Efterårs-eventyr 2024

syyskuuta 2024
Nykyinen
Så er vi startet på endnu en efterårstur. I år har vi taget cyklerne med, og vil bruge lidt mere tid i Tyskland, Østrig og Norditalien end vi plejer, inden vi drages mod de franske Alper igen. Lue lisää
Matkustaa tällä hetkellä
  • 17jalanjäljet
  • 4maat
  • 18päivää
  • 99valokuvat
  • 0videot
  • 2,1kkilometriä
  • Päivä 11

    Les Lacs Blanchet - Saint-Veran

    14. syyskuuta, Ranska ⋅ 🌙 5 °C

    Fra Saint-Veran går en grusvej ind i dalen til en gammel kobbermine og et lille kapel (Chapelle de Clausis). Om sommeren er vejen lukket for biltrafik, men man kan tage en minibus ind til det refugie, der også ligger derinde. Men vi er altid kommet forbi så sent på sæsonen, så minibussen ikke kører mere, og vi har så prøvet at spørge os for, om hvordan vi kunne komme derind, da vi gerne ville spare de 5-6 km, for at kunne gå en længere tur for enden af dalen. Vi har ikke rigtig ville køre med Passepartout de tidligere år, da der står skilte med at vejen kun er for beboere/brugere (=fåreholderne i dalen), men i år, da vi kom til Saint-Veran, fik vi snakket med en person, der så ud til at have en vis myndighed, og han sagde vi godt kunne køre derind med vores autocamper! Så vi købte en dagsbillet og kørte så uden problemer ind til en lille parkering her til morgens.

    Det var dejligt endelig at opleve et område, som vi har kigget langt efter de andre år, og der er ret flot derinde, så forståeligt nok at der er mange besøgende om sommeren, men også bare dejligt at opleve det uden så mange andre, på denne her årstid.

    Vores første møde på rundturen op til søerne Les Lacs Blanchet var en stor flok brune merinofår. Men derefter så vi ellers både: en stor flok gribbe der svævede i luften og landede på skråningen, tydeligvis for at spise et eller andet, vi dog ikke kunne se. Der var mindst 30 stk set gennem kikkerten. Et par gimser - også opdaget gennem kikkerten. En stor flok stenbukke (hunner med unger) inde i Italien. Og endelig heste og køer (også på den Italienske side), samt små haletudser fanget under den tynde nyis på søen Lac Blanchet. Og så selvfølgelig murmeldyr (Marmotte) over det hele! Så endnu en begivenhedsrig vandredag!

    Det var betydelig varmere end i går, og dejligt med sol til at starte med. Om eftermiddagen kom der lidt skyer, men nu til aften er det koldt og klart igen. Vi er blevet en nat mere i Saint-Veran, også for at kunne gå ud og spise, i en af de få restauranter, der stadig har åbent - et nok 100 år gammelt hyggeligt sten- og træhus.
    Lue lisää

  • Päivä 12

    Gardiole de l'Alp 2.786 m.

    15. syyskuuta, Ranska ⋅ ☀️ 16 °C

    Dagens rundtur: 910 højdemeter og 12.5 km - og vi er levende endnu! Det var en test af knæene, og i morgen vil vi afveksle lidt og tage cyklerne i brug, men det gik fint, og det var også den varmeste dag endnu. Måske den sidste sommerdag i Queyras i år? For de næste dage bliver vist lidt mere blandet hvad vejret angår.

    Vi gik fra den lille hameau Coin, opad til passet Col du Clot du Loup, og derfra videre på højderyggen over et par toppe til Gardiole de l’Alp. Flot udsigt i åbent terræn. En virkelig fin rundtur, og vi mødte ikke et eneste andet menneske. To stenbukke på højderyggen og et utal af murmeldyr hele vejen rundt. Sol og frisk brise!

