Aramayı sıfırla
Efterårstur til Alperne 2021Efterårstur til Alperne 2021
UyduRotayı düzenle

Efterårstur til Alperne 2021

Ağustos - Kasım 2021
Passepartout tarafından 81 günlük bir macera Okumaya devam et
  • 79ayak izleri
  • 4ülkeler
  • 81günler
  • 379fotoğraflar
  • 1videolar
  • 5,4kkilometre
Takip Et Takvim Paylaş Yapılacaklar listesi
Artan tarih
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 31

    Navnløse toppe og søerne Lacs du Malrifs

    24 Eylül 2021, Fransa ⋅ ☀️ 15 °C

    Vi fik i hvert fald ikke noget forærende i højdemeter i dag! Vi startede med at gå opad fra landsbyen Aiguilles i 1.640 m, først på en gammel sti forbi tidligere dyrkede græsmarker, forbi ruiner og et lille restaureret kapel. Efterhånden kom vi op i sæterlandskabet med bjergskråninger iklædt efterårsgult græs, og endelig efter ca 1000 meter var vi ved en lille blå sø; Le Grand Laus. Herfra var der 400-500 meter mere op til passet Petit Col de Malrif, hvor udsigten begyndte at åbne sig 360 grader rundt. Det var virkelig flot, og sjovt når man kan begynde at genkende toppene man ser i horisonten. Vi spottede vores bjerg Mont Thabor, som vi var oppe på for knap to uger siden. Gik på bjergryggen mod øst og over den ene lille navnløse top efter den anden, alle med varder på, lige indtil Petit Rochebrune. Den får lov at ligge ubesteget af os, og vi søgte i stedet ned mod de to små søer Le Petit Laus og Lac Mezan. Herfra skød vi genvej ned til en sti, der førte os til den lille sæter le Lombard, og på grusvej tilbage til Aiguilles. En hel perfekt rundtur, og alle fire knæ holdt til de 1500 højdemeter op og ned, og selv Jackys fødder i nye vandrestøvler er nogenlunde intakte!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/aiguilles-…    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 32

    Ceillac. Vandring

    25 Eylül 2021, Fransa ⋅ ⛅ 17 °C

    Vores billeder fra i dag viser virkelig hvordan vejret kan skifte på ganske få timer. Vi kørte til landsbyen Ceillac i morges, der ligger i en ny dal i Queyras, men bare 1/2 times kørsel fra Ville-Veille, hvor vi overnattede i går. Og vi startede med dagens opstigning gennem skov i lidt diset sol. Ude af skoven klarede det op, og ved den lille grønne sø Lac Miroir, var der et magisk lys, og jeg forestillede mig, at sådan ser der ud i Canada, med en sø i skoven og høje bjerge (Rocky Mountains) i baggrunden! Men vi er stadig i Queyras, og da vi kom ud af skoven og op i stenene lignede det sig selv! Vi fortsatte forbi den næste sø Lac Sainte-Anne mod passet Col Girardin, hvor vi hurtigt spiste vores madpakke, for disen blev mere og mere afløst af grå skyer, der også så ud til at kunne give regn. Vi besluttede derfor at droppe de sidste 200 højdemeter op til en gammel udsigtspost, der ligger på en top øst for passet og i stedet vandre ned i skoven og tørvejr. Det nåede dog kun at blive til nogle enkelte regndråber og så en masse mørke skyer.

    Nu holder vi for en gangs skyld på en rigtig campingplads ved landsbyen Ceillac. Der er udsigt til regn i morgen, så vi holder weekend her!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/lac-miroir…    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    1
    Gün 33

    Regnvejrsdag og opklaring. Ceillac

    26 Eylül 2021, Fransa ⋅ ⛅ 10 °C

    Vi holdt os indendørs hele formiddagen til lyden af regndråber mod taget af Passepartout af og til iblandet kraftig vind og tordenskrald. Jeg har siddet og lagt vores vandreruter op på wikiloc.com, og Jacky har læst om Queyras’ historie i en bog vi har købt.

