traveled in 6 countries Read more Karrebæksminde, Denmark
  • Day 358

    RASMINE - vi drejer mod øst

    June 10, 2018 in France ⋅ ⛅ 23 °C

    Så er jeg tilbage igen.
    Siden sidst er vores Rasmine drejet mod øst ad Canal Rhône- au- Rhin.
    Det er en kanal på 237 km med 112 sluser - 71 op og 41 ned. Kanalen ender i Mulhouse, hvor vi fortsætter via floden Rhin og videre østover til Basel i Schweiz.
    Nå, vi er nu slet ikke nået så langt. Vi hygger os med besøg i skønne byer og de fine sejladser. Canal Rhône- au-Rhin er nu ikke en kanal i bogstaveligt forstand, vi veksler nemlig konstant med at sejle på floden Le Doubs, og så de gravede kanaler. Det er en meget, meget smuk tur med udsigt til de flotteste Jurabjerge og ja, jeg ved godt, at jeg har sagt noget lignende tidligere, men det passer - altså.
    Vi har bl.a besøgt byen Dole, en meget spændende by, lov mig, at besøge den hvis du kommer i nærheden. Vi har også besøgt byen Becancon - hold da op, den er gudesmuk. Besteg bjerget for at besøge citadellet, og opdagede efter flere hundrede trappetrin og stejle stier, at jeg havde glemt min pung til indgangsbilletten. Pyt, jeg fik set en masse alligevel.
    Nu blev det byen Montbiliards tur, men den sprang jeg lidt let over og hoppede i stedet på cyklen og kørte til Belfort - en cykeltur på omkring 60 km. I Belfort skulle jeg nemlig møde “KÆMPE LØVEN” og den aftale ville jeg ikke gå glip af. Cykle, cykle langs med floden og kanaler, men øv, jeg kunne desværre ikke finde løven. Turistkontoret havde lukket og ingen forstod helt, hvad jeg spurgte efter. I stedet fandt jeg en by i nærmest militær undtagelsestilstand - masser af politi, militærpoliti med automatvåben, overvågning af broer, omdirigering af al trafik og mennesker, der så lidt forvirrede ud. Kunne ikke få en forklaring på, hvad der skete, så jeg foretog en hurtig tilbagetrækning til cykelstien langs kanalen, så LØVEN må vente på mig til en anden gang. Det blev til en masse kilometer og en øm bagdel, nej nærmest en følelsesløs en af slagsen, men bestemt en dejlig cykeltur alligevel.
    Øv, at verden er blevet sådan. Leif og Frida nød til gengæld de flotte parker i Montbiliard.
    Et glas kølig hvidvin ved hjemkomsten hjalp dog gevaldigt på humøret og cykelbenene.
    Vi har nu sejlet på denne “flodkanal” siden den 29. maj og vi mangler fortsat ca. 75 km. I tænker sikkert “sikken en fart de to skyder” og ja, det går stærkt derudaf😀.
    Vejret er dejligt, nok ikke helt de varmegrader I har hjemme, men her er til gengæld overhovedet ingen vind, så 24-26 grader bliver hurtigt til 30 eller mere. Torden og lynild har vi haft hver dag de sidste uger og regnskyllene kan være voldsomme. De kommer sidst på eftermiddagen/aften, men er et dejligt køligt indslag på varme dage.
    I dag den 10. juni har vi været på farten i to måneder. Vi kan slet ikke forstå det.
    To måneder er bare forduftet - ja selv mit indre tv ur er stået af - hjemme ved jeg helt instinktivt at klokken er TVa - tid , omkring klokken 18.27, hernede er uret helt ude af drift. Vi har tv ombord, men i de tre år vi har sejlet, har det kun været tændt et par gange - gad vide om det i det hele taget dur mere.
    Frida, vores lille, kloge og og dejlige hundebarn er en sand fornøjelse at have med. Hun er nu seks en halv måned og har vist sig at være en super dejlig skibshund. Hun klarer strabadsere så flot, er lydig, kærlig, sød og sjov og kan nu gå helt uden snor. Når vi sluser opad og har sejler et par timer, løfter vi lige Frida af inden vi sejler ud af slusen og så ved hun, at der skal der tisses og det bliver der. Forøvrigt kan hun godt lide at bestemme ombord. Vi fortryder bestemt ikke, at vi tog en hvalp ombord.
    Tak for jeres likes og kommentarer - det er jeg bare så glad for. Men bare I læser det, så er det i orden.
    Lige nu ligger vi fortøjret til et rækværk under en lille bro. I morgen skal vi sluses opad igen i sluse nr. 8 og det kræver, at der er en slusemand med - gad vide hvorfor?
    Jeg skal lige fortælle jer en ting mere. Vi undres - tænk der er dage hvor vi ikke møder en eneste båd. I dag mødte vi dog en af slagsen - den lignede dog mere en ombygger campingvogn med en lille påhængsmotor bagpå , men ellers hører vi kun fuglefløjt og frøkvækken.Det er ren svir at sejle rundt i det sydfranske.
    Håber at møde en vaskemaskine i Dannemarie, som er næste stoppested.

