Madison County

Vi sov næsten 10 timer, og chefen brillierede i køkkenet med toast og æg. Morgenmaden var DIY (Do It Yourself), og der var masser af mad i køleskabet. B&B var en sjov oplevelse, men hvis der havde været fire personer mere til at dele bad og køkken med, havde jeg nok ikke griner så højt.
Dagens tur gik gennem Blue Ridge Moutain - Shenandoah National Park, som er en del af den berømte vandrerute Appalachian Trail fra Georgia til Maine.
“Almost heaven, West Virginia
Blue Ridge Mountain, Shenendoah River” Pludselig bliver John Denvers Country Roads meget federe.
Vejret var mest overskyet, og udsynet fra Skyline Drive var desværre ikke godt. Men vi har rejst i bjerge de sidste 15 år, så disse bakker havde alligevel svært ved at leve op til det. Fine udsigter blev det dog til.
To ældre herrer vinkede efter os, da vi passerede dem på vejen. Chefen sagde lad os spørge om de vil have et lift - så det gjorde vi. Vi lugter nok ikke så godt sagde den ene, og det var rigtig nok fortalte hun mig senere. Der er heldigvis fordele ved at være allergiker. Jeg lugter nemlig ikke så skarpt.
De havde gået 1.500 km siden starten af april, men nu skulle den en hjem til kæresten der havde brækket en skulder. Vi kørte dem ca 15 km til en by udenfor parken, og satte dem af. De var enormt taknemmelige, og ville købe alt muligt til os. Nu er vi en slags trail angels, som er dem som hjælper hikere med mad, drikke og anden hjælp. Vi fik nogle gode røverhistorier undervejs, blandt andet noget om “trail names” og en historie om et slagsmål med nogle fiskere i Randers. Han havde simpelthen været i Randers, og fornærmet nogle fiskere på japansk. Det forstod de åbenbart og gokkede ham i hovedet med en flaske. Så han måtte en tur på sygehuset i Danmark.
Han kom fra Seattle, og jeg fik hans mail så jeg kunne få tips og tricks ved et besøg på disse kanter. De fortalte, at folk i staterne altid hørte så positivt om Danmark. Vildt sjov oplevelse at få en sludder med det.
Tiden gik, og vi tog en hurtig beslutning om at overnatte i en bjælkehytte i parken. Hytten er fra 1939, og det kan selv jeg lugte. Apropos lugte, så skal man være meget opmærksom på at mad og madaffald kommer i bjørnesikrede beholdere. Vores hytte har ingen vinduer, kun insektnet og persienner. Så vi havde ikke noget mad liggende - overhovedet.
Jeg bliver aldrig helt tryg ved bjørne. Det bliver jeg heller ikke ved klapperslanger, som blev set flere gange i området denne dag. Uff….
Under vores køretur ringede Rasmus, og fortalte at han havde fået en ny lejlighed. Fantastisk!Okumaya devam et