    Jeg får mere og mere sympati for området her. Queyras har historisk set været et tyndt befolket og meget isoleret område fra resten af Frankrig. I 1830 boede der ca 8.500 i hele Queyras, og det var hovedsaglig landbrug og skovbrug de levede af og enkelte steder lidt minedrift. 100 år senere (i 1930) var indbyggertallet faldet til 3.500. Så der har været massiv fraflytning og udvandring. Men på trods af de svære levevilkår og dårlige veje, har der også været livlig handel og trafik med muldyr over passene både til Italien og det øvrige Frankrig. I passet Col Lacroix, der i dag bare er en vandresti mellem Frankrig og Italien, passerede der i 1868 op mod 26.000 folk igennem på en sommer med over 5000 tons handelsvarer! Og der lå allerede dengang mange små refugier langs stierne til overnatning for de handelsrejsende og deres æsler og muldyr.

    I 1957 indtraf en naturkatastrofe, som, hvis den skete i dag, ville være blevet betragtet som et resultat af den globale opvarmning. På det tidspunkt var det nok mest en kombination af en meget snerig vinter, et sent forår, og en masse regn i juni måned, der gav enorme oversvømmelser i hele Queyras og faktisk også oppe i Maurienne-dalen i Alperne. I landsbyen Ceillac, hvor vi gik tur, da det klarede op i eftermiddag, blev flere huse skyllet væk og landsbyen der lå tilbage var dækket af tykke lag af sten og grus, som vandet havde ført med sig.

    Men som de øvrige landsbyer i Queyras, er Ceillac forblevet forholdsvis uspoleret. Selvom der er en enkel skilift i bunden af dalen, og en nyere bydel med flere store hytter og hoteller i hyttestil, er den gamle bydel hel intakt, og her lever landbrug, transhumance med får og turisme tilsyneladende fint side om side. Det er ligesom i Grønland, lige nu tidspunktet hvor fårerne bliver hentet ned fra bjergene. De bliver så, som vi så det i dag midt i Ceillac, læsset på lastbil og kørt til deres vinterresidence nede i Provence og Camargue.

    Det blev en smuk aften med opklaring og sol, og ved fem-tiden kørte vi ud af dalen, ned forbi Guillestre og videre mod syd af dalen mod Vars og Col de Vars. Vi kørte forbi landsbyen Saint-Paul-sur-Ubaye og op i Ubaye-dalen. Vi holder på et lille fladt stykke mellem to hårnålesving med udsigt til en bro vi heldigvis ikke skal over i morgen! Vi skal lidt længere op af Ubaye-dalen som ligger på grænsen mellem Queyras og Mercantour.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    1
    Gün 34

    Haute-Ubaye. Vandring

    27 Eylül 2021, Fransa ⋅ ⛅ 12 °C

    Jeg begynder at forstå betydningen af bjergpas. Hvor vigtige de har været for de folk, der levede for enden af en lang dal dengang muldyr og heste var de eneste transportmidler. I forgårs vandrede vi fra Ceillac op til passet Col Girardin på ca 3 timer. I går kørte vi så i bil ud af dalen over et lavere pas og ind for enden af en anden dal, ca 50 km, som det ville have taget mindst 2 dage at gå. Og i dag har vi så gået op til passet Col Girardin fra den anden side - også på ca 3 timer! Altså 5-6 timers vandring i stedet for 2 dage!

    Det var bedre vejr i dag end i forgårs, og en af grundene til at vi gerne ville op i passet igen, var den højderyg og lille hytte, vi havde undladt sidst på grund af udsigt til regn. Det irriterede os lidt! Men dalen Haute-Ubaye vi er kørt ind i, er også meget flot, og meget mere uberørt og vild end ved Ceillac. Så det blev en rigtig flot tur fra denne side, hvor vi så en kæmpe flok på ca 20 Chamoix’er (gemser) der lå i solen og slappede af. Dem har vi ikke set så mange af endnu. Og så er det sjovt at se, at præcist som sidste år da den første sne faldt, har Marmotterne (murmeldyrene) pludselig fået travlt med at samle tørt græs til deres huler. De ænsede os overhovedet ikke i dag, og lavede ingen advarselsskrig. Til gengæld sad de og fyldte munden med tørre græstotter, som de så hoppede hen til deres huleindgange med.

