• Passepartout
8月 – 11月 2022

Nye eventyr i Alperne 2022

Passepartoutによる84日間のアドベンチャー もっと詳しく
  • 旅行の開始
    2022年8月29日
    Færgen mellem Bøjden og Fynshav

    Jaruplund

    2022年8月29日, ドイツ ⋅ ⛅ 17 °C

    Det er efterårsvejr da vi kører fra Møn over Lolland og Langeland. Men hen over Sydfyn bliver det mere og mere sommerligt, og da vi sejler til Als er det med vinden i ryggen og solen i ansigtet!

    Vi krydser grænsen ved Kruså og ender om aftenen ude i den lille landsby Jaruplund lige syd for Flensborg. Her holder vi i indkørslen hos Dieter og Vibeke som er et par vi kender fra Grønland. De har arbejdet i mange år på den danske højskole Jaruplund, der ligger her i Schleswig, og hver sommer kommet til Sydgrønland med kursister, og det bliver en rigtig hyggelig aften og formiddag næste dag.
    もっと詳しく

  • En luftballon over markerne ved Sangerhausen

    Sangerhausen

    2022年8月30日, ドイツ ⋅ ⛅ 20 °C

    Vi kører jo gennem Tyskland for at komme ned til Frankrig, og tager os ikke rigtig tid til at udforske noget. Vi følger meget vores rute fra sidste år, som gik uden om den trafikerede motorvej (Hamburg, Hannover, Frankfurt) og i stedet lidt mod øst over: Lübeck, Schwerin, Perleberg, Stendal og Magdeburg. De sidste 50 km til Sangerhausen, som bliver vores stop for natten, går gennem små landsbyer med gamle huse. Solen er ved at gå ned og en enlig stor luftballon svæver over os og de sensommergule marker. Eventyret er begyndt!もっと詳しく

  • Starten på de schweiziske Alper
    Togruten: Glacier Express. Matterhorn - Gotthart BahnOberalppass 2.046 m.Aftentur ved OberalppassPassepartout er også glad for at være kommet op i højden!

    Oberalppass. Schweiz

    2022年8月31日, スイス ⋅ ☁️ 8 °C

    Vi fortsætter gennem Sydtyskland i en ret direkte linje og stadig uden en masse trafik. Erfurt, Würzburg, Ulm, Memmingen og til sidst Lindau lige ved grænsen til Østrig. Kører et lille stykke gennem Østrig, og derefter ind i Schweiz, hvor vi ligger en rute over mod Martigny ved grænsen til Frankrig ved Chamonix.

    Men så langt når vi ikke i dag. Ret hurtigt begynder vi på bjergkørsel gennem et rigtigt alpelandskab, med de meget stejle, græsklædte bjergskråninger, og landsbyer med store træhuse med blomstrende altankasser og køer i kælderen, og kirker med små spidse kirketårne. Og vi havde altså ikke drømt om i morges, at vi allerede i dag skulle ende i et pas i 2.046 meters højde og lyden af kobjælder at falde i søvn til! Men det gør vi her i Oberalppas.

    Vi overnatter tæt på Rhinens udspring. Rhinen, der løber hele vejen op til Holland og ud i Nordsøen. Men ikke nok med det. Lige her i nærheden udspringer også Rhonen, som jo løber ud i Middelhavet nede i Sydfrankrig, men også floden Ticino, der løber ned i Po, og dermed ud i Adriaterhavet syd for Venedig. Vi befinder os altså lige her i et af Europas mest fascinerende vandskel!

    Og lige så dejligt, som det har været at have oplevet varme sommerdage i DK de sidste 2-3 uger, lige så dejligt er det at være kommet tilbage til højden, den kølige luft og en aftentur med lange bukser, hue og dunjakke!
    もっと詳しく

  • Dalen efter Andermatt på vej op mod Furkapass. Schweiz
    Udsigt fra Furkapass i retning mod MatterhornmassivetStarten af floden Rhone, allerede farvet af smeltevand fra Glacier RhoneSchweiz fra sin smukke sideGletschere ved Mont Blanc massivet lige før ChamonixMont Blanc - den hvide top længst til venstreCol de la Madeleine. 1. September

    Col de la Madeleine. Frankrig

    2022年9月1日, フランス ⋅ ⛅ 10 °C

    Vi er kørt gennem noget af det flotte Schweiz i dag. Især det første stykke op til Furkapass og videre ned på den anden side, nu langs med Rhonen, som meget hurtigt bliver fodret med smeltevand fra en gletscher, og derfor får den flotte mælkehvide farve. Så vi gjorde flere stop undervejs, men samtidig ville vi også nå ind i Frankrig, hvor vi bare føler os mere hjemme, og hvor det også er lidt nemmere at være autocamper!

    Så vi sigtede mod Chamonix, kørte nord om Matterhorn, men tæt forbi Mont Blanc, og derefter ned til Albertville. Et lille stykke op af Tarentaisedalen, inden vi så tog vejen op mod Col de la Madeleine, som er kendt fra cykelsporten, men ellers et meget lille og undseeligt pas, der fører over til Mauriennedalen (Jackys barndomsdal).

    Og her sidder vi så nu, oppe i passet i 2000 meters højde, og ser Mont Blanc blive farvet lilla i aftenlyset, mens en flok røde Abundance køer ligger og tygger drøv efter aftenmalkningen. Og vi håber så på stabilt vejr de næste mange dage, for nu er vi kommet ind i vores vandreområde!
    もっと詳しく

  • Bjergryggen med toppen Cheval Noir som vi stilede mod
    Col de la Madeleine - ca midt i billedet længst tilbagePå vej op fra passet er der flot udsigt mod Massif de Beledonne, hvor vi vandrede sidste årToppen af Cheval Noir længst ude til højreDet blev lidt for stejlt at komme helt op på toppen, fra den side vi kom!Det lille mejeri med butik og lokale oste i byen La Chambre

    Vandring i Lauziere

    2022年9月2日, フランス ⋅ 🌧 17 °C

    Vores højdetræning har indtil nu bestået i, at vi de sidste to nætter har sovet i 2000 meters højde! Men nu må vi også igang med at være fysisk aktive i højden!, så da vejret her til morgens ser ud til at være bedst her i passet, med skyer i dalene til begge sider, beslutter vi at starte med en lille tur bare lidt opad mod en top der hedder Cheval Noir.