    Mange hilsner fra
    RASMINE

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 344

    "Rasmine" - 180 grader nord

    May 27, 2018 in France ⋅ ⛅ 21 °C

    Nu har vi vendt det gode skib "Rasmine" 180 grader og går nu opstrøms i Saône.
    Saône viser sig dog - modsat nedstrøms - fra sin allerbedste side, hun er nu både blid og smuk. Hvad vi ikke fik set på vejen ud, får vi nu set i det smukkeste og klareste lys. Nu ses både bjerge og de store vinmarker i horisonten i de flotteste nuancer.
    Vi ligger til igen i Macon, den by kan vi ikke sejle forbi og det samme gælder Tournys, hvor vi blev et par dage. Frem med cyklerne og vand til hund og kølig vin til os i flaskerne. Hvor skal vi cykle hen - jo, lad os tage op til slusen ca 8 km mod nord og hjem på den anden side af floden, det må være en passende cykeltur i varmen. Frida nyder at sidde foran i sin cykelkurv, og hun vil gerne føre an og indimellem får hun også jorden under poterne at mærke. Nu er vejskilte i Frankrig ikke altid helt så lette at forstå - nogle gange peger de lige op i himlen eller vender retningspilen direkte mod jorden. Dette må også have været tilfældet denne dag, for turen endte med at blive omkring 40 kilometer på de mest elendige veje langt ude på landet, men en dejlig dag var det bestemt. Øm bagi - ja, men det var først dagen efter.
    En særlig oplevelse var det, da vi en dag kom sejlende og passerede en lille ø med maser af store træer. Vi så en stork, så så vi to, men pludselig var der mange i luften. Ved nærmere eftersyn så vi en hel koloni af storke og talte ikke mindre en ti storkereder i trækronerne og de endda med unger - sikke et syn - fantastisk!
    Når vi ikke besøger byerne langs med Saône, overnatter vi gerne på såkaldte Halter, som er flydebroer, der kan hæve og sænke sig alt efter vandstanden. Disse er næsten altid gratis og det er bestemt en dejlig sidegevinst. Nogle endda med strøm og vand. En dag vi lå ved en sådan, skulle Frida på en luftetur sammen med Leif, og for at slå to fluer med et smæk kunne de lige tage skraldet med. Skraldet bestod af et tomt (vin) karton og det kan Frida slet ikke stå for. Alt af denne slags skal bare ruskes. Hun kunne slet ikke koncentrere sig om at gå på broen, kiggede konstant op og ville lege og plump sagde det, og hun røg i - og plump sagde det igen, og Leif hoppede efter. Op kom Frida med et snuptag og mig hen og få fat i hende og så stod jeg der og syntes det var så synd for min lille Frida og glemte helt at hjælpe Leif op. Heldigvis kom der en kvik mand springende fra en anden båd og hjalp Leif op - Leif havde en stor fleecetrøje på, så han vejede godt til. To knæ, der så ud som efter et par større knæoperationer blev dagens udbytte. Fridas første vandgang og hun tog det blot som en oplevelse mere.
    En tredje by som vi skulle gense, var Chalon sur Saône. Dette af to årsager - byen er helt bestemt et genbesøg værd og så skal vi have opdateret iCloud på mobiltelefoner og Ipad. Tro mig, denne mulighed er en sjældenhed i Frankrig. De fleste havne reklamerer højt og flot om gratis wifi, men ikke en gang et besøg hos havnemesteren (på skødet ) kan afhjælpe mangelen. Det lykkedes denne gang af få opdateret - det er kun anden gang på halvanden måned - men ærgerligt hvis vi mister billeder mm.
    I Chalon er der tre gange om ugen marked, og vi var på pletten søndag formiddag. Hold da op, det viste sig at være i hele den indre by, hyggelig stemning og så blev der bare handlet og puttet i kurve. Alt grønt, kød, ost, fisk og brød og meget mere kan købes. En stor sammenblanding af duft, smagsprøver, farver og "kaos" på den gode måde.
    Vi er ikke så langt fra at gå på kanaler igen og det glæder vi os til. På kanalerne kan du lægge dig på den plet du synes bedst om - eller “hvad med der ovre, det ser da bedre ud”? Floderne er også fine, men her skal der lidt mere planlægning til mht overnatningsmuligheder.

