• Passepartout
8月 – 11月 2022

Nye eventyr i Alperne 2022

Passepartoutによる84日間のアドベンチャー もっと詳しく
  • Aftensol ved Plage Santa Manza - med et lille stykke Møns Klint!
    Plage de la Torra GhjenuveseEn hel perfekt lille strandVandet er omkring 22 graderSydligste del af Korsika og Sardinien ligger klar ude i horisonten (til højre)

    Sidste aften på Korsika

    2022年10月24日, フランス ⋅ ⛅ 22 °C

    Det er stadig varmt og solrigt, og vi har ikke andre planer end at bevæge os ned mod sydspidsen af Korsika, til Bonifacio hvorfra man kan sejle til Sardinien.

    Jacky har fundet en strand på kortet, som vi kører til. Vi holder ved Plage de Campitello nord for Propiano, men går så over klipperne til en lille bugt og sandstrand der hedder Plage de la Torra Ghjenuvese. Den er hel perfekt. Vandet er stille og lunt. Der er klipper og sandet er ligesom koralsand, men består af små bitte granitstykker. Så det klistrer ikke til kroppen som almindeligt sand, og er småt nok, til at man kan gå i det med bare tæer. Og så har vi den lille bugt helt for os selv hele formiddagen!

    Om eftermiddagen kører vi videre mod det sydligste af Korsika. Vi kører langs kysten gennem store øde områder, der bare består af maki og spredte klipper. Ingen beboelse. Ingenting at leve af her. Der er virkelig meget af Korsikas areal, som er tørt, bjergrigt og stenet, og med krat eller skovbevoksning. Selvom det er udfordrende nok som vandreterræn, synes jeg ikke, det er så afvekslende og smukt, som de steder i Alperne, Queyras og Mercantour, som vi har gennemtravet de sidste par måneder. Og så er der stor forskel på kysten og indlandet/højlandet, hvor det sidste klart er det mest charmerende, men selvom vi er her udenfor turistsæsonen, bærer hele øen præg af, at der kommer mange turister her.

    Nå, men det har været et fint “trin” på vej mod vores næste mål; Sardinien. Og vi ved jo godt, at det er slut med de lange vandredage for i år, og at nu skal vi til at opleve en blanding af ny natur, kultur og historie. Og her på vores sidste aften på Korsika, holder vi ude for enden af en lang vej, ved en fin og stille østvendt kyst i fint aftenlys, mens vi nyder et stykke korsikansk ost og pølse!
    もっと詳しく

  • Fæstningsmuren omkring det gamle Bonifacio
    Udsejlingen fra BonifacioMed udsigt til den gamle bydel i BonifacioBonifacioGården "Bona Vida" med overnatning for campereÆslerne slår græsset rundt omkringOg er ikke spor generte!

    Fra Bonifacio til SantaTeresa.Sardinien

    2022年10月25日, イタリア ⋅ ☁️ 23 °C

    Vi har bestilt en færge kl. 10:30, så vi kører ind til Bonifacio og parkerer nede ved havnen, og når at gå en lille morgentur rundt langs havnen. Vi har jo undgået de store byer, som Bastia og Ajaccio på Korsika, og når heller ikke op i den gamle bydel af Bonifacio, som ellers ser ret fin ud. Men vi ser den fra havsiden på udsejlingen, hvor den ligger flot på de høje kalkklipper, med de gamle huse klinet sammen.

    Turen til Sardinien tager 1 time, i sol og roligt vand. Vi ankommer til den lille by Santa Teresa Gallura på Nordsardinien, og begynder så at vende os til, at nu er skiltene på italiensk, og det er nok engelsk og få italienske gloser vi skal klare os med fremover. Det lykkedes os ikke at få fyldt vand på Passepartout den sidste tid på Korsika, så vi er faktisk løbet tør for vand, og vælger at tage ind på en lille gårdcamping, “Bona Vida” for den første aften.

    Her er meget idyllisk. Stille og med flot udsigt oppe fra deres terrasse. En lille flok æsler med føl går og græsser mellem autocamperne. Vi får vand på, vasket tøj, og købt en lokal flaske hvidvin og en stor pose fladbrød med rosemarin, som man spiser her på Sardinien, og som er ligesom slik! En fin første aften!
    もっと詳しく

  • Den lille strand Cala Pischina
    Hvor vi tog en formiddagssvømmetur og byggede en varde!Plantage med korkegeStammerne står rødbrune der hvor der lige er høstet barkMen lever fint videre, da det kun er yderbarken, der bliver skåret afBark fra korkeg der ligger til tørre udenfor CalangianusDet var ellers en flot gammel bro, som var spærret, så vi måtte køre udenomFint landbrugslandskab på Sardinien med små vinmarkerBasilikaen Santissima Trinita de la Saccargia - intet mindre!Men flot ligger den, her ude på en næsten øde mark

    Korkege på Nordsardinien

    2022年10月26日, イタリア ⋅ ⛅ 22 °C

    Vi kørte mod syd fra morgenstunden, og vejen snoede sig hurtigt ud langs kysten og det fine blå vand. Så vi måtte lave et stop ret hurtigt, da der lå en yndig lille strand i en bugt, med helt stille vand, klipper og sand! Det er virkelig et perfekt tidspunkt vi er her på lige nu, da vi ikke er ret mange turister sammenlignet med om sommeren, og i modsætning til da vi besøgte Sicilien i februar måned for nogle år siden, så er vandet virkelig varmt endnu her i Middelhavet. Så vi havde stranden helt for os selv! Tog en svømmetur, byggede en varde og begav os så ind i landet mod den lille by Calangianus.

    Vi kørte i et område der hurtig blev lidt småbakket og domineret af træer, og da vi holdt frokoststop var det i skyggen af kork-ege, som der var dukket flere og flere op af. De er let genkendelige, for de nederste 1-2 meter af stammen står med barken fjernet. Det er dog kun yderbarken man skærer af, så træet lever fint videre og barken kan høstes ca. hvert 10 år. I byen Calangianus besøgte vi et lille korkmuseum, og kunne der se hele processen fra træ til korkprop! Og endnu engang synes jeg, det er så fascinerende, hvordan mennesket har fundet ud af, at lige præcis barken fra det her træ, kan man tørre, og koge, og presse og skære ud i små stykker, og så har man en prop! Men det er også et flot naturmateriale, og sjovt at se hvor mange andre ting det kan bruges til, når man har en masse af det lige udenfor døren! Sardinien står for 90 % af Italiens korkproduktion, og det meste foregår i det område, vi kørte igennem i dag.

