Abriès-Ristolas

Man skulle tro vi havde fået nok af lange dale, efter vores vandring gennem den lange dal ved Averole bag Bessans. Og man skulle også tro vi havde fået nok af skov, efter vores lille fejltrin for to dage siden, og lange retræte op og ned i skov. Men i dag valgte vi helt frivilligt at tage turen op igennem dalen Vallon de Segure, som er beklædt med skov de første godt 5 km og 500 højdemeter.

Det var for at komme ind til søen Lac Lacroix og derfra op på den afrundede top Le Sparveyre. Og det var også for at gå i et område, hvor ikke ret mange andre kommer (de fleste gider nok ikke gå så langt op igennem en dal med skov?), men hvor der skulle være gode chancer for at se bouquetin, chamois og mouflon.

I passet før toppen så vi bouquetin (stenbukke). En lille samling af yngre hanner.

Og fra toppen var der ganske rigtig en fabelagtig udsigt. Vi var tæt på Mont Viso, Queyras’ imponerende vartegn på 3.841 meter. Vi kunne se Mont Blanc helt tydelig. Les Aiguilles d’Arves og Mont Thabor (vores yndlingstoppe i Savoie). Området ved Col d’Agnel hvor vi gik sidste år. Posletten og de sneklædte toppe ved Monte Rosa i Norditalien.

Vi gik ned af den sydlige ryg, for at tage en alternativ rute ned, og kom igennem en græsryg fyldt med afblomstrede Edelweiss!

Og da vi var næsten tilbage ved søen, opdagede vi en flok gemser (chamois). Nok mere end 30 stk i alt! De var samlet omkring et græsningsområde, hvor der nok har været får tidligere på sommeren, og måske også været lagt slikkestene/salt ud til fårene. Det kan gemserne også bruge, og gennem kikkerten så vi dem tydeligt; store hanner og hunner med unger. Vi forsøgte at snige os nærmere, men de er virkelig på vagt, og så utrolig hurtige til at flygte. Det er så flot at se når de stikker af, og springer afsted, ligemeget om det går op eller ned af bjerget. Og de er næsten aldrig i ro, og meget svære at fotografere, her hvor de ikke er vant til mennesker.

Mens vi stod og så på den flygtende flok hørte vi en lyd bag os, og vendte os om. Der stod to små gemsekid, 10 meter væk, der nok var kommet på den forkerte side af os og deres mor, og stirrede forskrækket på os i et splitsekund - selvfølgelig ikke længe nok til at tage et billede - inden de stak af, og sprang i en bue udenom, og op til resten af flokken!

Det var næsten som at have været på safari i Afrika og oplevet “the big five” efter sådan en tur!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-sparvey…Lue lisää