    Vi fik også lavet en ægte rundtur ud af dagens pas-vandring, for efter den gamle signalpost-hytte på højderyggen fortsatte vi videre til Tete de Girardin, hvorfra vi fandt en nedgang i løse skærver og på bedste Chamois-maner kom ned til stien fra nabopasset og dermed ned til den lille samling af huse; Maljasset.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/la-barge-c…

    Så hentede vi Passepartout og kørte op til en parkering lige her udenfor Maljasset, for på dagens tur fik vi også kig på en sidedal der går herfra, og som ser meget spændende ud. Så det er planen for i morgen.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 35

    Haute-Ubaye. Vandring dag 2

    28 Eylül 2021, Fransa ⋅ ☁️ 12 °C

    Talemåden “alle veje fører til Rom” findes også på fransk, og faktisk giver den meget mere mening hernede i Alperne eller Sydfrankrig, hvor vi vandrer, for der er hele tiden bjergpas, der fører op til grænsen til Italien, og ned på den anden side, så måske stammer udtrykket herfra…?

    Det er i dag den 28. September og Jackys fødselsdag. Og hvad har han så fået i gave?
    Jo; 30.774 skridt og 1.311 højdemeter. En flok får med hyrdehunde og en venlig men opvakt Patou (vagthund for fårene), der fulgte os lidt på vej. To grænsepas. Et kig - og en lille tur - ind i Italien. Et par små gletschere, en meget grøn smeltevandsø og en bjergtop. To chamois (der viste sig at være stenbukke da vi zoomede ind på billedet!) et dusin marmotter og en svævende grib. Det hele krydret med godt vejr og fantastiske udsigter.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/maljasset-…

    Og så har vi forladt det skønne Haute-Ubaye for denne gang, og er kørt ned i den nærmeste by Jaussier, for at finde en restaurant til i aften, og så for at gøre klar til Mercantour. Men dalen la Haute Vallee de l’Ubaye er bestemt et sted, vi gerne vil komme tilbage til.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 36

    Col de la Bonette

    29 Eylül 2021, Fransa ⋅ 🌙 6 °C

    Vi havde lovet Passepartout, at inden hans to års fødselsdag, som er om et par dage, skulle han få lov at køre over Col de la Bonette, som er et af vores favoritpas, og som han ikke har prøvet endnu! Fra Jaussier er det også vejen ind i Mercantour, og den del af nationalparken der blev mindst ødelagt af oversvømmelser sidste efterår. Der er stadig flere veje, i de områder hvor vi var sidste år, som ikke er åbne for trafik endnu, eller kun meget begrænset trafik. Det er så vildt at tænke på, at ved le Boreon, hvor vi holdt sidste år, og gik en flot tur inden vi besluttede at køre ned om aftenen, der er vejen stadig afskåret, og havde vi ventet bare til næste morgen, havde vores bil holdt der endnu!

    Nå, men Tinee-dalen er åben, og vi har stadig ture vi gerne vil gå her, så efter at have tanket op med vand og gas og fyldt køleskabet kørte vi afsted mod Col de la Bonette. Vi stoppede lidt før toppen, hvor der går en grusvej over mod et andet pas og ned mod Saint-Dalmas-le-Selvage (faktisk den gamle rute, før de fik lavet vejen over la Bonette). Vi havde tænkt lidt på at cykle på den, men det er jo ikke mountainbikes vi har, og den så lidt stejl ud. Så var der til gengæld en Crete (højderyg), der så meget indbydende ud med flere små toppe, så den tog vi en eftermiddagstur på. Der var rigtig flot udsigt over mod mod nogle af de steder vi har gået de andre år, og da vi kom ud forbi den sidste top, kiggede vi ned på en flok af 14-15 stenbukke, hunner og unger der gik og græssede. Vi gik videre, og snakkede lige om, at vi ikke havde set så mange hanner med deres store, flotte horn endnu i år, og så var der pludselig en lille flok på 7 hanner, der lå og solede sig også lidt nede af skråningen. De er simpelthen så imponerende, og jeg ville ønske, vi kunne tage billeder med vores kikkert, for den er virkelig god, og vi ser dem så tydeligt, selvom de er et stykke væk.

    Det var bare sådan en typisk “velkommen til Mercantour” hilsen at få, og nu holder vi så 100 meter under passet, lige før grænsen til nationalparken, for der må man ikke parkere om natten, og har bjerge hele vejen rundt om os! Og temperaturen er faldet til 6 grader udenfor, nu da solen forsvandt kl. 19.05, og himlen er ved at blive farvet mørkegul i horisonten, så det bliver en kølig og klar nat.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 37

    Salso Moreno. Vandring

    30 Eylül 2021, Fransa ⋅ ⛅ 13 °C

    Vi kørte de sidste par kilometer op til passet i morges og så et lille stykke ned på den anden side, hvor man kan parkere ved nogle gamle militæranlæg. Herfra kan man også vandre ind i dalen Salso Moreno, som vi var igennem for flere år siden, på en af vores flotteste ture, og som vi kiggede ned i sidste år, på nok vores koldeste tur.

