Suche zurücksetzen
Tilbage til Alperne 2025
  • Passepartout

Tilbage til Alperne 2025

Når vi kører til de franske alper om efteråret, er det som at komme hjem til sit sommerhus. Sommerhuset er bare mobilt (på fire hjul). Vi elsker vekslingen mellem at gense steder, hvor vi føler os hjemme, og opleve nye områder. Weiterlesen
FolgenÜbersichtÜbersichtKalenderKalenderFotosFotosTeilenTeilenBucket List
Neuste zuerst
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Æblerne er klar til at blive plukket
    Oliven-høst er først til november/decemberLa vie - c'est dur!Lavendelblå skodderVi var også forbi Delphine og købe honning

    Alpes-de-Hautes-Provence

    2. Oktober in Frankreich ⋅ 🌙 14 °C

    01.10 og 02.10
    Departementet Alpes-de-Hautes-Provence skiftede navn for 55 år siden. Tidligere hed det Basses-Alpes, og det tog 5 år med ophedet diskussion, inden man blev enige om det nye navn! Navnet skulle give mere positive associationer end det gamle (“de lave alper”), og det dækker også lidt bedre over hele områdets landskab og kultur.

    For departementet strækker sig helt op til byen Jausiers og de høje toppe i Ubaye, hvor vi var i sidste uge, og så til her omkring Peyruis, hvor vi er nu, og hvor Jackys søskende bor.

    Her er der æbleplantager, men også figentræer, citron- og valnøddetræer. Og der er især oliventræer. Her dufter stadig af sommer og nektar, når man cykler rundt i starten af oktober. Her er lavendelfarvede skodder på husene og æsler med lange ører! Med andre ord er det på mange måder også en del af Provence!    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Landsbyen Verclause (den gamle bydel)
    Gaderne i den gamle bydel af RosansKirken i den lille landsby LempsOg udsigt fra LempsPå vejen mellem Lemps og Verclause - der er ikke så meget trafik!Og et dejligt fredeligt sted at holde ved Rosans en fredag aften

    Cykeltur omkring Rosans

    3. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 14 °C

    Ud på formiddagen kørte vi tilbage mod Sisteron, og drejede derfra af vejen op mod Grenoble via passet Col de la Croix-Haute. Men allerede i Garde-Colombe drejede vi fra mod vest, og tog en lille vej over mod byen Rosans. Det er ikke altid lige nemt at finde områder, hvor det er muligt at lave en rundtur på cykel på nogle timer, hvor der både er noget at kigge på (gerne små landsbyer) og ikke alt for lange stræk opad eller nedad. Men vi synes området omkring Rosans så nogenlunde ud.

    Det var det også! Vi holdt ved Rosans, og kørte først afsted ud på eftermiddagen, men kom på en rigtig fin tur rundt forbi klosteret Abbaye de Rosans og landsbyerne Verclause og Lemps. Det er dejligt at cykle i varmen (i forhold til de sidste dage, hvor vi vandrede med sne og frost), vi mødte nærmest ingen biler på de små veje, som vi havde udset os, og der var sådan et fint aftenlys, nu da vi kom tilbage til Rosans, hvor vi blev holdende på en stor plads lige udenfor den gamle bydel. I alt 32 km og 680 højdemeter.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Landsbyen Lus-la-Croix-Haute
    Svampe der er blevet bestemt og navngivetUnderholdning med sang og lirekassemusikAdélie (Pierre og Francoise datter) tilbød ansigtsmalingSæbeboblerne var også populære

    Fête du champignon

    4. Oktober in Frankreich ⋅ 🌧 13 °C

    Der var svampe-festival i Lus-la-Croix-Haute i dag. Vi havde hørt det fra vores venner Pierre og Francoise, og vi mødte dem også i den lille landsby, hvor der var strålende solskin på trods af udsigt til skyer og regn. Der var boder med diverse husflid og mad og drikke, og ligesom på “æblernes dag” i Stege, kunne man komme med sine egne samlede svampe, og få at vide, fra eksperter, hvilke slags de var og om de kunne spises! Der var musik og optræden og udstillinger, og rigtig hyggelig stemning, så vi endte med at blive der det meste af dagen, og sluttede af med at se en dokumentarfilm på rådhuset om svampe og alle deres anvendelsesmuligheder.

    Først til allersidst kom regnen, og vi søgte læ i Passepartout, hvor vi dog ikke spiste svampe, men en rest fra aftensmaden, som vi havde fået med fra Janine (Jacky søster) den anden dag.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Vercors. Le Grand Veymont er toppen i midten
    Lac de Monteynard-AvignonetPasserelle himalayenne de l'ÉbronOg bjergknolden Mont Aiguille kom pludselig fri af skyerne

    Mod nord til Vercors

    5. Oktober in Frankreich ⋅ ⛅ 5 °C

    Det er næsten en tradition, at vi hvert år også kommer forbi bjergområdet Vercors, og de sidste tre år, har det været en hyggelig anledning til at mødes med Eloïse, der bor i den lille Hameau les Petits Deux lige udenfor Gresse-en-Vercors, og som har arbejdet som kok to somre i Igaliku.

    I morges var det koldt og blæsende med en nordlig vind, da vi kørte op gennem dalen mod Grenoble. Så vores stop i dag blev en lille vandretur rundt i skoven ved den blå sø; Lac de Monteynard-Avignonet, hvor der var lidt læ, og hvor man bl.a. passerer over en hængebro, der er 180 m lang og som hænger over 50 meter over søen.

    Ved Gresse-en-Vercors nåede vi at gå en lille tur rundt for foden af Vercors bjergkam og toppen le Grand Veymont, inden det blev mørkt. Heroppe er der nu også faldet et fint drys sne på de højeste toppe, men det skulle gerne være lidt varmere de næste par dage…    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Mont Aiguille
    Udsigt over dalen med mindesmærket fra 2. Verdenskrig (i bunden af dalen bag hytten)Typisk landskab på Vercors' plateauSvært landskab at orientere sig i!Nogle steder virker det som om det har "regnet" med stenAndre steder som om nogen har samlet sten - og smidt dem ud til siden!Men der er udsigt langt omkring fra Vercors' plateauVi manglede bare lige et par store stenbukke (vi så to med kikkerten plus to gimser)

    Vandretur i Vercors

    6. Oktober in Frankreich ⋅ ☀️ 12 °C

    Eloïse havde fri, og hun foreslog en vandretur fra Richardiere og op i den sydlige del af Vercors’ plateau i området omkring Pas de l’Aiguille. Det var dejligt til en forandring at have en lokalkendt med på tur, og slet ikke behøve at tænke på hvilken vej vi skulle vælge og om vi var på rette vej! Det var også en meget flot og varieret tur: først op gennem passet Pas de l’Aiguille, derfra gennem et forunderligt landskab af kalksten, klipper, skrænter og indimellem grønne dale næsten uden sten. Overalt spredte fyrretræer uden at det blev til rigtig skov. Og når man kom op på en lille knold, var der udsigt både til Vercors toppe (Mont Aiguille og Grand Veymont) men også til Dévoluys; Tête de l’Oubiu og Grand Ferrand samt bjergområderne Les Écrins og Belledonne.