    Efter Calangianus kørte vi videre mod syd af mindre veje. Vi kom op i lidt små bjerge, og vejen snoede sig ned igen mod en sø, hvor vi skulle over en bro, som imidlertid var lukket. Vi satsede så på en endnu mindre vej rundt (i stedet for at skulle køre tilbage), og kom nu igennem et fint landskab med små landbrug med blandet produktion af vin, får, køer og kork. Det passer fint med at køer og får kan græsse under de spredte egetræer, og vindruerne er nok et godt supplement. Landbruget på Sardinien ser på mange måder bedre ud end på Korsika. Meget mere pænt og ordentligt og seriøst. På Korsika virkede det sådan lidt tilfældigt og ligegyldigt med alle de grise og køer der bare gik vildt omkring langs veje og i skove…

    Dagens sidste stop blev en kirke fra 1100-tallet med det fantastiske navn: Basilica Santissima Trinita della Saccargia! Den ligger helt alene ude på en mark, og her blev vi så også holdende for i aften. Kirken er bare en af flere fra samme periode i dette område, men denne her er ret speciel og flot, med sine vekslende sorte og hvide lag (kalksten) og (basalt).
    もっと詳しく

  • Castelsardo
    Indenfor i basilikaen SantissimaCastelsardo fra den anden side!Et par af de få, små fiskerbåde i CastelsardoOg en måge der venter tålmodigt - på en sardin?!Manden der fanger månen! I CastelsardoVores holdeplads ved Castelsardo

    Castelsardo

    2022年10月27日, イタリア ⋅ 🌙 21 °C

    Om morgenen var kirken åben for besøg, så vi var lige et smut inde og se den, inden vi kørte videre mod Sissaro og derfra ud mod kysten igen. Vi gjorde et middagsstop ved stranden lige før Castelsardo, og kørte så ind til den flotte kystby sidst på eftermiddagen. De pastelfarvede huse ligger flot op af skråningen på det lille næs, og så knejser murene og resterne af en gamle fæstning øverst oppe. Vi gik også en rundtur nede ved havnen, men som de fleste steder her på Sardinien, er der ikke nogen decideret fiskerihavn, og der er ganske få fiskerbåde. Havnene er bare til lystbåde. Det er ret specielt at være på en ø, der næsten ingen fiskere har, og hvor fiskeri ikke er noget befolkningen går specielt op i! Sardinien er en ø, der historisk set har levet af landbrug. Og det er landbruget (især baseret på får og geder og oste fra disse), man har stolte traditioner fra. Senere er turismen kommet til som en indtægtskilde, men fiskeri spiller ikke nogen særlig stor rolle, og heller ikke på deres menukort.

    Vi overnattede ved stranden i udkanten af Castelsardo. Næste morgen var der nemlig marked i byen, så vi var lige forbi og proviantere med grøntsager og en lokal fåreost (tomme), inden vi kørte videre igen.
    もっと詳しく

  • Den lille strand Porto Ferro
    Langs kysten mellem Alghero og BosaBosas farvestrålende huseBosa har også en gammel fæstning over den gamle bydelGaderne i BosaDeer bliver smallere og smallereBosaAftensolen fra øverste del af BosaEn lidt alternativ hussalgs-annonce

    Langs kysten til Bosa

    2022年10月28日, イタリア ⋅ ⛅ 21 °C

    Det er bare for godt vejr, og der er for mange flotte, små strande, til at vi kan holde os væk fra kysten! Nu har vi også købt en snorkel, så ved middagstid havde vi fundet endnu en lille idyllisk strand Porto Ferro, med det fineste klare vand, og faktisk er der også flotte fisk at kigge på, selv tæt ved kysten.

    Ud på eftermiddagen fortsatte vi så mod syd langs vestkysten, forbi Alghero og ned mod den lille landsby Bosa. Strækningen langs kysten er på ca. 40 km, og er beskrevet som en “panoramarute”, hvilket jeg altid bliver lidt skeptisk over for på forhånd, når det er fremhævet i guidebøger på den måde! Men det var faktisk meget flot at køre der. Mest fordi det er helt øde. Der er ingen form for bebyggelse, men bare en vej der snor sig igennem et bakket landskab, med maki-klædte skråninger ned til et diset og helt stille hav. Og så var det overraskende grønt og frodigt, vel nok fordi det er de her vestvendte skråninger, hvor vinden normalt kommer ind med fugtighed fra havet - bare ikke i dag!

    Lidt før Bosa bliver makien afløst af græsningsområder med får, og så dukker den lille by op, ved floden Temo et par kilometre fra kysten. Her ligger husene op ad en stejl skråning, endnu mere farvestrålende end Castelsardo i går! Og den gamle bydel er en sand labyrint at gå rundt i. Jeg tror ikke, der er nogle regler for hvilke farve, man må give sin husfacade, bare ikke hvid! Der er grønne planter i potter overalt omkring døre og på vægge. Vasketøj på altaner over hovedet på en. Selv kattene på trappestenen har alle mulige farver! Det er en af de flotteste byer, jeg har set længe, og faktisk med mange små huse til salg! Men det er også fredag aften, og efter at have undersøgt de forskellige parkeringspladser lidt, søger vi endnu engang ud på en lille øko-gård 5 km. fra byen, som også tilbyder overnatning mod lidt betaling. Her er så velsignet stille i forhold til inde i byen, når det er weekend, så det er de 15-20 euro værd, og så bidrager vi også lidt til det sardinske landbrug!
    もっと詳しく

  • Fra plateauet midt på Sardinien
    Bugten syd for Orosei (østkysten), med Cala Gonone

    Fra vest til øst. Cala Gonone

    2022年10月29日, イタリア ⋅ 🌙 18 °C

    Vi kører tværs over Sardinien i dag. Fra vest mod øst i en ret lige linje. Landskabet skifter i starten mellem vin og olivenmarker. Der dukker en smule korkege op igen, men ellers kommer vi op i 400-500 meters højde, og der åbenbarer sig et stort, åbent plateau med græsfelter adskilt af små stendiger, levende hegn og flokke af græssende får. Der er næsten 4 millioner får (og 1 mill. geder) på Sardinien.

