Efterårstur til Alperne 2021

Vi overnattede i går ved skisportsstedet Valfrejus, hvor vi også efterlod Passepartout på parkeringspladsen. Sidste år kørte vi af grusvej op til den lille samling af huse (Le Lavoir), men den vej var sådan lige på grænsen af, hvad vi kan køre, så nu ville vi gå stykket i stedet for, når vi nu heller ikke skulle frem og tilbage på samme dag. Vi gik også en lidt anden rute (fra Lavoir via Fontaine Froide) end vi havde gået sidste år. Det er sådan en flot dal, et gammelt sæterlandskab, med restaurerede stenhuse, og også stadig nogle i ruiner. Tyskerne flygtede i 1944 fra de allierede gennem dalen ind i Italien, og brændte alle huse af efter dem, for at gøre det sværere for forfølgerne. Så alle huse er genopbygget siden da, og det bliver virkelig gjort godt. Vi snakkede med et par ved et af husene, som havde brugt 4-5 år på at renovere deres stenhus, som de også først havde brugt nogle år på at finde ud af, hvem som ejede, så de kunne købe det (som ruin), og derefter søge om tilladelse til at renovere det.

Nå, men vi kom så frem til Refugie Mont Thabor. De franske refugier er jo kendt for deres gode mad og vin, set i forhold til at de tit ligger langt oppe i bjergene, og ikke har daglige forsyninger af friske varer. Det var skam også en fin 5 retters menu (suppe, salat, hovedret, ost og kage) vi fik, samt et glas rødvin på terrassen. Refugierne er også kendt for deres køjesenge og sovesale, og her må vi bare sige, at vi er godt forvænt med vores seng i Passepartout, som vi har helt for os selv, og næsten altid i fred og ro! Men det var nu fint nok også lige at opleve stemningen på et refugie.Weiterlesen

Det er faktisk et ret flot område vi er i, med nogle meget markante bjergtoppe og især lange bjergrygge med flere toppe, lodrette vægge og stejle græsskråninger. Det er en del af et større område, der hedder Devoluy, og hvor vi sidste år, var på toppen Pic de Bure længere øst herfor. I dag ville vi starte ved den lille landsby Jarjatte, hvor vi først måtte 400 højdemeter op igennem skov, og derefter 350 højdemeter mere op af græsskråninger, før vi var rigtig oppe ved de flotte bjergrygge, pas og toppe. Men hele opstigningen var en kamp med de mørke skyer, som drev i modsat retning af vinden nede ved jorden. Ved den lille sø Lac du Lauzon måtte vi opgive at gå højere op, da det begyndte at buldre lidt med torden, og vi fik en meget kraftig vind - dog heldigvis i ryggen! Vi nåede næsten lige at komme ned til den øverste kant af skoven, da det også begyndte at regne, og vi kunne sidde lidt i læ under træerne, inden vi fortsatte ned. Så det blev en kort tur på bare 4 timer, men alligevel en del skridt og højdemeter.

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/lac-du-lau…

Jeg vil gerne tilbage hertil engang og lave en lang tur i klart vejr, men nu kørte vi videre ned mod Sisteron, i skiftende regnbyger og opklaring. Stoppede for at bage pandekager til eftermiddagsteen ved elven Buech! Ved Sisteron tog vi den lille vej D3, som var en virkelig spændende rute op i baglandet øst for Sisteron. Et øde landskab med græs, får, klipper og overdrev og to-tre landsbyer undervejs, helt op i 1200 meters højde. Vi holder nu ved den lille landsby Authon, hvor der stadig kommer nogle heftige regnbyger en gang i mellem, og så er det jo godt, man har en tæt bil at sove i!Weiterlesen