    Det er rigtig sensommer. Vi går i solen, græsset er gult, og luften er fyldt med dun af gederamsens frø, der blæser afsted med vinden. En enkelt marmot stikker af foran os. De er vist ikke så vant til mennesker lige her. Der er ikke så mange andre vandrere, for passet er mest besøgt af cyklister og motorcyklister, men det er en ret fin tur, og vi når næsten op på toppen, selvom det ikke var meningen! Det bliver lidt for meget klatring til sidst, men måske tager vi den en anden dag, fra dens ikke så stejle bagside?!

    Nede i passet får vi en café au lait på caféen mens skyerne kommer nærmere, og vi kører ned igennem en rigtig regnbyge til byen la Chambre, hvor der er et fint sted at holde, lige ved siden af det lille mejeri med butik. Her køber vi en Tomme de Savoie og en Beaufort ost, og det ene vandrekort vi mangler i at have hele serien over Maurienne- og Haut Mauriennedalen. Solen kommer frem igen, og vi snupper de sidste stråler inden den forsvinder bag bjergene. Vi er nu i det område, vi skal være det næste stykke tid, og kan bare planlægge en dag af gangen, hvad vi skal!
    もっと詳しく

  • På vej mod Cheval Noir fra Col de la Madeleine
    Bagsiden af Cheval Noir - herfra er det jo meget nemt!Udsigt inden skyerne sænker sigCheval Noir? Blanc!Udsigt fra Col du Glandon - mod Col de la Madeleine (længst bag mod højre)Så kom fårene hjem fra græsning i Col du Glandon

    Cheval Noir. 2.842 m.

    2022年9月3日, フランス ⋅ ⛅ 12 °C

    Der kom ikke til at gå så lang tid med hensyn til at bestige Cheval Noir. I morges synes vi, at det så fint ud i den retning, så vi kørte tilbage mod passet, og tog så ruten lidt udenom og op via bagsiden. Det var en rigtig fin træningstur, og vi skal jo lige i form igen! Det er et flot og - især bagsiden - uberørt område, og på toppen står så en stejlende - men sølvfarvet - hest! Så hvorfor den hedder Cheval Noir er lidt af en gåde…

    Vi fik lette skyer omkring toppen, men ingen regn, og er også kørt i sol op til vores næste pas; Col du Glandon, hvor vi holder med udsigt og aftenlys. Her har vi været 2 gange før, og det er lidt et favoritpas. Det er de samme brune får med fårehyrde, der holder til her omkring parkeringspladsen, som de sidste to år, og så er der også en top, vi ikke har været oppe på endnu, så det er planen for i morgen.

    Se dagens rute på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/cheval-noi…
    もっと詳しく

  • Bouquetin nedenfor Cime de Sambuis
    Cime de SambuisPå denne top var det et par skinnende ski, og ikke en stejlende hest!De to søer Lac de Sambuis og Lac de la Croix, som vi gik forbi på vej nedLac de la CroixPå vej retur gennem en ret fin dalMed udsigt til de altid tilstedeværende tre toppe: les Aiguilles d'ArvesVores holdeplads for natten ved sæteren la Sausaz

    Cime de Sambuis. 2.734 m.

    2022年9月4日, フランス ⋅ ⛅ 12 °C

    Det var i dette område, at vi så stenbukke første gang i Alperne for to år siden. Så vi havde da lidt forventninger i morges, da vi gik afsted, og vi blev ikke skuffet. Allerede på det første stykke af opstigningen op mod toppen; Cime de Sambuis, var der både store og små stenbukke, hanner og hunner, og som sædvanlig stod de bare oppe på en klippe i solen, og kiggede lidt overlegent ned på os!

    Vi kom vist også ind på et stykke af en “stenbukkesti” på vej mod toppen, inden vi fandt tilbage på den markerede rute og nåede toppen. Vi havde mere sol i dag, og mere udsigt, selvom skyerne altid bygger sig hurtigt op omkring middagstid, og det var en rigtig fin rundtur vi tog, lidt udenfor sti ned forbi Lac de Sambuis og Lac de la Croix.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/cime-de-sa…

    Så kørte vi ned til dalen ved St Jean de Maurienne, og forbi det hus, hvor Jackys mester, som han solgte ost for i sine ferier som ung, boede. Det var her de havde lager, og fyldte deres lastbil med varer inden de tog på markeder, eller kørte rundtur til alle landsbyer og skisportssteder i området, på de samme veje, som vi kører på nu. Jacky ringede på ved huset. Det var jo ikke de samme, der bor der i dag, men vi blev inviteret ind i gården bagved, hvor den nuværende ejer (en ældre mand fra Italien) og hans kone sad og rensede ferskner, de skulle henkoge! Og så fik vi en lille snak, om her og der og Grønland!

    Og så kørte vi ellers over på den anden side af dalen og op af nogle små veje, der blev mindre og mindre. Vi har lidt som projekt i år, dels at gå nogle af de ture, vi ikke har nået de andre år, dels at prøve at komme ud i nogle af de mest øde dale og fjeldområder, og her til aftens er vi i hvert fald helt alene. Vi kørte til ca. 1 km før hvor vejen ender, så syntes vi det var nok for Passepartout, og vi holder et meget smukt sted, over trægrænsen, i blåbærkrat og ved et gammelt kapel, men ellers er her bare enkelte gamle sæterhytter og endnu en flok får. Og så håber vi på endnu en dag med godt vandrevejr i morgen.
    もっと詳しく

  • Grand Perron des Encombres
    Lige før toppen med kig tilbage mod passetMan kan bare se alpetoppe hele vejen rundtFind stenbukken!Ja, der var den!Og her en anden stenbuk!

    Grand Perron des Encombres. 2.825 m

    2022年9月5日, フランス ⋅ 🌙 14 °C

    Det var godt vi kom hele vejen op af den lille vej i går, for ellers var vi aldrig kommet ud på den tur, vi gik i dag, og det var nok den flotteste udsigt vi har haft endnu på vores ture i denne omgang. Vi kunne se til de toppe, vi har været på de sidste par dage, og vi kunne se et stort udsnit af Alperne 360 grader rundt. Og lige oppe på bagsiden af toppen, stod også en enlig stenbuk og nød udsigten og solen!