    Plateauet er meget stenet, og det er lidt sjovt at se forskellen på, hvordan flittige hænder har samlet sten i gamle dage, hvilket alle de nydelige stendiger af små kampesten vidner om. I dag bliver der ryddet endnu flere marker, men med hjælp fra maskiner, hvilket de store bunker af sten, der bare ligger midt på markerne, og som er større end hvad et menneske lige kan flytte rundt på, vidner om.

    Om eftermiddagen går det nedad igen, og vi er nu ved østkysten. I første omgang ved den ret turistede bugt ved Cala Gonone, hvor vi finder et sted at holde ude ved stranden, sammen med flere andre autocampere. Det er stadig meget sommerligt hernede, selvom det er i nat, at vi skal stille uret tilbage til vintertid.
    もっと詳しく

  • Vandrestien mellem Cale Luna og Cale Gonone
    En istandsat ruin, som vi kom forbi på vores forlængede vandreturStranden Cale Luna, som man kun kan sejle eller vandre tilMed det blå vandOg stranden Cale Fuili - med de flotte hvide sten

    Vandring - og lidt svømning

    2022年10月30日, イタリア ⋅ 🌙 19 °C

    Solen stod tidligt op i dag, over vandet, lige udenfor vores vinduer!

    Fra Cala Gonone kan man bestille bådtransfer til flere strande langs bugten mod syd, og der er også nogle grotter, man kan sejle til. Vi havde kigget lidt på det, men ville hellere vandre, og det kan man også. I hvert fald til den første af strandene; Cale Luna. Det skulle tage ca. 1 1/2 time. Vi fandt en markeret sti, og gik energisk opad. Det er jo nogle dage siden, vi sidst rigtig har vandret, så det var dejligt at strække ud og bruge lidt kræfter, men ret hurtigt blev vi godt klar over, at det nok ikke var den rigtige sti! Den gik alt for meget opad, og for langt væk fra kysten. Nu var vi imidlertid allerede kommet et godt stykke op, så vi fortsatte. Kom ud på en lille vej, hvor der ind i mellem kom små italienske biler (lokale) forbi. Vi kom hen til hvor stien gik væk fra vejen, samtidig med at en lille gruppe italienere havde parkeret, og skulle til at gå den vej. De skulle ned i en Canyon (med guide), men de fik forklaret os, at vi derfra kunne komme videre til hovedstien til Cale Luna, så vi skulle bare følge med.

    Så efter lidt omvej, men flot vandring, og ca 3 timer, kom vi så frem til stranden Cale Luna. Svømmede lidt, men besluttede så ret hurtigt at gå tilbage, nu langs kysten, til den første strand Cale Fuili, hvor vi holdt parkeret. Den var mere hyggelig. Med store runde, afslebne hvide sten, klatreruter, turkisblåt vand, og et lidt andet klientel. Så her tilbragte vi resten af eftermiddagen, og er så kørt ind til den lille by Cale Gonone, hvor der er internet igen, og vi kan planlægge de næste dage.
    Se vores tur på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/cale-gonon…
    もっと詳しく

  • Punta Corrasi. 1.463 m.

    2022年10月31日, イタリア ⋅ ⛅ 17 °C

    Vores vandrestøvler havde næsten opgivet håbet om at komme ud og gå igen! De havde fået at vide, at nu var det blevet varmt og bjergene mindre, så de måtte nok blive bag i Passepartout på resten af turen! Så da de i dag blev taget ud ved det lille hotel ved Maccione, efter en stejl køretur op fra den lille by Oliena, blev de ellevilde, og hoppede og dansede op af vandrestien mod toppen Punta Corrasi!
    Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/punta-corr…

    Det var en fin tur op gennem egeskov (naturligt voksende kork-ege). Ude af skoven gik det gennem et tørt, stenet og åbent landskab, med udsigt over store områder, bl.a. til vores rute vi har kørt de sidste par dage. Og fra selve toppen Punta Corrasi kunne vi også se langt omkring. Det er et helt andet landskab end både Korsika og Frankrig. Det virker tørt i højden, men der er tilsyneladende en del kilder rundt omkring, for mange af dalene er grønne, og i flere landsbyer, og også gennem skoven vi gik i dag, er der små fontæner med kildevand. Der er ikke så meget dyreliv, men vi så og hørte dog lidt får ved toppen. Tænker også, at de må holde får og geder længere nede ved landsbyerne, hvis det hovedsaglig er for malkning, at de har dem.

    Det var dejligt at komme lidt ud at gå på Sardinien også, og vi er nu fortsat ind i baglandet/højlandet her midt på øen. I første omgang til den lille landsby Orgosola, som vi skal ud og kigge på i morgen. I aften blev det bare til en lille rundtur. Vi holder på en stor parkering ved siden af byens kirkegård, og her er den fineste stemning, af røde stearinlys der er blevet tændt ved alle gravene, til minde om de døde her på Allehelgens aften.
    もっと詳しく

  • Orgosolo, Mamoida, Lodine og Fonni

    2022年11月1日, イタリア ⋅ ☁️ 14 °C

    Fire landsbyer i bjergområdet Barbagia.
    Orgosolo er den mest kendte for sine malerier på murer og facader, og der det hele startede, men det går lidt igen i alle landsbyerne heroppe. Vi overnattede jo i Orgosolo i går, og der var godt gang i den lille by på Allehelgens aften, med folk på barer og caféer, enkelte til hest! Og ellers biler der kørte rundt i de stejle gader, sådan lidt “wild-west”-agtigt. Der var noget mere stille i morges, da vi vandrede rundt i de små gader i ro og mag, og kiggede på malerier, og fik en kop kaffe på en lille bar.

    Det startede med en enkelt anarkistisk kunstner i 1969. Senere en tegnelære og hans elever, og i dag er der over 150 mur-malerier i den lille landsby. De fleste med et politisk budskab både lokalt og globalt. I Mamoida og Fonni er der en lidt anden stemning. Måske lidt pænere og knap så rebelsk. Og malerierne beskriver mere områdets historie og kultur. Men hver landsby har sin egen charme, og det var en virkelig fin dag med en masse “byvandring”.