    I dag var det sol og stille på årets sidste septemberdag. De sidste får i dalen var blevet samlet her til morges, for at blive drevet længere ned, og marmotterne sprang rundt omkring fødderne på os, som om det stadig var sommer. På vej op for enden af dalen, hvor vi ville gå op på kanten og ligesom hele dalen rundt udenfor sti, snakkede Jacky om, at nu skulle vi snart møde nogle mufloner (vildfår). Han mente egentlig stenbukke, men pludselig kunne vi se nogle store dyr ligge i stenene over på den anden side, og da vi tog kikkerten frem, var det 9 store muflon-hanner! Indtil nu har vi bare set to mufloner (en han og en hun) sidste år. Hannerne har meget snoede horn og er større end almindelige væddere.

    Turen videre var rigtig flot; op på højderyggen for enden af dalen, og videre på den rundt, hvor den danner grænse med Italien. Da vi kom ned til passet Col de Poumac fortsatte vi igen videre udenfor sti, og da vi skulle ned et sted, hvor det var lidt stejlt, var vi næsten i hælene på en ny flok mufloner! Denne gang 20-25 stk hunner og unger fulgt af 5 hanner! De trak op på den modsatte side, og vi kunne gå videre, men ikke ret meget længere fremme, var der endnu en flok! Også blandet hunner og hanner. Så i alt har vi nok set 50-55 stk! Det var helt vildt, og nogle af de andre vandrere vi snakkede med oppe ved parkeringen, havde set ligeså mange, uden at have gået helt den samme tur som os. Vi så faktisk også en enlig, stor stenbukkehan, og to chamoixer i morges, men i forhold til alt det andet, bliver de næsten glemt!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/salso-more…

    Nu er vi kørt ned til landsbyen Saint-Etienne-de-Tinee, som vi har været i mange gange før, og finder lige hyggelig og imødekommende hver gang. Så nu må vi lige kigge lidt på kort og ligge planer for de næste dage.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 38

    Mont Tenibre. Vandring

    1 Ekim 2021, Fransa ⋅ ⛅ 13 °C

    Landskabet i Mercantour er både de store græssletter, brede dale og afrundede toppe, som vi gik på i går, og så det alpine, rå og stenede landskab, som vi har vandret igennem i dag. Det er to vidt forskellige verdener side om side.

    Kvinden på turistkontoret i Saint-Etienne-de-Tinee er den samme som for to år siden. Dengang anbefalede hun en af de fineste ture, som vi har gået i Mercantour (ved Saint-Dalmas), og som man ikke lige selv kan læse sig til på kortet. I år spurgte vi til et andet område, og igen kom hun med rigtig god inspiration, og fortalte at man kunne gå ned fra bagsiden af Mont Tenibre til en sø, hvorfra der så lige var lavet en helt ny sti! Det viste sig, at hun tidligere har arbejdet 5 år på et af de nærliggende refugier, og altså virkelig kender terrænet, også det uden for stierne. Men det er bare det eneste turistkontor, hvor vi har oplevet virkelig kvalificeret rådgivning til vandrere, og ikke bare standardfraser, hvor det er tydeligt, at personen ikke selv har gået i området!

    Nå, men Mont Tenibre er en bjergtop, som man med lidt god vilje kan gå op på - og ned igen - på en dag fra Saint-Etienne. Det bliver så til ca 1900 højdemeter, og også en del kilometre, hvis man laver det som en rundtur, som vi endte med at gøre. Vejrudsigten var god, og vi ville hellere lave en lang dagstur, end to korte og en overnatning på refugie. Så turen gik stejlt opad igennem skov direkte fra landsbyen Saint-Etienne indtil vi kom op til stien Chemin de l’Energie i ca 2.400 meters højde. Den blev etableret i 1921, og følger bjergsiden rundt til en sø; Lac de Rabuons, hvorfra man ville udvinde vandkraft. Herfra fortsatte vi i sten forbi flere småsøer og op igennem pas, indtil en lille vardet sti førte os til toppen af Mont Tenibre på 3.031 m. Vores første 3.000-meter top i Mercantour! Flot udsigt i virkelig råt og alpint landskab. Der var ikke så mange får eller marmot-huller her! Men ganske rigtig kunne vi komme ned på bagsiden, til søen Lac Fer, og herfra videre ned til “energi-stien”, og derfra det stejle stykke ned til Saint-Etienne, denne gang gennem flot sæterlandskab og gamle terrasser.

