Sagarmāthā Zone

Vi har nu haft fire vandredage i Himalaya 🥾

Den første dag stod på en let vandretur på en 4-5 timer (fra Dhap til Jhabre). Hele vejen blev vi fulgt af en hund, som så lidt medtaget ud. Vi kaldte ham Gustav. Gustav tog simpelthen med hen og overnattede ved vores tehus i Jhabre. I tehuset faldt vi i snak med en flok jævnaldrende tyskere, samt en østrigsk kvinde, som alle skal ud på nogenlunde den samme rute ved 'Pikey peak'.

Dagen derpå forsøgte Gustav at følge med os videre, men vi fik ham til at blive tilbage. Dagen stod på et længere og hårdere trek, hvor vi skulle gå i 7-8 timer med en masse højdemeter. Her skulle vi ende ved 'basecamp' til Pikey peak og overnatte i et tehus beliggende i ca. 3700 m.o.h. På vejen spiste vi frokost ved et lokalt lille køkken, og her mødte vi igen tyskerne... - og Gustav! Han var simpelthen fulgt med dem, så nu begyndte han at være langt hjemmefra 😅 Heldigvis kom en flok trekkere den modsatte vej, og Gustav gik nu med dem, så forhåbentligt kommer han godt hjem igen 🤞🏻 I basecampen var der masser liv og sniksnak om aftenen. Her boede vi bl.a. sammen med tyskerne fra tidligere, et par amerikanere og nogle mountainbikere. Alle skulle tidligt op, for at kunne nå op til solopgang på Pikey peak dagen derpå 🌻

Som sagt så gjort; i går stod vi op, så vi var klar til at gå kl. 4.30, så vi kunne se solopgangen på toppen (4067 m.o.h). Der var helt stjerneklart, og vi kæmpede os op af bjerget iklædt varmt tøj og pandelygter. Kl. 5.40 var vi fremme på toppen, og hold nu op en udsigt! Her havde vi den smukkeste morgen med udsigt over til store bjergkæder; og nåhr ja, så kunne vi da også se Mount Everest 😎

Herefter skulle vi egentlig bare gå ned ad i ca. To timer, og så var vi fremme ved et nyt tehus (i Jasmane Bhanjyang), hvor vi skulle have en rigtig slappe-dappe-dag. Vi fik læst, sovet lur, og badet (okay, vi fik en spand varm vand og sæbe), og så spiste vi en masse 'momo', som er en slags Tibetansk dumpling 🥟

I dag er vi gået videre til bjergbyen Junbesi (5-6 timers trek). Da vi vågnede i morges, var det overskyet, og mens vi spiste morgenmad så vi et par enkelte snefnug falde. Sneen tog dog til, og de første timer gik vi i snevejr, og undervejs fik vi brug for kæder om skoene, så vi ikke skøjtede rundt Heldigvis var det kun i en kort strækning, at det var nødvendigt. Vi fik frokost i et tehus på vejen. Her var der tændt op i brændeovnen og vi kunne varme samt tørre os selv og vores grej, inden vores videre færd. Efter nogle timer i støvregn kom vi endelig frem til tehuset i Junbesi. Her mødte vi igen tyskerne og østrigeren, så det er smadder hyggeligt, at man efterhånden kender hinanden. Nu sidder vi i fællesrummet, nogle spiller kort, andre læser, og nogle tyske pensionister har købt øl fra hjemlandet. Det kan altså noget det her trekkingliv 🥾😁⛰️Okumaya devam et