    Sidst på eftermiddagen er vi så kørt op til noget så sjældent som en skilift (ja, jeg vil ikke kalde det for et skisportssted!) på Sardinien. Her holder vi for enden af vejen, ude i de øde bjerge, med en flok unge tyrekalve med deres kobjælder, der går rundt og leder efter græs, så det lyder som var vi tilbage i Beaufortain! Og i morgen vil vi gerne op på Sardiniens højeste top!
    もっと詳しく

  • Udsigt fra Sardiniens højeste top
    Et åbent landskab, der bliver græsset godt ned af får, geder, heste og køerPå vej mod Punta la MarmoraSom så ofte i Italien med et kors på toppenVandring på Sardinien i november!Og så mødte vi lige disse kække fyre på deres heste!Gad vide hvor tit skiliften er i brug...?Landsbyen Seulo - en af mange flotteLigesom Aritzo

    Punta La Marmora. 1.834 m.

    2022年11月2日, イタリア ⋅ 🌙 18 °C

    Vandreturen op til Punta la Marmora er med udsigt hele vejen. Vi er over skoven, og det er nærmest som at vandre rundt i et stort krydderurtebed, af enebær, timian og en masse andre små buske og urter jeg ikke kender, men som til sammen dufter godt. Vi har sol og vind i ansigtet, og nyder bare vandringen og udsynet over Sardinien. Men vi ser ingen mouflon. Her græsser får, køer og heste, men der er ikke et vildt dyreliv, som det vi har vænnet os til i Alperne.
    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/punta-la-m…

    Da vi kører videre om eftermiddagen, er det på øde bjergveje, der snor sig op og ned gennem skov, og ind i mellem ligger der så en landsby. Desulo, Belvi, Aritzo. Flotte og forholdsvis store landsbyer, hvor vi ikke aner, hvad folk lever af? Der er ikke særlig meget landbrug her, eller noget andet at leve af. Og der er langt til større byer, da vi er inde midt på Sardinien! Men som på Korsika, er indlandet/højlandet bare flottere og mere charmerende og velholdt end kystområderne. Vi finder en lille afkørsel fra vejen at holde på for natten, hvor aftensolen farver himlen gul, mens halvmånen står op.
    もっと詳しく

  • "Monumentet" Perda 'e Liana
    Gederne diskuterer nok også hvad vej de skal!Shelter på toppen Cuccuru e MufloniOg udsigt deroppe fraStien til Perda 'e Liana fra "muflon-toppen"Og "monumentet" fra bagsiden...Og oppe ved foden af "knolden"Retur mellem stenblokkeEn af mange fontæner langs vejen, hvor vi har kunne fylde op med friskt kildevand!Der er hyggeligt på vejene i højlandet på Sardinien! Og ikke så meget trafik!

    Perda 'e Liana. 1.293 m.

    2022年11月3日, イタリア ⋅ ☁️ 17 °C

    Der er mange grotter her i området, som man kan besøge, og også ruiner både fra Romertiden, og tiden før dem med Nuraghe-folket, men vejret var simpelthen for godt, også i dag, til at vandre ned i en grotte, og ruinerne gemmer vi et par dage endnu. Så vi fortsatte på vores smukke vej, forbi den ene charmerende landsby efter den anden. Seulo, Seui og Ussassai, og da vi så får øje på en bjergknold, der ligger helt isoleret, som et monument i horisonten, må vi bare hen til den! Vi finder den på kortet under navnet “Perda ‘e Liana”, og sætter kursen mod den.

    Faktisk kan man køre ret tæt til dens top, men vi valgte at holde ved en lille parkering, og tage madpakke med til en 12-13 km vandretur. Vi er tilbage under jordbærtræerne! Men snart er vi igen oppe i åbent terræn, og det bliver endnu en dag med stort udsyn, spektakulære klipper, sol og vind. Vi er helt alene på stierne, og spejder forgæves efter muflon. Faktisk hedder den lille top vi først kommer op på; Cuccurue Mufloni! Som betyder et eller andet med muflon?! Men vi møder bare geder på vandrestien i dag.
    Se turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/perda-e-li…

    Nede igen tager vi bad i solen, med vores udendørs bruser, bag på Passepartout. Det har vi gjort nogle gange i år, lige siden Savoie. Men her på Sardinien er der utrolig mange fontæner langs med vejen, med det reneste kildevand, så vi kan hele tiden fylde på med vand! De lokale holder også tit langs vejen, og fylder flasker op ved kilderne. Og det må være derfor, at der heroppe i højlandet også er grønt, selvom det er tørt. Det er ikke frodigt, på grund af regn, men det er grønt på grund af kildevæld.

    Vi er nu ved at være tilbage mod østkysten, da der måske, til en forandring, kommer lidt regn og blæst fra vest, de næste dage.
    もっと詳しく

  • De røde klipper ved stranden syd for Cardedu
    Flotte farver i overskyet!Udsigt fra vores holdeplads - mod øst og solopgangen

    Sydøstkystens røde klipper

    2022年11月4日, イタリア ⋅ 🌙 15 °C

    Vi overnattede i 800 meters højde, men kører nu stille og roligt mod øst, ned fra højden mod kysten. Det småregner lidt. Vi handler og kører ud til de fine røde granitklipper og en lille strand, der hedder Spiaggia di Su Surboni. Der er ikke mange andre end os her på en regnvejrsdag i november. Et par lokale der går tur med deres hunde, en landmand der kører rundt og tjekker sine geder, der græsser heromkring, og så måske en enkel anden vildfaren campervan. Vi holder med udsigt over havet. Læser, drikker varm kakao, slapper af, og går en tur rundt mellem klipperne. Det klarer op, da solen skal til at gå ned, og en regnbue bliver spændt ud over vandet.もっと詳しく

  • Sardiniens sydlige højlands-plateau
    Vejen snoede sig igennem et flot bjerglandskab - nu også med vindmøllerNuraghe-ruinerne ved Su NuraxiHovedtårnet i fæstningenLandsbyenSten af basalt, bygget op i 20 meters højde, uden brug af mørtel!Rekonstrueret Nuraghe-hus med stenvægge og tag af træ/grene (fra Cale Gonone området)Typisk kirke i Barumini, med et par klokketårne og en kuppel med spåntag

    Barumini. Tilbage til højlandet

    2022年11月5日, イタリア ⋅ ☀️ 12 °C

    Solen står smukt op og skinner ind af vores forrude, men der er stadig regnbyger i luften og en lidt kold vind, så vi dropper badeturen. Kører i stedet tilbage mod vest, men nu op på et sydligere plateau, gennem landsbyerne: Perdasdefugo, Escalaplano, Orroli, Escola og Gergei, før vi når til Barumini. Igen er det en virkelig flot køretur. Vejen snor sig gennem et bjergrigt landskab med maki, kalkklipper og vindmøller der knejser øverst på det forblæste plateau. Senere dukker landsbyerne op, og imellem dem små jordlodder med vin og oliven, og til sidst lidt større hvedemarker.