    Det var også spændende at høre lidt historie fra området. Der var en meget aktiv fransk modstandsbevægelse i Vercors og Trièves under 2. Verdenskrig. Op til D-dag og de allieredes invasion i Normandiet, havde de forberedt sig på en plan, hvor de allierede skulle komme op gennem Provence fra Middelhavet, og man ville benytte det store plateau ved Vercors til at kaste våben og faldskærmstropper ned, for derfra at kunne angribe tyskerne fra flere sider. Den franske modstandsbevægelse var derfor klar på plateauet i Vercors i begyndelsen af juni 1944. Men som bekendt kom invasionen oppe i Normandiet, og det var faktisk de tyske tropper, der senere endte med at benytte plateauet til at kaste ekstra tropper ned, og angribe alle de små pas, som franskmændene havde forskanset sig i. I Pas de l’Aiguille var der 27 franske modstandsfolk som kæmpede og endte med at trække sig over i nogle grotter i siden af passet, hvor de holdt stand i to dage. 18 af dem lykkedes at flygte om natten i tåge ned i dalen til byen Mens, og kæmpede videre derfra.

    I passet er der i dag bygget et mindesmærke, med tavler der fortæller historien om de 9 der omkom deroppe. Deres alder, hvor de kom fra, og hvordan tre af dem (bl.a. én på 19 år) som var såret og ikke kunne flygte ned, valgte at tage deres eget liv for ikke at falde i hænderne på tyskerne.

    Det er lidt specielt og rørende at tænke på, hvor mange af den slags små historier der er rundt omkring, og som snart er over en generation siden, og snart vil blive glemt af de fleste…    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Ved foden af Grand Ferrand (toppen til venstre)
    Landsbyen Saint-Baudille-et-PipetUdsigt over noget af Trieves-dalen omkring MensCykling med udsigt til Grande Tête de l'Obiou (til venstre) og Grand Ferrand (til højre)Landsbyen Le PercyKirketårnet i Monestier-du-PercyCykling med Mont Aiguille i baggrundenLandsbyen Le PerrierLe PerrierLe PerrierBro over floden HebronPause inden Col de MensLandsbyen Prébois

    Cykeltur i Trièves

    7. Oktober in Frankreich ⋅ 🌙 12 °C

    Vi havde allerede besluttet for et par dage siden, at vi ville bruge en dag på cykling rundt i den del af Trièves, der ligger som en stor, let kuperet, rund dal, med byen Mens som centrum, og ellers omgivet af Dévoluys højeste toppe på den ene side og Vercors' lange bjergkam og Mont Aiguille til den anden. Vi kunne endda se, at vi sidste år, da vi lavede en vandretur lidt øst for Mens, havde skrevet at hele det kuperede dalområde, ville være flot at komme tilbage og cykle i engang!

    Og i dag skulle være solrig, varmere og med mindre vind, så i morges kørte vi til Mens og parkerede Passepartout, spændte cyklerne af, og begav os afsted. Det var mindst lige så fantastisk at cykle rundt i, som vi havde forestillet os! For en gangs skyld var det muligt at lave en rundtur, hvor vi næsten udelukkende kørte på de mindste, asfalterede veje (dem som er hvide på kortet!). Der var stort set ingen trafik. Terrænet var småbakket, men det var korte og overkommelige opstigninger, og så vekslede det hele tiden mellem marker, skov, spredte små gårde og små landsbyer. Vi er kørt igennem dufte af: nyharvet jord, en enkelt blomstrende rapsmark (der stod som efterårsafgrøde), savværk og granskov og hele tiden med udsigt til enten Mont Aiguille, Grande Tête de l’Obiou eller Le Grand Ferrand. Stort set alle husene ligger med en fantastisk udsigt til disse toppe, men i et grønt og frodigt landskab.

    Vi lavede små stop i stort set alle landsbyerne, som vi kom igennem: La Petit Oriol, Sandon, Le Percy, Monestier-du-Percy, Prébois, Le Perrier, Tréminis og Saint-Baudille-et-Pipet. De er alle virkelig fine, med gamle gårde der er restaurerede, og velholdte haver, både med grøntsager og blomster. Klimaet minder nok lidt om i Danmark. Der er pæretræer, fritstående ege- og valnøddetræer. Der har været tradition for små selvforsynende landbrug. Vi snakkede med et ældre par i landsbyen Le Perrier, der havde boet der et par generationer. De havde lidt får, kaniner høns og duer, men flere steder er der også køer og fritgående grise, så der er virkelig basis for et varieret selvforsyningslandbrug her. Og så nogle meget flotte bjergtoppe, man kan drømme om at bevæge sig op i!

    Dagens cykeltur (kommer på Wikiloc senere): 50 km og 1000 højdemeter (flotte runde tal!)    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Orpierre - og én af klipperne omkring byen
    Gaderne i OrpierreForbundet af arkaderOg landskabet omkring Orpierre

    Cykeltur omkring Orpierre

    8. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 19 °C

    Der er et gammelt fransk udtryk der hedder: métro - boulot - dodo (metro på vej til arbejde, arbejde en hel dag, sove). Vi har omskrevet det lidt til: rando - dodo - vélo (vandre, sove, cykle)! Og det skal ikke forstås negativt, men at det er godt for os at veksle lidt mellem at vandre og cykle, så det gør vi!

    I dag kørte vi til den lille landsby Orpierre, som også er en lille seværdighed i sig selv. Den ligger klemt inde mellem nogle høje klippeskrænter, som bliver flittigt brugt af klatrere, og så har den et utal af små stejle gader og smøger, der er forbundet af arkader. Vi tog så også på en lille cykelrundtur i området; forbi endnu mindre landsbyer, der forunderligt nok ser ud til at være fulde af liv og helårsbeboet, op til det lille pas Col de Pierre Vesce, og gennem et landskab der får flere og flere efterårsfarver som dagene går.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)
    På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)Landsbyen SigoncePå "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)På "landsbytur" i Provence (Peyruis' bagland)Landsbyen LursEfterårsfarverne har fået fat!Entrevaux

    Varme sommerdage i oktober

    11. Oktober in Frankreich ⋅ ☀️ 24 °C

    09.10, 10.10, 11.10 og 12.10
    Vi oplever lidt sommervarme i disse dage, men er også tilbage i Provence. Torsdag morgen havde Passepartout en aftale på Peugeot-værkstedet i Peyruis, og han kom tilbage sidst på eftermiddagen med nye bremser på forhjulene, en ny pære i den ene forlygte og AdBlue alarmen, som var dukket op i sidste uge, er forsvundet af sig selv! Så han er klar igen til flere eventyr!

