Stephansdom

Vi startede dagen med Naschmarkt, som er et marked i Wien, hvor man kan købe souvenirs, mad og meget andet. Det er var et rigtig hyggeligt marked, men desværre så solgte mange af boderne det samme, så det var pludselig ikke så unikt at have købt noget hos den ene, hvis der ligger en bod 50 meter væk, som sælger det samme. Selvom dette var tilfældet var det helt klart en oplevelse værd.

Da vi nåede til markedets ende gik vi over i en park, kaldet "Stadtpark", hvor vi spiste frokost og slappede af. Det var en rigtig hyggelig park, hvor man kunne mærke at storbyboerne flygtede hen når det blev for hektisk. Det var dejligt at slappe af oveni alt den sightseeing.
Man når til et punkt på sådan en lang tur, hvor man er lidt fyldt med oplevelser, næsten så fyldt at man ikke helt har lyst til at se mere. Derfor har vi prøvet at variere det lidt, så vi ikke havde mange storbyer i streg, men det kunne desværre ikke værre anderledes med de sidste tre storbyer. De har dog været meget forskellige, hvilket gør det meget sjovt.

I går gik vi noget af en tur, som skulle være mindre turistet, men da det begyndte at regne måtte vi stoppe lidt over halvvejs. Denne tur ville vi gøre færdig i dag. På resten af gåturen så vi hyggelige gader, kirker, restauranter og meget mere. Den var dog ikke så speciel som den første del af turen, desværre. Det var dog en hel anden måde at se en storby på. Der er jo ikke noget ved at se den store shoppinggade for den er fyldt med butikker vi kender i forvejen. Nej, det er da sjovere at se de små lokale butikker og de små gader, hvor folk faktisk bor. Vi endte op inde ved den store domkirke. Her snakkede vi lidt om Joes hjemtur og da han skulle bruge en reservation til et nattog, skulle han ind på banegården og købe den. Vi besluttede derfor at splitte op, så han kunne tage til hotellet for at hente hans interrail pass og tage på banegården. Imens gik jeg en tur oppe i et område som vi ikke havde udforsket så meget. På denne tur så jeg Børsen, det juridiske fakultet på universitet i Wien, et stort Hilton hotel, bygningen for EU i Wien og en stor boghandel. I boghandlen fandt jeg bøger, som jeg nu ønsker mig. Det er bøger af Lonely planet. En af dem har en beskrivelse af hvert land i verden og hvad man skal se i de lande. Det er en ret stor bog, men super spændende - måske jeg kan nå at se de fleste i mit liv, hvem ved. En anden havde helt fantastiske billeder fra forskellige steder i verden - det ville se ret godt ud på en form for bogholder hjemme i vores lejlighed, måske. Jeg kan få ret mange timer til at gå i sådan en boghandel, men jeg skulle også nå at købe nogle skåle, som vi havde set dagen før, som vi bare måtte have!

Efter boghandlen gik jeg direkte efter skålene, da jeg ikke helt var klar over hvor langt Joe var. Efter skåle-indkøb måtte jeg lige have en status og det så desværre ikke lovende ud. Han stod i kø, i en meget lang kø på banegården.
Vi havde dagen før udset os en restaurant vi gerne ville spise på, som var 100 år gammel og var meget kendt for deres schnitzler. Jeg tog derfor forbi for at høre om jeg kunne reservere et bord, men de tog ikke reservationer for resten af ugen og det var altså kun torsdag, så den var ret populær. Vi skulle prøve at komme efter 20.30 eller måske i morgen til tidlig frokost. Vi havde derfor pludselig ret lang tid, så jeg meddelte at jeg smuttede til hotellet for at få et bad.

Vi mødtes på hotellet og besluttede at vi kunne ikke vente til kl. 20.30 med at spise, så vi fandt en indisk restaurant i nærheden af hotellet og ventede med schnitzlen til dagen efter. Det var overraskende god mad og vi sad længe udenfor og nød at vi faktisk var i Wien og at der nu var styr på Joes togtur hjem.

I morgen står den på en tur op til et udkigspunkt over Wien samt schnitzel til frokost.Baca lagi