    Det er ikke helt tilfældigt, at det først er nu, der for alvor dukker kornmarker op. Højlandet her har været beboet af landbrugssamfund siden bronzealderen 1.500 år f.kr. Og i dag besøger vi måske den bedst bevarede Nuraghe-landsby med fæstningstårn fra denne periode ved landsbyen Barumini. Nuraghe-folket var den oprindelige befolkning på Sardinien, og levede som bønder, men med et særligt talent for at bygge, og fremstille bronzeredskaber, som de også handlede med. Deres huse var bygget runde (let koniske), med vægge af sten og tage af træ eller grene. Men ud over husene byggede de også de her fæstningstårne, som der er fundet over 7000 ruiner af, og som er blevet et vartegn for øen.

    Det var ret fascinerende at gå rundt mellem ruinerne i Su Nuraxi landsbyen, og rigtig studere deres byggeteknik. Stenene er af vulkansk materiale (basalt), og de har bygget de kegleformede tårne ved at stable dem opad i en spiral, så der til sidst kun var plads til en sten, at lukke med. Og ingen form for mørtel imellem! Bare små sten, til at kile sig ind, og holde de store på plads. De højeste tårne var op til 20 meter, og så står de endnu. Mere end 3000 år efter de er bygget.

    Ligesom med nordboernes forsvinden fra Grønland, ved man ikke helt hvad der blev af Nuraghefolket på Sardinien. Man har ingen skriftlige kilder fra deres tid. Heller ingen malerier eller helleristninger. Man ved de trak sig endnu længere ind i landet, da Kathagerne og senere Romerne angreb og bosatte sig på Sardinien, og måske er de uddød som race og kultur dengang, måske har de blandet sig med de nye folk.
    もっと詳しく

  • En lille hest på Giara di Gesturi plateauet
    Cykling under kork-egeOm foråret er dette vandhul fyldt med vand og blomster!Hestene var ikke tamme, men heller ikke særlig sky3 nysgerrige i skyggen af kork-egeEt murmaleri i Turri vidner om at de dyrker safran-krokus her!Gammel mine ved Montevecchio

    Cykeltur blandt vilde heste

    2022年11月6日, イタリア ⋅ 🌙 17 °C

    Vi overnattede på plateauet Giara di Gesturi bare nogle kilometre fra Barumini. Det var heroppe fra, at Nuraghefolket hentede deres basalt-sten til at bygge Su Nuraxi med, og det er et ret fantastisk naturområde i dag. Et helt fladt plateau på ca 15*5 km. Med en masse små vandhuller/sumpe (paulis på italiensk), der bliver fyldt op af regnvand om vinteren, og tørrer næsten helt ud om sommeren. De var også tørlagt nu. Området er lukket for trafik og jagt, så man kan gå eller cykle rundt, og så lever der foruden fugle; vildsvin, geder, køer og små vildheste!

    Vildhestene stammer måske helt tilbage fra Nuraghe-tiden eller i hvert fald romerne, man ved det ikke helt. De er ikke særlig store, nærmest små ponyer. Der lever i dag 500-600 stk, og de er ikke specielt bange for mennesker. Det var en ret fin måde at tilbringe søndag formiddag på: at cykle rundt i solskin, på en flad grusvej, og spejde efter små heste, der græssede under korkegene. Og faktisk så vi også vores første vildsvin, krydse vejen foran os, uden at se sig til siden!

    Fra Gesturi kørte vi videre mod vest forbi den lille landsby Turri, som er et af tre centre for dyrkning af krokus og fremstilling af safran på Sardinien. Det er efter sigende her i november, at man høster safranen, men denne søndag eftermiddag havde de lokale mest travlt med at høste oliven rundt omkring, og vi så ikke en masse blomstrende krokus på markerne, som jeg ellers kunne have drømt om!

    Vi fortsatte mod vest, og er nu kommet over på sydvestkysten. Dette område er måske det mindst turistede på Sardinien, og mest kendt for sin mineindustri, der går tilbage til romertiden, men for alvor var betydningsfuld fra midten af 1800tallet og frem til 1990erne. Men foruden spøgelsesbyer og lukkede miner, er der også en smuk kyststrækning, vi skal ud og opleve de næste dage!
    もっと詳しく

  • Efter at være kommet godt igennem første store vandhul!
    På vej gennem "bushen"!Og så kom vi sikkert frem til sand-dynerne (klitterne på dansk)Flot udsigt mod de bagvedliggende bjergeVandring i det gule sandOg det blå vandDet var lidt af nogle spøgelsebyer vi kørte igennemSolnedgang ved stranden ved PortixedduKl. 17:18 d. 7. November

    Passepartout på 4×4 tur!

    2022年11月7日, イタリア ⋅ 🌙 18 °C

    Passepartout plejer jo at få lov at fortælle en enkelt dag, og det gør han også i år:

    Ja, det var da en dag lidt ud over det sædvanlige for mig i dag! Det startede fint nok i morges, med at vi kørte videre af kystvejen mod syd. Her på Sardinien har signalet til internettet vist ikke været så godt på det sidste, og det var nok mit held. For Birgitte havde ikke rigtig fået læst og kigget på de næste parkeringspladser i app’en Park4night, for så havde vi nok ikke fået lov at køre denne vej. Og Jacky havde godt nok sagt, at det så ud som om vejen ikke fortsatte, på det der gamle papirkort de har, men det havde Birgitte ikke rigtig lyttet til! Og de havde heller ikke rigtig kunne kigge på Googles map.

    Så vi kørte afsted på en fin asfaltvej, og skiltene var kun på italiensk, og ikke særlig tydelige, så lige pludselig var vejen blevet til en lille jordvej, med en del huller i. Men det har jeg jo klaret før, så vi fortsatte! Da det så begyndte også at gå lidt op og ned, kunne jeg godt høre, at de blev lidt betænkelige, men lige pludselig var der et stort vandhul midt på vejen, og det kom vi da fint igennem! (Det var ikke så dybt). Jeg syntes jo, det var spændende, men vi vidste jo heller ikke, om det var overstået, eller det blev endnu mere udfordrende? Der kom et par gange mere, hvor Jacky måtte ud og se vejen an, så han lige kunne fortælle mig, hvordan jeg skulle tage hullerne og stigningerne, men så var det værste overstået, og vi kom ud på en anden men mere trafikeret jordvej, og derfra videre til klitområdet Piscinas!