    Imens slappede vi af, og Jacky fik sat endnu et myggenet op for et vindue hos Janine. Om sommeren kommer myggene frem på slaget fem om eftermiddagen, og det er ikke til at have vinduer åbne, hvis der ikke er myggenet for. Han har haft ordnet de øvrige vinduer de tidligere år, men der var ét tilbage. Her i disse sensommerdage, har vi heller ikke helt kunne undgå myggestik. Det er åbenbart en af betingelserne ved sommervarmen…

    Fredag 10.10 tager vi på cykeltur i Peyruis bagland. Mallefougasse, Cruis, Sigonce og Lurs er 4 små landsbyer der ligger lige bag ved Peyruis, men hvor vi aldrig har været forbi før. Det er en fin rundtur på ca 50 km på små veje, og op og ned. Landsbyerne ligner lidt hinanden, men de er alle virkelig hyggelige, meget Provence-agtige i stemning og farveskala, men helt uden den turistede side, som man støder på længere nede i det lidt mere kendte Provence. Så det er virkelig en rundtur vi kan anbefale. Man kan selvfølgelig også køre turen rundt i bil, men hvis man har cykler med sig, er det bare en meget tættere måde at opleve det hele på. Man får alle duftene og lydene med fra landskabet!

    Lørdag er igen en rolig dag med lidt familiebesøg, indkøb, en tur forbi Jackys fars grav med en krukke med lyng, og middag med alle hans søskende om aftenen hos Janine. Så er vi også blevet fyldt op med alle de lokale retter her de sidste par dage; Ratatouille, kanin i vinsovs med polenta, tærter, salater, beignets mm, plus vi har fået en masse mad med til de næste dage.

    Søndag 12.10 tager vi afsked med Jackys familie for denne gang, og kører tilbage til Mercantour. Vi stiler efter Saint-Etienne-de-Tinnée, og fra Peyruis er der stort set lige langt, om man kører mod nord via Barcelonette og Col de la Bonette, eller tager ruten fra Digne mod syd, ned mod Nice og op gennem Tinnée-dalen. Vi vælger det sidste denne gang, og mens vi kører afsted i varmen (25-26 grader), tænker jeg på, at én af forskellene på de maritime alper (som vi nu er på vej op i) og de nordligere alper (vi har været i indtil nu), er at når man kører ned fra bjergene, så kommer man direkte ned i middelhavsklimaet og -vegetationen her fra de maritime alper, hvor vi længere oppe (fra Maurienne-dalen eller Queyras), kommer ned i landbrugsland, der på mange måder minder om det danske. Så selvom bjergene minder ret meget om hinanden, er det dalene og lavlandet men kommer ned i, der er forskelligt.

    Vi når frem til Saint-Étienne-de-Tinnée lidt før kl. 18.00, og nyder et gensyn med den lille landsby og den lidt køligere men friske bjergluft.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Landsbyen Saint-Dalmas-le-SelvageVandring op igennem min ynglingsskovLærketræerne er lige nu i gang med det store farvetrylleri!Ude af skoven. Næste stop Col de la BraïssaEfterår i MercantourCime Plate 2.770 m.Crête de la PlateCime de la Bonette er den brune top ude til højreSøen Lac des BraisetteSiesta!Åh, er der noget jeg skal forholde mig til?Kommer I denne vej?

    Gensyn med stenbukke

    13. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 10 °C

    Vi er taget tilbage her til Saint-Étienne området, for at få muligheden for at se lidt vilde dyr igen. Vi har da set både stenbukke og gimser i år, men som regel på god afstand, og ikke rigtig gamle stenbukke-hanner med de store flotte horn. I morges kørte vi op forbi landsbyen Saint-Dalmas-le-Selvage og videre til den lille holdeplads ved Sestrière Basse.

    Herfra går en af vores ynglingsture, som er så fin, at den kan gås igen og igen, men hvor der også er flere muligheder for at variere turen lidt undervejs. Vi starter op igennem den flotteste lærkeskov, på bløde grannåle og langs en rislende bæk. Jeg var lidt spændt på, om lærketræerne var begyndt at blive gule heroppe, for nede i dalen ved Saint-Étienne er de stadig grønne, men på vej op til passet Col de la Braïssa, fik vi alle farvenuancerne mellem gul, orange og lysegrøn.

    I passet besluttede vi at prøve lykken på bjergryggen der går over mod det næste pas; Col de Cime Plate. Man skal så over et par små toppe undervejs, men det giver også lidt større chancer for at se dyr, når man bevæger sig lidt væk fra stien. Og allerede på første top blev vi belønnet, ved mødet med en enkelt stenbukkehan på tæt hold. Han gik lige så forsigtigt rundt om os, og ned i stenene på den anden side. Vi fortsatte til toppen Tete de la Clape, hvor vi kunne sidde og spise frokost og kigge ned til det næste pas, hvor der lidt oppe af bjergsiden lå endnu en stenbuk med store horn, og hvilede sig i varmen i det sorte grus. Da vi kom ned til passet, blev han liggende, og vi måtte gå et lille smut udenom for ikke at forstyrre ham i hans siesta, og dog komme op på toppen Cime Plate. Herfra er der den fineste vandring ud over en flad crete (ryg) og ned til et par søer, hvor man bare kan se langt ud over Mercantour, til dale og toppe vi har været på gennem de sidste 6-7 år.

    Sidste del af turen går op igennem et lille pas på en fåresti, og så finder man selv sin vej ned til den gamle vej, der går over mod Col de la Bonette, og derfra på sti ned langs vejen til Passepartout.

    Det er én af de fineste rundture vi kender, og med variationen i dag blev den på 14 km og 1.030 højdemeter.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Oppe ved søerne kom vi over tågen
    Den første sø var helt spejl-blankLes Lacs Morgons er mange søer til sammenÉn af de højest beliggende og meget blåDe sidste treKig ind i Salso Moreno dalenCol de Fer - grænsen til Italien - og gensyn med toppen Mont VisoDe spektakulære klipper: TortisseHytten på kanten af skovenFørste møde med dyr i morges; en kronhjort med hans damerGræssende Muflon (vildfår) - hunner og unge hannerDe er altid på vagt, og svære at komme tæt på

    Les Lacs Morgons - og meget mere

    14. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 10 °C

    Jacky har jo denne her kort-app der hedder Mapy.com, hvor han har hentet hele kortet over Frankrig ned, så det også fungerer, når vi er offline. Den har nærmest alle eksisterende stier med, og er et virkelig godt supplement til vores gamle papir (IGN) vandrekort. Så i dag havde han fundet en sti, der gik op til søerne Les Lacs Morgons, som ikke er indtegnet på de gamle kort, men som viste sig at være der i virkeligheden! Den er ikke afmærket og ikke meget tydelig, men alligevel til at følge uden at man er i tvivl, og den snor sig gennem et meget smukt og uberørt landskab.

    Men inden det, startede vores tur allerede med et flot møde i morges. En hel flok hinder i selskab med en enkelt stolt kronhjort græssede nede ved elven Tinnée, hvor vi startede vores vandretur. Det virker til at kronhjortene er faldet til ro, efter at hannerne den sidste måneds tid har brølet morgen og aften, så nu har de nok fået fordelt hunnerne imellem sig.

    Vejrudsigten havde lovet vejr som i går; sol fra morgenstunden, måske byger om eftermiddagen, men allerede på vej op i skoven trak mørke skyer op. Det virkede dog lidt som kraftige tågeskyer, så vi krydsede fingre for at vi måske kunne vandre fra dem opad. Og ganske rigtig, da vi kom op til de første af Morgons-søerne havde vi blå himmel over os, og skyerne lå tykt i dalen, hvor de højeste bjergtoppe så stak op. Det er noget af det flotteste! At være over skyerne på den måde. Søerne var spejlblanke, og vi var helt alene i denne fantastiske verden.