    Vi snakkes ved. Nej, glemte lige at fortælle om en sjov oplevelse. I går ankom vi til Verdun sur Doubs. En meget stille lille by, ikke et sjæl eller øje at se. Gik en tur og pludselig var der liv. Det viste sig, at den årlige afslutning på gymnastik, hip hop, dans mm løb af stablen i det lokale forsamlingshus og vi var så heldige at blive inviteret med indenfor. En sjov oplevelse med masser af dejlige unger.

    Mange hilsner fra os på
    RASMINE
    Read more

  • Day 336

    Lyon - goddag og på gensyn

    May 19, 2018 in France ⋅ ⛅ 19 °C

    Tiden i Charlon Sur Saône var ren afslapning. Byen og øen midt i Saônen, “Ille Saint Laurent”, blev gennemtravet på kryds og tværs. Vi cyklede en dejlig tur i et helt fantastisk golf - og sportsområde med bakker, træer, rosenbede og et edderkoppespind af cykel - og gangstier. Tror, at vi cyklede omkring 15 km. En bænk, lidt brød, vin og lækker solskin var vores førstepræmie.
    Indrømmet, vi er nok blevet en smule behagelige, måske nærmere betegnet lidt dovne. Vi tager gerne en overliggerdag mere her og der, og sejlturene er vi hurtige enige om ikke skal strække sig meget længere end til omkring frokosttid. Og her vil jeg lige rose franskmændene - nemlig, de siger og understreger - du har PLIGT til at holde frokost, min. 1 times tid.
    Eftermiddagen tager hurtig fart, Leif mener, at det er en menneskeret at blunde en halv og gerne en hel times tid, og så samles vi omkring et krus kaffe og hertil en efterfølgende gåtur til Fridas store begejstring.
    Lige nu sidder vi jo lange nede i Frankrig og tænker ofte på, hvor priviligerede vi er.
    Ind i mellem synger vi “I Danmark er jeg født” og griner lidt af hinanden. Frida kigger underligt på os og lægger ørene bagud - hun tænker sikkert, at de er lidt småtossede, de der forældre.
    Vi har nu sejlet små 200 km ned ad Saône - og besøgt bl.a byen Macon, en flot gammel by. Her blev der også travet og kigget på. Det blev lørdag, og der skulle handles ind, men hvor? Spurgte en kvindelig politibetjent om vej til nærmeste supermarked, ak og ve sagde hun, der er langt på gåben.
    Imidlertid øjnede jeg et ægtepar med et par indkøbsposer under armen, og lagde mig i slipstrømmwn på dem. Og hvad skete der, de førte mig til det mest fantastiske marked med alt hvad hjertet begærer, blot et par husblokke derfra. Vejrede lige markedsstemningen og kopierede de franske “madammer”. Blev dog lige forvist ( høfligt, men dog bestemt) til køens start ved slagterboden, der dog viste sig at være meget lang - troede faktisk de stod i kø til både bager og pandekagemanden. En venlig franskmand oplyste mig senere, at netop denne slagter var markedets “superior”.
    Vejret har været dårligt den sidste uges tid - har misundt jer det danske vejr. Vi har så til gengæld haft megen regn og kulde, ja et par dage med blot ni til ti grader. Håber, I har nydt det gode vejr hjemme.
    Vi er nu kommet til Lyon - en flot by. Saônen løber lige gennem byen og det er en flot oplevelse at sejle igennem. Saônen er pt meget strømfyldt pga rigelig mængder regn, men flot at skue.
    Lyon er byen, hvor vi sætter komma for turen og vender snuden mod nord. Det har hele tiden været vores mening at stoppe det sydlige træk her, men nu føles det underligt. Planen et nu i store vendinger Schweiz, Koblens, Luxemborg, Kassel, en vinterhavn?, og så hjem til næste år.
    Jeg har forresten en hemmelig jeg gerne vil dele med jer - altså på en betingelse - at I lover aldrig at sige det til nogen - er det en aftale? Godt.
    Når man sejler i andre lande et det høfligt at vise vedkommende lands flag som gæsteflag. Og det gør vi selvfølgelig også i de lande vi besøger, såsnart vi passerer grænserne. Til disse lejligheder har vi medbragt passene flag med hjemmefra.
    Nu er der bare det, at nogle flag til forveksling ligner hinanden i farve og form og eventuelle sygdomme som farveblindhed mm ikke kan undskylde en eventuel forveksling. For at sige det meget kort, ja så har vi sejlet med det franske gæsteflag i Holland og det hollandske i det franske - farverne er ens, men vendt på “hovedet” - meget pinligt. Husk nu - sig det ikke til nogen.
    Flaget er nu vendt.
    Vi har nydt Lyon, travet, cyklet en masse og løbet en “lille smule”. Byen har virkelig overrasket os positivt. Her er meget at se og opleve, og de lokale Lyoner er meget venlige og nysgerrige.
    Vi har nu været her i 4 dage og vender stævnen mod nord i morgen.
    De bedste hilsner
    RASMINE
    Read more

  • Day 325

    "Rasmine" på de franske kanaler

    May 8, 2018 in France ⋅ ☀️ 28 °C

    Efter en uge i vinterhavnen Nevers med klargøring og hyggestunder sammen med dejlige sejlervenner, sagde vi
    på gensyn til en dejlig by. Vender tilbage sidst på sommeren og henter vores bil.