    Se turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/grand-perr…

    Vi mødte 3 andre vandrere i dag, og den ene, en enlig kvinde, faldt vi i snak med. Hun kommer fra Normandiet, og har en lille “håndværkerbil” (mindre end en kassevogn, men lidt større end en personbil), som hun har isoleret og indrettet med seng og lidt primitiv køkken/opbevaring, som hun så kører rundt i, og laver vandreture ligesom os! Vi endte samme sted her til aftens, igen ved et kapel/kirke, lidt større end i går, og ved landsbyen St. Andre bare 5 km fra Modane. Og har besluttet at følges ad i morgen op til en lille tur ved en sø.

    I aften er her varmt. Vi er nede i omkring 1000 meters højde, og den viser 22 grader udenfor, her efter det er blevet mørkt!
    もっと詳しく

  • Lac de la Partie
    På vej op fra søen til passet gik vi et amfiteater af bjergeLac de la Partie set fra Col de CharvierePå vej mod den navnløse top efter passetDet gule månelandskabDen hvide pyramidetopMont Blanc massivet i skyerne3 vandfald fra hver sin kilde. De to grå til venstre fra gletchere, den hvide er kildevand!Den gamle sæter PolsetFlotte skifferrtage

    Lac de la Partie

    2022年9月6日, フランス ⋅ ☁️ 15 °C

    Lac de la Partie - Col de Chaviere og navnløs top (2.794 m.)
    Det skulle bare være en lille rundtur i dag, op til en sø og ned igennem en anden dal.

    Vi tog en rigtig fin rute op til søen udenom den markerede GR rute, hvor vi fandt små fårestier næsten hele vejen, og videre fra den grønne sø; Lac de la Partie, udenfor sti næsten op til passet Col de Chaviere. Her gik vi lidt højere op, og fandt et sted med læ, hvor vi kunne sidde og kigge ned i en dal, vi også havde kigget over i sidste år, men fra et andet punkt. Det er et ret imponerende område, med så mange forskellige farver på klipper og sten: En hel hvid pyramidetop, som ikke er hvid af sne! Gule kratere, gråt smuldrefjeld, og sorte lagdelte bjergsider.

    På vej retur, går man så ned igennem en anden dal til en gammel sæter; Polset, med stenhytter med flotte skiffertage. Herfra troede vi, at vi var smarte, og tog en genvej tilbage til parkeringen i stedet for at gå på grusvejen. Men det blev en lang opstigning på 300-400 højdemeter ekstra gennem skov, inden vi kom ud, og fik en meget fin udsigt over Modane og fjeldene på den anden side, hvor Jacky gik med sin far som barn/ung, inden det gik ned igen til Passepartout på parkeringspladsen. Så vi er lidt trætte i aften, men det er vel sådan, man kommer i form…?

    Dagens tur på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/lac-de-la-…

    Nu holder vi ved et øde skisportssted, La Norma, på den anden side af dalen. Som ikke var bygget dengang Jacky boede i Modane, men som ligger på vej op mod fjeldet med samme navn, som er det han har vandret på som barn. Så må vi se, hvor langt op vi kommer i morgen?
    もっと詳しく

  • Fyrretræer har virkelig en evne til at vokse hen over klipper
    Lige kommet ud af skovenDen lille sæter le PlanFriskt drikkevand ved sæterenDe sidste par hundrede højdemeter til toppenToppen af la NormaJacky og Haute-Maurienne dalenLes Aiguilles d'Arves - næsten altid synligeUdsigt fra toppen af la Norma

    La Norma. 2.922 m.

    2022年9月7日, フランス ⋅ ☁️ 13 °C

    Jacky har fortalt hvordan han som barn, gik fra hans hus med hans far og deres hund, klokken halv fem om morgenen, direkte opad igennem skoven. Kom ud ved en sæter, når solen kom frem, og fortsatte opad på græs, hvor de samlede Edelweiss, helt op til en top på næsten 3.000 meter!

    Det var det vi havde som mål i dag, men vi havde dog kørt de ca. 300 højdemeter op til skisportstedet La Norma, som ikke var der dengang, men som er det længste man kan køre op i dag. Der er ikke så meget charme over lige det sted, da alt er bygget engang sidst i 1970erne, og der var ikke en gammel landsby i forvejen, så det virker lidt kunstigt - og spøgelsesagtigt - nu om sommeren. Men vi fandt en sti i skoven, og begyndte at gå opad - dog ikke klokken fem, men ved 9 tiden!

    Jeg havde frygtet lidt de mange højdemeter vi skulle opad, men de første 700 meter gik forbløffende let, på en blød sti dækket af grannåle, der zig-zaggede sig vej mellem trærødder og nedfaldne grankogler, som egern havde gnasket lystigt i, og til en beroligende duft af grannåle og skovbund. Ude ved sæteren, som lå der endnu, var et lille bassin med rislende rent og koldt kildevand, hvor vi holdt en lille pause, inden vi fortsatte opad, nu i zig-zag på græs, hvor et par tykke Marmot kiggede overrasket på os. Vi var de eneste vandrere på dette fjeld i dag!

    Jeg må tilstå, vi ikke har taget så mange billeder af hverken op- eller nedstigningen. Har haft nok at gøre med at vandre! Lige under toppen overraskede vi 6 ryper i sommerdragt, men de lettede for hurtigt, til at de blev fotograferet! Men fra selve toppen, som vi var oppe på ved 13:30 tiden, var der imponerende udsigt i alle retninger, og derfra er de fleste billeder i dag.

    Turen ned gik i roligt tempo, så alle vores knæ er intakte, og klar til endnu en tur i morgen! Vi er kørt over mod Aussois, en lille landsby ca. 10 km længere ind af dalen end Modane, hvor vi har været før, så det er ikke mange kilometer vi flytter os med Passepartout i øjeblikket.

    Se turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/toppen-la-…
    もっと詳しく

  • Vandstanden i søen Plan d'Amont er lavere end sidste år
    En Marmot har fundet et godt udsigtspunkt!På vej op mod Rateau d'Aussois med udsigt mod toppen Dent ParacheeSamme udsigt nu fra toppenEn flad top fyldt med varderRateau d'Aussois - Rateau er en rive på danskVi byggede også en "grønlandsk" varde: InuusukOg så mødte vi denne lille fyr...Der helst bare ville ligge og sole sigOg længere nede var dens bror/søster på eventyr!

    Rateau d'Aussois. 3.131 m.