    Vi er så kørt lidt ned af den ene dal og op i den anden, hvor vi holder lige før vores ynglinsgslandsby i Queyras; Ceillac. Herfra vil vi udnytte de sidste dage med nogenlunde vejr her i området, og bare være glade for at der findes vejrudsigter, og at vi ikke cykler rundt langs med Donau længere, som vi gjorde for bare en uge siden! Og så selvfølgelig have ondt af de mennesker, der bor i de områder af Europa, som lige nu er hårdt ramt af nedbør og oversvømmelser!
    Lue lisää

  • Päivä 13

    Hviledag - Vallée du Cristillan

    16. syyskuuta, Ranska ⋅ ☁️ 12 °C

    Vi har købt en bog om en mand (Rémi), der har været fårehyrde næsten hele sit liv, og i over 30 år i dalen Cristillan her ved Ceillac. Vi er i gang med at læse den, og den giver bare sådan et fint indblik i alt det, jeg synes, der er så spændende ved området her: Historien, landskabet som det er skabt af landbruget her med græsning og sæterdrift, bjergene, livet som hyrde, kendskabet til naturen, forholdet til ulven, til de dyr (får og hunde) han lever sammen med, betragtninger og filosofiske tanker og meget mere.

    Så jeg er lidt opslugt af bogen, og samtidig er det bare sjovt at være lige i det samme område. Så i dag, hvor vi ville give knæene en hviledag, tænkte vi, at vi ville udforske vejen ind i dalen Cristillan på cykel. Vi kunne se på kortet, at det ville gå en del opad, men det er meget bedre at cykle afsted, når man gør det for at opleve, end når vi nogle gange har gjort det, for at komme ind og starte en vandretur. Det er en ret fin dal langs en lille krystalklar elv, og med hele syv små samlinger af sætere, der ligger på bjergskråningen på vej ind til bunden af dalen. Der var faktisk asfalteret vej det meste af strækningen, og først til sidst, lod vi cyklerne stå, og vandrede et lille stykke op til en hytte, som fårehyrderne bruger, hvor vi spiste frokost ved elven.

    Turen blev i alt på 19 km og 550 højdemeter, så det var jo heller ikke en ren hviledag! Langs vejen har en stenkunstner moret sig med at bygge små varder, der forestiller forskellige dyr mm. På vej op havde vi bare overskud til at bemærke dem, men på vej ned stoppede vi for at fotografere dem, og køle mine gamle bremseklodser på cyklen!
    Lue lisää

  • Päivä 14

    Tête de Jacquette 2.757 m.

    17. syyskuuta, Ranska ⋅ ☁️ 6 °C

    Vi er blevet endnu en dag i Ceillac, som nok er vores favoritsted her i Queyras. Det er noget med blandingen af landsby, fårehold, historien, flotte bjerge og en beskeden turisme som er her, men ikke har taget over, der gør at vi føler os meget hjemme. Vi møder af og til rejsende i Grønland, der udtrykker at de gerne vil prøve at leve et helt år på det samme sted i Grønland. Opleve årets gang og årstidernes skiften. Sådan har jeg det med Ceillac her i Queyras. Her ville jeg virkelig gerne bo et år, og opleve naturens foranderlighed, og komme tættere på miljøet i landsbyen.

    Og selvom vi har været her nogle gange efterhånden, kan vi stadig finde ture og variere dem, så det ikke bliver ren gentagelse. I dag kørte vi et lille stykke ind i dalen Cristillan (som vi cyklede i går), og gik så ellers opad mod passet Col des Estronques. Derfra op på toppen Tete de Jacquette og så ned mod Col Fromage og tilbage til Ceillac. Det var en fin rundtur på 13 km og 1.050 højdemeter, så nu er vi ved at være oppe på vores sædvanlige standard (sådan ca i gennemsnit). Vi startede i sol og varme og kom op i bitterlig kold vind og mørke skyer i passet og på toppen, så vi brugte alt det forskellige tøj vi havde med i rygsækken, lige bortset fra regnfrakken! Lige under toppen er der en masse små lavninger, og samtidig et meget stenet område, med små flade sten der er ideelle til at bygge med. Så hyrder og vandrere har gennem tiden lavet mange små læ-mure og sten-huler, man kan søge ly i for de forskellige vindretninger.