    Vores plan er at sejle til Decize, en by ca 35 km med håb om at der findes en kran og mulighed for at få Rasmine op.
    Det lykkedes dagen efter vi ankom. Det må dog siges at være en af de dyreste adgangsbilletter til en tur i luftgyngerne - 250 euro og så kunne vi desværre alligevel ikke reparere den irriterende lyd fra stævnrøret. Fik dog konstateret, at der ikke var noget alvorligt galt. Til gengæld fik vi hende spulet rent i 65 graders varmt vand, og hun så ud til at nyde et dejligt bad.

    Efter sådan en “tivolitur” er det med at komme hurtigt ud til de gratis overnatninger og mere rolige omgivelser - herligt.
    Selvfølgelig skal vi også besøge nogle af de små byer langs med kanalerne, og når man nu frivilligt vælger at lægge til kaj midt i byen, ja så må man også tage del i livet. Vi besøgte byen Digoin, stille by, alt åndede fred og ro, indtil aftenstilheden blev brudt af de lokale unge. Og så skal jeg love for, at vi blev “budt indenfor “ til åbningfest af det lokale diskotek, lige på den anden side af kanalen og her “festede” vi så til den allerlyseste morgen. Gud, hvor var vi trætte.

    Men på kanalerne - her er der stille - tænker en gang imellem om verden er holdt op med at eksistere. Der er dage hvor vi ikke møder en eneste båd. Men alt ånder fred og ro, og det håber vi også gælder resten af verden.
    Vi sejler på to kanaler, Canal lateral la Loire og Canal de Centre. Vi pejler på floden Saône. Inden vi når så langt skal vi passere 99 sluser på en strækning på små 200 kilometer. De første 63 sluser skal vi op, og vi når 309 meter o.h. De resterende sluser går det nedad, de er de nemmeste, men de er nu fredsommelige alle sammen. En del af sluserne er betjente og andre klarer vi selv.

    De der slusefolk er lidt specielle, flinke jo vist, men de smækker så hårdt med “dørene”(sluseportene). Heldigvis smiler de meget og der lyder aldrig et ondt ord (eller vi kan ihvertfald ikke forstå det). Et mærkeligt liv, tænker jeg. Far, mor og børn i et lille slusehus langt væk fra alfavej, der lever de livet året rundt, kun afbrudt af en turist eller to, når vejen falder forbi. Slusehuset tæller dog ofte andre familiemedlemmer såsom hund, hønsehold, et får eller to, ja sågar et æsel. Familien smiler og vinker, så livet leves helt sikkert som de ønsker det.

    Landskabet er meget smukt. Store vidder med bakket terræn. Vi ser den ene kvægbesætning efter den anden - hvide Charolais køer i kontrasten til alt det grønne, så smukke går de bare der med deres små kalve og græsser, tygger drøv og nyder livet. De enorme græsarealer er på flotteste vis inddelt i små firkanter, omkranset af levende hegn - bare så smukt. Duften, kan jeg selvfølgelig ikke gengive, men forestil jer er en blanding af hvidtjørn, syren og vilde blomster - snus gerne ind.

    Nu fortæller jeg jo mest om alt det pæne vi ser og oplever, men helt ærligt - der er jo også nogle grimme ting der dukker op, men lad os aftale, at tale om det en anden gang.

    Vi er nu kommet til Chalon Sur Saône - en smuk by ved floden Saône. Her slapper vi af nogle dage inden turen går syd på til Macon og Lyon.
    Read more

  • Day 305

    2018 - nye eventyr med Rasmine

    April 18, 2018 in France ⋅ ☀️ 24 °C

    Så - endelig oprandt dagen, dagens hvor vi endelig kunne pakke bilen og os selv og drage ud til nye og spændene oplevelser. Første stop hos dejlige venner på Thurø, hvor vi hyggede og fik snakket en masse og hertil lækker mad og vin.

    Vi fortsatte turen til Holland, hvor vi håbede på at se en masse tulipan - og hyacintmarker, men foråret har også ladet vente på sig i Holland. Nød dog at se dem, der allerede var kommet i forårshumør.

    Vi nåede Nevers efter 5 dage og 1950 fantastiske km. uden brug af motorveje.