    2022年9月8日, フランス ⋅ ⛅ 15 °C

    Det er næsten præcis et år siden vi var her sidst! Den 4. September 2021 har jeg det samme billede af søen Plan d’Amont, som vi har taget i dag. Sidste år gik vi langt ind i en dal, op til et pas og udsigtspunktet; Point d’Oberservatoire. I år gik vi op på toppen Rateau d’Aussois, vores første 3000-meter top i år!

    Sammenlignet med turen i går, føltes det ret nemt, og var også på kun 1080 højdemeter. Vi havde tæt tåge nede i dalen i morges, men havde en tro på, at det ville lette deroppe, og det gjorde det også på vej op! Sådan har vi gået mange gange i sommer i Grønland, op ad et fjeld, med forhåbning om at det ville klare op! Forskellen er, at i Grønland har vi næsten aldrig en sti at holde os til, og vi skal altid vurdere, om vi vil kunne finde op, eller ned igen, hvis tågen bliver ved eller bliver værre. Hernede er der næsten altid en sti eller varder at følge, og man kan gå turene i næsten al slags vejr, hvis man vil.

    Men i dag var der utrolig dejligt på toppen. Solen kom frem, og skyerne kom og gik under os, mens vi sad i læ og spiste madpakke. Senere skulle vi fotografere en lille stenbuk-unge, som også prøvede at finde en plads i solen, og så skulle vi også lige bygge en varde, da det gør alle åbenbart på denne top. Vi lavede en flot “Inuusuk” - grønlandsk varde, der ligner et menneske. Og så var der gået en times tid, og vi slentrede stille og roligt ned, og er nu kørt tilbage til Aussois, hvor vi holder på en lille parkering udenfor landsbyen, og nu hvor mørket sænker sig, er der bare gult lys i de spredte gadelamper, og i den lille kirke.

    Dagens tur på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/rateau-dau…
    もっと詳しく

  • En af opgaverne på en hviledag, er at filtrere drikkevand!

    Le Charmaix (Valfrejus) og Le Lavoir

    2022年9月9日, フランス ⋅ ☀️ 14 °C

    Hviledag.
    Vi havde besluttet at holde hviledag i dag, så Jacky cyklede til bager efter croissanter og vi spiste morgenmad i solen ved Aussois uden at skynde os! Kørte så tilbage til Modane, købte en smule ind, og tog så vejen op til den gamle landsby Le Charmaix, der er blevet til et moderne men lille skisportsted (Valfrejus), hvor vi spiste frokost og tjekkede vejrudsigten for sidste gang.

    Og så kørte vi op af grusvejen til Le Lavoir, hvor vejen ender. Her er en sæter, et ostemejeri, en lille parkering og intet internet eller mobilsignal. Vi har været her både i 2020 og i 2021, og det er et af vores ynglingsområder i Savoie, og vi har stadig to ture, vi gerne vil gå her de næste dage!
    もっと詳しく

  • To søskende der var for nysgerrige til at følge efter deres mor ned i hulen!
    Toppen Cheval Blanc, lige blevet fri af skyerOg dalen vi er vandret op af ind mod Col de BataillerePå vej ned udenfor sti fra Col des RochesEn fantastisk turkisblå søCol des SarrasinsSlagger fra en gammel mineOg noget af en nedstyrtet mineindgangPå vej tilbage i sæterlandskabMed udsigt ned til dalen vi gik op af i morges

    Col de Bataillere og Col de Sarrasins

    2022年9月10日, フランス ⋅ ☀️ 15 °C

    Turen vi gik i dag, har vi haft lidt i støbeskeen de sidste to år, når vi har vandret her, og når vi har kigget på kort. Dels elsker vi dalen op mod Mont Thabor, dels havde vi hørt om nogle gamle miner; Mines des Sarrasins på en skråning i en sidedal.

    Vi havde udtænkt, at vi fra passet Col de Bataillere, kunne gå udenfor sti på en lang højderyg, og dermed spare en masse kilometer på en vandresti ned mod et andet refugie, for så at komme op til passet Col des Sarrasins, og om til minen. Og det passede helt perfekt! Ovenikøbet fik vi en meget flot turkisblå sø med på turen, og vi var endnu en dag heldige med at skyerne/tågen lettede, da vi skulle til at orientere os efter terrænet, så vi kunne finde den bedste vej gennem landskabet.

    Minerne er meget gamle, fra 1700tallet, og der er ikke nogen vej op til dem. Man gravede langt ind i bjerget (80 meter har vi fået fortalt) med håndkraft, og fragtede små skærver ned på slæder om vinteren. Det var vistnok en blanding af jern, bly, kobber og lidt sølv, man fik ud af det, men altså ikke noget der er blevet udnyttet mere af i nyere tid.

    Fra Sarrasins-dalen fortsatte vi, igen udenfor sti, ud over landskabet mod de øverste sæterhytter ovenfor Le Lavoir, hvor vi holder parkeret. Her er rigtig mange ruiner af tidligere hytter. Ved slutningen af 2. Verdenskrig brændte tyskerne de fleste af, på deres vej retur over mod den italienske grænse, og det er kun få der er blevet bygget op igen. Dem der er, ligger til gengæld med en fantastisk udsigt, og ved den øverste traf vi en ældre mand, der sad udenfor sin hytte og rensede blåbær, som han havde plukket, og i morgen skulle over med til Refuge des Marches. Han kom fra Modane, og kunne fortælle lidt af hvert fra området her!

    Se denne fantastiske tur på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-des-ba…
    もっと詳しく

  • La Punta Nera. 3.046 m.

    2022年9月11日, フランス ⋅ ☀️ 14 °C

    Det er en meget dejlig følelse, når ens fødder glider ned i vandrestøvlerne om morgenen, og bare sætter sig som støbt i dem! I dag var der også sol overalt fra morgenstunden, og ikke en eneste lammesky byggede sig op undervejs på den blå himmel. En hel perfekt dag at gå til toppen af Punta Nera på, en top vi har haft kig på og lyst til længe, især efter at vi har været oppe på den legendariske Mont Thabor ved siden af, som alle går op på.

    Punta Nera er ikke nær så besøgt. Den ligger faktisk i Italien, så vi startede med at gå op til passet Col de la Roue, der ligger på grænsen, og så en lille smule ned i Italien, for derfra at gå på kanten af Punta Nera hele vejen til dens top. I modsætning til i går, hvor vi havde rigtig kold vind på de udsatte steder, var det næsten vindstille i dag, og når det blæste, var det en lun sensommerbrise. Fra toppen kunne vi så se alle de områder og toppe vi efterhånden kender så godt, og faktisk stod Mont Blanc også knivskarpt mod den blå himmel uden en eneste sky omkring sig. Så det havde også været dagen at bestige den på i dag!