    Resten af dagen fortsatte med flotte udsigter og møder med dyr: Enkelte gimser (vi havde faktisk mødt den første chamois i skoven på vej op), fra vores frokoststop kunne vi med kikkerten se to stenbukke samt en stor grib (der sad på et udsigtspunkt). På vej ned (efter et kig ind i Italien fra passet Col de Fer) kom vi tæt på en hel flok gimser, der græssede i dalen ovenfor den lille skovhytte, og med kikkerten mente vi, at det var muflon (vilde får) vi så et par stykker af højere oppe. Da vi så var kommet længere ned, opdagede vi pludselig, at flokken af gimser var blevet til en endnu større flok af mufloner, nok 30-40 stk, og vi måtte snige os tilbage igen, for at prøve at komme lidt tættere på dem. Hannerne har sådan nogle flotte snoede horn. Hunnerne ligner mest almindelige får, men med længere ben, og flotte lysebrune.

    Det blev endnu en dag i Mercantour med et helt utroligt dyreliv.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    På vej ned fra Roya kunne man rigtig nyde efterårsfarverne - med hånden på bremsen!
    Kirken i den lille hameau RoyaOg nogle af de gamle husePå vej (i Passepartout!) op mod Isola 2000 der dannede mål for en af de sidste etaper af Touren2024Det er nok den flotteste udgave vi har oplevet af Col de la Lombarde

    Cykeltur til Roya og rejsedag

    15. Oktober in Italien ⋅ 🌙 13 °C

    Vi ville tage en rolig dag for knæene, men vejret var stadig varmt og solrigt, så for alligevel at røre os lidt, blev det til en cykeltur til den lille hameau Roya, der ligger ca 11 km fra Saint-Étienne inde for enden af en lille sidedal. Vi har været der engang før med Passepartout, og vandret en tur derfra, men i dag blev det så på cykel op til landsbyen - og ned igen bagefter. Sådan er det når man cykler i bjergene! Sidst på eftermiddagen da vi kørte videre fra Saint-Étienne-de-Tinnée til Isola og Isola 2000, sendte vi også en tanke til Tour de France rytterne, der i 2024 sluttede oppe i Isola 2000 efter også lige at have kørt over Col de la Bonette og Col de Vars på vejen! De er altså helt i deres egen liga de ryttere!

    Men ja, vi har altså brugt det sidste af eftermiddagen på at flytte os ned i Italien gennem Col de la Lombarde. Vi har af og til snakket om at prøve at vandre fra den italienske side af Mercantour, men aldrig gjort alvor af det. Nu fik Chantal (fra turistkontoret i Saint-Étienne-de-Tinnée, som vi altid hilser på og snakker med, når vi er her) inspireret os til at prøve det. Det var lige så hurtigt at køre herover til, som det ville have været, at flytte til én af de andre dale på Frankrigs side, og vejret skulle fortsætte med at være godt de næste dage…

    Vi er nu lidt spændt på om det holder med vejret, for vi synes næsten altid, der er skyer og tåge på den italienske side, når vi vandrer tæt ved og op til grænsen fra Frankrig - men nu må vi se, hvordan det ser ud i morgen! Her er det blevet mørkt i byen Borgo San Dalmazzo, og vi skal også lige have besluttet, hvilken dal vi skal vælge at køre op af i morgen.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Landskabet på vej ned igen til dalen; Valon de Valesco
    Det italienske militær har haft godt gang i byggeri af stier og små bastioner i sin tidPå sti mellem Fremamorte-søerneDer er fire søer i altLille nødhytte/shelterStien op til Col de FrémamorteOg kig ned i Frankrig (hvor der ikke var mere sol i dag!)Ved passet græsser denne lille fyrRefugie Franco Remondino (hvis man zoomer ind)Passepartout på vej ned i efterårsskoven

    Lago di Fremamorte

    16. Oktober in Italien ⋅ ☁️ 13 °C

    Det blev så til dalen; Valon de Valasco vi kørte ind af i morges. Vi kom ikke helt så langt op, som vi havde regnet med, da vejen på det sidste stykke fra Terme di Valdieri havde nogle dybe render på tværs, som vandet kan løbe gennem, når der er meget regn, men som Passepartout ikke synes det er så sjovt at køre over! Renderne blev dybere og dybere efterhånden som vi kom op af vejen, så da vi kom til en lille plads, vi kunne vende på, blev vi holdende der.

    Vores tur op til Fremamorte søerne blev derfor forlænget lidt, og endte på i alt 20 km og 1.275 højdemeter, så nu må vi se, hvordan vi har det i morgen?! Men det var en spændende rundtur, og selvom vi ikke havde strålende sol, men meget dis og tågeskyer, så var solen ikke langt væk. Tågen virkede også til at genere en flok traner, der fløj over os (højt snakkende) netop som vi var kommet op til den første sø. De vendte om og fløj rundt flere gange i en noget uordentlig formation, inden de til sidst lykkedes med at blive enige om, hvilken vej de skulle. Så selv trækfugle kan altså komme i tvivl i dårlig sigtbarhed!

    Hele landskabet i dalen og omkring søerne er enormt stenet. Bestemt ikke noget for murmeldyr, når de skal grave deres huller! Til gengæld har stenbukkene ikke nogle problemer med at leve her, og vi mødte da også en enkelt helt oppe i passet Col de Frémamorte, hvor vi kunne kigge ned i Frankrig til de søer vi gik ved for fem år siden.

    Farverne og lyset blev ret flot på vej ned helt inde i bunden af dalen, hvor vi gik og kiggede op på refugiet Franco Remondino, der ligger højt oppe af en meget stejl skråning, hvor kun en lille sti zig-zagger op, og hvor man næsten kan blive træt i benene bare ved tanken om at skulle op. Men det var måske også, fordi det var sidst på dagen!    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Søen Lago della Rovina
    Oppe ved den opdæmmede sø Bacino del ChiotasIgen i dag lå refugiet gemt mellem tåge, skyer og solstrejfMen det klarede op!Man kunne se de høje toppe - flere af dem over 3.000 meterOg i det fjerne en enlig gimseNede ved søen var Passepartout stadig helt alene på den store parkeringspladsVandrestien var dækket af gule ahornblade og ikke lærkenåle i dagBagni de Vinadio

    Lago della Rovina og Bagni de Vinadio

    17. Oktober in Italien ⋅ 🌙 11 °C

    Vi tog dalen op forbi byen Entracque idag, og fortsatte så langt vejen tillod det til parkeringen ved søen; Lago della Rovina. Ville bare se området der, og gå en lille tur (med en stejl opstigning) til den næste sø Bacino del Chiotas, som er en stor opdæmmet sø til vandkraft. Vi fortsatte op til refugiet Genova Figari, i håbet om at komme op til solen, da dis og tåge stadig prægede dalen her til morgens.