    Her kunne jeg så ryste sandet af mig, og snakke lidt med de andre autocampere der holdt ved stranden, men som alle var kommet af den “direkte” vej fra Ingurtosu, og ikke havde kørt gennem vand som mig! Jeg var i hvert fald lidt stolt af mig selv i dag, og jeg har også hørt, at Birgitte har sagt, at jeg rigtig har levet op til mit navn i dag, og at fra nu af skal vi altid have en lille skovl med, ligesom alle de der “off-roadere” kører rundt og blærer sig med, men som også vil kunne bruges, hvis det kommer sne! Og det synes jeg er en fin ide!

    Nå, men ved stranden ved de der berømte sandklitter, var de så ude og gå og bestige toppen af vandreklitten, og her hørte jeg bagefter, at de havde set en hjort (hind), som jeg ved, der også er indført nogle af her på Sardinien. Foruden sand var her nemlig stadig også noget maki og lidt fyrretræer. Og ellers kørte vi videre lidt ind i landet gennem det her lidt specielle tidligere mineområde, og byerne Fluminimaggiore og Buggerru, og ned til vandet igen, hvor de begge var ude og bade, inden vi så parkerede lige ved stranden med udsigt til endnu en flot solnedgang, og jeg kan derfor fortælle jer, at i dag gik solen ned kl. 17:18 her på Sardiniens øde vestkyst.

    Mange campervan-hilsner. Passepartout
    もっと詳しく

  • Det romerske tempel ved Antas
    Bygget overnpå et tidligere tempel fra KarthagerneRuiner af et minekompleks der blev lukket i 1970erne (ved byen Ingurtosu)Aften ved stranden Spiaggia di Plagemesu

    Romersk tempel og endnu en solnedgang

    2022年11月8日, イタリア ⋅ 🌙 18 °C

    Morgenduggen sad tæt i græsset og jorden dampede i solen da vi kørte afsted i morges. Vi kørte atter på snoede veje, men i dag fint asfalterede! Når vi kommer igennem en lille landsby, er indtrykkene nu så velkendte i forhold til de første dage, hvor det hele virkede mere fremmedartet; huse, skilte, mennesker, dyr. Sådan er det ofte at rejse. Der skal ikke så lang tid til, før ting bliver let genkendelige og man vænner sig til nye omgivelser.

    Lige før byen Iglesias drejede vi ned mod ruinområdet i Antas-dalen, hvor der ligger rester af et romersk tempel, stadig med flotte, høje søjler. Hele dette område er jo rigt på mineraler i form af bly, zink, jern, kobber og sølv mm. hvilket alle de nu forladte minebyer også beretter om. Men det er lidt fascinerende at læse, hvordan brydning af mineralerne går helt tilbage til romertiden (Romerne hentede meget sølv her på Sardinien), og ja, jo også til Nuraghefolket-folket, som brød kobber til deres bronzefremstilling endnu før.

    Og så kan jeg godt lide, at man i dag ligesom viser at den industrialiserede minedrift fra 1800tallet og frem til 1970-80erne, også er en del af historien. Og selvom man måske ikke synes de gamle, store minekomplekser pynter i landskabet, så er de også en del af menneskets historie, ligeså vel som ruinerne fra bronzealderen og romertiden er det. De er imponerende på deres måde, og i turistsæsonen er flere af komplekserne åbne med udstillinger om minedriften og guidet rundvisning. Det synes jeg, er en fin måde et forholde sig til det, der nu engang er en del af landskabet.

    Dagen sluttede med endnu en solnedgang. Denne gang med et par stilfulde sardiske heste og ryttere i strandkanten!
    もっと詳しく

  • Fra øen Sant'Antioco med udsigt til Sardinien
    Byen Calasetta nord på øenHvor vi endelig ser lidt små fiskerbådeOg tegn på fiskeri!Fiskeri i lille skalaLidt andre type huse end over på Sardinien. Hvide med røde tegltageHovedpladsen i byen CalasettaMed store og lige gaderOg den blå farve flittigt brugt ved vinduer og døre

    Øen Sant'Antioco

    2022年11月9日, イタリア ⋅ ☁️ 21 °C

    Den lille ø Sant’Antioco er forbundet med Sardinien via en lang landtange (som romerne byggede) og en lille bro, så den er let at komme over på. Romerne havde også bygget en flot bro af sten til øen, men den er der kun lidt rester tilbage af i dag.

    Vi kørte over på øen, og gik først lidt rundt i den største by, der også hedder Sant’Antioco, inden vi kørte op til nordøen og den lille by Calasetta, som især var meget smuk og søvnig på en gang! Der var siestastemning. Både den daglige siesta fra klokken et til fire-fem stykker, men også en sæson-siestastemning, da der nok er noget mere liv og travlhed i turistsæsonen end her i november måned. Men det var en rigtig hyggelig sløvhed, og det var mildt, solskin og vindstille. Og så fik vi for første gang også lidt indtryk af hav, fiskeri og småbåde. Det er lidt underligt, at rejse rundt på en ø, og være så meget i kystområder uden at der er den her “marine” stemning, som vi f.eks. er vant til fra Bretagne og Normandiet. Men her på Sant’Antioco har de haft tradition for tunfiskeri, og i dag fisker de mest fra små træjoller efter blæksprutter og småfisk, og det er meget beskedent, men det giver alligevel et andet liv, med måger og fiskenet og flotte farvestrålende både og duft af tang, som hører sig til i kystområder.

