Arbus

Vi overnattede på plateauet Giara di Gesturi bare nogle kilometre fra Barumini. Det var heroppe fra, at Nuraghefolket hentede deres basalt-sten til at bygge Su Nuraxi med, og det er et ret fantastisk naturområde i dag. Et helt fladt plateau på ca 15*5 km. Med en masse små vandhuller/sumpe (paulis på italiensk), der bliver fyldt op af regnvand om vinteren, og tørrer næsten helt ud om sommeren. De var også tørlagt nu. Området er lukket for trafik og jagt, så man kan gå eller cykle rundt, og så lever der foruden fugle; vildsvin, geder, køer og små vildheste!

Vildhestene stammer måske helt tilbage fra Nuraghe-tiden eller i hvert fald romerne, man ved det ikke helt. De er ikke særlig store, nærmest små ponyer. Der lever i dag 500-600 stk, og de er ikke specielt bange for mennesker. Det var en ret fin måde at tilbringe søndag formiddag på: at cykle rundt i solskin, på en flad grusvej, og spejde efter små heste, der græssede under korkegene. Og faktisk så vi også vores første vildsvin, krydse vejen foran os, uden at se sig til siden!

Fra Gesturi kørte vi videre mod vest forbi den lille landsby Turri, som er et af tre centre for dyrkning af krokus og fremstilling af safran på Sardinien. Det er efter sigende her i november, at man høster safranen, men denne søndag eftermiddag havde de lokale mest travlt med at høste oliven rundt omkring, og vi så ikke en masse blomstrende krokus på markerne, som jeg ellers kunne have drømt om!

Vi fortsatte mod vest, og er nu kommet over på sydvestkysten. Dette område er måske det mindst turistede på Sardinien, og mest kendt for sin mineindustri, der går tilbage til romertiden, men for alvor var betydningsfuld fra midten af 1800tallet og frem til 1990erne. Men foruden spøgelsesbyer og lukkede miner, er der også en smuk kyststrækning, vi skal ud og opleve de næste dage!Baca selengkapnya