    Vi er flyttet hen på den store natur-campingplads der ligger i udkanten af landsbyen for i nat, og sidder nu i varmen inde i Passepartout og kigger ud på de flotte bjergtoppe!
    Lue lisää

  • Päivä 15

    Mod vest - Rabou

    18. syyskuuta, Ranska ⋅ ☁️ 16 °C

    Ja, her til morgens var der så kommet sne på bjergtoppene som vi havde udsigt til lige øst for os (og også på toppen vi var på i går). Så efter at have kigget lidt på vejrudsigten, besluttede vi at køre mod vest. De næste dage skal det være betydeligt varmere og mere stabilt bare en lille smule vest for, hvor vi er nu, så derfor kørte vi ned fra Queyras, forbi den store sø Lac de Serre-Poncon og til Gap hvor vi provianterede lidt, inden vi kørte op mod bjergmassivet Devoluy. Vi starter fra den lille landsby Rabou, hvor vi ikke har været før. Her holder vi med en fin udsigt til toppen Pic de Bure (som vi har været på for et par år siden), og vil gå en lille rundtur i morgen, inden vi flytter os videre.Lue lisää

  • Päivä 16

    Le Puy de Rabou 1.834 m.

    19. syyskuuta, Ranska ⋅ ☁️ 13 °C

    Vi havde udset os en rundtur op til toppen Puy de Rabou, der så ud til at følge en etableret sti hele vejen rundt. Der var også masser af markveje og fårestier i starten, men overhovedet ingen skilte eller mærker, så det var lidt svært at vide hvilken vej, de havde tænkt, at man skal gå? Heldigvis var det en meget rolig Patou, der holdt vagt ved den lille flok får halvvejs oppe af toppen, så det gjorde ikke noget, at vi gik udenfor sti gennem terrænet op på den kegleformede top Rabou.

    Fra toppen fandt vi det lille stykke ned gennem bøgeskov til passet Col de Farlieu, hvor der stod et gammelt træskilt, men ellers var der stadig ikke spor af, at der var andre der vandrede denne rute. Men mens vi sad i passet og studerede kort, kom to gående med grensaks og lille sav, og klippede grene af de laveste buske og træer, akkurat lige som vi gør op af Signalhøjen og på Højderyggen i Narsarsuaq hvert forår, for at holde stien ved lige. Og de sagde, at den vej de kom fra var meget tydelig, og også at det var flot at gå den lidt længere variant rundt, hvor man kommer længere ned at gå i slugten med floden Petit Buech (Sentier des Bans). Så det gjorde vi, og det var faktisk det flotteste stykke på turen, så alt i alt en fin rundtur i dejligt vejr (sol og ikke for meget vind).

    Vi har så flyttet os et lille stykke mod nord, ind i hjertet af Devoluy. Holder i spøgelsesbyen la Joue-du-Loup (som er et skisportssted om vinteren), men med en meget flot udsigt over mod bjergene Rocher Rond og Grand Ferrand, hvor vi gerne vil gå i morgen, hvis ellers vejret holder!
    Lue lisää

  • Päivä 17

    Vandring i hjertet af Devoluy

    Eilen, Ranska ⋅ ☀️ 9 °C

    Måske vores flotteste vandredag hernede endnu i år? Måske fordi at de andre år, hvor vi har været her i området, har det altid været med grå og truende himmel, lave skyer eller torden, så vi har kun haft en fornemmelse af, hvor flot det kunne være, med disse kalkbjerge i solskin og blå himmel.

    Og så gik turen i dag ind igennem dalen Vallon de Charnier, som ligger lige for foden af toppen Grand Ferrand, i noget af det mest spektakulære bjerglandskab med hvide og grå forvitrede toppe, stenede grønne dale, huler og karstlandskaber. Vi gik op til passet Col du Charnier og videre op på en lille crete med et par toppe. Og selvom vi snart har gået på mange højderygge, var denne nok den korteste men måske den med den mest fantastiske udsigt af dem alle!

    Jeg vil lade billederne tale for sig selv i dag. Der er ikke så meget at tilføje, andet end at det også var dejligt at se murmeldyr igen (dem var der mange af på trods af den stenede undergrund), og selvfølgelig var der også gimser (chamois) på de allermest stenede partier af bjergskråningerne!
    Lue lisää