    Fra toppen kunne vi kigge over mod passet Col du Frejus, og for at komme ned igennem en anden dal på vej tilbage søgte vi så den vej ned. Først på lidt sti, nogle gange udenfor sti og til sidst på sti igen op igennem det lille pas Col du Petit Argentier og retur over græsmarker med malkekøer og murmeldyr til Le Lavoir.

    Det var lidt vemodigt at gå tilbage med fri udsigt over det dalområde med alle dets bjergpas, som vi kender så godt, og som vi nu har gennemtravet på kryds og tværs, og ikke ved om vi kommer tilbage til. Hvis vi gør, vil det være for at gå en tur, som vi allerede har gået, da vi stort set har været over det hele, men det er altså også et meget fint område…

    Se turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/la-punta-n…

    Da vi kom ned til Modane og internetdækningen, så vi, at de næste to dage også skal være gode, inden det måske bliver mere ustadigt og blæsende, så vi skyndte os at købe brød og køre videre op af dalen, nu Haute Maurienne, til Bessans. Det er den næstsidste landsby før Col de l’Iseran, med et stort langrendsområde og skiskydningsanlæg om vinteren, og en spændende dal; Vallee d’Averole, som skulle være en af de allermest uberørte dale i Savoie.
    もっと詳しく

  • Hameau Averole
    Starten af dalen Vallee de la LombardeMidtvejs i dalen Vallee de la LombardeDen sidste grønne del af dalen Vallee de la LombardePå vej gennem øverste del af Vallee de la LombardeOg endelig passet Col de l'Autaret og grænsen til ItalienRetur i den øverste del af Vallee de la Lombarde

    Col de l'Autaret. 3.072 m.

    2022年9月12日, フランス ⋅ 🌙 12 °C

    Fra den lille landsby Bessans, går en vej på ca 5 km. ind til husene Vincendieres. Herfra må man ikke køre længere, men den lille asfaltvej fortsætter ca. 3 km. til husene Averole. Så i dag spændte vi cyklerne af, og forcerede denne lille stigning på cykel, især for at have dem at køre ned på, når vi kom tilbage efter en lang tur!

    Hameau Averole er en idyllisk samling af stenhuse. I 1600tallet blev landsbyen totalt ødelagt af laviner, men husene blev bygget op igen, og i starten af 1900 tallet boede der 80 personer hele året rundt. Landsbyen havde både skole og kirke og befolkningen levede af landbrug med køer, får, og geder samt lidt handel med Italien. Der var sågar et postkontor, der håndterede post til/fra Italien. De sidste fastboende flyttede i starten af 1960erne, da der blev bygget en vej ud til Bessans, men i dag er husene stadig velholdte, og der bliver holdt får til malkning.

    Nå, men vi havde jo udset os dalen Vallee de la Lombarde, som strækker sig fra Averole og 10 km op til passet Col de l’Autaret og den italienske grænse. Det føles som en meget lang dal, når man går igennem den. Nok også fordi der ingen sæter er undervejs, men kun en enkelt hytte til en hyrde. Frem til slutningen af 1950erne græssede der køer om sommeren, men de kom først op i dalen i starten af august, og ned igen allerede 23. September! For enden af dalen, og på toppen af skråningerne langs siderne ligger også rester af gletschere, så man forstår godt at sommersæsonnen er kort her, men i dag gik vi nu med en brændende sol, og kun den friske vind, gjorde det behagelig køligt at vandre.

    Det er en flot vandretur, og efter hytten, og i sær de sidste 400-500 højdemeter, bliver dalen mere og mere barsk og stenet. Passet er langstrakt, og det sidste stykke klatrer man op gennem et virvar af sten, grus og ler, som om der lige har ligget en gletscher her! Det var selvfølgelig også her, vi mødte en stenbukkemor med to unger!

    Men ellers har Col de l’Autaret også lidt af en smuglerhistorie! Passet har været kendt for handel siden middelalderen, både lovlig og ulovlig! Italienerne kom op efter salt, og franskmændene fik til gengæld sukker, kaffe og cigaretter! Jeg synes det er en meget lang vej at gå, efter disse ting! Vores tur i dag endte på 27 km. frem og tilbage (inkl. 6 km på cykel) og over 1500 højdemeter.
    Turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-de-lau…

    På vej retur gik vi på den anden side af elven, og passerede her en flok på 1700 får, en hyrde, og tre meget agtpågivende vagthunde! Og så er vi ellers kørt det sidste stykke ind til landsbyen Bonneval-sur-Arc, som er den sidste landsby i Haute Maurienne dalen, og om vinteren ender vejen blindt her, når passet Col de l’Iseran er lukket.
    もっと詳しく

  • Udsigt over gletscher, sø og stenbukke - vores frokoststop
    Gammel bro over smeltevandselven nede ved Refuge des EvettesCirkusdalen der for 100 år siden var fyldt op af en stor gletscherResten af gletscheren hænger på skråningerne, og så er der en flot grøn søLac de Grand MeanVi fortsatte langs med søen - næsten som at vandre i Grønland!Og et stykke op langs med gletscheren...Vores lille knold med udsigt i alle retninger2 gamle stenbukkehannerMor og barn

    Lac du Grand Mean. En gletscher sø

    2022年9月13日, フランス ⋅ ☁️ 17 °C

    I går var der meget tekst, og ikke så mange billeder. I dag bliver det omvendt!

    I dag vil vi lade billederne tale, for en af de fineste ture vi har gået endnu i år. En stor kontrast til den snævre og lange dal vi gik i i går, da vi kom op på et lille udsigtspunkt og foran os lå en stor cirkusdal, der for bare 100 år siden var fyldt op med en gletscher. Nu var der smeltevandselven og små morænevolde, og så rester af hængende gletschere øverst på skråningerne.

