sejltur! Der var bare en afgang i dag, og i morgen var der fyldt på tilbagevejen, så det var en hurtig beslutning. Op til bilen og pakke, forlænge parkeringsbilletten, og så ned til båden igen.

Øen Iles Chausey er en samling af øer, med en hovedø som er den eneste beboede. Der er 52 øer ved højvande og ca 350 ved lavvande, lidt afhængig af hvordan de definerer en ø! Det er helt exceptionelt, og kun 4-5 andre steder i verden med så stor tidevandsforskel, så det er da det helt rigtige sted at opleve det. Øen er ikke særlig stor, kun et par kilometer lang, og der er ganske få huse; mest små, gamle fiskerhuse. Det er også en lidt anden type dagsgæster, der besøger øen, end da vi forleden var på tur til Ile Brehat. Her var der mange i små sko, der mest skulle sidde på café. I dag var det folk i gummistøvler og med kurve, river og fiskenet! Strandene, og området mellem øerne der bliver tørlagt ved lavvande, er nok kendt som et af de bedre steder at praktisere “fiskeri til fods”, som man gør det meget i her i Bretagne.

For en gangs skyld, følte vi os lidt amatøragtige på vandretur, uden det rigtige udstyr, og bare med en lille plastikpose til at samle tomme muslingeskaller i! Vi havde dog gummistøvler med! Og det var ret flot, og fantastisk at opleve det kæmpe areal, der blev synligt og til at vandre på. Men også fornemmelsen af hvor let man kan blive grebet at det, og vandre længere og længere ud, og glemme tiden, og miste overblikket i labyrinten mellem klipper og sten, for man har ikke særlig stort et udsyn, når man vandrer nede i minus 12-14 meters højde!

Og så er det bare utroligt, hvor stærkt det går, når vandet først begynder at stige igen. Vi sad på molen og ventede på, at båden skulle komme og sejle os hjem, og så hvordan den ene strandede jolle efter den anden kom til at flyde. Og hvordan øerne og klipperne enten helt forsvandt, eller lå tilbage som en lille knoldet, græstop, der ligesom bare er toppen af “isbjerget”.
Og så er det dejligt, at vi har et hus (Passepartout), som er hurtigt at varme op, når man kommer hjem efter en lang novemberdag til havs!Okumaya devam et