    Det lykkedes faktisk. Det klarede nogenlunde op, og vi kunne sidde helt alene på bænkene udenfor det nedlukkede refugie, i sol, og spise vores madpakke, mens flere og flere af de omkring liggende toppe og bjergpas dukkede op, efterhånden som skyerne forsvandt. Og til sidst dukkede der også en yndig gimse op med sin unge, på en bjergryg i solen. Den var så smuk at betragte gennem kikkerten. Tænk hvis man kunne tage billeder med sin kikkert!

    Nå, men det var en smuk vandretur, selvom den var kun halvt så lang som i går, og til gengæld havde vi så tid til i eftermiddag at køre længere ned af dalen, og op til den lille landsby med navnet: Bagni de Vinadio. Det betyder noget med bad! Og der ligger også et lukket termisk bad og hotel, som vist er under renovering/konkurs. Men lige ved siden af vejen, løber en elv, og vi havde hørt om, at der skulle være tre små pools med varmt vand ved siden af, helt åbent og til fri afbenyttelse!

    Det lød næsten for godt til at være sandt, men vi prøvede lykken, og fandt frem til de små pools, hvor vi fik klemt os ned sammen med et par andre unge “hippier”, der nød livet der. Så det var ikke helt til at skelne dampen fra det varme vand og lugten af svovl, fra lugten af joints! Men det var dejligt fredeligt og skønt at sidde nedsunket i det 40 grader varme vand! Så nu må knæene være klar til en vandretur mere i morgen og vi er kørt op mod passet Col de Larche, så vi nærmer os Frankrig igen.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Cime de Peyrassin. 2.757 m.
    Landsbyen PontebernardoDen meget smukke kirke i PontebernardoPå vej op til Roburent-søerneÉn af de grønne søerDen lille knold for enden af søen er Tête de Ruburent, og toppen til venstre er Cime de PeyrassinTête de RuburentKig ned til søen Lac d'Orronay i FrankrigCime de PeyrassinNok sidste dag med sådan en udsigt i år...

    Cime de Peyrassin 2.757 m.

    18. Oktober in Frankreich ⋅ 🌙 8 °C

    En sø, et pas og en top - det hele på en rundtur mellem Italien og Frankrig.

    Men vi startede med en lille tur rundt i den italienske landsby Pontebernardo, som vi overnattede neden for. Om morgenen tænkte jeg, at de fleste huse nok stod tomme. De så meget tillukkede ud med skodder for vinduerne, men kirkeklokken havde slået hele natten, og da vi gik op igennem de små gader, var der masser af folk og liv, og stenhusene var meget flotte og velholdte. Og da vi gik hen mod kirken, kom en ældre mand og sagde en masse på italiensk (men han kunne også lidt fransk), og låste op for os, og tændte lys, så vi kunne se den smukke kirke indvendigt. Landsbyen er i øvrigt også kendt for, at den italienske langrendsstjerne Stefania Belmondo (som har vundet to OL guldmedaljer) er født her, og har gået på ski som barn her bag landsbyen.

    Nå, men morgenstunden viste sig også med en klar blå himmel uden tegn på dis eller tåge. Vi kørte mod Col de Larche (Col della Maddalena på italiensk), hvor vi lidt før passet havde udset os en vandretur op til søerne Lago di Roburent. Der er tre søer, og da vi først kom op over det første stykke med zig-zag, var det en flot tur ind til søerne. Vi fortsatte op til passet Col de Ruburent, der danner grænse med Frankrig, og blev der fristet af den lille top Tête de Ruburent.

    Når man først er kommet op, bliver man hurtigt fristet af den næste top, og måske var det vores sidste lange vandredag for i år, i hvert fald her i Mercantour, så vi fortsatte videre op på den næste top; Cime de Peyrassin. Hvilken udsigt! Der er åbent omkring toppen hele vejen rundt, og der var bare ikke en sky på himlen i dag. Vi kunne se ud over hele det landskab, som vi vandrede gennem i snevejr for over tre uger siden! Siden den kolde periode i september har det været tørt og solrigt her i området, men murmeldyrene er gået i hi for i år. Vi så ikke en eneste i dag, i et område med masser af huller. Vi så heller ikke andre dyr (stenbukke eller gimser), og fårene er også kommet ned fra bjergene, så snart er det kun nogle enkelte vandrere (som os), der er tilbage heroppe.

    Vi fortsatte fra toppen ned i Frankrig, for at lave det til en rundtur, og nyde det gode vejr, så vi kom ned til passet Col de Larche og måtte så gå de sidste par km langs vejen. Og så kørte vi ellers videre ned i Frankrig, og kom til - gæt engang - Jausiers, hvor vi har overnattet snart mange gange i år!    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Græskarfestival i Jausiers
    Der er altid en god anledning til at holde et marked i Frankrig!Det er vældig praktisk med de små udendørs vaskerier ved supermarkederneFrokost- og rengørringsstop!På vej ned mod Tallard ved søen Lac de Serre-Ponçon

    Søndag - hviledag

    19. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 11 °C

    Det er lidt her i Frankrig, som når man ser de der “komedie-krimier”(Barneby, Brokenwood), hvor der altid foregår en eller anden festival/marked i de små landsbyer! Den ene weekend er det champignon-festival, den næste kastagne-, løg- eller som i dag i Jausiers græskarfestival! Vi har dog endnu ikke oplevet nogle mord, ved den slags begivenheder, men hyggelige markeder hvor lokale og udefrakommende mødes, og der handles og optrædes mm.

    Vi gik bare lige en hurtig tur rundt i morges i Jausiers, og købte friskpresset æblemost, frugt og arabiske kager - men ingen græskar - inden vi kørte videre til lidt udenfor Barcelonette, hvor vi brugte timerne med sol til at vaske tøj, os selv og Passepartout og slappe af og nyde søndagen. Sidst på eftermiddagen kørte vi til Tallard hvor vi hilste på Jackys niece Murielle, mens den første regn lige så stille begyndte at falde.

    I morgen skal det vist regne en del, men vi er nede fra bjergene, så det betyder ikke så meget.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    En lille tur i opholdsvejret mellem to dage med heldagsregn
    Når skyerne letter, kan man se at regnen er faldet som sne højest oppeFrancoise' bed med spinat - vi spiste dejlig spinattærte den ene dag!Mâche - vårsalat, som i Frankrig kan høstes allerede fra oktober og hele vinteren!Den gror fint i skygge bag solfangerne i havenKøerne er også lidt trætte af tågen og regnen!