    Men vi kunne fortsætte op til søen Grand Mean, der er en lille miniature af vores hjemlige landskab i Grønland, med en gletscher der kælver ud i søen. Så vi følte os pludselig meget hjemme! Og da vi så fortsatte langs med søen hen til gletscherkanten, og et stykke opad langs med den, kom vi op på en knold, hvor vi kunne sidde helt for os selv og betragte stenbukkene, som også var trukket herop i fred for andre vandrere. Jeg tror det er de største/ældste hanner vi endnu har set, for deres horn var fantastisk store og kraftige, og det må være virkelig voldsomt at se, når de slås og afgører hvem der er den stærkeste! Men i dag græssede de sammen med hunner og unger i en ørken af sten.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/lac-du-gra…
    もっと詳しく

  • Fra Lanslebourg og udsigt mod toppen Dent Parachee, gemt i skyer
    Beaufortoste på lagerOg robotten der vender dem!Fondue!

    Lanslebourg. Hviledag

    2022年9月14日, フランス ⋅ ☁️ 13 °C

    Vi overnattede i Bessans igen, men kørte så om morgenen ned til Lanslebourg, hvor vi tog ind på en campingplads. Det småregnede, men klarede hurtigt op, og vi fik vasket lidt tøj og ordnet småting. Jacky besøgte en gammel skolekammerat, og vi besøgte også et mejeri der laver Beaufort ost samt den lokale skimmelost Bleu-de-Bonneval. Vi kiggede ind i deres moderne huler, hvor ostene ligger på hylder, og bliver vendt, og gnedet med salt af en robot! Hver ost vejer 40-45 kg, og der skal ca. 500 liter mælk til en ost! Om aftenen gik vi så ud for at spise en Fondue Savoyarde, som består af de tre oste: Beaufort, Emmental og Abondance. Det var vores afsked med Savoie for denne omgang.もっと詳しく

  • Den store sø Lac du Mont Cenis
    BardonecchiaSiestastemning på et af de gamle torve i BardonecchiaLandsbyen Nevache i dalen Vallee de la Claree

    Col du Mont Cenis - Nevache

    2022年9月15日, フランス ⋅ ⛅ 11 °C

    Vi kørte op til passet Col du Mont Cenis, og den store sø Lac du Mont Cenis. Der græsser rigtig mange køer her om sommeren, og om vinteren er landskabet fyldt med folk der står på ski. Det er også et af de områder, Jacky har stået meget på ski i som ung. Efter søen går vejen ned i Italien, hvor vi gjorde et stop i den lille og ret charmerende by Bardonecchia. Det var siestastemning og ret varmt, så vi fik en italiensk is, kunne kigge op på toppen Punta Nera, som vi var oppe på for 4 dage siden, og kørte så videre op igennem et lille og ikke særlig benyttet pas; Col de l’Echelle og tilbage i Frankrig, nu departementet Hautes Alpes. Her kom vi frem til den lille landsby Nevache i dalen Vallee de la Claree. Det er bagsiden af Mont Thabor-området, hvor vi vil prøve en vandretur i morgen.もっと詳しく

  • Regnbue da vi startede i morges op gennem lærkeskov
    Ude af skoven lå en gammel sæter, og skyerne var stadig lidt truendeMen ved den første sø, var der begyndende opklaringOg på det sidste stykke mod toppen, var den blevet fri for skyerPic du Lac BlancFrokostplads lige ved toppenOg søen, der har givet navn til toppen. Selvom den er mere blå end hvid!På vej ned af ryggen; Crete de la Cula. Drømmevandring!Med små toppe undervejs, og med udsigt mod Barre des Ecrins (toppene med gletschere)Og efterårsfarverne er skam også på vej

    Pic du Lac Blanc. 2.980 m.

    2022年9月16日, フランス ⋅ ⛅ 14 °C

    Det så ikke ud til at blive det bedste vandrevejr, da vi startede i morges i regnfrakke og shorts, med en regnbue over dalen, og tunge skyer i højden. Men vi kunne lige så godt gå det første stykke op til et lille refugie og videre til søerne Lac Laramon og Lac du Serpant. Og lige så stille begyndte skyerne at tynde lidt ud. Det blæste godt, og vi tog tøj af og på nogle gange, men pludselig kunne vi se toppen; Pic du Lac Blanc, og også den ryg der fortsætter ned fra toppen, som vi gerne ville gå ned ad. Og det blev rigtig fint vejr, og der var flot udsigt, og en dejlig læskærm bygget at sten på toppen, som vi kunne sidde i ly af, og i det hele taget en rigtig fin tur, i et flot bjergområde.

    Dalen er vi dog ikke så begejstret for. Den er lidt for “pusse-nusset” og ligner et sted, hvor de rige nede fra Briancon mm. har købt de gamle sæterhytter og sat dem fint i stand, men der ser ikke ud til at være mange fastboende tilbage, og så er der bare caféer og overnatningssteder, og helt sikkert en masse turister om sommeren. Der var stadig en del nu i september, og vi synes bare bedre om stemningen inde i Mauriennedalen, hvor der er lidt af det hele: landbrug, industri, skiturisme, og masser af natur side om side. Det er meget mere autentisk, og der er sådan en fin holdning til, at det hele skal fungere sammen side om side.

    Så vi er kørt videre… Der var bare 20-25 km til Briancon, og derfra er vi kørt på vej op mod endnu et lille pas, som vi ikke har prøvet før, men som fører ned til bjergområdet Queyras, hvor vi var lidt sidste år, og som vi rigtig godt kunne lide. Så nu fortsætter turen i denne del af Alperne! Men for i aften holder vi i solnedgangen ved den lille landsby Cerviere.
    もっと詳しく

  • Fra passet Col d'Isoard og ned mod det stenede Queyras
    Udsigt tilbage mod Alperne med nysneSæterhytte ved Chalets de ClapleytoTagrendekonstruktion i Queyras!Vandring op mod Col de NealLac NealEfterårsfarver på den ene side...Og grønt i den anden dal...Den lidt for lange skovsti...

    Col d'Isoard og vandring i Queyras

    2022年9月17日, フランス ⋅ 🌙 3 °C

    Passet Col d’Isoard er den nordlige indfaldsvej til området Queyras, og en ret spektakulær vej at køre, især når man er kommet over, og kører ned mod den første lille by Arvieux. Vi havde ellers tænkt at bestige en lille top fra passet på vejen, men her til morgens var der minus 2 grader og meget kraftig vind, så det reelt nærmere føltes som minus 10-15 grader, og det følte vi os ikke lige akklimatiseret til at vandre i fra morgenstunden!

    Fra toppen af passet blev vi også bekræftet i, at det var godt, at vi havde forladt de nordlige Alper, og at vi endnu engang har været så heldige, med 14 vandredage i det skønneste septembervejr i Mauriennedalen. Da vi kiggede tilbage mod nord, var det tydeligt, at der var faldet sne langt nede af bjergskråningerne i går/nat.