    Det gik langsomt til sidst, og vi havde ømme fødder, men det er en virkelig dejligt tur, at have gået!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/st-etienne…    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 39

    Saint-Dalmage-le-Selvage. Halv hviledag

    2 Ekim 2021, Fransa ⋅ ☁️ 9 °C

    Vi tilbringer formiddagen i Saint-Etienne-de-Tinee, hvor der er marked og hyggelig stemning omkring det lille torv. Der er konkurrence om, hvem der har dyrket de største roer, sellerier og græskar. Ved en anden lille bod står nogle ældre i deres folkedragter og rister korn (byg), som de derefter kværner og brygger “kaffe” på. Vi smager en kop, og får en lille snak med den ældre dame, der fortæller hvordan de høstede med hånden, da hun var ung. Vi spørger også til de gamle terrasser vi gik ned imellem i går, hvor der i dag vokser store træer på de fleste og lidt græs/høslet på enkelte. Jo, der havde hun gået op og ned som barn, og båret mælk ned på ryggen om sommeren, når køerne var oppe på sæteren!

    Vi kører lidt tilbage af vejen mod Col de la Bonette, til den lille samling af huse der hedder Bousieyas, for at gå en let eftermiddagstur. Opad mellem spredte lærketræer til den lille top, Tete de Vinaigre. På vej ned søger vi lidt længere ned gennem den åbne lærkeskov i håb om at møde en kronhjort eller to. De går og brøler til og for hinanden, men vi ser dem ikke. Kører til landsbyen Saint-Dalmas-le-Selvage og går tur i den lille landsby. Den er mindre end Saint-Etienne og mange af husene er sommerhuse eller små guesthouses, men der er også nogle fastboende, og der er meget aktivitet med at renovere og sætte gamle huse i stand. Vi holder på en lille fredelig parkeringsplads i landsbyen og har en rolig lørdag aften.    Okumaya devam et

  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021
    Gün 40

    Søndagsvandring ved landsbyen Roya

    3 Ekim 2021, Fransa ⋅ ☁️ 12 °C

    Vi forlod stille og roligt Saint-Etienne-de-Tinee, (her vil vi altid have lyst til at komme tilbage), og kørte et lille stykke af vejen ned mod Nice, men drejede så fra i Bourguet op mod den lille landsby Roya, som ikke skal forveksles med kommunen Breil-sur-Roya som ligger længere øst på i Mercantour. Det var en meget smal vej på 7 km, men heldigvis mødte vi slet ikke nogle andre - så skulle der nok have været bakket et stykke! Utrolig idyllisk lille landsby med en kirke, en tidligere skole der var blevet til et guesthouse, og så ellers små huse/gårde med får, geder, høns og duer. Vi startede vandreturen i spredt sol, der dog hurtigt blev mere gråt, og da vi var kommet udenom en stor fåreflok og dens vagthunde, og op til passet Col de Crous, var der optræk til regn! Vi fik et par dråber, men kom ned nogenlunde tørre efter ca 4 timers vandring.

    Se ruten på wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/tour-de-mo…

    Vi kørte tilbage af den smalle vej, og videre sydover forbi Isola og ned til Saint-Sauveur-sur-Tinee, hvor vi kender den lille vej over mod Roubion og Beuil. Her regnede det på det meste af vejen, men i Beuil ligger en lille campingplads der er åben hele året rundt, og også vores favorithotel og restaurant i Mercantour; L’Escapade. Så der måtte vi hen og hilse på, og spise aftensmad, og så bliver vi her en nat eller to, for det skal også regne i morgen.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • 2024© FindPenguins
  • Ana sayfa
  • Hakkımızda
  • Blog
  • Grup takibi
  • Basın
  • Hükümler
  • Gizlilik & Cookies
  • Destek
  • Damga
  • Türk