    Regnvejrsdage

    20. Oktober in Frankreich ⋅ 🌧 10 °C

    20.10 og 21.10
    Det regner stille mere eller mindre hele mandag og tirsdag. Vi slapper af hos Pierre og Francoise, fejrer Francoise’ fødselsdag om tirsdagen, inden vi tager afsked for denne gang, og kører videre ned af Durance-dalen. Vi havde ellers ikke planlagt, at vi skulle denne vej mere i år, men når vi nu er her, kører vi lige forbi Jackys søster en sidste gang, og overnatter der. Vi planlægger at være ved Apt og Valence i weekenden, så vi har god tid.Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Okkerfarvede klipper ved Roustrel
    Okkerfarvede klipper ved RoustrelOkkerfarvede klipper ved RoustrelOkkerfarvede klipper ved RoustrelDen lille landsby Roustrel

    Le Colorado Provençal

    22. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 17 °C

    Det “provençalske Colorado” kalder de det her, omkring den lille landsby Rustrel, hvor vi holder parkeret for natten. Det er et lille bitte område, med meget røde og okkergule klipper, i det tørre og stenede Provence, hvor det ellers nærmest kun er lavendel, man ser gro på markerne. Klipperne blev dannet for over 100 millioner år siden, først ved at sand akkumulerede sig på bunden af et hav, senere gennem kemiske processer, hvor kalk- og sandstenen blev omdannet, og jernoxider bidrog med de røde og gule farver. I 1870erne blev det til en hel industri her ved Rustrel (og også den næste landsby Rousillon) at udvinde okkeret til brug som farve/pigment i både malinger og kalk/mørtel. Der blev etableret miner og åbne brud, og det var en vigtig indtægt for landmændene også at arbejde i okkerminen.

    Vi gik en lille rundtur på sti gennem de smukke farver, da solen kom frem her i eftermiddag. Vi skal som altid lige vende os til, at vi er nede fra de høje bjerge, hvor vi har stierne og naturen helt for os selv. Hernede er der andre mennesker, veje og byer, og oplevelserne er “hegnet ind” og beskrevet i en brochure, hvordan de skal opleves! Det er bare noget andet, og de fysiske udfordringer er heller ikke så store!    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Bruoux-minen
    Vi måtte kun tage billeder her ved indgangenSelv på billedet kan man godt fornemme at væggene er hugget med håndkraftLandsbyen LacosteLacosteBrolagte gader, stenmure og -huseFra slottet i Lacoste (hvor Marquis de Sade kom fra) og landsbyen Bonnieux i baggrundenBonnieux - og kig tilbage mod Lacoste

    Okkerminen Bruoux - Lacoste og Bonnieux

    23. Oktober in Frankreich ⋅ 🌙 14 °C

    Vi havde besluttet at besøge okkerminen i Bruoux, efter at vi i går havde vandret rundt blandt de røde og gule klipper ved Roustrel. Da vi kørte forbi om formiddagen, var alle rundvisningerne imidlertid fyldt op, men der var plads om eftermiddagen, så vi lavede en lille rundtur forbi nogle små landsbyer; Lacoste og Bonnieux for at udnytte tiden. Mange af landsbyerne her i området omkring Apt ligger højt placeret og ofte befæstet med en lille borg/slot højest oppe. Og ellers er det jo stenhuse, stenmure og brosten i de gamle gader - sten overalt! Vi fik nogle kraftige regnbyger om formiddagen, men ved totiden klarede det op, og solen vendte tilbage. Det skallede bjerg Mont Ventoux dukkede såmen også op af skyerne mod nord.

    Minen Bruoux var spændende at besøge. Den var startet som et åbent brud i 1870erne, men så udvidet med gange og tunneller senere, så der i alt var 40 km gange. Okker bliver jo især brugt som pigment til maling og mørtel, men i en periode blev det også anvendt til at forstærke gummi, inden man fandt på andre materialer til det.

    I dag foregår der bare en lille produktion af okker fra minen i Bruoux, som det eneste sted i Europa. En overgang fandt man på at bruge de gamle gange til at dyrke champignon i, men man var nødt til at varme lidt op, for at få den ideelle temperatur, så det var ikke konkurrencedygtigt i længden. Men fra 2009 åbnede man så en lille del af minen til guidet rundvisning, så der nu er over 40 beskæftigede i turismedelen - og bare 11 i minedriften!

    Vi fik også flere interessante fakta om selve minedriften: Alle gange er jo hugget ud på et tidspunkt, hvor det foregik med håndkraft. Fremgangsmåden krævede at man huggede sig frem i gangene til begge sider, så det krævede at man var lige stærk og kunne hugge præcist med hakken til både højre og venstre. Da der jo er markant færre venstrehåndede end højrehåndede, var der mangel på venstrehåndede minearbejdere, og de var dermed lønnet dobbelt så godt som højrehåndede! Og så var der selvfølgelig nogen, der trænede sig op til at være lige stærk til begge sider, og de fik så det højest-lønnede job, som var det at hugge for øverst oppe, når man startede på gangene. Børnene, fra omkring 14 år, blev sat til at skovle og skubbe blokke og sand ud, efterhånden som det blev hugget ned. Og kvinderne fik lov at arbejde på fabrikkerne, hvor de sorterede og pakkede de forskellige farvepigmenter.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    En af de gamle stationer på cykelruten Apt - Cavaillon
    Møllen i GoultLangs med Mur de la pesteNogle steder måtte vi af og trække cyklerneEndelig kom vi frem til landsbyen GordesGordesLandsbyen RoussillonRød okker både som facademaling og i mørtlen mellem stenDen orange by RoussillonRoussillonRoussillonRoussillon

    Cykeltur i Luberon

    24. Oktober in Frankreich ⋅ ⛅ 13 °C

    Det er genialt, når en gammel nedlagt jernbane bliver asfalteret og omdannet til cykelsti! Især her i Frankrig, hvor der ikke er så mange andre cykelstier. Mellem Apt og Cavaillon langs floden Calavon går en sådan cykelrute, som vi fulgte i dag. Vi startede ved den gamle bro; Pont Julien, hvor der er en fin lille parkering, som Passepartout kunne holde på hele dagen, og så kørte vi mod vest og byen Cavaillon. Det er også dejligt til en afveksling fra Alperne, endelig at køre nogle lange stræk der går ligeud, og ikke enten stejlt op eller stejlt ned! Vi havde dog udset os nogle landsbyer på den anden side af dalen, som vi også ville besøge, så ved Lumieres lavede vi en afstikker op til Goult, som var en fin lille landsby med et gammelt slot, en panoramaudsigt og en restaureret gammel provencalsk vindmølle.

    Herefter fortsatte vi tilbage på cykelstien til Coustellet, men derfra igen nordpå op til den søvnige lille landsby Chabrieres-d’Avignon. Vi ville over til landsbyen Gordes, og på Jackys tjekkiske elektroniske kort, var der også en fin cykelrute derover til, lidt højere oppe end den der var skiltet med vejskilte, så den besluttede vi at tage. Det var også en rigtig fin oplevelse, men dele af ruten var en stejl vandresti i sten og trærødder, hvor vi måtte trække/bære cyklerne. Så lige denne strækning kan kun anbefales, hvis man er glad for eventyr! Det er vi jo, og vi fik oplevet dele af “le mur de la peste”, som er en lang stenmur, der blev bygget i 1721, efter at der var kommet et nyt udbrud af pest med skib til Marseille i 1720. Man havde forsøgt at bremse det, men pesten spredte sig stille og roligt ind i landet, op igennem Provence mod storbyen Avignon. Soldater blev derfor udkommanderet til at bygge og senere bevogte denne lange mur, der gik langs en af datidens rejseveje, dog uden at det forhindrede pesten i at nå Avignon i august 1721.