    Så vi kørte ned til Arvieux, handlede lidt (Jacky fik nogle lidt varmere handsker!), og så kørte vi ellers ind i en dal, så langt vi kunne komme, lige før en gammel sæter; Chalets de Clapleyto, hvor vi ville gå en lille eftermiddagstur - delvist i ly af skov.

    Det var faktisk et meget flot og skiftende område, med græsskråninger på den ene side, og rene stenørkener på den anden. Og jeg bliver igen så imponeret over, hvordan de bare har brugt træ til al ting her i Queyras. Ingen andre steder, har jeg set tagrender af træ! Og “tagrendeholderne” er grene med naturligt svaj, man har fundet, der lige kunne passe! Altså på de gamle huse! Vi kom også forbi resterne af en gammel kalkbrænderovn, oppe ved trægrænsen, hvor de har haft masser af træ at fyre med, og masser af kalksten at brænde!

    Nå, det blæste stadig ret meget, især oppe i de bjergpas vi kom igennem, så derfor passede det os så fint, da stien (som vi troede var den rigtige), førte os lidt ned i en dejlig lys skov af fyr, lærk og ene. Det gik stærkt med at komme ned, men på et tidspunkt blev vi dog klar over, at det nok ikke var den rigtige retning! Men nu var vi kommet så langt, at vi fortsatte rundt, og op og tilbage, og kom derved ud på lidt mere end en eftermiddagstur! 18 km og 1200 højdemeter.

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/chalets-de…
    もっと詳しく

  • Kirken i den lille hameau Rouet
    Hameau MeyriesCrete de Croix la CrecheDet sidste stykke af toppen Pic de l'Agrenier. 2.793 m.Udsigt mod sydUdsigt mod nordDagens dyrefoto!

    Pic de L'Agrenier. 2.793 m. Søndagstur

    2022年9月18日, フランス ⋅ ☀️ 14 °C

    I Queyras er der et utal af små landsbyer, der ligger ca. 1/3 oppe af bjergskråningerne. Der kan man køre op og parkere, og så gå den næste trediedel opad gennem skov, inden man kommer ud i et åbent græsklædt landskab. Herfra kan man så ofte fortsætte den sidste trediedel på en lang ryg (crete) og måske op på en stenet top!

    Det var sådan en tur vi gik i dag. Se: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pic-de-lag…
    Fra den lille landsby Hameau Meyries og op til Pic de l’Agrenier. Det var blevet lunt igen, med masser af sol og først lidt vind her hen på eftermiddagen. Og vejret lover godt for de næste dage, så vi er kørt ind i dalen, Vallee du Guil, til den lille landsby Ristolas, som er et af de steder, vi ikke var sidste år. Så her er der nyt terræn at udforske!
    もっと詳しく

  • Le Sparveyre. 3.002 m. Posletten ligger i horisonten (midt i billedet)
    Lige kommet ud af skoven. Le Sparveyre er toppen oppe til venstreSøen Lac Lacroix ser ellers indbydende ud, hvis bare det havde været vindstille!Udsigt mod Mont Viso (bagerst i midten) Et af Queyras' vartegn selvom den ligger i ItalienUdsigt mod Monte Rosa i ItalienUdsigt til Mont Blanc!Udsigt til søen, dal og toppe hvor vi gik sidste årPå vej ned af Le SparveyreMasser af afblomstrede EdelweissOg endelig også masser af Chamois

    Le Sparveyre. 3.002 m.

    2022年9月19日, フランス ⋅ ☀️ 15 °C

    Man skulle tro vi havde fået nok af lange dale, efter vores vandring gennem den lange dal ved Averole bag Bessans. Og man skulle også tro vi havde fået nok af skov, efter vores lille fejltrin for to dage siden, og lange retræte op og ned i skov. Men i dag valgte vi helt frivilligt at tage turen op igennem dalen Vallon de Segure, som er beklædt med skov de første godt 5 km og 500 højdemeter.

    Det var for at komme ind til søen Lac Lacroix og derfra op på den afrundede top Le Sparveyre. Og det var også for at gå i et område, hvor ikke ret mange andre kommer (de fleste gider nok ikke gå så langt op igennem en dal med skov?), men hvor der skulle være gode chancer for at se bouquetin, chamois og mouflon.

    I passet før toppen så vi bouquetin (stenbukke). En lille samling af yngre hanner.

    Og fra toppen var der ganske rigtig en fabelagtig udsigt. Vi var tæt på Mont Viso, Queyras’ imponerende vartegn på 3.841 meter. Vi kunne se Mont Blanc helt tydelig. Les Aiguilles d’Arves og Mont Thabor (vores yndlingstoppe i Savoie). Området ved Col d’Agnel hvor vi gik sidste år. Posletten og de sneklædte toppe ved Monte Rosa i Norditalien.

    Vi gik ned af den sydlige ryg, for at tage en alternativ rute ned, og kom igennem en græsryg fyldt med afblomstrede Edelweiss!

    Og da vi var næsten tilbage ved søen, opdagede vi en flok gemser (chamois). Nok mere end 30 stk i alt! De var samlet omkring et græsningsområde, hvor der nok har været får tidligere på sommeren, og måske også været lagt slikkestene/salt ud til fårene. Det kan gemserne også bruge, og gennem kikkerten så vi dem tydeligt; store hanner og hunner med unger. Vi forsøgte at snige os nærmere, men de er virkelig på vagt, og så utrolig hurtige til at flygte. Det er så flot at se når de stikker af, og springer afsted, ligemeget om det går op eller ned af bjerget. Og de er næsten aldrig i ro, og meget svære at fotografere, her hvor de ikke er vant til mennesker.

    Mens vi stod og så på den flygtende flok hørte vi en lyd bag os, og vendte os om. Der stod to små gemsekid, 10 meter væk, der nok var kommet på den forkerte side af os og deres mor, og stirrede forskrækket på os i et splitsekund - selvfølgelig ikke længe nok til at tage et billede - inden de stak af, og sprang i en bue udenom, og op til resten af flokken!