    Frida, vores nye familiemedlem og skibshund (en dværgschnauzer på nu 4 1/2 måned) har klaret alle strabadsere så flot - 3 hotelovernatninger (dog med tisseprøver på gulvtæpperne) hertil diverse restaurantionsbesøg og nu en fast flydende bolig rundt om i Frankrig (med ukendte postnumre) i de næste 5-6 måneder. Hun er selvfølgelig en meget klog og dejlig hund - og dygtig er hun jo også - tænk bare, hun kan gø på både dansk, tysk, hollandsk, belgisk og fransk - og så helt flydende, men dog behersket.

    Nu jeg nævner Belgien - ja, så ser det ud på landjorden som på vandvejene - plastic, papir, dåser og alt muligt andet møg. Jeg havde håbet på, at Flandern var en bedre vogter for miljøet end Vallonien, men nej. Jeg tror desværre at Belgien er et dybt forarmet land, meget bærer præg af stort forfald.

    Og vejret - ja, nu vi taler om det, det er bare i top. De hvide arme og ven bliver luftet i shorts og florlette bluser, gad vide hvornår de antager blot en smule farve - det ville bestemt klæde dem. Men træer, buske og blomster viser sig fra deres bedste side og i perfekte farvenuancer og vi nyder det hele.

    Rasmine har klarer vinteren flot, hun er beskidt ude, men hyggelig som vanlig under dæk. Regner med at vi drejer stævnen mod syd i løbet af en uges tid, når vi har gjort klar skib. Vi skal have båden op, da vi har lidt problemer med vores stævnrørsleje, og håber på at møde en havn med en kran, der kan løfte os op af vandet, men lur mig, ting tager tid her i Frankrig og alt er ikke lige om hjørnet - og det er jo også lige det, der gør det spændende at rejse.

    På gensyn - à son tour

    Pas godt på jer.
    Read more

  • Day 78

    Madame og vinterhavn

    September 3, 2017 in France ⋅ ⛅ 20 °C

    Jeg har tit undret mig og tænkt på, hvad mon "Madame" laver i weekenden.
    De fleste franskmænd - altså dem af hankøn - ses ofte ude med snøren - i dette tilfælde dog fiskesnøren. De sidder i hobetal langs kanaler og floder, dog i tilpas afstand fra hinanden, gerne med siden eller ryggen til, således at al kommunikation med sidemanden er udelukket. Udstyr går de ikke ned på. Det syntes, at standardudstyret består af 4-5 fiskestænger (af de store lange) med tilhørende "opsatsholder" hertil en kæmpe ruse til opbevaring af drømmefangsten, spande, stole, carmoflagetelt, grill mm. Tænker om der i det hele taget er en fisk til dem alle - vi ser næsten aldrig at der fanges bare en lille bitte fisk. Pyt - de hygger sig og det gør Madame helt sikkert også.
    Det var nu ikke det jeg ville skrive og fortælle om, men at vi nu fundet en dejlig vinterhavn i byen Nevers. Byen ligger ca 250 km syd for Paris og vi har haft nogle fantastiske sejladser hertil. Blot for at nævne et par af højdepunkterne besøgte vi Montargis - en by med mange kanaler på kryds og tværs - følte os helt hensat til Venedig, hertil byen Saint Mammes hvor Alfred Sisley valgte at slå sig ned og her ses mange af hans værker gengivet som store vægmalerier på byens gavle mm. Der var forøvrigt sang, musik og dans på den lille rådhusplads lørdag aften - endnu en hyggelig aften. En stor oplevelse var det at sejle over Briare-akvædukten i nærheden af ​​Chatillon-sur-Loire. Det ses tydeligt, at Gustave Eiffel har haft en finger med i konstruktionen af denne - så helt fantastisk og smuk. Den var i lang tid den længste stålkanalakvædukt i verden med sine 662 meter, men mistede sin titel til Magdeburg Water Bridge, der krydser Elben og er 918 meter lang.
    Vi har som vanlig overnattet på de skønneste stille og smukke steder af Frankrig, spist dejlig mad og nydt de varme solskinsdage. Nu er det ved at være slut for i år, Frankrig har også taget hul på efteråret, vejret er dog for det meste vidunderligt , men efteråret er ikke til at komme udenom. Lyset og duften forandrer sig.
    Vi skal pakke sammen, rydde op, vaske inde og ude, ja tusind ting skal klares til næste sæson. Vi skal dog lige have kigget Nevers efter i sømmene og udforsket området langs Loirefloden på vores mountainbikes inden turen går hjemad.
    Tusind tak for alle jeres likes og kommentarer, dem er jeg rigtig glade for og så glæder jeg mig til vi "snakkes" ved til næste år. Pas på jer.
    Kærlig hilsen Birgit og mange hilsner fra kaptajnen.
    Read more