    Der var ikke bare én mur, men utrolig mange gamle, høje og tykke stenmure i landskabet over mod Gordes, som det var fascinerende at cykle langs med, men vi var også glade for at komme tilbage på asfaltvejen og op til den gamle by. Der var mange mennesker i Gordes. Det er den sidste dag i den franske efterårsferie, og vejret var godt, så caféer og restauranter og souvenirbutikker var åbne. Vi skyndte os at cykle videre over til Roussillon, som jeg nok synes er den flotteste af alle de landsbyer, vi nu har været igennem de sidste par dage. Det er den mest “okkerfarvede” af dem alle, og både facader og mørtel stråler i alle farvenuancer af gul, orange, lyserød og terrakotta. Derudover var byen mere afslappet og hyggelig end Gordes.

    Cykelruten kommer på Wikiloc senere! Den var i alt 48,5 km og 710 højdemeter. En rigtig fin dagstur. Vi bliver her endnu en nat ved Pont Julien. I morgen er der marked i Apt, og det vil vi lige have med, inden vi kører videre.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Efterårslandskab - Côtes du Rhône
    Rester af den romerske by i det nuværende Vaison-la-RomaineBroen - også bygget af romerne!

    Côtes du Rhône

    25. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 13 °C

    Vi tager afsked med Provence for i år med det store ugentlige marked i Apt, som bare er lige et tak bedre end markederne i de mange øvrige byer og landsbyer hernede. Derefter kører vi først mod vest og så mod nord gennem landskaber der domineres af vinmarker, der også har fået efterårsfarver, og som er en del af det område, der bliver kaldt for Côtes du Rhône - kendt for sine vine.

    Vi gør et stop i byen Vaison-la-Romaine, der foruden at rumme en middelalderbydel med stenhuse også har en masse ruiner fra romertiden, med søjler og romersk amfiteater. Vandrer lidt rundt og nyder at det stadig er lunt, og solen ind imellem skinner igennem skylaget, her i slutningen af oktober. Det er én af de gode sider ved Provence. Vi holder for natten i den lille landsby Puy-Saint-Martin, som er så lille og ligger så langt fra selve Rhône-dalen, at der er stille og fredeligt, selv på en lørdag aften!    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Byen Tain-l'Hermitage som ligger lige overfor Tournon-sur-Rhône
    Jackys niece Lydie med mand, børn og børnebørnDen ene søn ser præcis ud som sin morfar (Jackys bror), da han var ung

    Valence - familiebesøg

    26. Oktober in Frankreich ⋅ 🌙 11 °C

    Uret skiftede til vintertid i nat, og vi vågnede til regndråber, men også tegn på at solen kunne bryde igennem. Vi gik en lille morgentur rundt i landsbyen Puy-Saint-Martin (det er med at udnytte mulighederne, nu hvor vi ikke vandrer lange ture i bjergene), men kørte så ellers mod Valence, hvor Jackys niece (på hans brors side) bor. Vi blev som tidligere modtaget så hjerteligt af hele familien (der er fem børn mellem 13 og 22-23 år), hvor Lydies mand Brahim bagte pizzaer til os alle i deres udendørs pizzaovn! Efter nogle timer kørte vi sammen forbi kirkegården, hvor Jackys bror ligger begravet, inden vi skiltes igen, og vi fortsatte mod nord, nu på den vestlige side af Rhônen.

    Og lige inden det blev mørkt, nåede vi lige en lille gåtur rundt i de to byer; Tournon-sur-Rhône og Tain-l’Hermitage, der ligger på hver sin side af Rhônen, og hvor vi holder i Tournon-sur-Rhône. Jeg glemmer altid lidt, hvor stor en betydning floderne har haft i Frankrig, historisk og geografisk, når vi kommer ned efter 1 1/2 måned i bjergene. Det er en helt anden verden og et anderledes liv hernede ved de store floder, men med sin egen spændende historie og kultur.    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Jacky kigger over på byen Saint-Vallier, hvor hans mormor og morfar boede da han var barn
    Det lille eventyrslot BobigneuxI år var vi forbi gården ved siden af slottet, som ejes/drives af Danielles familie (bror og nevø)Vi kom lige forbi til malketidJacques bager "crique", en slags kartoffelpandekage fra ArdecheMeget lækker og hyggelig middag hos Jacques og Danielle

    Saint-Vallier - Chateau Bobigneux

    27. Oktober in Frankreich ⋅ ☁️ 10 °C

    Vi kørte det lille stykke op til byen Saint-Vallier i formiddags, hvor Jackys mor ligger begravet på kirkegården sammen med hendes forældre og bedsteforældre. Vi er næsten forbi hvert år, og sætter som regel en sammenplantning med lyng, der holder det meste af vinteren.

    Herefter parkerede vi på den anden side af Rhônen, og tog en cykeltur sydpå langs med floden næsten ned til hvor vi havde holdt i nat og tilbage igen. Og så kørte vi ellers mod Chateau Bobigneux, hvor Jacques og Danielle i mange år har drevet en restaurant på det lille eventyrslot. Nu er det deres børn, der har taget over, men de hjælper stadig til, og bor lige ved siden af i et lille stenhus, der tidligere var en lille lade/stald. Det er et rigtigt familieforetagende, hvor flere af Danielles brødre bor i de omkringliggende huse og på gården, hvor næste generation har taget over med driften. Vi gik en fin lille tur sammen i skoven bag slottet. Det var tåget og næsten regn, men vi fik alligevel samlet lidt kastanjer og valnødder, og kom så forbi gården lige til malketid - hyggeligt!

    Om aftenen bagte Jacques “Crique” til os. Det er en rigtig egnsret fra Ardeche, der består af revne kartofler og æg, bagt på panden. Med salat og lidt sauterede svampe til. Simpelt og meget lækkert. Jacques kommer selv fra Pyrenæerne, og har arbejdet som kok siden han kom i lære som 14-årig. Nu er han 79, og har arbejdet 18 år af sit liv i Grønland (Nuuk og Ilulissat). Tænk at have arbejdet med det samme fag i så mange år, og stadig synes om det!

    Det var en hyggelig aften - og Passepartout synes også det er lidt sejt, at holde parkeret ved slottet Bobigneux!    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Formiddagskaffestop og udsigt til nogle af de små gamle vulkantoppe
    Og ved vores kaffestop fandt vi også denne kæmpe rørhat, der blev taget med til aftensmaden!Landsbyen Saint-Laurent-de-MuretUdsigt fra Pic de Mus over Aubrac-plateauetPic de Mus 1.324 m. - og en usædvanlig skyfri himmel i AuvergneOmrådet Aubrac har selvfølgelig også sin egen ko-race, der hedder... Aubrac!

    Fra Ardèche til Lozère

    28. Oktober in Frankreich ⋅ 🌙 8 °C

    Vi har kørt langt i dag, i forhold til hvad vi har gjort længe. 209 km. har vi flyttet os. Fra det nordlige Ardèche som består af stejle, grønne græsmarker og skov, især skov. Mørkegrønne fyrretræer, savværker, og lastbiler med tømmer på vejene. Gennem departementet Haute-Loire via byerne: Le Puy og Langogne, hvor landskabet bliver endnu grønnere. Græsset ved vist ikke, at det er blevet efterår endnu! Der er mange fine steder at stoppe, og vi nyder at der er sol, og sidst på eftermiddagen ikke en eneste sky på himlen!