    Vi er blevet over på øen for i nat, og holder ved en lille bugt, næsten i strandkanten.
    もっと詳しく

  • Fyrtårnet Faro Mangiabarche på vestkysten af Sant'Antioco

    Sydsardinien

    2022年11月10日, イタリア ⋅ ☁️ 21 °C

    Vi kører resten af øen rundt, bl.a. forbi det lille, lidt forsømte men charmerende fyrtårn, der står på et skær ikke langt fra stranden på Sant’Antiocos vestkyst. Så kører vi tilbage til “fastlandet”, hvis man kan kalde Sardinien det, men sådan føles det, og fortsætter langs kysten mod syd. Vores mål er at ende ikke så langt fra Cagliari, hvor vi skal ind i morgen, og sejle fra om aftenen. Det bliver den lille by Pula, med endnu en lille strand og ikke ret mange mennesker. Om aftenen finder vi en enkel restaurant/pizzaria, der har åbent, men den med de traditionelle, sardinske retter er desværre lukket. Det er jo lavsæson, og man kan ikke både have det hele for sig selv, og så også alle faciliteter åbne!もっと詳しく

  • Cagliari
    Flamingoer i det lavvandede industriområde på vej ind til CagliariDe er altid så majestætiske!Hovedstaden på Sardinien; CagliariFine, stille gader, med masser af grønne planterDette billede kan vi altid tage frem og kigge på, når vi er i Grønland og savner frisk salat!Markedet i bydelen San Benedetto i CagliariDe små hele pattegrise (porceddu) er en delikatesse her på Sardinien, vi ikke har fået smagtAfgang fra Cagliari

    Cagliari

    2022年11月11日, イタリア ⋅ ⛅ 23 °C

    En solrig og stille morgen, som de næsten har været alle sammen i de ca. 14 dage, vi har været på Sardinien. Vi bevæger os langsomt ind mod Cagliari. Kører gennem et fladt område helt tæt ved vandet med indsøer og landtanger, hvor de stilfulde flamingoer går rundt i det lave vand, og er ligeglad med biler der kører forbi, og salt- og olieindustri som også dominerer området.

    Kommer meget nemt direkte ind til havnen i Cagliari, hvor vi kan holde på en parkering hele dagen (for 8 euro), og udforske byen indtil vi skal sejle om aftenen kl. 20:00. Cagliari er en storby, men i den indre del, er der ikke så meget trafik. Vi går igennem nogle fine, små gader med masser af grønne planter og vasketøj på altaner og tagterrasser. Rigtig italiensk! Søger op til den store markedshal i San Benedetto-kvarteret, for at opleve de flotte handelsboder med fødevarer. Grøntsager, frugt, oste og pølser. Kød fra slagterboder, hvor du kan få alt fra hele kyllinger, kaniner og pattegrise, til udskåret dele lige som du vil have det!

    Vi sidder og kigger på livet i Sardiniens største by. Som ofte en kontrast til resten af landet/øen. De fine murmalerier er afløst af grafitti. Men ellers er Sardinien også bare et mangfoldigt sted. Der er stor kontrast mellem landsbyerne og bjergene i højlandet, de flittige små land- og havebrug, de øde bjergområder med maki og skov, kork-egene og de græssende får, de klippefyldte kyster med små sandstrande, gamle mineområder og endnu ældre ruiner fra bronzealderen og romertiden. Men det hele er Sardinien, og som rejsende møder man en venlig og åben befolkning. Man fornemmer en stolthed, men slet ikke den der vrede og trang til frigørelse som på Korsika.

    Det er blevet mørkt, da vi sejler ud af Cagliari. Månen, der var fuld for et par dage siden, står højt på himlen og lyser om kap med byen, og vi bevæger os mod Italien, nærmere betegnet Civitavecchia ca. 80 km. nord for Rom.
    もっと詳しく

  • Landsbyen Montemerano
    Med udsigt over Toscana, og nok det sidste glimt af havet i lang tidDen lille landsby PetrizziNej, det er ikke en vandrutsjebane!De varme kilder ved Saturnia

    Landsbyer og varme kilder i Toscana

    2022年11月12日, イタリア ⋅ ⛅ 11 °C

    Vi prøver at gøre tilbageturen mod det kolde og mørke Nordeuropa så blid og rolig som mulig. Allerede i dag kan vi godt mærke, det er blevet koldere, og det er også overskyet til morgens, men vi fortsætter på små veje, og kører snart op i de Toscanske bakker, med stop i små landsbyer, der tit ligger netop på toppen af en bakke.

    Første stop er Montemerano. Derefter Petrizzi og Santa Fiora, hvor vi holder for natten. Imellem disse har Jacky fundet et sted med varme kilder! Faktisk er der også et område med varme kilder på Sardinien, som vi på forhånd havde regnet med at besøge. Men vejret har bare været for godt, mens vi har været der. Man drømmer ikke ligefrem om 37 grader varmt vand, når luften er 25-30 grader, og havvandet over 20! Så det droppede vi, men i dag, hvor temperaturen lå omkring 15-16 grader, var det et besøg værd!

    Det var omkring Saturnia, og det fine ved området er, at det er et ret stort naturområde, med en bæk der løber afsted med 35 grader varmt vand, og danner flere små naturlige pools, for til sidste at ende i en større terrassedelt sø, med små vandfald. Området er åbent for alle (gratis), og i dag, på en lidt kølig lørdag, var der selvfølgelig mange mennesker! Men vi fandt da et lille sted at dyppe os, selvom vi har været meget i vandet på det sidste!

    I morgen fortsætter vi op mod Firenze, som vi har tænkt os at besøge.
    もっと詳しく

  • Landsbyen Seggiano - endnu et fint eksempel på en Toscansk landsby
    Og her en fornem cypres-alléGamle romerske bade ved Bagno VignoniStadig varmt, men ikke til at bade i i dagEn lille gade i den lille landsby BuonconventoDen store plads, Piazza del Campo i SienaKatedralen Duomo di SienaBygget af sort og hvid marmorEn fantastisk facade, måde med billederne, og skulpturer i marmor

    Videre gennem Toscana. Siena

    2022年11月13日, イタリア ⋅ ⛅ 12 °C

    “Hvede, vin, oliven eller?” Det var titlen på en artikel vi læste i landbrugsgeografi på første semester - som jeg kan huske endnu! - og som handlede om naturgrundlag og muligheder for landbruget i middelhavsområdet. Titlen er kommet til mig mange gange, mens vi har kørt både på Korsika og Sardinien og nu igen her i Toscana. For i dag startede det med store olivenlunde. Senere blev markerne større, stadig flot bakket, nogle med bar jord, andre med lysegrøn nyspirret hvede. Og sidst på dagen kørte vi ind i Chianti-området, hvor den ene vinmark efter den anden overtog i landskabet. Og det er virkelig de tre afgrøder (hvede, vin og oliven), der er gået igen på vores rejse de sidste 3-4 uger, og så selvfølgelig krydret med forskellige lokale islæt og karakteristika. Her i Toscana er det de slanke cypresser, der vokser i alleer og på højderygge, og så de grå stenhuse med røde tegltage, der udgør landsbyerne.