  • Day 63

    PARIS

    August 19, 2017 in France ⋅ ⛅ 20 °C

    Tænk - så nåede vi det. Lige det vi har drømt om i mange år - Paris i egen båd, helt uvirkeligt.
    Nu er vi her PARIS!
    Efter ca 3000 km sejllads (lidt ad omveje ligger vi fortøjret i Port de Arsenal, kun få hundrede meter fra Bastille pladsen. Vejret er med os det meste af tiden, sol, varme og blå himmel. Havnen rummer plads til ca 300 både, og mod forventning er der mange ledige pladser. Havnen er dyr at ligge i, men sammenligner vi med hotelpriser, kan vi ikke klage. Vi bruger dagene på at se, vandre, spise, snuse og føle Paris igen, igen. En af dagene gik turen til Mont Martre - en tur på 20,3 km. dog incl. hyggepauser og en lækker frokost bestående af muslinger, pommes frites og kold hvidvin, men efter hjemkomst og et koldt fodbad gik jeg altså i seng sammen med solen. På fodtur rundt i Paris kunne vi desværre konstatere, at terroreren har et fast greb i byen. Overalt hvor der er turister i større antal, er der spækket med politi med skarpladte maskinpistoler, vejafspærringer og kontrol. Man skal lige vænne dig til at spise en god middag i selskab med det franske politikorps.
    Paris er jo mange ting, men også lydene hører med til byen, men der er ingen knap man kan skrue ned for om nødvendigt. Nu har vi jo vænnet os til stille dage og aftener langs floder og kanaler, så efter en "forlænget weekend" stikker vi atter næsen mod syd.
    Inden vi forlod Paris tog vi Rasmine med en tur på Seinen og oplevede og genså byens fantastiske bygninger. Det er altså bare specielt at sejle i eget "hus" gennem Paris - en fantastisk lykkefølelse.
    Sammen med vores dejlige venner, Janne og Kaj fra Køge på jagt efter en vinterhavn til vores både. Måske ikke lige så let som vi troede. Har undersøgt et par muligheder, men alt har været optaget. Spurgte forresten lige i Port de Arsenal (Paris) om prisen for en vinterplads - 32.000 kr. for 7 måneder - "men alt er desværre optaget Madame " - hvortil jeg svarede " det var sørme da ærgeligt".
    Nå, vi finder nok nogle gode pladser et andet sted.

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 56

    Nyt fra Frankrig

    August 12, 2017 in France ⋅ ⛅ 19 °C

    Vi har nu forladt Sant- Quentin (ikke at forveksle med det berygtede fængsel) efter et par overliggedage (læs vaske- og rengøringsdage).
    Sluser op og ned, ned og op er nu blevet en hel naturlig rutine i vores hverdag. Indrømmet - jeg har dog gode og mindre gode dage med min "lasso", hvor jeg prøver at indfange en passende pullert i slusen. Nedad i sluserne er nu det nemmeste, men vores "Rasmine" har også sin egen mening om placeringen i slusen. Tillægning i styrbords side passer ikke "damen", så hellere ligge på tværs til stor ærgelse og irritation for Leif.
    Efter dagens strabadser, ligger vi ofte ind langs med kanalen for natten. Vi ligger de dejligste steder i fred og ro, og så er det ganske gratis. Vand kan vi desuden få i flere af sluserne, som i øvrigt også sælger diverse varianter af grøntsager.
    På Rasmine har vi eget "bad"og strøm ombord og kan sagtens klare os i flere dage uden brug af civilisationen. Badet består alene af en lille håndbruser, dog med både koldt og varmt vand - og badet kan nydes på siden af båden eller på landjorden - ingen undskyldning, selvom det skal foregår i det fri. Kigger dog lige over skulderen - bare der ikke er nogen der kigger.
    Franske er vi næsten også blevet og det på ganske kort tid - vi spiser sent og gerne ude (på græsset) - og vi kan hilse "Bounjour" tilpasset til såvel morgen, middag og aften og franskmændene hilser gerne igen og hertil tillige et nik og smil.
    Har nu sagt på gensyn til vores dejlige venner fra Læsø. Efter de sidste hyggelige dage i Reims måtte vores veje skilles - de drog mod syd og vi to andre både drog mod vest (Paris).
    Lige nu er vi på floden Marne - her er bare så smukt. På vej mod floden fra Reims (34 km) skulle vi passere 15 sluser og en tunnel på 2,4 km - men så har vi også klaret en god dags arbejde og fortjener gerne et køligt glas hvidvin eller måske en gin og tonic.
    Marnefloden snor sig som en vild klapperslange, men er ellers en af de rolige af slagsen. Ved hver drejning af floden ses bakkedrag med små landsbyer med egen kirke omkranset af endeløse smukke rækker af vinmarker eller store skovområder - grønt, grønt og atter grønt.
    Ved udsejlingen til Marne var der ca 120 km til Paris i fugleflugtslinie, men 185 km via Marne - jo, man må sno sig.
    Vi besøgte forøvrigt et champagnehus forleden og fik en rigtig god oplevelse om champagnens tilblivelse samt husets indretning. Det er dejligt at blive lidt klogere og smagsprøven på den lidt tørre art af husets champagnen smagte rigtig godt.
    Vi "ses" i Paris.
    PS. Vejret de sidste dage kunne være bedre - det har småregnet og er overskyet, men temperaturen er ok.
    Pas. Bemærk det sidste billede: James Bonds ynglingchampagne - Dom Perignon 67 - please!