    Vi kommer ind i departementet Lozère, forbi Mende, og gør et stop i den lille by Marvejols, som er én af indfaldsvejene til plateauet Aubrac, som vi gerne vil udforske lidt de næste dage. Vi besøger turistkontoret og får lidt brochurer og tips, og skynder os så at køre op til den lille landsby Saint-Laurent-de-Muret, hvorfra man kan gå op på det lille udsigtspunkt Pic de Mus (1.324 m.). Det er måske den eneste dag i hele efteråret, hvor der ikke er en sky over hele Aubrac? Vi vil i hvert fald udnytte det, og får set lidt af plateauet inden solen går ned. I morgen bliver vist med regn, og så må vi se med de næste dage… om vi får cyklet eller vandret lidt!    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Plateau de l'Aubrac
    Byen Nasbinals på plateauetVidere kørsel ud over plateauetKøerne ligger sig bare ned, når det blæser. Så er der altid lidt læ i terrænetDer er ikke mange landsbyer, men spredte gårde på plateauetVandfaldet; Cascade du DérocSom man næsten kan gå ind bag vedFloden Lot og landsbyen Sainte-Eulalie-d'OltSainte-Eulalie-d'OltSainte-Eulalie-d'Olt

    Aubrac

    29. Oktober in Frankreich ⋅ 🌧 12 °C

    Det blæste godt i nat, men heldigvis holdt vi lidt i læ, og stormen gjorde også, at skyerne i morges blev drevet afsted over himlen, og ikke havde tid til at dale ned som tåge over vores plateau. Så vi havde faktisk en ret flot formiddag, hvor vi kørte ud over vidderne, og fik associationer til det engelske højland, med stendiger, lyng, pigtrådshegn og udsigt så langt øjet rækker.

    Plateauet i Aubrac ligger oppe i omkring 1200 meters højde, og der er ikke mange træer. Dem der er, er enten små forblæste bøgetræer og lidt plantet gran og fyr i små bitte plantager. Til gengæld er der masser af vand! Der løber åer gennem landskabet, og der er søer, vandhuller og enkelte vandfald, og tydeligvis ikke mangel på nedbør.

    Og så kan man ikke fortælle om Aubrac uden at nævne køerne! Jeg tror, det er den mest elskede ko i hele Frankrig, og det siger jeg, selvom vi hvert år kører gennem Savoie og oplever lovprisningen af køerne i Beaufortain og ostene overalt i Savoie. Her er der skilte overalt med “opdræt af Aubrac”, og billeder af de flotte gule køer med deres sorte øjne og lange horn. På postkortene kan vi se, hvordan det er en fest om foråret, når de driver køerne op på plateauet, hvor de græsser hele sommeren. Køerne får flettede blomsterkranse om hornene, og alle hjælper til. I gamle dage flyttede man med op, og boede i nogle små stenhuse (som bliver kaldt: Burons) hele sommeren, hvor man malkede og fabrikerede oste. Aubrac-koen kunne bruges både til mælkeproduktion og til kød (slagtning), og det var nok dens redning som race, for da man opgav sæterdriften og malkningen, var det stadig den mest robuste race, til at lade græsse på plateauet og passe sig selv og sine kalve hele sommeren igennem. Det fandt landmændene ud af i 1970erne, hvor de satte et stort avlsprogram i gang, for at redde racen mod indblanding af andre kødkvægsracer. I dag er der kun et enkelt mejeri tilbage i området, hvor man laver lokale oste, ellers bliver kalvene opdrættet til slagtning, og bidrager derudover til at vedligeholde det store åbne plateau og den naturtype og biodiversitet der følger med det.

    Nå, det blev en lang fortælling om køer! Men vi kørte en flot rundtur i dag, og lavede også et smut ned i dalen langs med floden Lot. Vi fulgte den et langt stykke, på en strækning hvor der også går en cykelrute, men vi synes faktisk ikke, at det var så anbefalelsesværdigt. For man kører på skrænten i en skov, og ser næsten ikke floden, og landsbyerne er heller ikke noget specielt - lige bortset fra Sainte-Eulalie-d’Olt! Det er en smuk lille landsby, hvor vi gik en lille tur, og fik en snak med en ældre mand der passede et lille museum/åbent rum med gamle ting.

    Så her til aftens er vi kørt op på plateauet igen. Regnen er kommet, men vi håber den stopper i løbet af natten…    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Cykling i Aubrac
    Plateau l'Aubrac i solskinStendiger og græssende køerDer er mange små og store elve på plateauet, og dermed også nogle flotte broer indimellemLandsbyen Requistat - én af mangeTypisk stenkors i Aubrac - de står alle steder langs vejeneKirken i La Trinitat. Der er brugt sten til alle former for byggeri i Aubrac!Landsbyen Saint-UrcizeDet to får lov at afslutte dagens billedkalvakade

    Cykeltur i Aubrac

    30. Oktober in Frankreich ⋅ 🌙 10 °C

    Vi føler os meget heldige! Vi havde jo drømt om at cykle rundt på det her plateau, og i dag fik vi det helt perfekte cykelvejr - vindstille, tørt, klart og med sol. Og det er ikke fordi, vi er i en periode med flot og stabilt vejr, vi var bare heldige i dag!

    I morges gik vi en lille rundtur i landsbyen med navnet Aubrac. Der er bare 10 fastboende i dag, men en flot gammel pilgrimskirke og store gamle stenhuse, der blev bygget som hoteller og hospitaler i begyndelsen af 1900tallet, hvor man fandt ud af, at det var sundt at opholde sig heroppe i højden og den rene luft, og der derfor var en begyndende turisme kombineret med kurophold. Men Aubrac ligger også på én af pilgrimsruterne til Santiago de Compostela, og ligesom ved Sankt Bernhardpassene, som vi kørte igennem i september, blev der helt tilbage i 1200tallet bygget refugier/hospices til at beskytte pilgrimsvandrerne.

    Men vi kørte altså videre til den næste lille landsby Saint-Urcize, hvor vi parkerede og spændte cyklerne af, og så cyklede vi ellers en rundtur forbi: La Trinitat, Saint-Rémy-de-Chaudes-Aigues, Grandvals og Recoules-d’Aubrac. En flot rundtur på 40 km og de 560 højdemeter vidner også om, at Aubrac er et bakket plateau.

    Det var bare så flot at opleve det hele fra en cykel, tættere på end med Passepartout. Man får dufte og lyde med. Køerne. Rovfuglene der svæver over hovederne på os og spejder efter mus. Det er nemmere at stoppe op og tage billeder, selvom det er svært at indfange fornemmelsen af at at køre rundt med så vidde horisonter på et lille billede!

    Vi nød dagen i fulde drag, lige til solnedgangen (der var ekstra rød i aften) ved den lille landsby Lacalm, hvor vi holder med udsigt til Cantals bjerge i horisonten. I morgen er der nok regn og blæst igen…    Weiterlesen

    Übersetzung anzeigen
  • 2025© FindPenguins
  • Start
  • Über uns
  • Gruppen-Tracking
  • Presse
  • Nutzungsbedingungen
  • Datenschutz & Cookies
  • Hilfe-Center
  • Impressum