    I dag fortsatte vi mod nord forbi de gamle romerske bade i Bagno Vignoni, landsbyen Buonconvento og endelig den flotte, historiske by Siena. Her dannede den grå himmel en flot kontrast til de brændte, røde farver på mure, facader og fliser på den store plads; Piazza del Campo, og den sort-hvide marmor i kirken; Duomo di Siena.

    Vi overnatter på en parkering i den lille by Greve in Chianti - der har Greve Strand som venskabsby i Danmark!
    もっと詳しく

  • Firenzes berømte domkirke; Santa Maria del Fiore
    Floden Arno som løber gennem FirenzePiazza del DuomoDer er bare marmor overalt!Domkirkens berømte kuppel og det 85 meter høje klokketårnKong NeptunStreet-art i FirenzeBroen Ponte VecchioNostalgi i Firenze

    Firenze i solskin

    2022年11月14日, イタリア ⋅ ⛅ 11 °C

    Vi havde udset os en parkering i forstaden Scandicci, hvorfra der går sporvogn til centrum af Firenze. Mandag formiddag var alle parkeringer dog ret godt fyldt op, og vi var tæt på at give op, da vi fandt en enkelt lille plads, hvor Passepartout lige kunne bakkes ind under et træ! Derfra gik det så rigtig nemt, fra stationen De Andre til centrum på 20 minutter.

    Vi oplevede Firenze uden at have læst en masse eller forberedt os på anden vis. Det vil sige vi bare gik mod tårnene der ragede op, og endte selvfølgelig som noget af det første på den lille plads, med den store domkirke; Santa Maria del Fiore. Vi syntes der var meget marmor i går på domkirken i Siena, men der er jo endnu mere i Firenze, når man står på Duomo-pladsen, og ligger nakken tilbage. Og det er da ret fantastisk at tænke på, hvordan de har kunne bygge her i 1200-1300 tallet, når man sammenligner med de små stenkirker i Danmark fra samme periode! Vi ville selvfølgelig gerne have været oppe i tårnene (man kan komme op i både kuplen og klokketårnet), for at få udsigt over byen, men vi havde ikke tålmodighed til at stå i kø, så vi foretræk at fortsætte med vores vandring på må og få rundt i byen. Og det sjove er, at selv når man går ned af en gade, der ikke ser så spændende ud, dukker der lige en bygning eller en statue eller noget andet op, som man i en hver anden mindre by, ville stoppe op og beundre og fotografere.

    Vi slentrede langs floden Arno. Krydsede på de forskellige broer. Nød solen, selvom temperaturen er ca. 10 grader lavere end vi var vant til på Sardinien. Og havde endnu en fin dag i Toscana. Og da siesta-roen sænkede sig over trafikken, kørte vi ud af byen og videre mod nord. Vi har set på vejrudsigten, at i morgen skal vi køre fra regnen, så vi kan nå over Brenner-passet inden det bliver til sne, så vi har parkeret lige lidt syd for Po i aften, i den lille landsby Mirandola.
    もっと詳しく

  • Den lyserøde kirke i Hall in Tirol. Østrig

    Tilbage til Alperne

    2022年11月15日, オーストリア ⋅ ⛅ 8 °C

    Synes vi har kørt langt i dag, i forhold til hvad vi er vant til. Men vi er også kommet over Po-sletten og gennem Alperne ind i Østrig. Der er kun et tyndt lag sne på de højeste toppe. Dalene er stadig grønne, og træerne har ikke tabt deres gule blade endnu, så vinteren er ikke lige oppe over! Vi provianterede lidt i Italien, selvom det så ikke blev med franske delikatesser i år, og kørte så gennem Brennerpasset af landevejen og ned mod Innsbruck. Vi har engang overnattet i den lille by Hall in Tirol lige udenfor Innsbruck i december måned, og vi gjorde også et kort eftermiddagsstop her i år, for dels er der en flot gammel bydel, dels er der nogle virkelig “lækre” små butikker, med alle slags varer i naturmaterialer: uld, filt, træ, læder… Det er bare en rigtig fin lille by at gå rundt i. Nu holder vi på en “stellplatz” for natten, hvor landmændene havde travlt med at tage gulerødder op på marken ved siden af, lige inden det blev mørkt!もっと詳しく

  • Kiefersfelden
    Perfekt parkering ved Bjorn og Ingrids fine hus. De har den nederste del og haven!Kirken i Kiefersfelden. Tyrol.Vandretur lige bag KiefersfeldenJacky og Bjorn på let vandretur!Bjørn og Ingrid kokkererer!Canard a l'Orange

    Kiefersfelden

    2022年11月17日, ドイツ ⋅ ☁️ 9 °C

    16.11 og 17.11
    Kufstein ligger i Tyrol, på den østrigske side af grænsen mod Tyskland. På den anden side af grænsen hedder byen Kiefersfelden, og her bor vores venner Bjørn og Ingrid, som vi besøger på vej nordpå. Vi kender dem fra Grønland, hvor de for nogle år siden købte to af Blue Ice’ kajakker, og er så de følgende år vendt tilbage nogle måneder hver sommer, og har padlet rundt i Sydgrønland.

    Det blev til et par hyggelige dage, hvor Passepartout holdt så fint i deres “biergarten”, og vi gik ture og fik serveret Canard a l’Orange, som Bjørn var kommet til at love os en sommer, at han ville lave, hvis vi kom forbi! Og selvfølgelig snakket en masse om rejser og Grønland.
    もっと詳しく

  • Mod nord

    2022年11月18日, ドイツ ⋅ 🌙 -2 °C

    Der er vejrskifte på vej, og vi kører nordpå mod sne- og sludbyger. Det meste bliver dog til regn, men det kommer der til gengæld også en del af. Vi starter må lidt mindre veje, for at undgå trafikken omkring München, men søger så ellers ud på motorvejene, og når op til lidt syd for Berlin (60 km.), inden vi stopper ved en rasteplads ved motorvejen. Det er ok for en enkelt nat, når vi nu bare er på vej mod nord.もっと詳しく