    PS. Vejret 🌦kunne godt være lidt bedre - skyet og småregner ind i mellem, men temperaturen ok.

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 46

    Åh Frankrig

    August 2, 2017 in France ⋅ ☁️ 22 °C

    Så nåede vi Namur og herfra skulle turen være gået stik syd mod Givet og Dinant over Ardennerne, men nu er det, at den franske kultur og livsstil folder sig ud.
    En sluse ved Givet er gået i stykker og første melding lyder på " i morgen", næste melding "om to dage", "om en uge", "muligvis hvis alt går vel om to uger", så mange både incl. os valgte omvejen på 200 km. Har hørt om en tunnel, der faldt sammen i 2006 og den var lovet færdig i 2013, men endnu er den ikke sejlbar.
    Vi måtte derfor gå lidt nord på igen til Charleroi - og tro mig, en ganske rædselsfuld by og endnu værre, her bor mennesker, ja selv børn. Svær og tung industri, grimme huse, støv og møg. Da vi kom ud fra slusen sejlede vi lige igennem et kæmpe forbrændingsanlæg, der spyede støv og møg ud over os alle sammen. Kanalerne er også fyldt med masser af "sejlende" affald, plasticflasker, diverse plasticgenstande, ja hele skraldesække, lort an masse (undskyld mit sprog).
    Kom til byen Mons med havn af de lidt bedre, og knap så meget affald, men havnemesteren var taget på ferie, så bad blev det ikke til denne gang. Til gengæld fik vi besøg af vores dejlige børnebørn med far og mor lige ankommet fra ferie i Paris og det var en glæde. Vi havde dejlige dage med løbeture med Alma og Vega , spil, pandekager og masser af snak og hygge. Savner dem ofte.
    En lille detalje - på vej mod Mons skulle vi sluses 73 meter nedad via et hejseværk - her skal du ikke lide af højdeskræk..
    Nu skulle Belgien bare overstås - det har været et sørgeligt syn - en kulsort plet i EU.
    Min "depression" over denne del af Belgien kunne jeg ikke slippe og så gjorde jeg DET - jeg skrev min frustration til den Belgiske Ambassade. Fik et meget venligt svar og en opfordring til at videresende mine tanker og billeder til den Waloniske "regering" (miljø), så nu venter jeg i spændning på svar. Jeg ved jo godt at det ikke rykker noget, men den sejllads i en losseplads på de indre vandveje, det var altså virkelig så deprimerende.
    Så blev flaget hejst - altså det franske 🇫🇷- en milepæl er nået. Det med affaldet blev dog ikke så mærkbart anderledes, men alligevel kunne vi se og mærke forandringer til det bedre.
    På vores vej møder vi mange dejlige mennesker og lige nu nyder vi samværet med to andre danske både - hyggelige og søde ægtepar fra hhv. Køge og Læsø. Mennesker vi nok aldrig havde mødt på vores vej, som nu er en kanal - og det er en super gevinst.
    Vi sluser sammen i et utal af sluser, ja forleden blev det til hele 16 af slagsen og en tunnel på hhv. 5,6 km og 1,5 km. Den første blev vi trukket igennem efter først at blive bundet sammen med fem andre både. 2x30 meter tovværk var navlesnoren til båden foran. Det gik smertefrit, men der var mange sommerfugle i maven. Vi hygger os ofte sammen efter dagens strabadser - snakker, griner meget, synger med hjælp fra Leif og harmonikaen, så ja, vi hygger os.
    Vi har ca. 160 km til Paris og glæder os meget til gensynet - denne gang dog fra søsiden, anderledes og spændende.
    Vejret, ja det har været lidt omskiftelig de seneste uger, men temperaturen er fortsat i den gode ende. Solen er fremme hver dag, men skyer og lidt småregn er også gæster - men pyt, vi nyder det hele.
    Vi har fødselsdag i dag i nabobåden og nu skal der spises og hygges.
    Også god dag til jer, vi snakkes ved.
    I må også ha' en rigtig dejlig dag og vi snakkes vi ved.