    Det var næsten som at have været på safari i Afrika og oplevet “the big five” efter sådan en tur!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-sparvey…
    もっと詳しく

  • På vej op mellem gamle terrasser og marker
    Tete du PeivasDet sidste stykke hvor vi måtte opgive!På vej ud af ryggen Crete de GillyMed flere mindre toppe undervejsHele dagen kunne vi se Mont Viso (toppen i baggrunden)Og ham her lovede jeg ville komme på FindPenguins hvis han sad stille!Landsbyen Valpreveyre

    Crete de Gilly og sous la Tete du Pelvas

    2022年9月20日, フランス ⋅ ☀️ 12 °C

    Vi tog på endnu en vandretur fra den lille landsby Ristolas, men denne gang op på den anden side af dalen. Det var en flot opstigning mellem gamle terrasser, hvor man altid bliver så imponeret over det arbejde det har krævet, først at rydde de små jordlodder for sten, og bygge stendiger for at stabilisere skråningerne, senere at vedligeholde dem, men også bare at skulle op og arbejde på de øverste marker. Vi brugte godt 1 1/2 time på at komme op til de sidste terrasser, hvor vi dog så ikke skulle slå græs eller stakke hø, men kunne fortsætte op på en ryg, og videre op mod toppen Tete du Peivas. Der gik en lille sti næsten til toppen, men det allersidste stykke blev lidt for stejlt til almindelig vandring, så vi spiste frokost, nød udsigten, og fortsatte ned over en lang ryg - jeg er begyndt at tro at “crete-walk” er lidt en specialitet for Queyras - tilbage til Ristolas.

    Se turen her: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/crete-de-l…

    Fra ryggen fik vi også øje på endnu en øde dal, med en yndig lille samling huse i bunden. Og vi besluttede at køre op i den (til Valpreveyre) og gå en tur i morgen, i stedet for det vi ellers havde planlagt. Det stabile vejr fortsætter et par dage endnu, og her til aftens har vi haft 1 1/2 time mere sol end de sidste to dage. Solen er først lige gået ned her kl. 19.00.
    もっと詳しく

  • La Nebbia - tåge fra Italien!
    På vej i morgensolen op mod tågen i Col d'UrineLa Mait d'Amunt. 2.804 m.På vej retur ned i FrankrigTågen bølger ind, men går i opløsning over det solbeskinnede FrankrigUden for sti i blåbærkratSaint-Veran er en megt flot gammel landsbyQueyras er berømt for sine mange flotte solure på husgavle og kirker

    La Mait d'Amunt. 2.804 m.

    2022年9月21日, フランス ⋅ ⛅ 11 °C

    “La nebbia” er sådan en italiensk tåge, der dannes på Po-sletten, og stiger op over bjergene ind mod Frankrig. Den ledsages af en isnende kold og kraftig vind, og efter flere dage med lunt og klart vejr, blev det i dag, vi skulle opleve den. På forunderlig vis går tågen i opløsning, når den kommer ind over Frankrig, så vi gik opad i sol og med fin udsigt, men efterhånden som vi nærmede os passet Col d’Urine, og grænsen til Italien, blev vinden kraftigere og koldere og tågen væltede os i møde.

    Fra passet søgte vi op mod toppen la Mait d’Amunt. Dens bagside som ligger i Italien er mindst stejl, men her var det svært at se noget som helst. Når vi søgte ud mod den franske side, tyndede det ud i tågen, men til gengæld blev det mere stejlt! Vi fandt dog varden på toppen, men i dag var der ikke forhold til at sidde og nyde udsigten! Til gengæld fandt vi en alternativ rute ned fra toppen til nabodalen, så det blev en rigtig fin rundtur, med lidt off-piste vandring gennem blåbærkrat og enebær - næsten som i Grønland.
    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/la-mait-da…

    Er nu kørt videre til landsbyen Saint-Veran, som er Frankrigs højest beliggende kommune (2.040 m.), så i nat er vi tilbage og overnatter i højden.
    もっと詳しく

  • Nogle af Jackys mange Edelweiss!
    Chapelle Ste-Marie-Madeleine ved Saint-VeranUdsigt fra toppen af Chateau Renard med Saint-Veran i bunden af dalenUdsigt mod Col d'Agnel, Mont Viso og ItalienObservatoire Chateau RenardSaint-Veran's ældst bevarede husSki har været brugt langt tilbage i tiden i de lange vintre i Queyras

    Pic de Chateau Renard. 2.989 m.

    2022年9月22日, フランス ⋅ ⛅ 9 °C

    Jacky vandrede alene i dag op til toppen Pic de Chateau Renard og stjerneobservatoriet med samme navn. Det er et højt og langstrakt bjergmassiv, der fra Saint-Veran-siden er beklædt med græs, og ikke så stejlt, så jeg tænker det også må være et virkelig spændende langrend/turski-område. Det er der en del af her i Queyras.

    Jacky beretter om 1000-vis af Edelweiss på bjergskråningen! Flere end han nogensinde har set i hele Savoie! Og så kunne han kigge ned i dalen med passet Col d’Agnel, der går til Italien, og hvor vi vandrede og overnattede sidste år, og han kunne også kigge ind i den dal fra Saint-Veran, hvor vi ellers havde snakket om at tage på tur i dag, men som jeg var for træt og sløv til i morges!
    Se ruten her: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pic-de-cha…

    Stjerneobservatoriet er i sin tid blevet bygget af lokale amatører fra Queyras, men den perfekte placering højt, og i et område (Queyras) med ikke ret meget lysforurening, gør at det i dag, er velbesøgt af folk fra hele Europa.

    Inden vi forlod Saint-Veran, var vi også lige en tur på det lille museum “du Soum”, som er byens ældst bevarede hus fra 1641. De har deres helt egen byggestil i Queyras, med nogle virkelig store huse, hvor grundmurene er af sten, men overbygningerne og terrasser/altaner og tage er af træ. Hovedrummet i huset var til både mennesker og dyr (køer og høns), hvor alt foregik! Man sov, spiste, malkede køer, forarbejdede uld, arbejde med træ og levede her hele vinteren! Korn, hø og brænde blev tørret på de overdækkede altaner. Jeg kunne skrive meget om Queyras’ spændende, og også barske historie!

    Vi har nu bevæget os ned til den sydligste dal og landsbyen Ceillac, hvor vi også var sidste år. I år har vi brugt lidt mere tid, og både genset steder og udforsket nye, og jeg synes stadig virkelig godt om området, og kunne sagtens forestille mig at tilbringe mere tid her, forår/efterår såvel som vinter.
    もっと詳しく