    Sendt fra min iPhone
    Read more

  • Day 34

    Fra Holland mod Frankrig

    July 21, 2017 in Belgium ⋅ ⛅ 21 °C

    Vi skulle bare lige se og opleve Holland for en kortere stund, men det blev til 6 spændende og oplevelsesrige uger.
    Selvfølgelig skal Amsterdam opleves, men jeg kan varmt anbefale, Utrecht, Harlem og Maastricht til forlængede weekendophold.
    Efter dejligt familiebesøg i Utrecht vendte vi stævnen mod syd - Maastricht - hvor vores børnebørn Alma og Vega med familie ville komme på ferie.
    Vi nåede dog ikke så langt før første forhindring indtraf - en baksille af ukendt navn havde taget ophold i min mave, så slemt at jeg måtte sygemeldte mig en 4-5 dage og først to uger efter behagede det selvsamme baksille at finde et andet opholdssted - det positive ved den oplevelse var et minustab på vægten (dog kun for en kortere periode).
    Næste "forhindring" var i byen 'S Hertogenbosch. Vi skulle i 2. sluse ud af 13 på en strækning af ca. 80 km., det var fredag eftermiddag, men ak og ve, borgmesteren havde besluttet, at der kun skulle sluses mandag og onsdag kl. 11, selvom øvrige broer og 11 sluser på selvsamme kanal var åbne. Så tålmodighed er en dyd - vi ventede til mandag, hvor det endelig behagede slusemesteren at sluse os videre, dog først kl. 11.30, men vejret og byen var hele ventetiden værd.
    Nu synes jeg jo selv, at jeg er blevet verdensmester i at sluse og så fik vi en af de grimme oplevelser. Vi ligger og venter på at komme ind i en sluse - vi skal 11 meter op - sammen med en del andre både. Det går langsomt med at komme ind i slusen og på plads og vi er sidste båd i rækken, der har fået grønt lys. Ligger halvt inde ved de store 11 meter høje sluseporte (og ca 1 meter tykke) og nu vil en af bådene foran os ikke give plads og pludselig begynder portene at lukke i. Leif kan ikke forstå hvad jeg skriger, så højt er mit stemmeleje og efterfølgende kan jeg se et stort udslag på pulsmåleren på mit ur. Vi får bakket ud i et fart med hjertet uden på sommerblusen. Føj for en oplevelse - en af de værre. Der da efterfølgende blev givet grønt lys til næste slusning, blev der via højtaleren sagt, af den danske båd skulle have første prioritet til at gå ind - vi tog det som en undskyldning.
    Super dejligt at se Alma, Vega og familie i Maastricht. Vi har savnet dem. Fandt en dejlig havn ca 1 km. fra centrum med swimmingpool mm. og havde hyggelige og varme dage sammen. Maastricht er en fantastisk by.
    Holland er et dejligt land, men lidt malurt er der også. De har ingen pant på almindelige plastflasker og dåser og det ses overalt - sørgeligt.
    Maastricht ligger kun et stenkast fra grænsen til Belgien. Du vil sikkert ikke tro det, men alt forandrer sig næsten lige, når du passerer grænsen. Landskabet går fra fladt til høje klippevægge, ingen taler og forstår engelsk længere, bilerne er skiftet ud til franske modeller og arkitekturen kunne være en by i Rusland. Denne del af Belgien er meget trist og kedelig. Liege er en by uden sjæl. Byens byggestil minder om russiske forstæder - grimme farveløse højhuse, og findes der endeligt et pænt gammelt hus, ja så ligger det indeklemt mellem disse. Jeg havde glædet mig til Liege i Vallonien - begge meget flotte navne - men det er en skuffelse. Her er desværre også rigtig mange hjemløse sølle stakler og andre mindre indtagende personer - det er faktisk første gang at vi har følt os lidt utrygge ind i mellem.
    I dag ligger vi i en lille havn i Huy. Altid hyggeligt med et glas koldt hvidvin efter dagens sejlads og i dag blev den indtaget kun få hundrede meter fra et atomkraftværk - nu glæder vi os til at komme til Frankrig på landet.
    Turen går nu videre mod Namur, og Givet, hvor vi igen får besøg af vores lille familie, der i mellemtiden har været en tur i Paris.
    Selv regner vi med at nå Paris om ca 2 uger, men hvem ved - vi har tiden for os.
    Pas på jer og jeg ønsker jer dejligt sommervejr. Vejret har indtil nu været dejligt med gode temperaturer og kun lidt regn. Det blæser næsten aldrig.

    Sendt fra min iPad
    Read more

Join us:

FindPenguins for iOSFindPenguins for Android